At Paulus var vel tilmode under magtesløshed og mishandling, i nød, i forfølgelser og i trængsler for Kristi skyld ser ud som en selvmodsigelse. Men det er det ikke, thi netop i hans magtesløshed følte han sig stærk, fordi Guds nåde var ham nok. Afstanden synes unægtelig stor imellem hans opfattelse og vor. Er vi ikke skrøbelig og ængstelige, når vore kære en dag ikke mere er hos os? Eller når der sker noget uventet og ubehageligt, og vi ikke kender vor vej for i morgen? Paulus havde sin styrke i Gud. Selv når han sad i fængslet, skrev han sine vidunderlige breve, som vidnede om sejr og om Guds trofasthed. Og om den store glæde i Herren, han havde. Vi er ikke stærke i os selv. Men Guds nåde må også være nok for os. I Salme 16:8 står nogle ord, som vi må gøre til vore: "Jeg har altid Herren for øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke." Og i vor skrøbelighed finder vi styrke ved at følge opfordringen i Salme 55:23: "Kast din byrde på Herren, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i evighed rokkes." Peter skriver noget lignende i 1.Peter 5:7: "Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg for jer". Det er sådanne ord, der giver styrke, når vi står overfor vanskeligheder, der er større end vi i vor skrøbelighed kan magte. "Lovet være Herren! Fra dag til dag bærer han vore byrder", Salme 68:20.
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
En underlig Konge.
Matt. Kap. 21 v. 5
Se, din Konge kommer til dig!
Se, din Konge kommer til dig!
Først, da vi tog mod Jesus som vor Konge, kom vi i Forbindelse med den levende Gud. At give sig ind under hans Førerskab, det er Fred. Det er at blive fri, for man bliver fri for at skulle finde Vej selv. Saa lykkelig fri. Han vil jo føre mig. Hvad skal jeg blive i Verden? Maaske bliver jeg til Nar. Det maa han bestemme. Maaske bliver jeg aldrig til noget videre. Maaske skal jeg ikke leve her længere. Alle disse Ting, som sidder i det naturlige Menneske som en Frygt, dem overtager han Ansvaret for. Han er jo min Fører. Maaske staar vi foran Verdens Undergang, tænk den Skræk det vil være for mange. Men vi, som tror paa Jesus, har en Konge, og gaar Verden under, saa er det jo ham, som kommer. Gaar min Verden under, det gør den i Døden, saa er det ham, jeg skal se. Jeg er fri for at kigge efter min egen Retfærdighed. Jeg maa se hen paa ham. Hvis du vil frelse mig, saa bliver jeg frelst, hvis du ikke vil vide af mig, saa gaar jeg fortabt. Der er saa meget, der piner og nager, Bekymringer. Her har du en Konge, som kommer til dig hver Dag.
Han, som var, og som er, og som kommer, kaldes han i Aabenbaringen. En, som du kan tale med om hver eneste Frygt, der stiger op i din Sjæl, en, som du mærker: nu banker han paa igen, nu jeg har det svært. Det er den Konge, som Gud har indsat for hver Synder, hvert bange Menneske, hver utryg, for det er jo altsammen noget,som hænger sammen med, at vi er Syndere, ja, enhver, som har svært ved at tro, for det er jo igen Syndere, der har svært ved at tro. Ja, sandelig, her er den Konge, som passer for os. Og han er vor retmæssige Konge, han har købt os med sit Blod. Gud har selv gjort ham til Konge, vi skal ikke gøre ham til det, vi skal blot knæle for ham, saa er det i Orden. Din Konge, hedder det derfor. Han er din, ikke fordi du har valgt ham, men fordi han har valgt dig. Derfor ved vi, at han har Tid for os, han har Tid til at høre paa os, han havde Tid til at vente paa os, han gav sig Tid til at kalde paa os, han tog tredive Aar og tjente her paa Jorden for os. En underlig Konge.