Udskriv
OversigtJesus kom for at frelse syndere
Det er et af de skønneste budskaber, vi kan høre, og ”det er troværdig tale og fuld modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere”, 1. Tim 1:15 Paulus skriver også: ” det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til skamme”, 1 Kor 1:28 Hvilken Gud vi dog har Han elsker den ydmyge og at samle dem op, der ikke er noget særligt i verdens øjne, og bruger dem til at herliggøre sig selv
Kristus kom fra Himlen, hvor han var almægtig Gud, og lod sig føde som et menneskebarn for at blive verdens frelser. Ikke for at frelse de gode – dem var der nemlig ingen af – eller for at frelse dem, der troede noget om sig selv, men for at frelse dem, der vidste, de var en synder.
”Da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn… for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi kunne få barnekår” Gal 4:4 Historiens gang havde udrettet det, Gud ønskede Nu skulle hans folk møde det glade budskab, at en frelser var født dem Det var ”tidens fylde” for Israel Men de fornægtede Jesus som deres Herre og frelser Men budskabet gik ud over verden og nåede langt om længe os Og hvilken glæde, at også vi måtte få dette budskab Og at Gud ikke skammer sig ved at kaldes vores Gud (Jf Hebr 11:16)
Der gik to mænd op til helligdommen for at bede Farisæeren og tolderen (Luk 18:10) Farisæeren vidste med sig selv, at han var en mand af betydning Han fastede to gange om ugen og gav tiende af hele sin indtægt Han følte sig ikke som en synder, og var rigtig godt tilfreds med sig selv Han var i hvert tilfælde langt bedre end ”denne tolder” Tolderen mødte også op i helligdommen Men han følte sig så mindreværdig over for Gud, at han end ikke syntes, han kunne nærme sig ham men kunne blot sige: ”Gud! vær mig synder nådig!” Vers 13 Der er mange, der ligner farisæeren Men det alvorlige er, at denne mand ikke gik retfærdiggjort hjem til sit hus; ”thi enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges; men den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes”, vers 14
Skilt ud fra verden
Jesus havde herliggjort Faderen ved sit syndfrie liv, ved sine undere, ved sin lidelse, død og opstandelse Nu stod han ind for sit jordiske livs afslutning og kunne med rette sige: ”Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre”, Joh 17:4
Jesus havde åbenbaret Faderens navn for disciplene (vers 6). I Skrifterne betyder navn, som det her er brugt, personens karakter og hele hans sande natur. Disciplene var af Faderen sat til side fra den vantro folkemasse og givet til Kristus, for at de efter hans undervisning skulle undervise andre om Faderens navn. De var udvalgt af Faderen fra før verden skabtes og købtes til frelse med Jesu Kristi blod.
”De har holdt fast ved dit ord”, sagde Jesus om dem på trods af alle deres fejl og mangler. Han tilgav dem deres synder, fordi de troede på ham og søgte at adlyde hans ord.
Disciplene erkendte, at alt, hvad Jesus sagde, var fra Faderen Jesus sagde til sin Fader: ”De ord, du har givet mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed erkendt, at jeg er udgået fra dig; og de er kommet til tro på, at du har sendt mig”, Joh 17:8 Jesus kom ikke for at gøre sin egen vilje eller fuldføre en egen plan men var lydig imod Faderens vilje og belærte disciplene derom Han var Jahves fuldkomne tjener
Jesus herliggjorde Faderen, og vi er kaldede til at herliggøre Jesus Men vi sidder fast i en forkert bedømmelse af os selv og forstår ikke fuldt ud, at det Gud gør, ikke er noget halvt ”Så mange, som tog imod ham, dem gav han ret, til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn”, Joh 1:12 Men der er et krav: Kun så mange, som tager imod ham, har ret til at blive hans børn
”Salige er de, som har fået sine lovbrud tilgivet, og som har fået sine synder dækket over Velsignet den mand, til hvem Herren ikke tilregner synd”, Romerne 4:7-8 Hvad var det, Paulus så i disse ord af David? Først at David ikke talte om sine egne gerninger Tilgivelse er alene et spørgsmål om Guds nåde og ikke, hvad et menneske formår For det andet så han, at dersom Gud ikke tilregner vores synd, må vi stå som en retfærdig ind for ham Og til sidst så Paulus, at det var ugudelige, som Gud gjorde retfærdige David havde begået utugt og mord, ugudelige handlinger, men i disse vers læser vi om hans tro på fuldstændig tilgivelse og var derfor retfærdiggjort
Der sidder ofte en ”lille orm” og gnaver i os og får os til at tænke: Andre kan han frelse, men jeg er en så arm synder, og Gud ved alt det, jeg har gjort. David vidste også, hvad han havde gjort, men stolede på det, Gud havde sagt om, at han ville retfærdiggøre de syndere, der vendte om og ofrede til ham.
Jesus er vort offerlam, som blev ofret og bar alverdens synder Angrer vi vore synder og vender om til Gud, har han sagt, vi ”bliver retfærdiggjort ufortjent af hans nåde ved forløsningen, den, som er i Kristus Jesus”, Romerne 3:24 Og så må vi tro det og tage imod det Vi er i Kristus Jesus, siger Paulus, ”Han, som for os blev visdom fra Gud og retfærdighed og helliggørelse og forløsning”, 1. Kor 1:30 ”Den herlighed, du har givet mig, den har jeg givet dem…”, Joh 17:22 Faderen gav Jesus opstandelsens herlighed, og den herlighed har vi også del i, dersom vi er i Kristus Hvor kan vi da andet end være glade og taknemlige?
Jesus vil, at vi for altid skal være hos ham og dele denne herlighed Når en troende dør, er sorgerne og bekymringerne slut Da går vi ind til Guds herlighed og er sammen med Kristus (Se 2 Kor 5:8 og Fil 1:23) Hvor tungt end livet kan være, må vi se ud over det tunge og glæde os i det, Gud har lovet os
Uanset ethvert forhold, så har vi noget at se hen til Men takker vi for, at vi har noget helt specielt, som verden ikke kan tilbyde sine børn? Udebliver glæden og taknemligheden skyldes det nok, at vi vil se, før vi rigtig kan tro Men Jesus sagde: ”Salig er den, som tror uden at have set”, Joh 20:29 b
”Det, som var fra begyndelsen, det, vi har hørt, det, vi har set med vore egne øjne, det… vore egne hænder følte på, ja, om livets ord, forkynder vi… at I må have fællesskab med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus” ”Og det skriver vi til jer, for at jeres glæde kan blive fuldkommen”, 1 Joh 1:1 og 3b og 4 Johannes vidste, at verden aldrig vil kunne give en sand og varig glæde En sådan glæde kan kun komme gennem det rette fællesskab med Faderen ved vor Herre Jesus Kristus og kan ikke rokkes af omskiftelige, jordiske omstændigheder
”Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu Kristi, hans Søns blod renser os fra al synd”, vers 7. Johannes påviser, at den, der vandrer i mørket, ikke kan have fællesskab med Gud, og han tillægger: Men hvis vi vil følge Jesus, da flyr vi til nådestolen med al vor syndeelendighed og holder intet skjult for Herren. Og da vil Jesu Kristi blod rense os fra enhver synd. Jesu blod vil aldrig miste sin kraft, men vi kan kun få del i blodets rensning, dersom vi bekender vor synd for ham.
”Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os”, vers 10 Nægter vi at have syndet eller mener, vi kun har små synder, som ikke betyder noget, gør vi Gud til en løgner, thi det er at nægte, at vi har brug for Jesus som vor frelser Fællesskab med Gud kræver ikke, at vi er syndfrie, thi vi er alle syndere, men at vore synder bliver bragt ind for ham og bekendt Da har han lovet, at ”så langt som østen er fra vesten, har han fjernet vore synder fra os”, Sal 103:12 Vi skal derfor være absolut ærlige og vedgå vore synder og intet skjule for Gud Men vedgår vi ikke vore synder, er Guds ord ikke i os
”Mine små børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde Og hvis nogen synder, har vi en Talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige Og han er selv soningen for vore synder, og ikke bare for vore, men også for hele verdens”, 1 Joh 2:1-2
Med ordene: Mine små børn refererer Johannes til alle medlemmer i Guds familie, som han formaner til ikke at synde. Men viser samtidig hen til, at Herren kender vor skrøbelighed, og derfor har vi en Talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige, som har sonet vore synder.
I 2:3-11 beskriver Johannes kendemærket på dem, der er med i det sande fællesskab i Kristus. Først er det lydighed mod Ordet og dernæst kærlighed til Guds vilje. Disse ord henvender han specielt til dem, som mener ved sig selv, at de har stor indsigt i Skriften, men som viser ringe interesse i at holde Herrens befalinger. Johannes siger, at en sådan kristendom er værdiløs.
”Deraf ved vi, at vi har lært ham at kende, om vi holder hans bud”, 2:3.
Gennem den nye fødsel er sjælen kommet i forening med Gud, og gennem helliggørelse lærer vi ham at kende, både som retfærdighedens men også som kærlighedens Gud Dem, der har taget imod ham (se Joh 1:12) , lever i ham og har det kendemærke, at de vil holde hans bud De får af ham vilje og sind dertil men også nåde og kraft til ikke at se tilbage på deres liv som syndens træller Og de vil afsky synden og dens magt, selv om synden stadig bor i dem (1 Joh 1:12)
Johannes beskriver en troendes lydighed på tre måder. 1/ At holde Jesu befalinger (vers 3). 2/ At holde hans ord (vers 5). 3/ Og at vandre, som han vandrede ( vers 6). Nogle sætter meget ind på at adlyde hans befalinger men vandrer ikke, som han gjorde i hellig renhed og i Faderens vilje. Det er umuligt i egen kraft, men Jesus vil give os styrke, så vi dag for dag kommer mere og mere i forening med ham for til sidst at være fuldkomne, når vi er hos ham i evigheden.
”Den, der siger: Jeg kender ham, og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er sandheden ikke”, vers 5. Den, der ikke strider imod synden, kender ikke Kristus og har aldrig erfaret evangeliets sandhed og kraft, som både oplyser sjælen og giver vilje og kraft til at stå det onde imod.
”Men den, som holder hans ord, i ham er sandelig Guds kærlighed fuldkommen; og derpå ved vi, at vi er i ham”, vers 5.
At være lydige er således et bevis på kærlighed til ham, som Kristus også siger: Elsker I mig, så hold mine bud, (Joh 14:15) Men dette er alt sammen på grund af hans kærlighed til os, at han har indplantet Helligånden i os, som gør, at vi holder Guds bud
”Jeg skriver til jer, kære børn, fordi jeres synder er tilgivet for hans navns skyld”, vers 12.
Vi mærker apostlens glæde ved at pege på, at vore synder er tilgivet for Kristi navns skyld. Og ud af denne vished kommer glæden, tilliden og kærligheden til Gud tillige med kraft og frimodighed. Det er en gave, vi kan takke for og glæde os over også i dag. I den bedste græske tekst, Textus Receptus, står: ”Jeg skriver til jer, småbørn, fordi synderne er blevet sendt bort på grund af hans navn.” Disse ord må vi klynge os til, når ”stormene” slår imod os og med kraft næsten river alt med sig.
I versene 15-17 advares vi om faren ved at elske verden. ”Verden” skal ikke forstås som den planet, vi lever på, men det gudsfjendtlige system, mennesker har bygget op, hvorved de prøver at finde lykken uden om Gud.
Elsk ikke verden eller de ting, den har at tilbyde, thi verden kan kun give os det, der kommer og går, men som aldrig kan give os en uforgængelig fred i vore hjerter. Den har kun tomhed at byde på, som hurtig svinder bort. Men den, der gør Guds vilje, forbliver til evig tid. Og det er Guds vilje at bevare os fra verdens fristelser. Og derfor har vi behov for i farens stund at huske, at den, der gør Guds vilje, forbliver til evig tid.
”… det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive, men vi ved, at når han bliver åbenbaret, skal vi blive lig ham, thi vi skal se ham, som han er”, 3:2.
Vi er nu Guds børn, siger apostlen Og det er netop det, vi er, dersom vi tror på Jesus Alle dem, der er i Kristus Jesus, er Guds børn, født af Gud gennem sandhedens ord (Joh 1:12-13 og Jak 1:18) Gennem denne fødsel blev vi delagtige i Guds natur Og det må vi se hen til og glæde os over og bygge videre på den tro, der begyndte i os, da vi kom til troen
”Hver den, som bliver i ham, synder ikke….”, 3:6.
Synden er i os på grund af vor syndige natur (1:8). Men vi må ikke bevist lade synden fortsætte og mene, at det gør ikke så meget, det kan vi blot få tilgivelse for.
”Den, der gør synd, er af Djævelen…”, vers 8
Den, der stadig bevidst gør den samme synd, se v 4-6, beviser dermed, at han endnu ikke er kommet frem til nyt liv i Kristus, men at det er den gamle natur, det syndige sind, der stadig hersker Det er ulydighedens ånd, der virker i sådanne (jf Ef 2:1-2)
”Enhver, der er født af Gud, gør ikke synd…”, vers 9.
Den, der er født på ny, har Guds Ånd i sig Og et sådant menneske kan ikke gå videre i samme synd fuldt vidende om, hvad han gør, uden at Helligånden efterhånden trækker sig bort og ikke fortsætter at advare om det forkerte Et pånyfødt menneske kan ikke begå den samme synd gang på gang og stadig være et Guds barn Men vi kan blive det igen gennem anger og omvendelse, ligesom den fortabte søn vendte tilbage til Faderen (Luk 2:1-2)
”Enhver, der bliver i ham, synder ikke; enhver der synder, har hverken set ham eller kender ham”, 1 Joh 3:6
I vers 9 og 5:1 vises det igen klart i den græske tekst, at der er tale om fortsat synd. Der er altså ikke tale om, at kristne aldrig synder efter deres omvendelsen eller formår at leve et perfekt liv. Den rette forståelse vil derfor være: Den, som er født af Gud, vil ikke fortsat være behersket af synden. Dersom vi angrer og bekender en synd, vi er vidende om, vil det rigtigt at sige, at Guds nåde er ny hver morgen.
”Tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud; thi mange falske profeter er draget ud i verden”, 1 Joh 4:1 Mange tror alt det, de læser eller hører Men Johannes siger, at det bør vi ikke Der er mange måder, hvorpå vi kan prøve, om et budskab er fra Gud En er, om det samstemmer med Bibelen, en anden, at se om budskabet stemmer med deres livsstil Og som en vigtig prøve siger Johannes: ”Vi er af Gud Den, som kender Gud, hører os; den, som ikke kender Gud, hører os ikke Derpå kender vi sandhedens Ånd og vildfarelsens ånd”, vers 6 Der er mange, der nok taler om Jesus, men som ikke tror, at han ersand Gud Sådanne har vildfarelsens ånd Og de får deres lære fra falske profeter, der igen får deres tro fra falske ånder Dem, der virkelig er født af Gud, vil tage imod den nytestamentlig lære Afslår de den, består de ikke prøven og forkynder falsk
Falske lærere er populære og vil blive vel modtaget af verden, ligesom de falske profeter i gammeltestamentlig tid Og den falske ånd, der står bag deres lære, deres tanker og gerninger, kommer fra løgnens fader (Joh 8:42-58)
”Den, der bekender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, og selv bliver han i Gud”, vers 15.
Johannes omtalte Jesus som Guds Søn. Og vi ved, at bekendelsen om Jesu korsfæstelse, død, begravelse og opstandelsen på trediedagen kom ind i menigheden på et tidligt tidspunkt. Johannes kendte til reinkarnationslæren, og ved at omtale Jesus som Guds Søn påviste han, at denne lære intet havde med det sande budskab at gøre. I dag hælder mange til denne lære, men det gælder stadig, at den intet har med kristendom at gøre. Vi må bekende vor tro på Jesus som menneske (vers 3), som Guds Søn og som verdens frelser. Det er på den baggrund og kun på den baggrund, vi har fællesskab med Gud.
”Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud…”, 5:1 Den, der tror på Jesus som Kristus, verdens frelser, Guds lam, der borttager verdens synd, og som profet, ypperstepræst og konge, har gennem denne tro fælleskab med ham Men ingen kan fuldtud tro uden at være født på ny Og da er det, som Paulus siger, ”ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig”, Gal 2:20 Den, som således er i Kristus, er i ham et barn af Gud og har sit navn indskrevet i livets bog
”Alt det, der er født af Gud, sejrer over verden”, vers 4.
Jesus har aldrig lovet, at det vil være let at adlyde ham og sejre Men synes vi, byrden er tung, kan vi hente hjælp hos Jesus, som siger ”kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile”, Matt 11:28
Kom uden at tøve, alle I, der arbejder under lovens hårde krav eller under de åg, mennesker pålægger jer, og som I ikke magter at bære Om dette siger Jesus: ”De binder tunge byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre; men selv vil de ikke røre dem med en finger”, Matt 23:4 Læs igen, at Jesus siger: Kom til mig, alle I, der er tyngede af byrder!
Djævelen, vor modstander, ønsker at fravriste os troen for derved at foranledige vor evige fortabelse Men Gud har selv ved sin Søn givet os så klare og sikre vidnesbyrd om frelsen ved tro på Jesus, at det ikke er muligt at fornægte disse vidnesbyrd uden at fornægte sandheden (se Matt 3:17 og 2. Pet 1:17) Der vidnes klart om Guds mægtige kraft til at omskabe mennesker (se Romerne 1:4) Og Jesus sagde: ”Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle, og ingen kan rive noget ud af min Faders hånd”, Joh 10:29 Tro på Guds løfter og ikke på Djævelen, thi han er en løgner
”Jeg sætter mit liv til for fårene”, Joh 10:15 Derved ser vi, hvor dyrt vi er købt, og hvor meget vi er elsket Skulle Gud da ikke gøre alt for at føre os hjem til den evige frelse? Jesus har lovet, at ”den, der holder ud indtil enden, han skal blive frelst”, Matt 10:22 ”Af nåde er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven”, Ef 2:8 Vi kan intet fortjene, kun tage imod Guds nådegave i Jesus Kristus.