Hvem er vi? - og hvorfor denne side?

Folk spørger jævnligt om hvem vi er og hvorfra vi kommer. Vi er nogle kristne som ikke er medlem af nogen menighed. Vi har været nødt til at gå ud af diverse menigheder, på grund af de ting som sker i dem i dag. Laodikeas (Åb. 3:14-22) lunkenhed som Gud hader, har, som Bibelen forudsagde, gjort sin dominerende indtræden også i Danmarks kirker, uafhængig af benævnelse. Derfor står vi i den situation, at vi, da vi har set dette frafald, har en længsel for at advare og forsøge at møde mennesker med et budskab og med informationer, som evt. kan hjælpe dem til at se, at frafaldet vidner om Jesu nært forestående genkomst.

Bibelen siger rigtigt meget om denne tid, og verden, både ifølge naturen og vore samfund med et eskalerende antikristeligt virkeligheds syn, men også dette frafald som slagter menighederne landet over, vidner om at Bibelen endnu engang fik ret.

Hvem vi er personligt har ingen relevans. Det drejer sig ikke om at vi ikke personligt tør stå ved vore artikler og holdninger. Til hver en tid er du velkommen til at skrive for personlig kontakt! Det handler ikke om hvem vi er, men hvad vi skriver. Og på hver artikel finder du vore navne.

Alle siger at de holder sig til Bibelen, og hvis man vil vide hvad man tror på, kan man bare læse den. Alligevel har de ingen anelse om, hvor langt fra Ordet de er kommet. Jeg taler for mig selv (dvs. Kim Andersen) når jeg siger, at jeg selv har været faret vild - med Bibelen i hånden! Jeg sagde som alle andre, at det var alt der stod deri, som jeg troede. Men Gud viste mig noget andet, og siden da, har jeg med stor ærefrygt og stadig voksende kærlighed til Guds Ord, studeret alt jeg har haft overskydende tid til.

Vi har lavet Tagryggen for at give mennesker, der er interesseret i sandheden som Bibelen viser os, relevante oplysninger og en sund og bibeltro undervisning, der omhandler de ting, der sker i verden i dag. Vi deler en nidkærhed for vore kristne søstre og brødre, som gør at vi advarer og taler imod, hvor der bør tales. Der er for os ikke tale om en ?heksejagt?, men for at gøre mange ting simple og klare, sætter vi navne på blinde ledere der leder blinde, præcis som eks. Paulus gjorde. Vi hader ikke dem vi taler imod, men vi taler med ønsket om at nogle måtte høre og indse, at menighederne alt for mange steder er blevet Antikrists kommende redskab, som Gud har udspyet af sin mund (Åb. 3:16).

Nogle har spurgt om vi er syvendedagsadventister. Det er vi ikke, og har ikke noget med syvendedagsadventister at gøre.

Hvad vi tror på?

  
Vi tror. At ?hele Skriften er indåndet af Gud, og den er nyttig til lærdom, til overbevisning, til retledning og til oplæring i retfærdighed, Bibelen er indgivet af Gud.? 2. Tim. 3:16.

At Gud er en treenig Gud.:
1. Gud Faderen.
2. Gud Sønnen
3. Gud Helligånden

Hvordan kan Satan uddrive Satan?

  
Da vi ofte får spørgsmålet - "hvordan kan Satan uddrive Satan" vil vi henvise til artiklen Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan?

Mange stiller dette spørgsmål fordi de ikke mener at forskellige helbredelser kan være gjort ved Satans løgne. Læs denne artikel og bedøm for dig selv.

Døm ikke for at i selv skal blive dømt.

  
Ordren "døm ikke", bliver vi ofte stillet over for, og det lader til at mange har svært ved - eller tør måske ikke - at bedømme på baggrund af dette.

Denne artikel "Døm ikke" vil måske kunne hjælpe dig til at se hvad emnet egentlig indbefatter.

Ophavsret

  
Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.

Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.

Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation