Vatikanets dobbeltmoral

Lagt på d. 30/05-15



Det er ganske afslørende at se tilbage på historien i forskellige henseender, og særligt når man har en lang historie med en institution som den romerske moderkirke, der går årtusinder tilbage.

Som gengivet i nyhedsbloggen Vatikanet anerkender en palæstinensisk stat har Vatikanet ført an i anerkendelsen af en palæstinensisk stat. Der er endnu ikke en stat, men den er anerkendt af Vatikanet. Anderledes var det, da Israel blev en anerkendt stat. Det tog Vatikanet 45½ år, før det kunne få over sig at anerkende Staten Israel.

På trods af Israels eksemplariske suveræne egenskaber, forblev Vatikanet gnavent, modstræbende og iskoldt afventende - og det er en underdrivelse.

Så mens en Palæstinensisk stat anerkendes i utide - før en faktisk selvbestemmelse - tog det Vatikanet hele 45 og et halvt år at få sig selv til officielt at anerkende Jødisk selvbestemmelse. Ægypten - Israels bitre fjende igennem årtier - slår Vatikanet med 14 år.

Først sent i december 1993, nedlod Vatikanet sig endeligt til at anerkende Israel som var født midt i maj 1948. Ydermere forblev Vatikanets ultra-forsinkede anerkendelse tøvende, som om bureaukratiets kirkelige mavefornemmelser forhindrede det i på nogen måde at tolerere forestillingen om Jødisk suverænitet.

Forskellen råber til den høje himmel og enhver der fornægter en fræk dobbeltmoral, nægter ganske enkelt at vedgå sig sandheden der stirrer os alle lige i ansigtet1


Der er ingen tvivl om at Vatikanet er ladet med Antikrists ånd, og vil spille en stor rolle i Satans hånd, i den kommende tid. Moderkirken er unægtelig personificeringen af Antikrists ånd, idet den fornægter Jesu fuldkomne værk på korset og har indstiftet Maria som medforløser. "Og hver en ånd der ikke bekender at Jesus Kristus er kommet i kødet, er ikke af Gud: og det er denne Antikrists ånd, hvorom I har hørt som skal komme; og allerede nu er den i verden" (1. Joh. 4:3, KJV). Bekendelsen at Jesus er kommet i kød, er bekendelsen af at Han alene, som Bibelen gennemgående forkynder, er Kristus - den salvede Frelser, der velvilligt gav sit liv, for at vi skulle leve. At sætte Maria, ceremonier, sakramenter m.v. imellem os og Jesus, er en følgevirkning af Antikrists ånd!

1 "Another Tack: The Holy See's unholy sanctimony", Jerusalem Post, d. 28-05-2015


Debat: Vatikanets dobbeltmoral

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Den katolske kirke [66]; Det jødiske folk [11]; Israel [68]; Palæstinensisk stat [16];

Flere nyhedsblogs fra 2015