Dagens andagter


lørdag d. 10-04-2021


"Os til fred kom straf over ham", Es. 53:5

Efter DAKES BIBLE m. fl. blev Jesus onsdag morgen ført til Pilatus, som siddende på sin trone stillede spørgsmålet til folket: Hvem vil I, jeg skal løslade: Barabbas eller Jesus, der kaldes Kristus? Spørgsmålet beviser, at selv Pilatus var klar over, at Jesus gjorde krav på at være Kristus. Pilatus troede ikke på Jesu skyld men blev presset af jøderne til at dømme ham. Og at jøderne råbte, at de og deres børn ville være de skyldige i hans død. Den frygtelige behandling, der derefter overgik Jesus, kan slet ikke beskrives. Esajas beskriver det bedst med disse ord: "Mange blev målløse over ham, - så umenneskelig ussel så han ud, han ligned ikke menneskens børn", Es. 52:14.
I v. 51-53 læser vi om det mærkelige og betydningsfulde, der skete, da Jesus døde. Templets forhæng, der var 18,25 m. høj, flængedes i to dele, så adgangen til det allerhelligste, hvor nådestolen stod, derved blev fri. Det er et stærkt budskab om, at nu er der intet, der hindrer den af Jesus benådede synder fra Himmelens allerhelligste. Jesus er vor nådestol, idet der er soning ved troen på hans blod <se note til Rom. 3:25>. Forløsningen omfattede også de allerede afdøde. Dødsriget åbnede sig, og mange af de troende af den gamle pagts hensovede åbenbaredes legemligt for manges øjne i Jerusalem. Disse personer var en del af den hærskare af fanger, der hidtil havde været i dødsriget <se Ef. 4:8-10>. Og i Hebr. 2:14 står, at Jesus "skulle gøre ham magtesløs, som havde dødens magt, nemlig Djævelen."

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Hvor er vi?


Matt. Kap. 24 v. 21-
Der skal da være en Trængsel saa stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme. Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.

Det er vidunderligt at læse i Bibelen om de sidste Ting, at paa en Maade hører denne Verdens sidste Tid med til Evigheden. For naar Antikrist har oprettet sit Rige her paa Jorden, saa er Missionstiden allerede forbi. Saa er Adskillelsen i Grunden fuldbyrdet, saa er der her paa Jorden kun to Slags Mennesker tilbage, de udvalgte og de forførte. Før den store Trængsel vil Gud besegle sine troende. Tallet de 144,000 siger, at Gud ved Tallet paa dem, og ikke een skal mistes. Og modsat det Mærke, Gud har sat paa sine, vil alle andre tage frivilligt Dyrets Mærke paa deres Haand og Pande. Og her siger Jesus, at den store Trængsel skal afkortes for de udvalgtes Skyld. Der er et Tal, som kommer igen Gang paa Gang i Johannes Aabenbaring, 3½ Aar. Snart hedder det 42 Maa-neder, det er 3½ Aar. Snart hedder det 1260 Dage, det er igen 3 og V2 Gange 360 (et Aar er regnet til 360 Dage). 7 er Guds Tal, og det Tal brækket halvt over er Antikrists Tal. Maaske er det bogstavelig Varigheden af Antikrists Regimente. De udvalgte skal bevares. Gud korter Tiden af. Der er ikke Grund for ham til at trække den ud, for nu er Afgørelsen faldet i hvert Menneske, de udvalgte frelses, de fortabte fortabes. Det er de sidste Tider.

Hvor er vi? Vi er i de næstsidste Tider. Hvor længe de varer, ved vi ikke. Det er dem, Jesus taler om i vor Teksts andet Stykke. Det er de Tider, da Forførelsen sker, det er ogsaa den store Missionstid, da Mennesker ved Ordet om deres Frelser kan gaa over fra Mørke til Lys, fra Satans Magt til Gud. Jeg tænker paa dig, som ikke kan lide den Tale om Kløften, som gaar imellem os. Nu er det Tid, da du kan komme over den, da du kan gaa ind for Guds Ansigt og spørge ham: er det sandt? Giv mig Vished for, hvor jeg er.