FN: Verden løber tør for mad og vand

Lagt på d. 03/02-12



Når brikkerne til puslespillet sættes sammen, og den nye verdensorden begynder at bruge sine redskaber i flæng for at nå målet, så kan én melodi lyde således:

Hvis der skal være nok mad til verdens befolkning om 20 år, så skal der til at ske noget. Det konkluderer FN i en ny rapport.

Allerede i 2030 får verden brug for 50 procent mere mad, 45 procent mere energi og 30 procent mere vand på grund af den hastigt voksende befolkning, konkluderer FN ifølge Reuters... og det betyder, at energi-, mad- og vandforbruget kommer til at stige enormt.

Derfor skal der gøres noget nu, hvis ikke flere milliarder mennesker skal ende i absolut fattigdom i løbet af den nærmeste fremtid, insisterer FN.

- Den nuværende globale udviklingsmodel er uholdbar. For at gøre den holdbar er en ændring af den globale økonomi nødvendig. Lappeløsninger er ikke nok. Den globale, økonomiske krise er en mulighed for markante reformer, lyder det i rapporten.


Som jeg fortæller i nyhedsbloggen Verden kunne sagtens lave mere mad, så kan der sagtens produceres mere mad. Et studie vil vise, at sult og hungersnød har mere at gøre med restriktioner fra despoter, oprørere, aktivister, politikere - og hvad har vi - end det har at gøre med klodens manglende ressourcer.

"Overbefolkning" er et problem for den nye verdensorden, for den kan ikke huse så mange mennesker som Jorden kan. Vi ser i Bibelen at milliarder vil dø når dette verdensrige får sin storhedstid, og vi ser allerede nu hvordan verden manipuleres til at tro, at vi er for mange på jorden.

Nu bruges denne "overbefolkning" også som løftestang til at påkalde den verdensøkonomiske forandring, som vi ud fra Bibelens tale forventer. To fluer med et smæk. Mens der er "overbefolkning", kan den lige så godt - ligesom den (producerede) økonomiske krise - spæde til argumentet, at verdensøkonomien skal forandres ellers falder himmelen ned.

Men der er et element mere:

Selvom antallet af mennesker, der lever i absolut fattigdom, er faldet fra 46 procent til 27 procent af verdens befolkning siden 1990, så risikerer mange at blive sendt tilbage i fattigdom, fordi forbedret livsstil og ændret forbrugeradfærd tærer helt enormt på ressourcerne, konkluderer FN.


Også vores måde at leve, vores forbedrede livsstil, er et stort problem. Vi tærer på ressourcerne - verdensordnens ressourcer, Jorden er deres og vi er kvæget, deres aktiver som de fodrer. På et tidspunkt vil verdensmilitæret, FN, indstifte restriktioner, der forbyder det som de mener, er ressourceslugende. Hvad de finder på må tiden vise. At despotisk diktatur er i pipelinen for den nærmeste fremtid, skinner klart igennem i denne korte tekst.
Kilde: www.b.dk


Debat: FN: Verden løber tør for mad og vand

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Befolkningsreduktion [45]; FN [35]; Hungersnød [5]; Økonomi [100];

Flere nyhedsblogs fra 2012