Disse ord er en fortsættelse af: "Herren kuldkasted folkenes råd, gjorde folkeslags tanker til intet." Der er vedvarende sammenstød mellem, hvad nationer bestemmer, og hvad Gud vil. Hver dag er fuld af ord, ord og atter ord, og mange af disse bliver aldrig til andet end ord. Kun Herrens råd står for evigt fast.
Herrens tanker er de samme slægt efter slægt. Derfor er det folk saligt, der har Herren til Gud <v.12>. Vi må hver dag åbne os for Herrens råd og bede om, at hans vilje må ske i vort liv, vort hjem og vort land. Menneske råd får fortrinsret i aviser og i radio/TV, men i vort daglige liv må vi holde os til Herrens ord.
Da salmisten skrev denne salme for 2500 år siden, sagde Herren, at han gjorde folkeslags tanker til intet, medens hans egne tanker og planer ville stå fast fra slægt til slægt. Altså også i dag. Hvad vi ved om Herrens tanker og plan er, at vi skal elske Herren af hele vort hjerte og leve et helligt liv i troskab mod hans ord. Var disse ord blevet holdt i ære fra slægt til slægt, ville meget have set anderledes ud, både kulturelt, materielt og åndeligt. "Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves. Hvis ikke Herren våger over byen, våger vægteren forgæves",Salme 127:1.
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Herrens tanker er de samme slægt efter slægt. Derfor er det folk saligt, der har Herren til Gud <v.12>. Vi må hver dag åbne os for Herrens råd og bede om, at hans vilje må ske i vort liv, vort hjem og vort land. Menneske råd får fortrinsret i aviser og i radio/TV, men i vort daglige liv må vi holde os til Herrens ord.
Da salmisten skrev denne salme for 2500 år siden, sagde Herren, at han gjorde folkeslags tanker til intet, medens hans egne tanker og planer ville stå fast fra slægt til slægt. Altså også i dag. Hvad vi ved om Herrens tanker og plan er, at vi skal elske Herren af hele vort hjerte og leve et helligt liv i troskab mod hans ord. Var disse ord blevet holdt i ære fra slægt til slægt, ville meget have set anderledes ud, både kulturelt, materielt og åndeligt. "Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves. Hvis ikke Herren våger over byen, våger vægteren forgæves",Salme 127:1.
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Jesus stiller Stormen.
Matt. Kap. 8 v. 26
Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
Har du oplevet, at Jesus stiller Stormen? Det har han Magt til. Hvad for Storme? Lad mig nævne Stormen i vort eget Hjerte. Frygten for mine Synder. Som høje Bølger taar-ner de sig op om mig, og det taler indeni mig: du bliver aldrig frelst, du er for ussel, for fejg, der er ingen Tro i dig. Du tør jo ingenting. Og saa sker det underlige, at et Ord kommer til en fra Herren: har jeg ikke sagt: vær frimodig og stærk. Dine Synder har jeg baaret, din Gæld har jeg betalt, der staar en Plads til dig i Himlen. Første Gang et Menneske oplever det, da kalder vi det hans Omvendelse. Men det erfares Gang paa Gang i vort Liv. Nogle maa i hvert Fald prøve det. En sær Uro, men Jesus stiller Stormen, og det bliver blikstille.
Livet er fuldt af Storme. Kender du det blikstille, der kan blive ved en Grav? ved en Kiste? At skulle miste det kære Menneske var som en Storm. Jeg kan ikke taale det. Men saa lød Ordet om Opstandelsen, lød ind i ens Hjerte, og der blev blikstille, et herligt Øjeblik, hvor Jesus blev saa nær og saa herlig for en.
Eller det er fra Mennesker, det kommer, man er i Strid, den kom pludselig uden Varsel. Du maatte staa fast paa Sandheden, og du havde den Følelse, nu river de Hovedet af mig. Men med eet blev der ganske blikstille. Bølgerne lagde sig. De troede ondt om dig, og du saa ingen Udvej. Men med eet var det, som Løgnen var vejret hen, og du kunde aande igen. Og du siger: Jesus, du forunderlige Frelser. At følges med dig, det er det bedste i Verden.
Naar engang Døden kommer, tænker jeg, den vil for mange af os i hvert Fald føles som en frygtelig Storm. Hvad skal der nu blive af mig? Men vi har set nogle, hvor det til sidst blev ganske blikstille. Jesus var der. Og hvor vi ikke saa det, der tror vi, at i Døden var han, som gik ind i den for vor Skyld, og han stiller Stormen, selvom vi ikke saa det. I Dag skal du være med mig i Paradis, mon det Ord ikke stillede Stormen for Røveren?