Benny Hinn - en falsk profet

af Eskild Skov Særkjær
Lagt på d. 07/08-01





Benny Hinn - en falsk profet




Mange har påpeget, at Benny Hinn forkynder et anderledes
evangelium. Og det er med stor bekymring, at Bibel Højskolen i
Brande er blevet Benny Hinns kampagnekontor i Danmark, samt at de planlægger
en kampagne med ham i år. Er der nu grund til bekymring? Hvordan
ved man, at han forkynder falsk?

Indhold:





SYGDOM OG FALSKE PROFETIER



Benny Hinn er i dag USAs største TV-evangelist. Folk rejser
langvejs fra for at komme til hans møder - for at få en berøring
fra Gud. Han forkynder åbent, at alle kan blive helbredt. Ofte har
han sagt til de syge, at de ikke mere skulle tage medicin, for nu var de
raske. Der er eksempler på, at nogle af disse raske er døde
kort tid efter, fordi de var holdt op med at tage medicinen, som Benny
Hinn havde sagt. Det er meget alvorligt.

Det er også meget alvorligt, at Benny Hinn fremkommer med en mængde
falske profetier, selvom han alligevel påberåber, at alt hvad
han siger, vil ske:

Under this anointing the words I speak cannot fall to the ground...
everything I says happens (under denne salvelse, så kan de ord,
jeg taler ikke falde til jorden.. alt hvad jeg siger vil ske). Udtalt
af Benny Hinn den 17/9 1999 under et Denver Crusade-møde

Hvis Benny Hinns profetier kommer fra Gud, så må man forvente,
at profetierne indhold er sandfærdig og kan stå sin prøve..
Bibelen siger nemlig:


5. Mosebog 18:21-22 ..Hvorledes skal vi kende det ord, Herren
ikke har talt? så vid: hvad en profet taler i Herrens navn, uden
at det sker og indtræffer, det er noget, HERREN ikke har talt. I
formastelighed har profeten udtalt det, og du skal ikke være bange
for ham!



Det betyder, at hvis Benny Hinn taler i Herrens navn (det er jo
det der menes med at profetere), uden at det sker og indtræffer,
så er det noget, Herren ikke har talt (selvom Benny Hinn påstår
det), og derfor skal vi ikke være bange for ham. Det betyder, at
enhver kristen ikke skal lytte til en sådan falsk forkynder og profet,
for han kommer ikke fra Gud. Der er mange eksempler på, at Benny
Hinn strør om sig med sådanne falske profetier.

Jeg vil nøjes med at trække et eksempel frem, som er hentet
fra et hans helbredelses-guds-tjenester i Basel, (gengivet i udfordringen
nr. 37, 1994).

...Hinn profeterede over en kræftsyg mand og sagde,
at han endnu havde mange år at leve i. Manden døde kun to
dage efter mødet.


LÆREN


Benny Hinns budskab minder meget om fremgangsteologien og hans undervisning
er gammelkendt vranglære, som indeholder følgende:


Benny Hinn erklærer både i sine bøger såvel som
i tale, at de indeholder Guds ord uden fejl. Dvs. at hvert ord er inspireret
af Helligånden, ligesom Bibelen er det. Men hvis de var det, så
er det mærkeligt, at bogen ’God morgen Helligånd’ var så
fyldt af uholdbare teologiske tanker, at forlaget blev bedt om at ændre
teksten på ikke mindre end 17 sider i oplag 2. Og det er mærkeligt,
at han gang på gang har været nødt til at bortforklare
og korrigere. Men hvordan kan han indrømme fejl uden også
at indrømme, at hans budskaber indeholder fejl?

Der findes masser af fejl og utroværdigheder i Benny Hinns bøger.
F.eks. skriver han i ’God morgen Helligånd’, at faderen var borgmester
i Jaffa. Men før 1948 havde Jaffa kun arabiske borgmestre, og ingen
af dem var Benny Hinns fader. Men i stedet for at være ærlig,
så siger Benny Hinn, at faderen da var jøde. Men efter 1948
blev Jaffa en del af Tel-Aviv, og fik jødiske borgmestre. Men ingen
ved navn Hinn.

Mange har rettet henvendelser til forlaget Th. Nelson (som har udgivet
bøgerne) og til Benny Hinns organisation, men ingen vil komme med
nogen forklaringer på de utallige usandheder, som rent konkret kan
afsløres. Og hvor er det dumt. Hellere vedgå dumheder end
at fastholde, at hvert ord er ufejlbarlig.

I bogen The Anointing (Salvelsen), som man må læse for
at forstå Benny Hinns egen ’salvelse’, fortæller han, at der
er fire stadier, som kristne kan befinde sig på:


1. Først (i bunden) er der de alm. kristne.

2. Derefter kommer de åndsdøbte

3. Af dem er der nogle, som Ånden bliver over

4. Øverst befinder de sig, som er under konstant salvelse –
og Benny Hinn lægger ikke skjul på, at det er dér han
selv befinder sig.

Dette syn gør sig gældende i Benny Hinn tjeneste. For det
er netop pga. af den specielle salvelse, som han er under, at han ’ikke
kan tage fejl’







DEN FALSKE SALVELSE



Men så kom der nogle indrømmelser fra Benny Hinn i 1993
om ’fejl og usundheder’, som skabte chokbølger ind i den karismatiske
lejr, og som forårsagede, at Benny Hinn måtte komme med en
erklæring, som blev trykt i flere kristne blade i april-maj 1995.
Her fastslår Benny Hinn, at han hidtil har haft en forkert lære
og praksis, som han nu er ophørt med. Han erklærede også,
at han tidligere har fungeret under en falsk salvelse, men at Gud har
taget salvelsen fra ham (altså den falske salvelse fra en falsk
ånd).

Denne udtalelse må nødvendigvis betyde, at de ovenfor nævnte
bøger nødvendigvis er nedskrevet, mens han var under indflydelse
af denne falske ånd. Men det er utroværdig, at han trods denne
indrømmelse ikke har trukket de bøger tilbage, som netop
blev til pga. (den falske) salvelse? Det ser ud til, at hans indrømmelse
blot var taktik, som han for det første brugte for at lede opmærksomheden
bort fra hans egen utroværdighed og for det andet brugte for at blive
anerkendt af ’Assemblies of God’ i USA. Og det lykkedes 100%

Det var i øvrigt den samme salvelse, der var med til at skabe
Toronto-bevægelsen. Jeg mener helt klart, at det kan dokumenteres,
at denne bevægelses teologi og manifestationer er opstået pga.
en falsk salvelse (ånd). Men den er altså også blevet
erklæret for falsk af Benny Hinn, som er en af ophavsmændene.

I dag er Benny Hinn blevet accepteret og er kommet ind i varmen hos
både tværkirkelige, karismatiske og pinsemenigheder, og han
bliver brugt til store kampagner, selvom han stadig står for det,
som hans bøger vidner om. Dvs. at de accepterer en forkynder, som
efter eget udsagn forkyndte falsk lære og fungerede under en salvelse,
der ikke var fra Gud, men som i virkeligheden ikke har ændret noget
som helst. Dette stiller et stort spørgsmålstegn ved menighedernes
åndelige bedømmelsesevne!!!

Benny Hinn er stadig under ’salvelsen’. Selvom hans forkyndelse ikke
stemmer med Guds Ord, så siger han alligevel med autoritet, at alt
hvad han siger, er sandt (jfr. ovenfor). Dette gør, at mange tilhørere
ikke tør gå imod ham eller kontrollere det, han siger med
Bibelens lære.

For at sætte trumf på, så er Benny Hinn ofte fremkommet
med forbandelser for dem, som går imod hans tjeneste:


I place a curse on every man and every woman that would stretch
his hand against this anointing; I curse that man who dares to speak a
word against this ministry... (Jeg lægger en forbandelse på
hver mand og kvinde, som rækker sin hånd imod denne salvede.
Jeg forbander ham, som vover at tale et ord imod denne tjeneste). Her
fra den 17/9 1999 under et Denver Crusade-møde.



Er det bibelsk at forbande? Nej! Også her er Benny Hinn
kollisionskurs med Bibelen:

hvor kan jeg forbande, når Gud ej forbander, nedkalde
vrede, når Herren ej vredes! (4. Mos. 23:7)

Velsign dem, som forfølger jer, velsign, og forband ikke!
(Rom. 12:14).




BENNY HINN OG BAGLÆNS
BUDSKABER



Det er ofte blevet afsløret, at der ofte er sataniske baglænsbudskaber
i Rock & Roll mv. Hos mange er det skjult, men andre indrømmer
det åbent, f.eks. havde Styx det til at stå på coveret.
Men når budskabet er baglæns, har det så nogen betydning,
da folk da ikke normalt hører tingene baglæns?

I bogen: Baglæns djævelskab i rock & roll af Jocob
Aranza, konkluderes følgende på side 12-13 (Hermon):

Eksperter indenfor feltet underbevidste tanker har afsluttet
en del studier.. En af dem William Yarroll har skrevet en bog, som hedder
Rock Music and the Brain. Heri konkluderer han, at ukendte lyde, f.eks.
skjulte og baglæns budskaber, altid bliver videresendt i hjernen
til nærmere undersøgelse og vurdering. Men hvis hjernen hører
budskabet ofte nok, vil der fremkomme en genkendelse, som vil blive oversat
som sandhed. og så er det ligegyldigt, om vi hører det eller
ej, eller om budskabet er baglæns eller ej.

Hvad har dette med Benny Hinn at gøre? Fordi der - bevidst eller
ubevidst - er indlagt baglæns budskaber ind i det han siger. Jeg
vil trække et eksempel frem fra Denver Crusade d.17/9 1999: Under
mødet sagde Benny Hinn:

Yes, Lord, Ill do it (Ja, Herre, jeg vil gøre det). Og det
lyder jo godt nok, for Herre må da selvfølgelig henvise
til Jesus Kristus! Eller gør det? NEJ, for baglæns fremkommer
følgende sætning fra samme sted: lets do it, lord Satan!

Dette lyder så utroligt, men jeg har lagt
klippet ud her
, så enhver selv kan høre, at Benny Hinn
henvender sig til Satan. Dette må da ryste de kristne og få
alle til at konkludere, at Benny Hinn nødvendigvis må være
inspireret af Satan, og ikke af Gud. Er vi tro mod den levende Gud, så
må det betyde, at vi vender os væk fra denne falske profet.


BEGÆR EFTER PENGE



Mange har gennem tiden kaldt Benny Hinns møder for ’velorganiserede
shows’, og beskyldes for kun at være interesseret i penge. F.eks.
står der følgende om ham i en artikel fra ’Idea’ (citeret
i Udfordringen nr. 37 1994):

I Basel blev der indsamlet ca. 300.000 schweizerfrancs. Trods
opmuntringer til folk om at skrive deres bedeemner på bagsiden af
penge-kuverterne, blev de tomme kuverter i stedet smidt væk.

Det kan dokumenteres, at Benny Hinn fokuserer meget på, at den enorme
pengestrøm skal fortsætte. Til stadighed omgives han af livvagter
og har måttet betale en af sine tidligere livvagter en stor sum penge
for at holde mund med, hvad han vidste om Hinns metoder.

Selvom Benny Hinn siger, at han er fri for verdsligt begær, så
vidner hans livsstil om noget andet, og det uanset, om det er den meget
eksklusiv bolig i Alaqau i Florida med mange ansatte, biler (Hinn kører
jaguar, og konen kører Cadillac), diamant Rolex-ur og diamanter
på fingrene, osv. osv.


Jeg ved ikke, hvad du konkluderer efter at have læst dette. For
mig er der en stor alarmklokke, som giver følgende budskab:


Giv ikke djævelen råderum

lad os sige os fri for al falsk lære







Samlet januar 2001 af Eskild Særkjær

email: klik
her






Til toppen af siden



Debat: Benny Hinn - en falsk profet

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Personer

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation