| 1 | Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på, hvad fåfængt er? | 2 | Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede: | 3 | "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!" | 4 | Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. | 5 | Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme: | 6 | "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!" | 7 | Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag! | 8 | Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje; | 9 | med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!" | 10 | Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere, | 11 | tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven! | 12 | Kysser Sønnen*, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! { [*måske skal der læses: Kys hans Fødder.] } |