Garverne stod ikke højt hos jøderne, for deres arbejde blev betragtet som urenligt, og en ortodoks jøde ville aldrig finde på at tage ind som gæst hos en garver. De fik endog ikke lov at bosætte sig i byen. Peter var under Guds oplæring og havde lært at se med nye øjne, så ikke alt, hvad han før havde kaldt urent, betragtede han længere som sådant. Og nu boede han hos en garver.
Vi kan tænke os, hvad det har kostet Peter at gå Guds vej. At bo hos en garver måtte for ham være at synke dybt. Men han gjorde det, måske endog med glæde. Det ville måske være os imod, dersom Gud bed os have samkvem med en, som hele byen betragtede som et udskud. Men som en sand Jesu efterfølger skal vi, ganske som Peter, være villige til at forandre vore standpunkter. Jesus viste os vejen ved at omgås syndere og toldere. Det siger os måske ikke så meget, fordi vi ikke kender de synspunkter, der herskede i Israel på Jesu tid. "Pæne" mennesker holdt sig på afstand fra sådanne, men Jesus viste dem, at han anså både syndere, toldere og skøger for værdige til at tage imod Guds indbydelse. Han deltog ikke i deres livsform men viste dem, at døren til Gud var åben også for dem. Og derfor flokkedes de omkring ham. Vi må lære at se, at enhver sjæl er dyrebar i Jesu øjne, og at alle skal have indbydelsen til at komme, som de er, og tage imod hans frelse. -"Gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind",Luk. 14: 33.
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Vi kan tænke os, hvad det har kostet Peter at gå Guds vej. At bo hos en garver måtte for ham være at synke dybt. Men han gjorde det, måske endog med glæde. Det ville måske være os imod, dersom Gud bed os have samkvem med en, som hele byen betragtede som et udskud. Men som en sand Jesu efterfølger skal vi, ganske som Peter, være villige til at forandre vore standpunkter. Jesus viste os vejen ved at omgås syndere og toldere. Det siger os måske ikke så meget, fordi vi ikke kender de synspunkter, der herskede i Israel på Jesu tid. "Pæne" mennesker holdt sig på afstand fra sådanne, men Jesus viste dem, at han anså både syndere, toldere og skøger for værdige til at tage imod Guds indbydelse. Han deltog ikke i deres livsform men viste dem, at døren til Gud var åben også for dem. Og derfor flokkedes de omkring ham. Vi må lære at se, at enhver sjæl er dyrebar i Jesu øjne, og at alle skal have indbydelsen til at komme, som de er, og tage imod hans frelse. -"Gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind",Luk. 14: 33.
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Daglig Tilgivelse.
Joh. Kap. 1 v. 9
Dersom vi bekender vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser
Dersom vi bekender vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser
Naturen tilsiger os at skjule Synden. Derfor begaas megen Synd i Mørke. Derfor øver man sig i at glemme den. Man vil have den dækket til. Man kan dække den med andres Synd. De andre har ogsaa syndet, værre end jeg, saa er det, som min Synd dækkes noget. Eller man laver sig selv en Vorherre, som ikke regner Synd.
Se, alt det er Verdens Maner. Og dog kan troende Mennesker falde i ganske de samme Fælder. I Stedet for at bekende Synden for Gud, giver man lidt rigeligt i Høstoffer. Hjertet er lumsk. Det kan hitte paa at dække Synden med Syndsbekendelse, f. Eks. i den Form: jeg er en stor Synder. Men endnu lumskere er Slangen, det træskeste af alle Dyr, han faar os til at dække vor Synd med at se paa Jesus. Ja, man skulde undre sig. Naar noget er i Vejen, naar man har syndet, saa er det om at se op paa Korset. Ven! Pas paa, du ikke gør det for hurtigt. Tal ud med Gud om Synden. Det er jo at være et troende Menneske at have oplevet, at der er Tilgivelse at faa. Hvor længe er det siden, du har oplevet det? »Vi synder daglig meget.« Faar vi ogsaa daglig megen Tilgivelse? Var vi saa ikke gladere, mere vidnende, end vi er? Du maa ikke lade Synden glide hen og dække den med, at du er jo et troende Menneske. Den Synd, som vi dækker, den vil Gud afsløre, da staar vi nøgne for ham. Den Synd, som vi afslører, den dækker Gud med Bryllupsklædningen. Saadan er Forholdet.
Her paa Jorden bliver der altid noget tilbage, som vil minde os om, at Frelsen tilhører vor Gud. Helt vis paa Frelse kan man kun være for sig selv, og da kun i Nuet. I Morgen skal Syndernes Forladelse igen hentes ned med Bøn og Bod. Omvendelse er een Gang, men Bod er bestandig. Det, der dækker, er Jesu Retfærdighed, med den Bryllupsklædning dækker Gud den, han finder i Bodens Stilling, i Sorg over sin Synd og Tilflugttagen til hans Naade i Jesus.