"Hijrah", indtagelsen af Europa

Lagt på d. 06/09-15



Hijrah, som betyder udvandring og som ligger til grund for den Islamiske kalender Hijri, tæller tilbage til et koncept beskrevet i Koranen, Sural 4:100: "Han som emigrerer (fra sit hjem) i Allas tjeneste, vil på jorden finde mange steder at bo, og rigeligt at leve af. Og hvem end der forlader sit hjem som emigrant for Allah og hans budbringer, og døden overmander ham, hans belønning påhviler Allah. Og Allah er forevigt tilgivende, den mest nådefulde."

Igennem denne udvandring, som skete i år 622 da Muhammed flyttede fra Mecca til Medina, blev det første sande muslimske samfund dannet. Med andre ord tilskyndes muslimer, med løfte om stor fortjeneste, at drage ud i verden for at indtage jorden for Allah. Muhammed føjede yderligere til konceptet, da han i Sura 9:29 sagde: "Kæmp imod de af dem som er blevet givet Skriften som ikke tror på Allah og heller ikke den Yderste Dag, og ikke forbyder hvad Allah har forbudt ved Hans budbringer, og som ikke følger Sandhedens Religion, indtil de betaler skat velvillig, i underkastelse".

Islamisk Stat (ISIS) har i den tro opfordret muslimer til at udgyde blod i Vesten, hvor end de får muligheden for det. Talsmand for ISIS, Al-Adnani sagde at:

Vi gentager vort kald til muslimer i Europa, det vantro Vesten, og alle andre steder, at ramme korsfarerne i deres hjemlande og hvor end de finder dem. Vi vil være fjenden, foran Gud, for enhver muslim som kan udgyde en dråbe blod fra en korsfarer, og udlader at gøre det med en bombe, kugle, kniv, bil, sten eller selv et spark eller slag1


Muhammed kaldte alle raske beduiner til krig, og de der ikke ville, vil straffes af Allah med smertefuld tortur (Sura 48:16-17), og det er dette kald ISIS harmonerer med. ISIS har af Vesten har fået lov til at vokse sig stærke, og har fået lov til at skabe tilstande i Mellemøsten, der er så vanvittig horrible blodige, at Vestens regeringer fremstår som de ultimative hyklere, når de for år tilbage greb ind i Irak, Libyen, Yemen m.fl. af offentligt proklamerede årsager, der var forsvindende ligegyldige i forhold til den ulykke ISIS bringer over folket. Hvorfor gribes der ikke ind? Hvorfor tillader det beskyttende Vesten pludselig at millioner drives ud af deres lande? Var Sadam Hussein så stor en trussel i forhold til ISIS, at han måtte dø? ISIS halshugger familier, far, mor og børn for øjnene af hinanden - gør kirker til slagterhuse - Hussein var en spejder med snittekniv og pind i forhold til. Der forgår helt klart noget vi ikke får fortalt!

En oldgammel militærstrategi som EU bruger imod befolkningen er, at der skal være fri bevægelse i EU. Nationerne skal blandes, og sammenholdet nedbrydes - det har været de foregående verdensrigers strategi igennem historien, og den er stadig nyttig. Derfor er ISIS for eliten et stærkt våben, der har den religiøse tro og energi der skal til, for at nedbryde Vesten.

Millioner af muslimske flygtninge der tror på Muhameds ord om Hijara, vælter over grænserne mens det religiøst illitterære Vesten står med åbne godtroende arme, og tager imod sin undergang.

En ubegrundet påstand?

Endnu en Syrisk ISIS-kriger sagde smilende, få dage efter ovenstående citat, at:

Bare vent. Der er nu mere end 4.000 hemmelige ISIS lejemordere, som er "parate" på tværs af den Europæiske Union… Den hemmelige infiltration er begyndelsen på et større plot om at udføre hævn i Vesten, i gengældelse for den USA ledede koalitions luftangreb.2


Hvordan i alverden er det lykkes ISIS at få over 4.000 mordere over grænserne til Europa? Samme ISIS kriger fortæller:

Islamisk Stat ekstremisterne udnytter de udviklede nationers gavmildhed over for flygtninge, til at infiltrere Europa… De dødelige ISIS lejemordere bruger lokale smuglere til at falde i og rejse iblandt flodbølgen af illegale immigranter, der overstrømmer Europa.


Det er mildest talt uhyggeligt. Jeg har fulgt med på Facebook og læser hvordan de intetanende socialister roser Sverige til skyerne, for deres dumdristige leg med nationens sikkerhed, en konsekvens af deres uintelligente flygtningepolitik. De ville til hver en tid adoptere Sveriges politik for at mætte sine uforbeholdne naive hjerter, men lyt til hvad denne ISIS-kriger siger:

Majoriteten går efter mere indbydende nationer som Sverige og Tyskland, overgiver sig til myndighederne og appellerer til asyl… De rejser som flygtninge… Det er vores drøm at få et kalifat ikke bare i Syrien men i hele verden


Grundet EU's oldgamle millitærstrategi, vil disse krigere, om de får assyl i Sverige eller Tyskland, frit kunne rejse til Danmark, og udføre deres - af Koranen befalede - blodsudgydelser. Vesten er nødt til at sætte alt ind for grundigt at undersøge de gæster vi får på besøg. Vi vil så gerne være hjertelige, og i vores ignorance underminerer vi fremtiden for vore børn. ISIS-krigeren sagde at

Jeg sender nogle krigere som vil besøge deres familier - andre tager bare afsted til Europa for at være parate.


Vi lever i de sidste tider, og den horisont der for årtier siden var sort, kaster nu sorte skygger ind over os. Jeg skrev for nogen tid siden en artikel om elitens kommende krig - Den Sorte Vækkelse - og denne udtalelse "andre tager bare afsted til Europa for at være parate", kan meget vel være forberedelser til denne dag.

Hvad kan vi gøre? INTET. Det kommer og det må komme over en verden, der i sin eskalerende uretfærdighed venter retfærdigheden fra Gud. Han kommer snart for at holde sine løfter, at vende Israels skæbne og at hente sin menighed - alle som tror på Hans søn, og har givet Ham sine liv. Det er alt vi kan gøre - at få vores sag i orden med Ham!

1 "Islamic State call on Muslims in West to carry out terror attacks and 'shed blood'", Sunday Express, d. 27-01-2015
2 "'Just wait…' Islamic State reveals it has smuggled THOUSANDS of extremists into Europe", Sunday Express, d. 01-02-2015


Debat: "Hijrah", indtagelsen af Europa

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Islam [53]; Islam til Vesten [6]; Mellemøsten [61]; Terror [14]; Tidens ende [56];

Flere nyhedsblogs fra 2015