En plet på kristennavnet

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 09/01-05



I mange årtier har jeg været stolt over at være en kristen; men især i den sidste tid er det så som så med stoltheden over den kristendom, der praktiseres nu. Og for den beslutning, som flertallet af biskopperne er gået ind for, at velsigne homofile par. Derved forekommer det tydeligt, at flertallet af biskopperne ikke længere har Bibelen som rettesnor for, hvordan kristne skal leve.

I Kristeligt Dagblad 6.jan. 2005 stod: ”Seks af landets biskopper valgte sammen med den grønlandske biskop at tage det historiske skridt at indføre en egentlig velsignelse af homoseksuelle gennem et ritual, der ligger helt tæt op ad folkekirkens ægteskabsritual.” Og videre stod der i artiklen: ”Biskopperne er enige om, at man ikke kan bruge de enkelte uomgængeligt negative holdninger til homoseksualitet, som findes i Bibelen, i en argumentation for at fordømme homoseksuelt samliv.”

Og videre læser vi i KD: ”Bent Hansen, der er formand for det kirkepolitiske udvalg i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, siger: Det er et skridt i den rigtige retning, men det er stadig at behandle os som andenrangsborgere i forhold til heteroseksuelle, som har mulighed for at blive egentligt viet i folkekirken.”

Det er ikke kun enkelte ”negative” holdninger til homoseksualitet, der findes i Bibelen, men mange. Vi læser for eks. i 3. Mos. 20:13: ”Om nogen ligger hos en mand på samme måde, som man ligger hos en kvinde, da har de begge øvet en vederstyggelighed; de skal lide døden, der hviler blodskyld på dem.” Og i Romerne. 1:27: ”… ligeså forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hverandre, så at mænd øvede uterlighed med mænd og pådrog sig den velfortjente løn for deres vildfarelse.” Og flere andre steder står der noget lignende.

Denne artikel skal ikke ses som en fordømmelse af de homoseksuelle og lesbiske, men af deres levevis, idet den ikke er en sygdom eller nedarvet, men en valgt synd, som de kan og skal omvende sig fra, hvis de vil frelses fra for evig at være under Guds vrede.

Det er klart, at mange ikke-kristne synes godt om, at der også i dette synspunkt ingen forskel må være mellem personer. Og efter deres skøn skal de kristne ikke bestemme, hvad Bibelen siger er synd mod Gud. Men at Bibelen skal betragtes som en bog, man kan benytte efter behag.

Derfor er kristennavnet blevet så nedvurderet, at det ikke i verdens øjne er prisværdig at kalde sig en kristen. Thi når biskopper og præster ikke holder sig til Bibelens ord, vil vi også blive betragtet som holdningsløs til dette, vigtige spørgsmål.

I de sidste årtier er den kristne tro blevet ændret i en grad, som vi ikke skulle kunne tro var mulig. Og denne ændring fortsætter. Det er en taktik fra Djævelen for at mange menigheder og personer med glæde skal tage imod antikrist, når han træder frem.

Jeg tænker med sorg på de mange, der er blevet åndelig hjemløse, fordi deres kirke og menighed er blevet et fremmed sted for dem. Derfor må de søge til de mange husmenigheder, der vinder frem.

Det er i dag næsten umulig at få en velsignelse med hjem fra mange kirker, idet den samme røst, som forkynder Herrens velsignelse, også velsigner synd. I Jak. 3:11-12 læser vi: ”Mon en kilde udgyder sødt vand og besk vand af det samme væld? Mon et figentræ, mine brødre! kan give oliven, eller et vintræ figener? Heller ikke kan en salt kilde give fersk vand.”

I dag lyder der mange steder et forførelsens budskab, som en stor part betragter som ægte. Men Bibelen skriver, at de, som holder sig til sådan lære, ikke skal arve Guds rige.

I 1. Kor. 6:9-11 står der: ”Ved I ikke, at de uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken de, som lever i hor eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, som lader sig bruge til unaturlig utugt med mænd, eller mænd, som driver utugt med mænd, eller tyve eller grådige eller drukkenbolter eller spottere eller røvere skal arve Guds rige. Og sådan var nogle af jer en gang. Men I blev renset, I blev helliget, og I blev retfærdiggjort i den Herre Jesu Kristi navn og i vor Guds Ånd.”

Her står igen det, vi behøver at vide for at kende sandheden om den sag. ”Sådan var nogen af jer en gang”, skriver Paulus og hvad skete der så med dem, da de hørte evangeliet? ”I blev renset, I blev helliget, og I blev retfærdiggjort i den Herre Jesu Kristi navn og i vor Guds Ånd.” Det viser tydeligt, at der som hos korinterne kan gives frihed fra homoseksualitet. Valget står mellem synden og retfærdigørelsen ved tro på Jesus Kristus. Gud giver alle et frit valg men fortæller, hvad det koster at stå ham imod. Elsker nogen homoseksualitet mere end frelsen ved tro, vil det koste dem en evig fortabelse.

Vi læser i 1. Mos. 1:27: ”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.” [Se også 1 Moseb.. 2:15, Visd. 2: 23, Matt. 19:4, Mark. 10:6, Ef. 4:24 og Kol. 3:10 ]

Lad jer ikke narre af det, som er ubibelsk. Vælger du at være under Guds vrede eller at få hans frelse i eje? Du får ikke hans frelse ved at vælge at tro på en løgn.

Det er ikke mig selv, der trækker disse betragtninger frem. Jeg holder mig til det, der står i Bibelen, og fortæller dig, at der er frelse for dig, dersom du omvender dig og bekender din synd. Det er ondt mod dig at sige, at homoseksualitet er en medfødt tendens, som du ikke kan ændre på. Det er at narre dig.

Det er en besværlig vej, du er narret ind på, thi det vil koste en hård kamp at sige nej til kødets lyst. Men sandheden frigør, medens løgnen binder dig, så du synder videre og tror, at du ikke kan blive fri. Men du kan blive fri, dersom du virkelig vil. ”I skal erkende sandheden, og sandheden skal frigøre jer. Joh. 8:32.

Jøderne viste deres slaveforhold til synden ved den måde, de mødte frigøreren på. De korsfæstede ham. Hvordan møder du ham, der alene kan frigøre dig fra din synd? Du kan ikke blot lægge dette spørgsmål til side; thi det er ikke et ubetydeligt spørgsmål, men det angår, hvor du skal være i evigheden.

Vi har lige set fra Asien, at evigheden kan begynde uventet. Lykkelig den, der havde brugt tiden til at erkende sandheden. Har du indtil i dag ikke villet erkende den, hvor meget skal der da til, før du tager imod den? Korinterne var slaver af synden. Og det er alle, indtil de tager imod sandheden om Guds frelse og kraft til et nyt liv.

Ved kirkens vage holdninger til en af de synder, Gud hader allermest, kan du kun forvente ringe hjælp fra den side. Du finder sandheden i Bibelen, helst King James eller den norske: Bibelen, Guds ord! Den danske Bibel er mange steder stærk forringet på grund af dårlig oversættelse.

Tag denne artikel til dig som en vejviser til frihed. Hvor Jesu Kristi ord enten ikke er kendt eller helt er gået i glemmebogen, bliver mennesker ofte ført direkte ind i slaveri. Slaveri af hvad? Af forvildet religiøsitet, af politisk ideologi, af alkohol, narkotika eller materialisme. Mange ganske almindelige mennesker har det faktisk dårligt, selvom de måske ikke er misbrugere eller flippere, fordi de under alle omstændigheder er slaver af deres egen egoisme, som uvægerligt kommer på tværs af, hvad Gud vil.

Jesu vilje er kærlighed og sandhed, som gør os frie. Bestem dig for, at du vil være fri til at vælge sandheden og tage imod frelsen ved tro på Jesus Kristus. Da får du nådens solskin over dine levedage og en evig herlighed, når din tid på jorden er slut.


Debat: En plet på kristennavnet

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Frafald generelt

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation