Er Jorden en globe eller en flad skive?

af Kim Andersen
Lagt på d. 05/09-17



Det er ikke det spørgsmål, man forventede skulle vinde tilhængere i denne tid, hvor det er almindeligt accepteret og noget man kan erfare uden laboratorium og virkemidler, at Jorden er en kugle. Men iderige mennesker har alverdens alternative forklaringer på observationerne - halve forklaringer og uvidenskabelige påstande, fylder den ene video efter den anden, og flere og flere falder for argumentationen.

I avisartikler, radioprogrammer og nu også i Dansk TV, er emnet blevet berørt, og jeg personligt er blevet kontaktet af flere, der følte at jeg, som værende overbevist om konspiration, måtte finde det naturligt også at erkende at Jorden er flad. Men jo mere jeg sætter mig ind i sagen, desto tydeligere ser jeg, at fladjordsteorien blot er en konspirationsteori.

Alle observationer, beregninger, fortællinger der viser at Jorden er en globe, er for fladjordstilhængere (FT) kategorisk løgn. Al forskning og alle observationer, alle verdenskort, alle billeder af Jorden er forsætteligt forfalsket for at bedrage dig og mig. At så mange siger at Jorden er rund, skyldes hjernevask - det er frimurervidenskab - NASA har ét formål, og det er at bedrage, for bl.a. at skovle penge ind med sine påstande om rumforskning. Alle billeder og andet materiale som viser en globeformet Jord, er manipuleret, mens al materiale der viser det modsatte er det eneste vi kan stole på. Alle billeder der viser en globe, er enten manipuleret, eller taget med et fiskeøjeobjektiv. Der er ikke det, der ikke bliver betvivlet, lige fra eksistensen af Stephen Hawking, eller at han er et tankeløst redskab, som eliten taler igennem via hans stemme generator[1], til at hele solformørkelsen i 2017 var et hologram, for at simulere en solformørkelse[2]. Vi er blevet fortalt vi ikke må kikke på solen under en solformørkelse, fordi det kan ødelægge vores øjne? Hvad er det de ikke vil have vi skal se? Vi kan jo godt kikke på månen, der reflekterer solens lys, uden at det skader øjnene[3]. Det er himmelråbende dumt ræsonnement! Undskyld mig - idiotien tager ingen ende. Nu skal jeg ikke dømme alle FTere for idioter, og vil i denne artikel gennemgå observationer der alene forklares - i alle aspekter - med en globeformet Jord.

Jeg har selvfølgelig primært talt med kristne mennesker - og de synes at blive flere og flere, der med Biblen mener at kunne bevise Jorden er flad. Men også ikke-kristne har jeg talt med, som har hørt om og set på denne teori. Med blandede emner som menneskeskabt global opvarmning, månelandingen, for ikke også at nævne evolution, føjes den globeformede Jord naturligt til myterne - listen over alle de ting tosserne tror på. Var mennesket på månen? Jeg ved det ikke. Er menneskeskabt global opvarmning en myte - ja, absolut. Er evolution en myte, uden tvivl. Men at Jorden er flad, kan ikke føjes til porteføljen af elitære konspirationer. Der findes så mange konspiratoriske emner derude, og jeg har erfaret igennem samtale med mange, at er man konspiratorisk ansporet og mangler viden nok at bedømme med, så kører det helt af sporet. Folk har skrevet til mig om alverdens ting, og bedt om hjælp til at bekæmpe eliten. De kender ikke Bibelen, de aner ikke hvad og hvem eliten er, og derfor falder de for enhver god historie, der synes at fremføre blot en smule dokumentation. Uanset alle andre konspirationer, så må vi kikke på Jorden selvstændigt og fordomsfrit.

For mange kristne FTere, ligger der i konspirationsteorien om et kæmpe univers hvori kloden spinner som en globe også det, at eliten bruger påstanden til at bilde verden ind at der findes liv på andre planeter, for derved understøtte evolutionen og endetidens bedrag om UFOer og rumvæsener. Det er blot et klassisk eksempel på hvordan FTere forsøger at understøtte sine teorier med stråmænd. Jo flere af sådanne påstande der opfindes, synes at fordre indbyrdes accept blandt FTerne, og YouTube flyder over med gentagelse på gentagelse, hvilket ikke er god argumentation - kommer du i diskussion med en FTer, så skal du være forberedt på at gennemtrævle 300+ timers YouTube video - ellers er du ganske enkelt ikke regnet for værdig, til at tale med om emnet. Der er mange videnskabelige forsøg som gøres for at bevise den flade Jord - og leder man videre, så finder man ofte at de samme forsøg, med den korrekte opstilling beviser en klode. Et eksempel er gyroskop forsøget, hvor FTere holder sig til de forsøg der laves for at bevise nulhypotesen - at Jorden ikke drejer, mens de forsøg der viser en roterende klode og hele teorien bag gyroskopets påvirkning fra Jordens rotation, overhøres[4]. Eller hvordan skygger virker - det kommer vi ind på lidt senere - det er korrekt hvad de finder, men konklusionen er forkert på grund af forkert opstilling. Ligesom evolutionister ikke accepterer at du bruger Bibelen til at bevise det evolutionære falsum, lige sådanne accepterer FTere ikke at du bruger anerkendt matematik og anerkendte fysiske forsøg, til at bevise en rund klode. Det handler simpelthen om at du har valgt at tro på en løgn når du siger Jorden er en klode - beviser har ingen relevans, hvis de taler imod en flad Jord.

Mens der findes masser er fotografier af Jorden både fra regeringskontrollerede instanser og fra amatører, så er der ikke ét eneste fotografi der viser os hvordan kontinenterne ser ud på den flade Jord - kun fantasifulde tegninger og illustrationer. FTere har bygget et kæmpe univers op af undskyldninger for, hvorfor de ikke forener sig i de forskellige samfund, og sammen sejler eller flyver ud og beviser at NASA lyver. De kan ikke komme ind på sydpolen, da den er bevogtet. Det er farligt at sejle ud, for man bliver let væk. Med alverdens alternative teorier tillader de sig at stemple enhver som løgner, hvis personer har erfaret Jordens form. F.eks. Ole Lochmann, der har været med til at starte Facebook-gruppen Jorden er FLAD. Jorden er ikke en globe. Han bliver præsenteret for Andreas Mogensen, der har været rundt om Jorden 150 gange, dels i den russiske rumstation Sojuz TMA-18M, og i den Internationale Rumstation. Som han afslutter et interview i Berlingske - hvilket også er titlen på artiklen, Ja, Jorden er rund. Ellers kunne jeg jo ikke have fløjet rundt om den så mange gange[5]. Ole Lochmann mener at rumstationerne ikke eksisterer og at folk som Andreas Mogensen lyver - alt er optaget i et studie på Jorden. Hør radioudsendelsen her:


Hvorfor overhovedet skrive denne artikel?


Først skal jeg sige, at om Jorden er flad eller en globe, betyder intet for Evangeliet om Jesus Kristus. Han døde og opstod for os, uanset hvilket form Jorden har. Teorier som evolution, er et direkte angreb imod Gud - imod Ham som skaber og erstatter Ham med ligegyldig, uintelligent tilfældighed. Fladjordsteorien er sammenlignet fuldstændig ligegyldig.

Problemet er, at når Jorden er en globe, og al observerbart videnskab beskriver en globeformet Jord, så kan kristnes konspirationshunger og sensationsjageri bestyrke verdens tro på evolution, fordi de tosser der tror på jomfrufødsel og opstandelse, talende æsler og fisk der sluger mennesker - uvidenskabelige fantaster der tror på at et menneske som blev kostfæstet, skulle være dødt og genopstået og faret til himmelen - de tror nu også på at Jorden er flad.

Kristennavnet lider så uendeligt meget under falske profeter, tv prædikanter, sektledere og alverdens religiøse samfund der kalder sig kristne, og fladjordsteorien kan meget let blive endnu en hån mod det, at følge Kristus, og derved skubbe mennesker væk. Derfor vil jeg lade denne artikel vidne om, at fladjordsteorien intet har med kristendom at gøre - heller ikke selvom der er kristne der søger at bevise Jordens flade skive med Bibelen. Det bliver også gennemgået i denne artikel.

Lad mig nu vise dig nogle af de store problemer for FTerne - videnskabelige fakta, der viser at deres tilgang til Jordens form er falsk, fordi de mangler at tage nogle vigtige videnskabelige observationer til indtægt, før de konkluderer. Der er nogle alternative forklaringer derude, men de er ikke fyldestgørende, og derfor drages der falske konklusioner.

Fladjordsteoriens proportionelle problemer


Når man ser illustrerede modeller af den flade Jord, så er det hele fortegnet - solen og månen er gengivet alt for store i forhold til Jorden - til de faktiske mål der gives. Man ser en skive med en passende sol, med passende styrke og rækkevidde. Ofte set er følgende illustrationer, som er udetaljerede og fortegnede:




Målene der gives er, at Jorden er 25.000 mil (40.250 km) i diameter, mens solen og månen er små kugler på 32 mil (52 km) i diameter. De hænger 3.000 mil (4.830 km) oppe i luften og skinner ned på jorden, løbende i en cirkel over Jorden.

Lad os prøve at skalere det ned til noget håndgribeligt, i en model der er 1/300.000.000. Solens diameter er da 1,98 cm, og svæver 160,93 cm over Jorden, som har en diameter på 1341,1 cm (13.41 meter).

Her er et kort de har justeret efter bedste evne, til at vise landjorden korrekt. Hvis en lille sol på 52km i diameter skal oplyse Jorden, vil Sydafrika og Sydbrasilien, tillige med Nordnorge og det nordlige Rusland aldrig se dagens lys.


Herunder er samme billede, hvor den lille sorte prik er solen - 52 km i diameter svævende over en 40.250 km Jord.


Og her set mere fra siden:


Solen er ganske enkelt alt, alt for lille til at oplyse Jorden, som illustrationen af størrelsesforholdene her viser. Var solen af en størrelse som FTerne siger, så ville Sydafrika og Sydargentina ikke se dagens lys når vi har sommer. Når vi har vinter i Danmark, cirkulerer solen efter sigende i en bane, der ligger i Jordens yderste tredjedelspunkt, og så vi ville ikke se dagens lys. Med sådan en lille sol i bane om Jordens inderste tredjedelspunkt, er der kulsort døgnet rundt i yderkanten. - se billedet her:



Billedet her, er blot en illustration af FTernes idé, et teoretisk påfund, for at give en mulig forklaring på årstiderne. Der er ingen observeret videnskab der understøtter denne teori - tværtimod. Var ideen sand, ville vi kunne observere at solens hastighed, som minimum, blev fordoblet når den vandrede fra sommertid inderst på Jorden hvor vi (i Danmark) bor, til sommertid i Jordens yderkant. Med andre ord ville dagen halveres i Argentina og Sydafrika, fordi solen skal rejse meget længere, og dermed hurtigere, for at nå hele vejen rundt til Autstralien på 24 timer. For at forklare årstiderne, har FTerne oven i købet været nødt til at opgive at tage høje for hvordan vi observerer månen. Mere om det senere.

Omvendt, så bruger FTerne selv samme argumentation imod det, at solen skulle være ca. 150.000.000 km. væk, for hvordan kan en kæmpe sol lave så lille en refleksion (hotspot) i vandet, hvis den er 1,39 millioner km. i diameter?




De mener at med så stor en sol, så skulle hele havoverfladen være oplyst. Men det er blot en spejl/overflade refleksion af det billede vi ser af solen - det skal ikke forveksles med diffus/legeme refleksion, som er fænomenet der oplyser hele klodens overflade. Solen kunne være dobbelt så stor, og endnu længere væk, og så give samme størrelse refleksion.

Her er et eksempel, hvor en blitz, dobbelt så stor som den runde skål, afspejles på skålens overflade. Man kan ikke se den diffuse oplysning af skålen, men der ses at blitzen er et lille hotspot, en brøkdel af blitzens størrelse.


Det er en simpel illustration af det, der kaldes spejlende refleksion[6], og det er det, FTerne forsøger at bruge som videnskabelig argument for at solen er mindre og tættere på. Det er forket argumentation!

Det viser et forklaringsproblem for FTerne, for hvis flad-jords illustrationerne afspejlede de sande proportioner, ville solen som vist være så lille, at den dels ikke ville kunne lave så stor en refleksion på Jorden, og dels ville den ikke kunne oplyse månen som den gør.

Solnedgang


FTernes forklaring på solnedgangen er den, at når vi ser solen gå ned bag horisonten, er det ikke fordi Jorden er en globe der drejer, men fordi solen er lille, og forsvinder ud i horisonten. Se denne video for illustration af tanken:


Solen går ikke ned, men bliver mindre, ligesom når Lucky Luke rider bort i solnedgangen - ligesom en lang vej spidser til ud i horisonten. Videoer af solnedgange er brugt, som f.eks. denne, for at bevise at det er dette perspektiv-fænomen der får det til at se ud som om solen går ned:


Det er en elendig kvalitet, hvor kameraet ikke kan håndtere lyset, og derfor ser det ud som om solen bliver mindre. Her er en video hvor der filmes igennem et filter, og det ses tydeligt at solen ikke ændrer størrelse og at det ikke er synsbedrag fra vores perspektiv:


Når solen går ned, så har den samme størrelse når den ses fra Sverige, og samme på samme tid ses i Sydafrika. Det er samme tidszone og fordi solen er langt uden for Jordens rækkevidde, ses den ens over hele kloden. Her er en god video uden filter, hvor det også ses tydeligt at solen ikke forsvinder ud i horisonten, men bag horisonten:


Tværtimod at blive mindre, ses ofte at solen synes større ved solnedgang, fordi lyset brydes af Jordens atmosfære. Perspektiv-forklaringen er ganske enkelt løgn, og frem for ærligt at se på alle detaljer, udvælges det der viser hvad FTerne vil se og høre.

Det kræver ikke mere end folkeskolefysik og matematik, selv at beregne solens størrelse. Prøv selv at følg dette eksempel: http://cse.ssl.berkeley.edu/AtHomeAstronomy/activity_03.html

Men, Vi behøver ikke bekymre os om solens skarpe lys, for vi kan jo se på månen. Bliver den større når den står op på grund af perspektiv fordi den kommer tættere på, eller har den samme størrelse bag horisonten? Se dette videoklip[7]:


Det, vi observerer i virkeligheden er, at når solen går ned, så kan vi ikke se den mere på den mørke side af Jorden. På en flad Jord, vil solen være synlig døgnet rundt. Det eneste forsvar fra FTerene er, at solen forsvinder bag Jordens uregelmæssigheder, som bjerge, høje bygninger m.v. Men igen står deres proportioner ikke mål med realiteten. De viser som regel jordnære genstande for at vise perspektiv-fænomenet, men solen, der er 4.830 km. over Jorden, forsvinder ikke lige ned bag bjergene. Solen ville aldrig nogensinde komme i nærheden af horisonten. Den ville altid hænge højt deroppe på himmelen, og vi ville med et teleskop kunne se den 24 timer i døgnet.

Solformørkelse


Efter solformørkelsen i USA, d. 21-08-2017, hvor flere FTere har været ude at se og filme solformørkelsen, er der kommet nye argumenter på bordet.

1) Hvorfor kunne man ikke se månen før og efter den passerede solen? Én ting er at man ikke kan se den lige foran solen, på grund af det stærke lys der omkranser månen, men både før og efter skulle den kunne ses. Det er ganske enkelt et bevis for at NASA er løgnere, og at de har sendt noget op til den lille sol, for at blokere den[8].

Forklaringen er simpel, og går tilbage til folkeskolens lærdomme. Månen afgiver ikke noget lys i sig selv, hverken på en globeformet Jord, eller på en flad Jord. Den reflekterer solens lys. Der var fuldstændig nymåne d. 21. august, og kun 0-1% af månen kunne ses fra Jorden. Månens position i forhold til Jorden, var altså således at den oplyste side af månen, vendte mod solen.


Grunden til at månen bliver ny, er fordi månens bane om Jorden er tiltet i forhold til Jordens rotation. Månen roterer om Jorden, og Jorden roterer med månen om solen. Det er det forhold FTerne ikke har med i sine overvejelser når de fortolker observationerne ud fra en flad Jord. Se denne video fra Kelly White[9], hvor han har animeret det, vi har set.


2) Hvis Jorden roterer fra vest mod øst - én omgang hver 24. time, og månen drejer omkring Jorden fra vest mod øst (fremad), én gang hver 27,3 dag, så burde månes skygge kastes på Jorden i en bane fra øst til vest (baglæns), fordi Jorden drejer meget hurtigere end månen roterer om Jorden. 

Svaret er, at månen ikke drejer i en helt rund cirkel om Jorden, men i en oval bane på ca. 2.413.000 km. Det betyder at når den passerer Jorden, er det med en hastighed på ca. 3.683 km/t. Jorden roterer med 1.675 km/t ved ækvator, og derfor vil månen passere Jorden med omring 2.000 km/t. Derfor kunne skyggen bevæge sig fra vest til øst (forlæns).

Se denne animation fra Stellarium:


Selvom alle FTere selvfølgelig mener at dette klip er en af de sædvanlige løgne fra NASA, så synes jeg det er interessant at se dette klip, filmet fra NASAs Jupiter-bound Juno rumfaretøj, 3,3 millioner km. fra Jorden. Juno er på vej ind mod Jorden, for at bruge Jordens tyngdekraft til at få mere fart på ud imod Jupiter[10], og Jorden forsvinder ud af filmen hvor fartøjet er kun 76.000 km. over Jordens overflade.


Det er ganske enkelt kortlægningen af solen, månen og Jordens rotation, bane og hastighed i forhold til hinanden, der gør, at man matematisk kan beregne, med præcision, hvornår der kommer sol- og måneformørkelse flere hundrede år i forvejen. FTerne kikker på illustrationer, der for at forstærke en pointe, forsimpler virkeligheden - f.eks. at månen roterer i en perfekt Jord-formet cirkel omkring Jorden.

3) Månens skygge vil være meget større på Jorden, for en skygge vil altid være større end objektet selv! Se denne illustration:


Det, der er galt med denne opstilling er, at lyskilden er alt, alt for lille - solen er en kæmpe lyskilde, og det ændrer formen på skyggen fra konisk at brede sig ud mod Jorden, til at blive indsnævret mod Jorden. Se størrelsesforholdet på skitsen her:


Det vil, her illustreret uden de korrekte proportioner, kaste skyggen som vist her:


Skyggen der blev set under solformørkelsen, er et bevis for at solen ikke er 52 km i diameter, som FTerne har en teori om, men at den er langt større - præcis som både forskere og amatør-astronomer har erfaret. Det er et klassisk eksempel på korrekt videnskab der fortolkes forkert. Det er ikke forkert det, FTerne viser - alle kan genprøve samme opstilling derhjemme og få samme resultat hver gang. Men opstillingen afspejler ikke det, man søger at efterligne, så konklusionen bliver forkert. Afspejlede opstillingen af fladjordsmodellen virkeligheden, ville hele Amerika være formørket på én gang, men det var ikke det, der blev set. Solformørkelsen skete på forskellige tidspunkter i de forskellige stater.

Se denne video der indeholder ovenstående eksempler:


Månen


FTerne har sammen med solen rykket månen inden for Jordens skive, og det giver nogle seriøse problemer med det, vi observerer. Månen ses ens på hele kloden, er der nymåne ses det over hele verden. Ses fuldmåne på nordpolen, ses fuldmånen også på sydpolen - dog, fordi Jorden er en globe, ses månen roteret mellem nordpolen og sydpolen, som vist på billedet her:



Se også denne forklaring

Selvom månen ses roteret, er det den samme side af månen der ses. Bagsiden af månen ser vi aldrig, for den vender altid væk fra Jorden. Men den observation overtrædes af modellen FTerne har fundet på, for at gøre rede for årstiderne.

Forestil dig dette. Sydargentina, Nordargentina og Nordamerika er i samme tidszone, og derfor kan månen ses alle tre steder på samme tidspunkt. Men månen vil se helt forskellig ud, som illustreret her:

I denne illustration ses tre forskellige vinkler af månen - men det er ikke det, vi ser i praksis. Man ser samme side af månen, uanset hvor på kloden man opholder sig. Den eneste forklaring der findes på denne observation, er at månen er meget længere væk, og roterer præcis som videnskaben siger. Månens rotation, sammen med dens bane omkring Jorden, har præcis den hastighed der skal til, for at skjule bagsiden af månen.

Når den eneste forklaring på det, vi observerer er, at månen er langt uden for klodens rækkevidde, så forklarer det også hvordan Jordens skygge på månen runder (se billedet længere nede). FTerne mener ikke at det er Jordens skygge, men et andet himmellegeme. Det er dog mystisk hvordan skyggen altid falder sammen med beregningerne for, hvornår Jordens skygge skal falde på månen.

Anthony Ayiomamitis tog i 2008 en serie billeder af en delvis måneformørkelse set fra Athen i Grækenland, hvor Jordens skygge ses i sin helhed hen over månen[11] (se også Geoff Sims billede fra 2010, Narrabeen, Sydney i Australien[12]):


Ud fra denne skygge, kan himmellegemets størrelse fastsættes, og størrelsen passer med Jorden, en størrelse man har målt på andre måder også. Det er da et interessant sammenfald at præcis på de beregnede, forventede tidspunkter for Jordens position midt imellem solen og månen, ser vi en måneformørkelse forårsaget af et himmellegeme der er præcis samme størrelse som Jorden. Mon ikke forklaringen er at det er Jorden, nærmere end et ukendt himmellegeme? FTerne famler i mørket for at finde en alternativ forklaring, der passer deres model.

Antarktis


Antarktis menes at være den flade Jords yderkant, som holder verdenshavene inde. Hvis fladjordsteoriens dimensioner var korrekte, svarer det til 1.263.850 km (1,2 millioner km) kystland, med høje isvægge. FTerne ynder at illustrere med billeder som dette, for at krydre fantasien med hvordan verdenshavene holdes inde af kæmpe 50 meter høje isvægge:


Man ser ikke så meget denne type kystlinje, hvor det ses at vandet holdes inde, ligesom det gør ved en hvilken som helst eksotisk strand under varmere himmelstrøg:


Nogle siger at det er umuligt at komme ind på Antarktis, for kysten er bevogtet af eliten. 1,2 millioner km. (hvis Jorden er 40.250 km i diameter), kystlinje overvåges med radar, hvert eneste minut. Og forsøger man at bestige isvæggene, bliver man øjeblikkelig hentet. Det er jo en grotekst tanke. Der skal være så vanvittigt mange overvågningsstationer for i tide at hente ubudne gæster tilbage.

Al mystikken om at krydse Sydpolen, forsvinder for de mennesker der har rejst de ca. 1.200 km., ind over indlandsisen. De støder nemlig på Amundsen-Scott Sydpol Station, én af de mange stationer på Antarktis, og den ligger ved det, der kaldes den Ceremonielle Sydpol, 180 meter fra den geografiske sydpol[13]. Iblandt de mange der har taget rejsen er Antony Jinman, og her er et billede fra ekspeditionen[14] han deltog i, hvor flag fra Amerika, England, de Kanariske Øer, Chile, Australien og Argentina ses banket i isen.


Det er ikke de eneste flag. Der 12 nationer der har sat sit mindesmærke der, alle som har underskrevet Antarktistraktaten, der søger at forhindre at Antarktis bliver genstand for internationale konflikter.


Tanken at det er umuligt og forbudt at komme ind på Antarktis, bliver også voldsomt gjort til skamme, idet der var 16 ekspeditioner før 1800tallet, og 20 fra 1800-1900, og fra 1900-1997 var der 110 ekspeditioner. Fra år 2000 til nu, har der været 42 ekspeditioner[15] ind på Antarktis. Det eneste FTerne har at sige imod alle 168 ekspeditioner er, at det alt sammen er løgn. Lang tid før NASA blev dannet (i 1958), som gøres til den store konspirator for en globeformet Jord, var der ekspeditioner til Antarktis - det er historisk fakta, og FTerne kan med samme konspiratoriske vantro ligeså godt fornægte at Anden verdenskrig er en historisk begivenhed.

Fra 1979-1982 ledte Ranulph Fiennes et ekspeditionshold Jorden rundt fra pol til pol - Transglobe Expedition hed ekspeditionen[16]. De krydsede Antarktis via sydpolen, på en 67 dages rute, der vises på dette kort:


D. 17-12-1980 ankom de på Sydpolen. FTerne mener også at denne ekspedition er løgn. Ranulph Fiennes har skrevet en bog om ekspeditionen[17], og der er adskillige billeder på deres facebookside fra ekspeditionen[18], hvorpå de også reklamerer for deres sammenslutning[19] hvor de opmuntrer andre til at udforske Antarktis. Alligevel vælger FTerne at kalde det hele løgn.

Som Andreas Mogensen foreslår Ole Lochmann, tidligere citeret, at tage til Sydpolen og bevise at Jorden er flad, så kan seriøse FTere reservere en tur til sydpolen og overnatte - der kan bookes en tur fra 31 december 2017, til 11 januar 2018[20] - det koster kun 38.000 kr.

Det er ikke blot rejser ind på Antarktis, der viser at kloden er en globus. Der er mange der har sejlet rundt om Antarktis og målt kontinentets omkreds. Folk som Hjalmar Rilser-Larsen og Nils Larsen fra Norge (1930-1931), David John og William Carey fra England (1931-1933), Lars Christensen og Klarius Mikkelsen fra Norge (1933-1934), Leonard Hill fra England (1937-1939), Nikolay Elin og Roman Panchenko fra Rusland (1982-1983) og Peter Golikov fra Rusland (1996-1997) har taget turen, og målt at Antarktis er omkring 18.000 km. i omkreds.

Hvis man vil, kan man deltage i Antartica Cup Ocean Race, og konkurrere med andre sejlere rundt om Antarktis - et race på 22.500 km[21]. Antarktis er ikke en omkransende isvæg. Det er et stykke land der dækker Jordens sydpol, ligesom nordpolen er dækket af land. Med det sagt, så skal vi huske på at hele Jorden er land, det meste er dog dækket af vand.

Man burde ikke kunne se...


Der er gjort mange eksperimenter for at vise, at hvis Jorden er rund, burde man ikke kunne se elementer på over et hvis antal kilometers afstand. I Danmark har man leget med Barsebäck, for på 20 km. afstand burde man ikke kunne se det. Her er et billede jeg har taget af Barsebäck fra Amager strand.


Det burde ikke være muligt at se den anden side, for der er 19,74 km til de høje bygninger, målt med Google Maps:


Jeg står ca. 0,5 meter over havoverfladen og tager ovenstående billede, og så skulle 19.07 meter af Barsebäck være skjult for mig, hvis Jorden er rund. Men, der er højdeforskelle på landjorden også, og med Googles højdeservice, som viser at bygningerne ligger 8 meter over havets overflade, ses at der kun er 4,86 meter der skjules for mig[22]. Jeg kan ikke se kystlinjen, men jeg kan se alt over 4,86 meter.


Hvis jeg zoomer ind på billedet jeg har taget, ses følgende:


Den sorte streg skiller det vi egentlig kan se, fra et fænomen der kaldes luftspejling, en refraktion, hvor lyset bøjes og danner et spejlbillede, grundet at temperaturforskelle i atmosfæren skaber tæthedsforskelle i atmosfæren - nogle gange ses det på hovedet, men ikke altid. Atmosfæren bliver med andre ord et stort objektiv, der spejler det der er bag horisonten, som normalt ikke kan ses på grund af Jordens runding. Vi ser ikke kysten, men en del af Barsebäk. Det er svært at se hvor meget der skjules grundet Jordens runding, men fra en YouTube video hvor Tyzon Edition har filmet 10cm over vandoverfladen[23], ses følgende:


Det, der ses her, dog noget uskarpt på billedet til venstre, er tremmerne på Barsebäcks ene reaktor, og den orange streg på billedet til højre, er det som Jordens krumning skjuler, omkring 5 meter som beregnet.

Det er samme sag med det ikoniske CN Tower, 553,33 meter højt. Toronto ligger mellem 75 og 209 meter over havoverfladen, og CN Tower er bygget på landjord der hæver sig 175 meter over havoverfladen. Derfor kan man se så meget af byen fra Olcott, New York, på den anden side af Lake Ontario[24]. Men der er meget der skjuler sig bag Jordens kurve:


FTere ynder også at vise billedet af Chicago Skyline set over Lake Michigan - ca. 80 km.


Byen burde være fuldstændig skjult bag horisonten, men her ses bygninger næsten helt fra grunden af. Det er samme fænomen, hvor det omvendt af billedet jeg tog af Barsebäck, ikke ses på hovedet. Normalt kan man ikke se hele byen, kun en del af de højeste bygninger. Men denne dag, hvor Joshua Nowicki tog dette billede, forårsagede en kold luft over Lake Michigan at lyset fra Chicago blev bøjet ned mod fotografen, Nowicki - lysstrålerne bøjes omkring Jordens runding - se illustrationen her[25]:


Det er ikke bevis for en flad Jord, men et bevis for at sådanne påstande mangler forståelse for atmosfæriske forstyrrelser. Fænomenet misbrugs til at drage en falsk konklusion.

Her ses Chicago på samme måde som Barsebäck, på billedet jeg tog, hvor bygningerne spejlvendes:



Det er ganske enkelt dårlig videnskab FTere præsenterer, for at skjule Jordens krumning.

Stjernespor


Angående stjerner, er FTernes påstand for det første, at stjerner og planeter slet ikke ser ud som vi har fået det vist. De er ikke kugleformet, men mere blævrende - og det er, som med solnedgangsvideoen, denne type uskarpe, rystende amatør-video, der beviser det.


Der er andre amatører som er mere seriøse og kvalitetsbevidste, som har sendt deres private billeder til magasinet Sky & Telescope[26], og du kan også selv indsende dine, hvis du vil.

På en flad Jord, ville alle stjerner kunne ses, ligesom sol og måne kan ses over hele kloden. Men det er ikke tilfældet. Fra Nordpolen ses andre stjerner end de der kan ses fra Sydpolen - netop på grund af at Jordens kugleform skjuler stjernerne for os - fra Nordpolen er f.eks. Sydkorset, Kentauren og Ulven ikke synlig. Fra Hawaii kan og nedefter kan man se de stjernetegn, men Jorden skygger for dem, hvis du kommer længere nord på. Fra Sydpolen skjules f.eks. Storebjørn, Jagthundene og Lossen. Det ville ikke være tilfældet på en flad Jord. Sydpolens navn, Antarktis, kommer etymologisk set fra græsk - Ant-Arktikos og besår af ant der betyder modsat og arktikos der betyder bjørn - altså modsat bjørnen, netop fordi Sydpolen er modsat Store og Lillebjørn.

Det ville heller ikke være umuligt at se Nordstjernen fra Sydpolen, eller Sigma Octantis, Sydstjernen fra Nordpolen, og her viser der sig endnu et fænomen der ikke kan forklares med flad-jordsteorien. På en flad Jord skulle Nordstjernen være mod direkte nord, dvs. i toppen af osteklokken, som skitseret her:


Står man midt på Nordpolen og kikker op, vil man se en perfekt cirkulær bevægelse af stjernespor omkring Nordstjernen, Polaris:


Første problem er, at ses det samme fra f.eks. Sydargentina - på fladjordsmodellen, så ville det se således ud - en mere oval bevægelse:




Det der faktisk ses fra Sydargentina, er som denne video viser, lavet med programmet, Stellarium. Dog er det ikke Nordstjernen, for den kan man som sagt ikke se fra Argentina, det er i centrum, men Sydstjernen, Sigma Octantis:



En anden problemstilling for fladjordsteorien er, at hvis Nordstjernen er midt oppe i kuplen, hvor er Sydstjernen så? FTerne har erstattet sydpolen med den omkransende isvæg, hvilket betyder at man skal kunne se Sydstjernen når man kikker ud mod isvæggen, som er fladjordsmodellens syd-retning.


Syd er naturligvis i alle retninger, og derfor er der ingen Sydstjerne, som der er en Nordstjerne. At Sydstjernen kan ses, lader sig kun forklare med globus modellen. På en flad Jord ville Sydstjernen kunne ses fra centrum (Nord) ligesom Nordstjernen ville kunne ses fra alle yderkanter af Jorden. Men det er ikke det vi observerer, når vi kikker ud i rummet. På en globus ses stjernehimmelen dreje mod uret på Nordpolen, og med uret på Sydpolen (se videoer herunder) - og jeg har læst FT forklaringer, og set videoer forklare fænomenet. Det er ligesom at høre en evolutionsteoretiker forklare hvordan livet er opstået, på trods af at der øves vold på alle videnskabelige love og observationer.

Nordpolen:


Sydpolen:


Her er et lang-eksponerings billede af stjernehimmelen[27], taget fra Elepant Rocks i Australien, og man kan undre sig hvordan stjernerne kan komme så tæt på Jorden uden at falde ned - endda ned under Jorden, på trods af at de er bundet til en hvælving der ikke går ud over, men omkranser Jorden. Stjerne-cirklen du ser, er langt større end det, et kamera kan fange. Jo større cirklen er, jo længere ned bag horisonten skal man kunne se, for at se den fulde cirkel.




Endnu et fra Chile, Atacama Ørkenen, taget af Adhemar M. Duro Jr., med eget kamera:[28]


Her er et billede taget med Nordstjernen som centrum:


Jordens bevægelse i universet


Omvendt, i forhold til stjernespor, findes der denne Skywatcher adventurer montering, som er et slags kuglehoved man kan montere på sit kamarastativ. Det kompencerer for Jordens rotation, hvilket betyder man kan fiksere kameraet på stjernehimmelen, og så er det ikke Jorden, men himmelen der står stille. Når himmelen står stille kan man forvente sig at se Jorden rotere - hvis Jorden ikke som påstås, står stille.

Se denne video lavet af Bartosz Wojczynski, som har optaget den fra Nambia - knap 24 timer på 23 sekunder:


Hvis Jorden stod stille, ville det ganske enkelt være umuligt at se denne bevægelse, og om dette faktum stod helt alene, ville det være rigeligt for den ærlige observatør til at erkende, at Jorden roterer.

Hvis Jorden ikke er flad, og bevæger sig som påstået, kan man forvente at finde et punkt på Jorden, som i perioder altid er vendt mod solen - dvs. solen går ikke ned og der er dag i 24 timer. Og hvor samme station som tidligere omtalt, Amundsen-Scott Sydpol Station, er lokaliseret, er der fire måneder om året, hvor solen ikke går ned.

Klippet herunder, er taget fra filmen Antarctica: A Year on Ice lavet af New Zealand filminstruktør Anthony Powell, der igennem et af disse døgn, tog et billede hvert minut. Uret på billedet er ikke klippet ind, men er sat fast foran kameraet, så man kan følge med i tiden.


Det er endnu et uigendriveligt bevis for at Jorden ikke er flad, for skulle solens bane indskrænkes omkring sydpolen, så der var lyst døgnets 24 timer, så ville andre store dele af kloden være mørklagt døgnet rundt, hvilket ses i begyndelsen af artiklen. Endnu mere vanvittig bliver dette fænomen, så fladjordmodellen har sydpolen som Jordens yderkant. Som tidligere nævnt er der der 1,2 millioner kilometer kystlinje, som skal være oplyst på samme tid af en lille sol der er 52 km i diameter. At det er det, vi observerer på sydpolen er et kæmpe bevis for at Jorden ikke er flad men en kugle der roterer i universet. Mod nord opleves samme fænomen. I det meste af Finland går solen ikke ned i over 3 døgn (73 timer). Island oplever det samme fra tidlig maj til juli. Canada har 50 dage i de nordvestlige områder, hvor solen ikke går ned. I Nordnorge fra sent maj til sent juni, er dagene 20 timer lange i 76 af årets dage, og i Nordsverige er det samme sag fra tidlig maj, til sent august.

FTerne er nødt til at fordele solens bane over 24 timer, så når der er steder på kloden med 24 timers sol, eller 20 timers sol, så er det et vink med en kæmpe vognstang om, at noget ikke er korrekt, for ingen har observeret solen stå stille. Den bevæger sig i sin bane så præcist at man kan stille uret derefter. Er Jorden en globe der roterer, passer det hele sammen igen.

Orkaner


Relateret til stjernesporene der roterer forskelligt på polerne, ses også at orkaner drejer hver sin vej på den nordlige halvkugle og den sydlige. Det fænomen kaldes corioliseffekten, da den blev opdaget af Gaspard-Gustave Coriolis i 1835. Effekten beskriver hvordan orkaner drejer hver sin vej på hver sin halvkugle - og på ækvator er effekten ikkeeksisterende.

På den nordlige halvkugle, drejer orkaner fra højre mod venstre - med uret, mens de drejer fra venstre mod højre (mod uret) på den sydlige halvkugle. Årsagen er, at rotationshastigheden på polerne er langsommere end på ækvator, hvor Jorden drejer ca. 1.675 km/t, mens den er 0 km/t på polerne. Det påvirker store vindsystemer - op til 2.000 km. brede. Her ses to orkaner, en på den sydlige halvkugle og en på den nordlige:


Se evt. disse videoer for mere uddybende forklaring.



Nogle FTere afviser denne effekt, og siger den ikke eksisterer. Deres argumentation er, at piloter ikke justerer for effekten, når de flyver. Det er for så vidt også rigtigt, men det gør de alligevel indirekte, når de justerer for vindforholdene. Som Kaptajn Lim forklarer, så ville flyet nok automatisk stige i højde, hvis det bevægede sig i en perfekt bevægelsesløs atmosfære, men piloten justerer hele tiden. Også autopiloten aflæser højdemåleren og justerer automatisk[29].

Andre erkender at vi ser orkaner dreje hver sin vej, men det skyldes at nogle gange er orkanerne forårsaget af lavtryk, der har luften strømmende inde i orkanen, mens andre højtryks anti-cykloner har luft strømmende udenpå. Det forklarer dog ikke hvorfor der observeres, at inden for 5 breddegrader fra ækvator, dannes der ingen orkaner. Den eneste forklaring er corioliseffekten på en roterende klode. Den er en nødvendig ingrediens (ligesom trykgradientstyrken) for at danne en storm, og er samtidig også med til at trække dem væk fra ækvator.

Snigskytter/finskytter skal korrigere deres langdistanceskud, fordi Jorden roterer. Hvis en skytte skal ramme et mål der er en kilomenter væk, vil projektilet alt afhængigt af dets form og hastighed, og hvor på kloden der skydes - da Jorden roterer hurtigere på ækvator end på polerne flytte sig nogle centimeter før målet rammes. Se dette billede fra Recoil.com:


Skyder man nordligt eller sydligt, skal der tages højde for corioliseffekten mod højre og venstre, mens man mod øst og vest, som er i Jordens rotationsretning, skal sigte hhv. nogle centimeter over målet og under målet.

Det ville ikke være en faktor man skulle tage højde for, på en stillestående flad Jord!

Bibelen


Påstanden om at Bibelen beskriver en flad Jord, bygger på mange vers, hvoraf de fleste absolut intet siger om Jordens form. De mere seriøse vers handler om at Jorden er urokkelig (den snurrer ikke og bevæger sig ikke i universet), at der er fire hjørner - Jordens søjler, og at Jordens cirkel omtales.

Er Jorden urokkelig?
FTerne mener at alle der accepterer at Bibelen er ufejlbarlig, er nødt til at acceptere, at Gud forklarer at Jorden, den rokkes ikke (1. Krøn. 16:30), den er urokkelig (Sal. 96:10) og aldrig i evighed skal den rokkes (Sal. 104:5). Vers der ikke citeres er f.eks. Es. 13:13 der siger, Jorden flytter sig skælvende og Es. 24:20, Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde på den, den segner og rejser sig ikke.

Lige en indskydelse. FTerne mener at den eneste forklaring på at solen og månen kunne stå stille på Josuas lange dag (Jos. 10:13), eller gå 40 minutter baglæns i Ezekias dage (Es. 38:8), er at tyngdekraften ikke findes og at solen og månen er indenfor Jordens flade cirkel. Men, lige præcis fordi Jorden kan bevæge sig i universet, kunne den flyttes i forhold til solen, i samme hastighed som den roterer, så solen ville skinne på samme sted næsten 24 timer. Nu vi er ved det vers, er det interessant at teksten siger at solen, tøvede næsten en hel dag med at gå ned. FT ideen siger at solen forsvinder ud i horizonten, mens Bibelen siger den går ned. Se også 1. Mos. 15:12, 1. Mos. 15:17; 1. Mos. 28:11; 2. Mos. 17:12; 3. Mos. 22:7; 5. Mos. 23:11. Solen går ikke ned, men det ser sådan ud fra Jorden. Solen stod ikke stille på Josuas lange dag, men sådan så det ud.

Tilbage til om Jorden er urokkelig eller ikke. Det er jo modsigelser der får enhver ateist til at slikke sig om munden. Mener man at Bibelen er ufejlbarlig, så må det forklares hvad Gud mener med at Jorden er urokkelig. Helt tydeligt har det intet med bevægelse at gøre. Så at Jorden ikke skal rokkes, eller flyttes, kan i Salmerne kun betyde at den ikke skal forgå. KJV siger i Sal. 104:5 at Gud, grundlagde Jorden, så den for evigt ikke skulle fjernes, og det er helt tydeligt betydningen af versene, ellers ville Bibelen som vist modsige sig selv. David synger, Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke (Sal. 16:8) - betyder det at David aldrig skulle bevæge sig? Nej, det betyder at Davids trone aldrig skulle fjernes (1. Kong. 2:45) - og den er evig, idet Jesus har overtaget den (Luk. 1:32).

De samme ord for at rokkes (môw?), bruges f.eks. også i 3. Mos. 25:35, Når din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bjærge Livet, skal du holde ham oppe - dvs. når en broder kommer i økonomisk forfald, og f.eks. har solgt sin arv, sin jord m.v., så skal man tage sig af ham, og lade ham bo hos sig. Jorden vil ikke ende i forfald - et stærkt budskab til den grønne bevægelse der sværger til menneskeskabt klimaforandring, og Jordens undergang af samme årsag - for det er Gud, der har etableret Jorden og den rokkes ikke, den forbliver for evigt.

Den gudløse... siger i Hjertet: Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt. (Sal. 10:6), og det betyder ikke at han mener at han aldrig skal bevæge sig, men at han fejlagtigt tror at Han ikke går i forfald, uden Gud. Omvendt med den retfærdige, ligesom David, Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes (Sal. 55:22).

Det er tydeligt at ordet ikke beskriver fysisk bevægelse, men nærmere konsekvens.

Er Jorden en flad cirkel?
Når Bibelen siger at Gud, troner over Jordens Kreds (Es. 40:22), så beskriver det hebræiske ord chûwg en cirkel, en kreds, et kompas. Det Hebr. chûwg betyder også horisont, og ses i Job. 26:10, der siger, Han omringede vandene med grænser (KJV). FTere siger at der er tale om isvæggen der holder vandene inde, men der er tale om horisonten (som flere oversættelser gengiver ordet - f.eks. The Ortodox Jewish Bible og The Amplified Bible). Hvis cirkel skal fremstå som videnskabelig bevis for at Jorden er en flad cirkel, får vi problemer med andre vers som Job. 11:9 der siger at Guds grænse overgår Jorden i vidde - KJV siger længere end Jorden - nu er Jorden ikke rund, men lang?

Hvis vi skal antage at Jorden er en flad cirkel, så må vi ligeledes antage at himmelen er det, for Job. 22:14 siger om Gud at på himlens runding går han - hvor runding er samme Hebræiske ord som kompas i Ordspr. og cirkel i Esajas. Fladjords tanken viser at himmelen er en buet hvælving - som en osteklokke, hvilket viser den ulogiske inkonsistens.

Skal vi tage Bibelen alvorligt, og holde den for ufejlbarlig, så har FTere et stor forklaringsproblem ang. syndfloden. Vandet steg og steg over Jorden, så de højeste Bjerge under Himmelen stod under Vand; femten Alen stod Vandet over dem, så Bjergene stod helt under Vand (1. Mos. 7:19-20) - var Jorden flad, ville det ikke kunne lade sig gøre, så ville vandet løbe over kanten! Nødvendigvis ville is-muren også være under vand, for ellers ville folkene kunne overleve syndfloden ved at flygte dertil - hvad skulle Noa så med arken? Nogle mener at fordi hvælvingen, osteklokken, indkapsler Jorden, var syndfloden en mulighed på en flad Jord, men som Job. 22:14 siger, er himmelen efter deres fortolkning lige så flad og rund en skive (chûwg), som Jorden. Andre mener at tyngdekraften bliver stærkere jo tættere du kommer på Jordens yderkant, og derfor kunne vandet holdes inde. Hvis hvælvingen kan holde vandet inde, eller tyngdekraften kan holde vandet inde, hvorfor er der så overhovedet behov for en isvæg?

Når Gud beskriver Jorden som et kompas, eller en cirkel, så vil det være sandt, uanset fra hvilken side du ser Jorden, når den er kugleformet. Ses en flad Jord fra siden, ligner den ikke en cirkel. Det gør den kun hvis den er kugleformet.

Alle verdens riger...
I Matt. 4:8, hvor Jesus fristes af Djævelen, tages Han med op på et meget højt bjerg og vises alle verdens riger og deres herlighed. Det kan jo ikke lade sig gøre på en globus, siger FTerne. Men det kan det heller ikke på en flad Jord - for grundet deres elskede perspektiv, vil alt blive så småt, at Jesus intet kunne se. Her er CN Tower fra Coronation Park i Oakville, 35 km. væk:


Jesus kunne umuligt se alle verdens riger og deres herlighed, uanset om Jorden er en klode eller en flad skive. Det er uden tvivl et syn Jesus ser, og ikke verdens fysiske riger. Det samme gælder når Jesus kommer igen, i skyerne kommer han, og alles øjne skal se ham... alle jordens stammer skal jamre ved hans komme (Åb. 1:7). FTerne mener underforstået at alle skal se Ham på én gang. Om Jordens form er flad eller sfærisk, så er det ikke muligt. Alle kommer til at se Ham, ingen tvivl om det, for som Esajas siger, skal alle folk strømme til Ham i Israel (Es. 2:2-4, Es. 66:19-21) - Zakarias skrev det også (Zak. 8:23).

FTerne refererer også til Dan. 4:10-11, hvor Daniel så et træ der kunne ses til Jordens ende, Træet voksede og blev vældigt, dets Top nåede Himmelen, og det sås til Jordens Ende. Daniel lader ingen tvivl råde og informerer at, Dette var mit Hoveds Syner på mit Leje (Dan. 4:10) - uden tvivl samme fænomen Jesus oplevede da Han så alle verdens riger og deres herlighed. Han gentager det i Dan. 4:13, Og videre skuede jeg i mit Hoveds Syner på mit Leje.

I FTernes tolkning af Ordet, gør de sig skyldige i at bogstaveliggøre billedtale. Daniel forklarer selv at træet er Nebukadnezar (Dan. 4:20-22). Det er useriøst at bruge isolerede Bibelvers til at understøtte en ide om en flad Jord! Der er også meget postyr om Jordens fire hjørner, hvilket har fået FTere til at læne sig op af et verdenskort nedsunket i en firkantet ramme. Det er Orlando Ferguson, der i 1893 forsøgte at binde videnskab og Bibelen sammen, og han lavede dette kort:


Illustrationen skildrer Jordens fire hjørner helt uden for beboeligt land, og det giver store problemer når Johannes fortæller om hvordan Satan, skal gå ud for at forføre folkeslagene ved jordens fire hjørner (Åb. 20:8). De fire hjørner er altså beboet af folkeslagene, og derfor er det tydeligt at der ikke er tale om fire fysiske hjørner, eller om Jordens søjler, som nogle kalder dem. Billedtalen taler om de fire retninger, nord, syd, øst, og vest. Fra alle retninger vil Gud samle Israels folk (Es. 11:12), ligesom Han i begyndelsen førte Israel fra Jordens Grænser og kaldte fra dens fjerneste Kroge (Es. 41:9) - det er samme forståelse der fås af billedsproget. Da Israel kontinuerligt var oprørske mod Gud, spredte Han folket blandt alle Folkeslagene fra den ene Ende af Jorden til den anden (5. Mos. 28:64) - det vil sige til de fjerneste lande, set fra Israel.

Nogle bruger talemåden de fire Vinde fra de fire Verdenshjørner, som ses i f.eks. Jer. 49:36; Zak. 2:10; 6:5; Åb. 7:1, og finder det dermed slået fast, at Bibelen lærer at Jorden er en flad skive, nedsunket i et kvadratisk fundament. Det er ganske enkelt skræmmende dumt. Jesus, der af kristne accepteres at være Gud, og dermed accepteres at disse vers sanktioneres 100% af Ham, sagde, Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer (Joh. 3:8), og vi ved fra videnskaben at vinden kommer ikke kun fra de fire verdenshjørner, vinden går også op og ned, og den cirkulerer. Gud bruger de fire vinde som en talemåde der beskriver hele kloden. fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder (Zak. 2:10), og det er det, vi har bevidnet de sidste 70 år, Jøderne kommer hjem til forfædrenes land, Israel.

Frimurere og den flade Jord


Der er ingen tvivl om at frimurerne er konspiratorer. Frimureri er kernen i eliten og der er ægte konspiration om overtagelse af kloden fra deres hånd - det er afsløret af Gud selv i Hans Ord, og deres ypperligste despot, Antikrist, vil blive monark og regere hele kloden.

I forhold til fysisk videnskab, ynder FTerne at vise f.eks. dette billede:



Her ser du videnskabens fædre med det, FTerne ser som frimurer symboler. Dermed er det selvsagt, at når de med denne frimurervidenskab lærte os at Jorden er rund, så er det et bedrag der i sig selv åbent og logisk afslører for os, at Jorden er flad - for de tilbeder jo Lucifer... Det samme gør sig gældende for astronauter:


Jeg har fundet dette fra en frimurer bog kaldt, Lightfoots Manual Of The Lodge, skrevet af Jewel P. Lightfoot, frimurerloge Grand Master i 1915, og han forklarer at de placerer deres loger efter en flad version af verdenskortet, selvom, som de skriver, at Jorden som faktum eksisterer som en globeform:

Konformiteten af den symbolske loge til Jordens overflade, er ikke i forhold til dens runde eller kugleformede form, som den faktisk eksisterer, for det er upraktisk, men til form og position af dele, og linjerne af de større og mindre cirkler, og polerne som tilhører globen, alt reduceret til et niveau eller en flad overflade, igennem Jordens centrum, med en bestemt projektering af kuglen på en plan overflade[30]

Frimurerne ved udmærket at Jorden er kugleformet, så det er ikke dem, der har bildt os det ind.

Et af FTernes helt store hammerslag er FNs logo, for de mener at FN med det, meget subtilt fortæller at de ved at Jorden er flad. Men vi har set at eliten, med lærdommene fra frimurerne, ved at Jorden er en kugle, og deres logo skal læses med samme okkulte forståelse.


FNs logo er gjort af tre forskellige symboler:

1) Laurbær blade, som stammer fra Romertiden, betyder sejr
2) Cirklerne betyder De otte veje i heksekraft, eller Viljen til liv i den okkulte verden. Det er et symbol for de otte nætter af menneskeofringer (Eight Nights of Human Sacrifice) - jeg ved ikke så meget om dette ritual, men Doc Marquis, der var førstegrad Illuminat-heks, nævner ritualet.
3) Planeten Jorden, som FTerne mener er FNs blink med øjet der fortæller at Jorden er flad.

Bogstaveligt talt betyder dette logo: Sejr over verden, igennem okkultisme. Det har intet med en flad Jord at gøre.

Billeder fra rummet


Selvom FTere ikke vil acceptere billeder fra rummet, fordi kontinenter varierer i størrelse og at der forekommer identiske skyformationer der beviser manipulation, så synes jeg lige at jeg vil vise nogle billeder her, for FTernes anklager om konspiration har aldrig været konspiration, men har været en åben anerkendelse fra NASA - de tager mange billeder med satellitter i lav jordbane, og sammensætter dem manuelt. Derfor er der store variationer. Se denne illustration:


Derfor kan disse variationer, som FTerne bruger som bevis for konspiration, helt naturligt ses som vist her:


NASA erkender, at de ikke har taget et komplet billede af Jorden siden 1972, da Apollo 17 påståeligt tog et billede på vej til månen. Jeg har ingen ide om det er sandt eller ikke. Men først i 2015, tog de igen et komplet billede, med NASA/NOAAs Deep Space Climate Observatory satellit, som skal være med til at gøre det muligt at studere Jordens skydække.


De har sammensat over 3.000 billeder og lavet en lille film, der viser kloden over et år[31], fra en afstand på 1,6 millioner km. fra Jorden. Se videoen her:


Nogle FTere påstår at der ikke findes satellitter, og andre kalder dem pseudollitter, og påstår at de er placeret på radiotårne rundt omkring på Jordens skive - i stedet for tomme påstande, så må det da være noget der er let at bevise, hvis det var sandt. Selv med det blotte øje, kan man se satellitter blinke højt på himmelen når solen er gået ned - var det radiotårne der rager så højt op i luften, ville de være synlige for ufattelig mange mennesker på en flad Jord...

Dette billede af den Internationale Rumstation, er taget af amatør-astronom Dirk Ewers i 2008[32], en ikke NASA associeret hobby astronom, med et 4.200mm teleskop:


Samme Ewers har sammensat flere billeder i ét[33], og billedet blev repræsenteret som NASA Astronomical Picture of the Day.


Det er denne rumstation som tidligere omtalte Andreas Mogensen har været oppe på og cirkuleret om Jorden, og denne video er lavet af en kristen astronom Barry E. Wilmore, hvor han filmer Jorden fra rumstationen:


FTere vil selvfølgelig sige at det er computergenereret, men det er meningsløs vrøvl. Andre vil acceptere videoen, men påstå at Jorden runder på grund af forvrængninger af objektivet - enten fra et fiskeøjeobjektiv, eller fordi vinduerne i rumstationen forvrænger billedet. Men så ville alt være forvrænget, hvilket det ikke er - se dette billede taget ud af videoklippet, 10:20 inde i klippet:


Alle linjer er helt lige, mens Jordens kurve alligevel ses helt tydeligt.

Se Barry blive interviewet af Ken Ham fra Answers In Genesis, og hans svar til påstanden om at Jorden er flad:


Afslutning


Det er let at komme ind i et lukket tankemæssigt kredsløb, når man bevæger sig i fladjords universet, for man lukker, som enhver anden pseudovidenskab, modstridende argumenter ude, og bliver kun præsenteret for mulige alternative forklaringer på det, vi observerer. I denne artikel har jeg forsøgt at minde dig om beviser for en klode, der enten ignoreres, eller modgås med ualmindeligt dårlige alternative forklaringer. Det er så skørt det hele, så jeg undrer mig at det fænger i menneskers sind, som det gør.

Jeg har den mistanke om, at fladjords teorien kan være startet af eliten. Der er i al informationen som fladjordsbevægelsen giver, helt sikkert afsløret nogle sandheder som eliten vil skjule for os, og det har igennem alle tide været et af elitens spidskompetencer, at blande løgn og sandhed for at skabe en syntese der skjuler sandheden. Hvis jeg påstår at Jorden, Solen, månen og vores omkringliggende planeter er universets centrum - det er der seriøs forskning der peger på, så kan det være sandt, men jeg vil nu sættes i bås med FTerne. FTerne har kapret denne sandhed til deres sag. Hvis jeg påstår at Jorden er den eneste planet i universet der huser liv, så skal jeg igennem en sky af fladjordsbeskyldninger, før jeg kan tages seriøs.

Det er en voksende bevægelse inden for kristne kredse der proponerer for en flad Jord, og jeg må erkende at jeg har brugt rigtig mange timer på teorien - ligesom jeg ved der er tusinder af andre kristne der har det. Jeg ser det som et angreb fra Satan selv, der afsporer vores fokus, og sår splid imellem os.

Siden jeg har skrevet denne artikel - på ét år, er bevægelsen kun vokset, og kirkerne underviser nu - ud fra Bibelen, at jorden er flad. Det er ganske enkelt anti-evangelisk, det skubber mennesker væk fra Jesus, for hvem kan tro på et budskab - tro på en bog der påstås at være Skaberens eget Ord, der siger at Jorden er flad? Se denne video, hvor Tyler J. Doka fra Great Harvest Baptist Church i Long Island, med stolthed og sensationel entusiasme oplyser de uoplyste medlemmer. Vi ved at regeringen/videnskaben har løget om evolution og Big Bang - så klart at de også har løget om Jordens sande form - og her får du det fra ingen anden end en, der faktisk har studeret Bibelen.


Vi lever i en tid hvor det går op for folk, at vi bliver løget så uendeligt meget for - vi som kristne har opdaget det for længe siden, for Gud fortæller os at løgnens fader er denne verdens fyrste. Igennem de sidste 50+ år, har mange kristne stået sammen imod evolutionsteorien, fordi den er direkte imod Gud og står i vejen for frelsen, i millioner af menneskers liv. Nu dukker denne fladjordsteori op, og midt i al løgnen synes FTerne at afsløre endnu en løgn, og har nu et fællesskab hvor de med ubøjelig tro, synes at blive bærere af sandheden. De mener at du ingen ide har om hvor stort et værk du går glip af, når du ikke slutter dig til denne bevægelse. De har nøglen til at bekæmpe den videnskabelige elite, et sejrstog du vil gå glip af.

Fladjordsteorien er ikke et videnskabeligt emne, men et psykologisk emne, og den appellerer til menneskets fællesskabsfølelse, det giver en sensationel rus, det opløfter menneskets ego og selvtillid, for de er nu iblandt de oplyste, de intellektuelle der har slået kæmpen tilbage.

Der er så meget mere at sige. FTerne har så mange vanvittige argumenter, og de tror på dem. Igen: Jeg har her taget nogle helt simple og tydelige argumenter, der viser at Jorden er en kugle. Der er hundredvis af videoer på nettet der viser meget mere, og har du tid og interesse i det, kan du ganske let søge dem frem.

Referenceliste


[1] How The 2017 ECLIPSE Prooves FLAT EARTH, Controversy Hub, YouTube, d. 03-08-2017
[2] A BIG FLAT LIELooney flat-earthers claim the solar eclipse that shatters their theory is a HOAX? but their attempts to explain it are RIDICULOUS, The Sun, d. 22-08-2017
[3] Solar Eclipse Hoax - Exposing the Global Lies from Gods Enclosed Flat Earth System, Celebrate Truth, YouTube, d. 31-08-2015
[4] Se denne video og læs kommentarerne derunder, Debunked: Gyro Experiment - Proves Motionless Earth?, Metabunk.org, d. 20-03-2016
[5] Ja, Jorden er rund. Ellers kunne jeg jo ikke have fløjet rundt om den så mange gange, Berlingske d. 21-11-2016
[6] Se dybere forklaring her, The Dimensions of Colour: Part2. Basics of Light and Shade, af David Briggs; Physics/Science of Light (PART 1): Understanding the Behavior of Light in the Real World, af Jasmina Tuzovic, 18-03-2016
[7] Videoen er en hurtig version af originalen, Full moon rising over the horizon, jme1169, YouTube d. 05-04-2015, taget over det Nordatlantiske hav.
[8] Nasa 100 % Proof The Solar Eclipse Wasnt Real, Nibiru Planet X News, YouTube d. 22-08-2017; Solar Eclipse Footage 2017 MOON PASSES IN FRONT OF THE SUN! (Raw Footage), Blue Eyed Cat, YouTube d. 23-08-2017
[9] August 2017 Solar Eclipse, YouTube, d. 24-06-2017
[10] Læs mere om rumfaretøjet her, PIA17748: Junos Approach to the Earth-Moon System
[11] Solar and Lunar Eclipse Image Gallery, Astrophotography af Anthony Ayiomamitis.
[12] Partial Lunar Eclipse of 26th June, 2010 - Composite, Beyond the Skies, Beneath the Seas ...the world through the eyes of Geoff Sims
[13] Polarstationer i Antarktis, Wikipedia.dk
[14] Se hans video her, Parrot AR.Drone 2.0 flying over South Pole in Antarctica, YouTube, d. 14-03-2014
[15] List of Antarctic expeditions, Wikipedia.
[16] Transglobe Expedition
[17] To the ends of the earth: The Transglobe Expedition, the first pole-to-pole circumnavigation of the globe, Amazon.com
[18] Transglobe Expedition Trust, Facebook
[19] The Transglobe Expedition Trust
[20] 2018 Expedition to Antarctica with Overnight at the South Pole, Travel Quest International
[21] Antartica Cup Ocean Race, Acronautic.com
[22] Earths Curve Horizon, Bulge, Drop, and Hidden Calculator, metabunk.org
[23] Barsebäck filmet fra amager strandpark 20km afstand 10 cm over vandets overflade, Tzyson Edition, YouTube, d. 08-05-2017
[24] CN Tower, google maps
[25] Skyline Skepticism: The Lake Michigan Mirage, ABC57 News, d. 29-04-2016.
[26] Planet Pictures, Sky & Telescope
[27] Elephant Rock Startrails, af Alex Cherney
[28] All in a spin, the European Southern Observatory. Billede taget d. 01-08-2016, kl. 06:00.
[29] Does a jet aircraft need to constantly adjust nose down to follow the curvature of the earth?, Ask Captain Lim, d. 11-02-2015
[30] Lightfoots Manual Of The Lodge, kapitel 11, side 182-183
[31] DSCOVR: Deep Space Climate Observatory, NOAA Nesdis,
[32] Photos: Spotting Satellites & Spaceships from Earth, Space.com, d. 07-01-2011
[33] International Space Station and ATV on May 12., 2008, ATV, d. 12-05-2008