Dagens andagter


mandag d. 25-01-2021


Herren vor Gud er nidkær for sin hellighed<Se Joh. 2:13-17>

Når Jesus viste nidkærhed for Templet i sin tid på jorden, hvor meget mere vil den da ikke brænde i lys lue, når han kommer som Pagtens engel <Mal. 3:3>? Den Herrens engel, som havde åbenbaret sig for Moses og ledt folket gennem ørkenen i en sky- og ildstøtte, skal vi møde som guddommelig Herre og Gud og som almægtig majestæt. Vi læser derom i Joel 2:11, hvor der ikke uden grund spørges: "Stor er Herrens dag; hvem holder den ud? <Se også Joh.åb. 6:15-17.>
Vi har brug for ikke blot at synge men virkelig at mene sangens ord: Ransag mig Gud, se i mit hjerte ind! Vi ligner Israels folk, der syntes, at nu var alt, som det skulle være. Men samtidig vanhelligede de Gud og glemte hans bud. Mange gange udviser vi den samme ligegyldighed og skødesløshed overfor Herrens påbud. Gud har ofte nok vist os, at han er hellig. Men viser vor færden ikke, at vi helt eller delvis har glemt det? Hvordan vil det da gå os ved hans komme, når han vil lutre os i metalsmelterens ild, som man lutrer sølv? Findes vi da brugbare eller er vi blot slagger, der forkastes?
I dag er nådens tid, lad os bruge denne nådetid, hvor Gud indbyder os til at komme og tage imod hans frelse, retfærdighed og hellighed.

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Sygdommen til Døden.


Joh. Kap. 5 v. 6
Vil du blive rask?

Vi lider alle af den dødelige Sygdom, som hedder Synden. I Naturen er det saa viseligt indrettet, at Sygdom volder Smerte. Hvordan vilde det se ud, hvis ikke Smerten var? Saa var der faa, der søgte Læge. Smerten er et Alarmsignal, som melder, at en Fare truer Livet. Det er noget af det lumske ved Kræft, at den kan virke saa længe i Stilhed. Kun ved et Tilfælde opdages den maaske, og det er for sent at gøre noget. Saadan er i Virkeligheden vore Kaar. I Virkeligheden, siger jeg, ja, for Virkeligheden er, som Gud ser den, og ikke, som vi ser den. Gud ser paa Verden, ja paa hver enkelt af os som fortabte. Fortabte, fordi vi lider af en dødelig Sygdom, som ikke gør videre ondt, og som vi derfor kan lade som vi ikke ved af. Det var det, der satte hele Frelsesværket i Gang. Det var ham svart at tænke paa, at Verden skulde undergaa, det skar ham i hans Hjerte. Ja, det kan falde os underligt, fordi der er Synd, som synes at have netop forbundet sig med Munterhed. Det er et af den ondes Mesterstykker, at netop det, som ødelægger Mennesker mest og tynger deres Samvittighed og skiller fra Gud, og ogsaa lukker dem ude fra Kirken, f. Eks. Synd mod det sjette Bud, kalder Smilet frem. Eller tænk paa Historierne, Folk kan fortælle om, hvordan de har taget andre ved Næsen økonomisk, og de lønnes med en Latter. Eller naar særlig i vort Folk Satans Navn er knyttet til al mulig Morskab. Det er det uhyggelige, at Synden ikke gør ondt, endskønt den vil føre os ud i den evige Død.

Men Jesus kom som Mellemmanden mellem Gud og os for at forlige os med Gud, bygge Bro over Skilsmissen, ja, han lagde sig selv som Bro, det var Ofret paa Golgata. Men derfor maa vi ikke undre os over, at hvor han kommer, der af-dækkes Synden, det er jo den, han vil frelse os fra. Er der da nogen, som kender til, at det gør ondt, saa skal det Menneske vide, at det har mødt Jesus, det Menneske har faaet Del i den store Naade, som er den ene Side af Frelsen, og saa lyder hans Spørgsmaal, hvori Hjælpen ligger gemt: vil du blive rask?