Hvor skal du tilbringe evigheden

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 28/07-04



Ved du, hvor du skal tilbringe evigheden? Der er to udgange fra livet. Enten vælger du at tage imod Guds frelse ved tro på Jesus Kristus og kommer til Himlen, eller du ender i ildsøen. Tro ikke på lærdommene om, at alle uden tro bliver udslettet. Det er en af Satans udbredte løgne.

Ildsøen


I Matt. 7:13-14 står: ”Gå ind gennem den trange port! For vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og det er mange, som går ind gennem den. Og trang er den port og smal den vej, som fører til livet, og det er få, som finder den.”

Meningen med ordet fortabelse er tydelig beskrevet andre steder. I Matt. 24:51 læser vi om ildsøen, hvor ”der skal der være gråd og tænders gnidsel.” Og i Matt. 25:30 står: ”Kast den unyttige tjener ud i det yderste mørke. Der skal der være gråd og tænders gnidsel.” Vi ser tydelig, at der ikke er tale om udslettelse eller en ubevidst tilværelse. Tværtimod!

Det har aldrig været i Guds plan, at noget menneske skulle ende i ildsøen. Den er beredt for Satan og hans engle. Matt. 25:41 og Åb. 20:10. Og hvori døden og dødsriget også bliver kastet ned, når vor tidsalder er til ende. (Åb. 20:14.) Men Gud Fader sendte Yahshua, Jesus Kristus, for at hver den, som tror på ham, ikke skal kastes i ildsøen.

For at få den rette forståelse herom citerer jeg Åb. 20:15: ”Og hver den, som ikke blev fundet indskrevet i livets bog, blev kastet i ildsøen”. Det er altså ikke kun dem, der har taget dyrets mærke eller tilbedt det, der ender der. (Se Åb. 13:15-19.)

Og i Åb. 14:11 læser vi: ”Og røgen af deres pine stiger op i al evighed. Og de har ingen hvile hverken dag eller nat, dem som tilbeder dyret og hans billede, eller hver den, som tager imod hans navns mærke.

Kampen om sjælene tilspidses. Og i de sidste år mod endetiden vil det blive påbudt, at alle skal tage antikrists mærke på sin hånd og pande. Alle, der ikke vil det, vil blive udelukket af samfundet, så de ikke har rådighed over de nødvendige midler til at kunne købe det nødvendige.

I beretningen om den rige mand og Lazarus læser vi: ”Der var en rig mand som var klædt i purpur og fint linned, og som levede i vellyst hver dag. Men en fattig tigger, som hed Lazarus, lå ved hans port, fuld af liggesår. Og han ønskede at blive mættet med smulerne, som faldt fra den rige mands bord. Men også hundene kom og slikkede hans sår. Så hændte det, at den fattige døde og blev af englene båret til Abrahams skød. Men også den rige døde og blev begravet. Da han var i dødsriget og i stor pine, åbnede han sine øjne og så Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Han råbte og sagde: Fader Abraham! hav barmhjertighed med mig og send Lazarus, for at han kan dyppe sin fingerspids i vand og køle min tunge. For jeg lider stor smerte i denne lue.” Luk. 16:19-24.

Læs igen: ”Og hver den som ikke blev fundet indskrevet i livets bog, blev kastet i ildsøen.” Åb. 20:15.

Også ”de feje, vantro, afskyelige, morderne, de som lever i hor, troldmændene, afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få sin del i søen, som brænder med ild og svovl. Åb. 21:8.

Og i 1. Kor. 6:9-10 står: ”Ved I ikke, at de uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken de, som lever i hor, eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, som lader sig bruge til unaturlig utugt med mænd, eller mænd, som driver utugt med mænd, eller tyve eller grådige eller drukkenbolte eller spottere eller pengeudpressere skal arve Guds rike.” 1. Kor. 6:9-10. Se også Gal. 5:19-21. Og alle, der ikke tager imod Guds frelse ved tro på Jesus Kristus, ender i ildsøen.

Dem, som ikke producerer frugt, arver heller ikke Guds rige


”Himlenes rige er at ligne med en mand, som rejste til et land langt borte (et billede på Jesus, der steg op til Himmelen, og som snart vender tilbage). Han kaldte sine tjenere til sig og overlod hele sin ejendom til dem. Til en gav han fem talenter, til en anden to, og til en anden én, til hver efter hans evne. Og straks drog han på rejse. Ham, som havde fået de fem talenter, drev handel med dem og tjente fem talenter til. På samme måde tjente også ham, som havde fået to, to til. Men ham, som havde fået den ene talent, gravede et hul i jorden og gemte deri sin herres penge.

Efter en lang tid kom tjenernes herre hjem og gjorde regnskabet op med dem. Da kom han, som havde fået fem talenter og havde fem talenter til, og sagde: Herre, du overlod mig fem talenter. Se, jeg har tjent fem talenter i tillæg til de fem. Hans herre sagde til ham: Ret gjort, du gode og trofaste tjener! Du var tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde! Også han, som havde fået to talenter, kom og sagde: Herre, du overlod to talenter til mig. Se, jeg har tjent to talenter i tillæg. Hans herre sagde til ham: Ret gjort, du gode og trofaste tjener. Du har vært tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde!

Til sidst kom han, som havde fået én talent, og han sagde: Herre, jeg vidste, du var en hård mand, som høster hvor du ikke har sået, og sanker hvor du ikke har spredt. Og jeg blev bange og gik hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du dit! Men hans herre svarede og sagde til ham: Du onde og dovne tjener. Du vidste, at jeg høster hvor jeg ikke har sået, og sanker hvor jeg ikke har spredt. Derfor burde du have anbragt mine penge hos pengevekslerne, så jeg kunne fået mit tilbage med renter! Tag derfor talenten fra ham, og giv den til ham, som har ti talenter. For hver den, som har, skal få mere, og han skal have overflod. Men den, som ikke har, skal blive frataget selv det han har. Og kast den unyttige tjener ud i det yderste mørke. Der skal der være gråd og tænders gnidsel.” Matt. 25:14-30.

Guds vrede er over dem, som er ulydige mod sandheden


Vi læser i Luk. 8:13-15: ”Sædekornet er Guds ord. De på vejen er dem, som hører det; men så kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. De på stengrund er dem, som tager imod ordet med glæde, når de hører det. Men de har ingen rod. De tror en tid, men i fristelsens stund falder de fra. Det, som faldt blandt torne, er dem, som har hørt det, men som på vandringen kvæles af bekymringer, rigdomme og livets lyster og ikke giver moden frugt. Men det, som faldt i god jord, er dem, som har hørt ordet i et smukt og godt hjerte, bevarer det og bærer frugt i udholdenhed.”

I Matt. 13:41 står: ”Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle sammen og tage ud af riget alle, som er til anstød og dem, som øver lovløshed.”

Og ligeledes står der om dem, der afviser sandheden og ikke holder sig til Gud: ”Over dem, som søger sit eget og er ulydige mod sandheden men lydige mod uretfærdigheden, lader han komme harme og vrede.” Romerne. 2:8.

Her ser vi igen en bekræftelser på, at der absolut ikke kan være tale om udslettelse ved dødens indtræden, som især Jehovas Vidner og Adventister påstår.

Afdøde, der er kommet samme sted hen som den rige mand, vil give alt for at få en ny chance. Fordi det at være død uden at have Jesus Kristus som frelser er usigelig forfærdelig. Ingen kan reddes fra den evige ild i ildsøen ved at være medlem af et kirkesamfund eller ved at have levet et pænt liv efter verdens mål. Der skal være en, der er syndfri, som vil bære din synd og dine mange overtrædelser. Yahshua, Jesus Kristus, har gjort det. Men afviser du ham som din Herre og frelser, venter ildsøen på dig.

Helvedes eksistens


Al lærdom om udslettelse af de ugudelige ved dødens indtræden er Satans lære. Antages den, er mange mindre tilbøjelig til ivrigt at tage imod Guds indbydelse til frelse, for hvem vil da sige nej til verdens goder, for at blive frelst, når der kun er tale om udslettelse?

Lyt til Bibelen, der er den eneste røst, der fortæller dig sandheden om døden og tiden derefter. Sandheden er, at der venter alle, der vælger Guds frelse, en evig glæde, hvor al sorg og bedrøvelse for evigt vil være borte. I stedet vil der lyde sang, lovprisning og tilbedelse. (Åb. 5:9-14 og 19:1-8.)

Døden har ingen magt længere, thi den er kastet i ildsøen. For at mildne frygten for døden giver Satan til mange en behagelig nær døds oplevelse. For eks fortæller mange, at de ved en sådan oplevelse går igennem en lang tunnel, hvor der er strålende lys forude, og de får en følelse af velbehag. Sammenligner vi det med, hvad Jesus sagde om den rige mand i Luk. 16:19-31, ser vi, at disse beretninger ikke stemmer sammen. Ikke underligt, thi lys og mørke har intet med hinanden at gøre, som sandhed og løgn heller ikke har det.

Der er den ene advarsel efter den andet imod at komme i helvede. Hvorfor, hvis helvede ikke eksisterer? For eks. dette vers: ”Hvis dit øje forarger dig, så riv det ud! Det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end med begge øjne i behold at kastes i Helvede, hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes.” Mark. 9.48-49.

Også Matt. 5:27-30 burde tale stærkt til os. Der står: ”I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bedrive hor‹. Men jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte. Men hvis dit højre øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig; thi det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kastet i Helvede. Og hvis din højre hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.”

Det er altså bedre at være blind end at begære. Men hvis der blot er tale om udslettelse, er der jo ingen straf ved at synde. Men er der tale om et evigt ophold i ildsøen, er det noget helt andet.

At lære om udslettelse er en farlig sag, thi der er mange og stærke udsagn i Bibelen om, at der er en evig straf for dem, der ikke vender om fra deres synd og tager imod Guds frelse. For eks: ”I slanger, I øgleunger! hvordan kan I undgå at dømmes til helvede?” Matt. 23:33. Det var farisæerne, saddukæere og de lovkyndige der her var tale om, som var de kyndige i forståelsen af mosebøgerne og profeterne. Forkynder vi noget, der ikke stemmer med det, som GT og NT lærer, er vi også slanger og øgleunger, som ikke kan undgå at ende i helvede, hvis vi ikke omvender os og tager imod frelsen ved tro på Yahshua, Jesus Kristus af et helt hjerte.

Som vi sår, skal vi høste


Det er ikke Gud der vil, at noget menneske skal komme i ildsøen. Jesus Kristus kom i menneskeskikkelse til jorden for at ville fri os fra syndens forfærdelige følger. Og vi får den ene opfordring efter den anden i Bibelen om at lade os frelse ved tro på Jesus Kristus. Og der står mange advarsler om følgerne af ikke at tro. Vælger nogen alligevel ikke at ville tro ham, er det ikke Guds skyld at de ender i ildsøen, men det er os selv, der bevidst har valgt at ignorere tilbudet fra Gud om frelse.

Gud ser i vrede på synden, og den medfører altid en straf. Og en synd rammer ikke kun det menneske, der synder, men også andre. Og den, der ødelægger eller skader andre ved sin synd, skal selv svare derfor ind for Guds domstol.

Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er hellig, og I er dette temp. 1. Kor. 3:17. Alle overtrædere vil før eller senere få straffen at føle. Og det er vore synder, der har forårsaget menneskeslægtens frygtelige degeneration og den sum af sygdom og elendighed, som er en forbandelse for verden. Menneskene kan måske for en tid eller for altid skjule deres overtrædelser for deres medmennesker, men de vil uundgåelig komme til at høste, hvad de har sået. Og efter dette liv skal de stå til regnskab ved den himmelske domstol. De, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige, men vil sammen med Satan og de onde engle blive kastet i ildsøen. Dette er den anden død. Gal. 5:21 og Åb. 20:14.

I et malerisk sprog er det beskrevet i Åb., at de skal pines dag og nat! Vi læser om ildsøen, fortabelse og de ufrelstes straf. Femten gange omtaler Jesus direkte helvede, ildsøen. Derfor ved Johannes, at denne ild ikke er en fabel men en nødvendig del af Guds plan for at udrydde synd og sikre evigheden for de frelste.

Der er adskillige, alvorlige problemer, som mange står overfor, når de læser om ildsøen i Johannes Åbenbaring. Alvorligt tænkende er blevet chokeret over, at de ufrelste skal ”pines dag og nat i evighedernes evigheder”. Joh. Åb. 20:10. Disse ord får måske nogle til at tvivle på Guds barmhjertighed og nåde. Men som tidligere skrevet er det det enkelte menneske selv, der vælger, hvor det vil være i evigheden, og ikke Gud.

Det er en livslang kamp at ville følge Jesus, men det fylder livet med glæde og fred, som er langt mere end prisen værd. Hvad er de korte stunder af surrogatglæder værd, når stunden er til ende. Da vil tomheden være endnu mere følelig end førhen i livet. Er der intet håb at se hen til, bliver et liv fattigt og for manges vedkommende uudholdeligt.

Vælg, førend det er forsent


Bibelen kunne med rette kaldes glædens bog; thi den bringer alle, der virkelig søger at finde hen til målet, frelsen ved tro på Yahshua, Jesus Kristus. Har du endnu ikke begyndt at søge, er det på høje tid. Jo ældre du bliver, desto sværere bliver det at finde, fordi du da er stivnet i en syndigt tænkemåde og præget af verdens hadefulde indstilling til Gud.

Ung eller ældre! læs dette: Du kan solde dit liv bort og intet få ud af livet. Og du kan fylde dit liv med usigelig glæde og fred fra Gud og glæde dig til en evighed så skøn, at den ikke kan beskrives. Så længe du lever, har du muligheden for at vælge at være med i evighedens glæde. Men du må stoppe med blot at glide derudad med syndens korte glæde i hjerte og sind, for der bødes for, hvad kun var en stakket glæde.

Det bødes der for i lange år,
som kun var en stakket glæde;
det smiler man frem i en flygtig stund,
man bort ej i år kan græde.

Der ages på lykkens gyldne hjul
så fast, at en intet sanser;
men sorgens trælsomme, tunge læs,
det venter os, når vi standser.

Betænk derfor, hvad du gør. Betænk, hvad et forkert skridt kan komme til at koste. Regningen kommer, det er ganske vist. Kun glæden i frelsen varer evigt ved. Det er dig, der skal vælge i den korte stund, du er her mellem fødsel og død.

Ak, vidste du, hvor skønt det er at glædes i fremtidshåbet om evig fryd i en stad så smuk, at det ikke kan beskrives. Porten til staden er en kæmpeperle, og gaderne er af det reneste guld. Og Herren selv er lysets kilde, som oplyser alt i evigheden. Kom og vær med netop i dag, thi dagene får en ende, håret dit gråner og øjnene bliver svage. Det minder dig om, at du er på rejse – men ved du hvorhen? Kun en tåbe frygter ikke fortabelsen. Men har du indtil i dag været en tåbe, så vend om og skift til en anden vej.

Ildsøen er mere frygtelig end ord kan beskrive. Betænk dog i dag, hvad du egentlig vil. Dit liv er til låns og svinder i hast. Da må du sige ak! eller tak! som et facit over livet.

Ak, vidste du, at man sig ej kan drømme
i Himlen ind, det ej så let er gjort.
Hvor skulle du din lunkenhed fordømme
og lede om den rette snævre port;
ak, hvilken jammer ende fik
om du begyndte nu i dette øjeblik!

Ak, skønned du, hvor godt det er at lande
i paradis, hvor glæden der er sød,
du skulle snart al verdens lyst forbande
og haste hen til Jesu kors og død;
ak, hvilken fryd Guds engle fik,
om du begyndte nu i dette øjeblik!


Debat: Hvor skal du tilbringe evigheden

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Fortabelse

 

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation