Dagens andagter


mandag d. 27-09-2021


"Jubl, i himle, fryd dig du jord, i bjerge bryd ud i jubel", Es. 49:13

Salvet med Guds Ånd ser Esajas, at Gud fører Israels folk hjem fra nord og vest og fra Sinims land, v.12. Mange opfatter Sinim som et Østens land, måske Kina, og det da stå som et modstykke til Vesten. Der mangler mange endnu, men skarevis af det udvalgte folk strømmer til Israel. Profeten hører et brus af frydesang og jubel, når alt dette sker. Vi kan slet ikke rumme det store, at jorden og bjergene kan være med i en frydesang, når messiasriget kommer. Guds herlighed vil være langt større, end vi kan ane; landet vil blive overordentligt frugtbart og overgå alle forventninger. Det vil kort sagt blomstre som en rosengård, selv i de øde vange. Jerusalem vil hæve sig og landet omkring blive sænket. Jerusalem, den store konges by, skal alene æres som den høje by, hvorfra den himmelske Konges herlighed udgår.
Men det er ikke kun Israel, der skal opleve denne herlighed. Hele jorden skal opleve fred uden lige. Guds hellige, herlige navn skal være kendt over hele jorden, og skare efter skare drager til Jerusalem for være med i tilbedelsen af ham. Da vil sangen, som vi ofte har sunget, komme til sin ret: - Vær priset, Jesus Krist, Guds lam! Knæl, engle, ned i bøn, hent kongekronen frem til ham, ja, kron ham, kron ham, kron ham, himlens Kongesøn!

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
De kolde Hjerter.


Luk. Kap. 16 v. 20
Men en fattig, ved Navn Lazarus, var lagt ved hans Port, fuld af Saar.

Omvend dig, siger Lignelsen om den rige Mand og den fattige Lazarus til den, der ikke er blevet omvendt. Og til den, der er blevet det, siger den: prøv nu ikke paa at narre Gud ved at forsøge at tjene ham og glemme den Nød, der ligger for din Dør. For det er jo sandt, at Lazarus ligger nu paa et eller andet Sygehus eller Sanatorium eller Gamlehjem eller sidder ensom i en Stue, men er dit Hjerte koldt overfor ham, saa er han vel nok lidt bedre stillet end Lazarus, men du er ikke bedre stillet end den rige. Kolde Hjerter overfor Nøden, det er Tegnet paa dem, der gaar fortabt. Om en saa er omvendt, saa gaar han alligevel fortabt. Der gaar de, der ikke har faaet Lov til i vor fremskredne Tid at sulte ihjel, og er ved at gaa til af Mangel paa Arbejde. Og vort Samfund synes, vi er barmhjertige og flotte, naar vi bygger Skoler, der er hele Paladser til de arbejdsløses Børn, men Hjemmet opløses i Fattigdom og Snavs. Og vi bygger en Fødselsstiftelse, hvor ugifte Mødre kan ligge og faa Barnet, og der er Marmorkumme til at bade Barnet i, men derefter jages de ud i en iskold Verden, hvor de maa synke til Bunds, hvor Usædelighed og Spiritus raaber højst. Hvad er al vor offentlige Barmhjertighed andet end Lapper paa Ubarmhjertigheden?

Der er saa megen Nød i Verden, som vi ikke kan afhjælpe, det er haabløst. Det vil Djævelen benytte sig af til at puste paa vort Hjerte, saa det bliver koldt. Men vi kan gøre noget. Det ved Guds Folk. For det, som er os helt og holdent umuligt, at frelse fortabte, det kan vi alligevel være med i ved at vidne om vor Frelser. Endmere da de jordiske Forhold. Du kan ikke tage Alderens Tryk fra et gammelt Menneske, men du kan besøge din gamle Moder mere end du gør. Du kan ikke give en syg hans Helbred, men du kan hjælpe ham at bære sin Sygdom. Du kan ikke gøre en fattig rig, men du kan lindre hans Fattigdom. De vil maaske altid blive ved at være, hvad de er, men du vil ikke blive ved at være, hvad du er, — for at I maa vorde eders Faders Børn!