Guds folk er et alt for tavst folk. Vi burde tale højt om, hvor vidunderligt det er, at den synd, der lå byrdetung på os, nu er tilgivet og fjernet, så vi aldrig mere skal møde de overtrædelser, vi bevidst eller ubevidst har gjort. Salmisten taler et sted om ungdomssynder.Det er svært at være ung, hvor fristelserne er store og erfaringen lille. Og hvor der i ubetænksomhed gøres noget, der senere i livet føles tungere og tungere at bære. Men salig er den - hvis synd er skjult! Gud tilgiver og giver os lov at tilgive os selv og leve et nyt liv i glæde og taknemlighed over hans uudsigelige gave, Jesus Kristus, ved hvis sår vi fik lægedom for vore synder. <Se Es. 53>.
David oplevede denne salighed på en så stærk måde, at hans liv var som en lang lovsang over Guds godhed og nåde. Selv i sine svære stunder mistede han ikke forbindelsen til Gud men glædede sig over, at Gud var med ham. Og måske har intet andet menneske talt så rigt om Gud som hyrden og Frelseren som netop David. Vi har adgang til den samme Gud som David. Vil vi tjene ham lige så helhjertet, vil også vi få en lovsang ind i vort liv. -Salige vished! Jesus er min! Han er min hyrde, kalder mig sin. Salige vished! Alting er vel! Jesus har købt mig, legeme og sjæl. Hjertet er renset, skylden betalt. Selv er jeg intet, Jesus mit alt!
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
David oplevede denne salighed på en så stærk måde, at hans liv var som en lang lovsang over Guds godhed og nåde. Selv i sine svære stunder mistede han ikke forbindelsen til Gud men glædede sig over, at Gud var med ham. Og måske har intet andet menneske talt så rigt om Gud som hyrden og Frelseren som netop David. Vi har adgang til den samme Gud som David. Vil vi tjene ham lige så helhjertet, vil også vi få en lovsang ind i vort liv. -Salige vished! Jesus er min! Han er min hyrde, kalder mig sin. Salige vished! Alting er vel! Jesus har købt mig, legeme og sjæl. Hjertet er renset, skylden betalt. Selv er jeg intet, Jesus mit alt!
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Sennepskornets Vækst.
Mark. Kap. 4 v. 32
Og han sagde: »Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det? Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden, og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle andre Urter og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.«
Og han sagde: »Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det? Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden, og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle andre Urter og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.«
I 1821 samledes et lille Hundrede Mennesker i Danmarks første Missionshus i Taarbæk nord for København og stiftede Dansk Missionsselskab. 63 Medlemmer indtegnede sig den Dag, og de indsamlede det første Aar et Par Hundrede Kroner. Nu er det et stort Træ, 2000 Kredse over hele vort Land.
1861 samledes Indre Missions Venner i en Skole i Stenlille, flere var de ikke. Nu ligger der 600 Missionshuse, og hvem kan tælle de Skarer, der samles? Under paa Under. Mennesker, der intet var, hvis Navne ikke huskes, men Guds Liv var i dem, hans Ord, der har Spirekraft. Netop om Indre Mission siger en Historiker: det er sært nok, den har ingen store Navne, ingen berømte Videnskabsmænd, ingen store Politikere, men den har et Vidnesbyrd, som er større end den selv.
Paa den Maade kan ethvert Menneske, der har et Vidnesbyrd, der er større end ham selv, blive et Sennepskorn. En Skrædderpige i Grønbæk bliver aandelig talt Moder til en stor Flok unge Piger, der vil tjene Herren. En Munk vandrer ind i Danmark, og siden kender hvert Barn i dette Folk hans Navn, Ansgar, fordi han var villig til at blive selv et Sennepskorn, som blev lagt ned i den Mark, der hedder Danmark.
Guds Naades Rige er saadan, saadan gaar det til. I Verden hedder det: lad os se at blive en Flok, lad os se at blive mange, lad os se at faa nogle kendte Navne med, lad os begynde ved den fine Ende, de store, de velhavende. Eller i alt Fald lad os se at faa de gode, de skikkelige, de ordentlige samlet, de begavede. Men Gud er anderledes. For han er den, der skaber af intet. Peter og Jakob og Johannes, de lyser som Stjerner, hvor Evangeliet kommer, kaldes Mennesker op efter dem, men hvem var de? Fiskere, Toldere, Syndere. Men Liv fra Gud kom i dem, det er Hemmeligheden ved dem.