Dagens andagter


lørdag d. 12-06-2021


Saul: en alvorlig advarsel

Saul var den højeste og smukkeste mand i Israel <1.Sam. 9:2> og valgt til at herske over Herrens folk og frelse det fra deres fjender. Herrens Ånd overvældede ham, og han faldt i profetisk henrykkelse. Gud var med ham, og han ærede Gud.
Men Saul blev egensindig og genstridig mod Gud. Samuel sagde til ham, at hans genstridighed var lige så stor en synd som trolddom og lige så alvorlig som at dyrke afguder <15:23>. Men Saul ændrede sig ikke. Da sagde Samuel til ham: "Fordi du har forkastet Herrens ord, har Gud forkastet dig!" <13:26> Og Herrens Ånd veg fra Saul, og han tillod, at en ond ånd plagede ham <16:14>. Nu, hvor Helligånden ikke længere var over Saul, havde han ingen beskyttelse imod de onde magter. Og hans ondskab tiltog, så han endog ville dræbe David, den eneste, der med sin musik kunne lindre hans mørke sind.
Beretningen om Saul siger os meget. Han begyndte godt og gav Gud ære. Men da han blev stærk, satte han sin lid til, hvad han selv formåede, og behøvede ikke bede om Guds hjælp eller råd. Tilsidesatte endog, hvad Gud havde påbudt ham. Gud er nøje med, at hans ord adlydes, og overser vi dette med vilje, trækker han sin Ånd tilbage, hvorefter der åbnes for onde ånders indtrængen. -Sæt vagt omkring min tanke og gærde om mit sind - - Sæt vagt omkring min tanke, og fri for fald min fod!

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Han er vor Fader.


Joh. Kap. 14 v. 18
Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.

Guds Aand gør faderløse til nye Mennesker med en Fader og et evigt Hjem. Det var, hvad Jesus gjorde for hele Adams faldne Slægt. Som den fortabte Søn gjorde sig selv faderløs, og han gjorde det med Glæde og syntes, det var en Befrielse, saadan er jo Menneskeslægten. Nogle lever hen tilfredse uden nogen Fader, andre flakker rundt og leder efter en, de kan tro paa og tilbede, de fleste falder til Ro med noget, de selv tænker sammen. Saa kom Jesus, oppe fra Faderhuset med de mange Boliger, og han lærte sine Disciple at folde Hænderne og sige: Far! Og han lagde sig selv imellem som et Offer paa Alteret til Betaling for vor Synd og vort Frafald. Og han bad os Naade til hos Gud, og han steg ned i Gudforladthedens Afgrund, hvor vi holder til, og hvor saa mange ser ned, naar de skal dø, og gruer. Og hans Venner de saa ham, de saa en Herlighed som den, en enbaaren Søn har fra sin Far, fuld af Naade og Sandhed. De hørte ham og hang ved hans Læber: »Herre, til hvem skulde vi gaa, du har det evige Livs Ord!« De mødte en Kærlighed, de havde aldrig mærket Mage til, og de fyldtes selv af Kærlighed til ham. De lærte lidt af, hvad det er at tro og gøre i Lydighed, hvad der bliver sagt til en.

Hvad er Pinsen? Hvad vil det sige med den hellige Aand? Det vil sige, at han, der var bundet til Tid og Sted, da han gik her, nøjagtig ligesom vi, vi kan kun være eet Sted ad Gangen, vi maa gøre vort Arbejde om Dagen og hvile om Natten og gaa en ny Dag i Møde, — han er nu ikke mere bundet af Tid og Sted. Det, han dengang gjorde for sit Folk, det gaar nu ud til alle Folk paa Jorden. Det, han dengang sagde til sine Disciple, det høres og tros nu af Jesu Disciple over hele Jorden. Dengang sagde han til en blodsottig Kvinde: din Tro har frelst dig. Nu hører en Kineserkvinde i Manchu-riet det Ord og frelses. Da trøstede han sine Venner, en Haand-fuld Mænd, nu trøstes med de Ord forsagte Jesu Venner.