Vi tænker os måske Faderen siddende uvirksom på den himmelske trone med engleskarer omkring sig. Men Jesus siger, at Faderen arbejder, og at også han arbejder. Alt det skabte får ikke lov at være uden opsyn. Guds skabende kraft opretholder alle ting, indtil han vil, det skal falde. Han følger vore veje, ser vore tanker og giver os af sin kraft, når vi går på de veje, han velsigner.
Den endelige sejr over modstanderen, Satan, kommer ikke af sig selv men påfører Gud meget arbejde. Han har sagt i sit ord, at sejren er hans, men der skal hele tiden omstruktureres på grund af det, Satan påfører både Gud og hans hellige. At arbejde for Gud er så vigtigt, at Jesus ikke veg tilbage for at helbrede en mand på sabbatten. I den forbindelse var det, Jesus sagde: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder"og henviste til, at hvad "Faderen gør, det samme gør også Sønnen." Gud hviler ikke, før alt hans værk sejrrigt er afsluttet. Således satte også Sønnen alt til side for at gøre Guds gerning og sagde:"Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning",Joh. 4:34.
Vi er delagtige i at dette arbejde fuldføres. Det er klart sagt til os, at vi er sendebud i Kristi sted, og at vi skal gå ud og gøre alle folkeslag til hans disciple.Og når alt er rede, indgår Guds folk til hanssabbatshvile <Hebr. 4:9>. Som vi også læser i Joh.åb. 14:13: "Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem." - Faderen, Sønnen og Helligånden arbejder, og vi er kaldede til at arbejde med. - Arbejd, til natten kommer; bliv i Guds gerning
ved; går du med bøn i kaldet, går din Herre med.
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Den endelige sejr over modstanderen, Satan, kommer ikke af sig selv men påfører Gud meget arbejde. Han har sagt i sit ord, at sejren er hans, men der skal hele tiden omstruktureres på grund af det, Satan påfører både Gud og hans hellige. At arbejde for Gud er så vigtigt, at Jesus ikke veg tilbage for at helbrede en mand på sabbatten. I den forbindelse var det, Jesus sagde: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder"og henviste til, at hvad "Faderen gør, det samme gør også Sønnen." Gud hviler ikke, før alt hans værk sejrrigt er afsluttet. Således satte også Sønnen alt til side for at gøre Guds gerning og sagde:"Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning",Joh. 4:34.
Vi er delagtige i at dette arbejde fuldføres. Det er klart sagt til os, at vi er sendebud i Kristi sted, og at vi skal gå ud og gøre alle folkeslag til hans disciple.Og når alt er rede, indgår Guds folk til hanssabbatshvile <Hebr. 4:9>. Som vi også læser i Joh.åb. 14:13: "Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem." - Faderen, Sønnen og Helligånden arbejder, og vi er kaldede til at arbejde med. - Arbejd, til natten kommer; bliv i Guds gerning
ved; går du med bøn i kaldet, går din Herre med.
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Kom Herre Jesus.
Warning: Undefined variable $bibleverse in /var/www/tagryggen.dk/public_html/html/devotion.php on line 38
Warning: Trying to access array offset on value of type null in /var/www/tagryggen.dk/public_html/html/devotion.php on line 38
Matt. Kap. 24 v. 32-
Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær. Saaledes skulle ogsaa I, naar I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.
Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær. Saaledes skulle ogsaa I, naar I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.
Er Herrens Genkomst nær? Det er underligt med det Ord, som forsikrer os Aar efter Aar, at den er nær. For det er, som det lyder selvmodsigende. I 1900 Aar er det prædiket i den kristne Kirke, at Sommeren er nær. Men endnu er den ikke kommet. Det bliver ved at være køligt, det bliver ved at fryse om Natten, det gror ikke, Kornet er saaet, men det kommer ikke op.
Gud vil holde os i Forventning. For kun saadan kan han bruge os. Folk, der slaar sig for godt til Ro i denne Verden, har han ingen Brug for. Derfor bliver han ved op igennem Tiderne at holde Forventningen levende. Apostlene troede, at de skulde opleve at se ham i Skyerne.
Luther troede, at Genkomsten var nær. De troede for 100 Aar siden paa Napoleonskrigenes Tid, da der skete store Vækkelser og da vor Tids Hedningemission begyndte, de troede ogsaa, Jesus var nær.
Men Gud har bundet for vore Øjne. Det hører ogsaa til det, der skal kalde Takken og Lovsangen frem baade her og i Evigheden. Og Martyrskaren priste dig i Dødens Stund højtidelig. De vidste, det var Naade baade, hvad Gud havde ladet dem se, og hvad han havde ladet dem gaa ind i med tilbundne Øjne.
Er det ikke saadan, Gud har ladet sin Kirke leve i de 1900 Aar? Med tilbundne Øjne gaar vi, hele Tiden ventende at møde vor Frelser. Saadan vil Gud have os. — Derfor, hvis nogen siger: lad os nu blive kloge af Skade og ikke vente Jesus saa snart, saa lyder det jo meget fornuftigt, og dog er det meget ufornuftigt. Det skal sidde Guds Børn i Blodet: snart ser vi Jesus. Og som Børn kan finde paa midt om Sommeren at bede Gud om, at det snart maa blive Jul, saadan har Guds Børn ogsaa en Bøn, som aldrig forstummer: Komme dit Rige: Det er Bønnen om, at Jesus vil komme. Maran atha! Ja, kom Herre Jesus.