Dagens andagter


tirsdag d. 27-10-2020


Fra Jerusalem til Rom

Således kunne Apostlenes Gerninger også kaldes. Vi følger menighedens fødsel i Jerusalem til den har slået rod i verdens hovedstad, Rom <28. kap>. Guds rige, - som Jesus sammenlignede med et sennepskorn - formåede at vokse sig så stort og stærkt, at det fra at være en religion for jøderne nåede ud til hele verden, der hidindtil havde stået udenfor Guds frelse.
Det folk, Gud havde udvalgt til sit folk, blev hans bitre fjender. Ikke blot korsfæstede de deres Messias men var også årsag til, at de hedninger, der gerne ville modtage budskabet om Guds frelse ved troen på Jesus, kom i vanskeligheder <Ap,g. 13;45, 14:2 og 19, 17:5 og 13 og 18:6>. Kun en mindre gruppe i Jerusalem tog imod Jesus som Frelser, og i begyndelsen anså også de, at hedninger kun kunne frelses ved at blive proselytjøder. Men Gud udgød også sin Ånd over hedningerne. Da forstod disciplene med undren, at også hedningerne kunne få adgang til Guds frelse uden først at blive jøde <Ap.g. 10-44-45>. Gud udvalgte og udsendte derefter en veloplært jøde, Paulus, som speciel apostel for hedningerne. Og til sidst nåede denne, store hedningeapostel til Rom.
Budskabet om frelsen ved troen på Jesus, der først oplevedes i Jerusalem, nåede også frem til os ved, at mange betalte derfor med sved og tårer eller endog med deres liv. I dag er det os, der skal videregive det gudgivne, frelsende budskab, til kommende generationer.

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Frygt ikke, du lille Hjord!


Luk. Kap. 12 v. 32
Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.

Den Flok, som Jesus talte til, var saadan, en Flok aandelig forkomne, usikre tvivlende, yderst jævne Mennesker. Naar vi alligevel afbilder Apostlene med en Glorie om Hovedet, er det ikke for deres kønne Ansigters Skyld, men det er, fordi vi tror paa en Hemmelighed, den forunderligste Hemmelighed paa Jorden, som er afsløret os af Jesus, vor Herre, at det har behaget Gud at give disse Mennesker Riget.

Derfor hænder det ogsaa, naar vi er sammen, Syndere, som Jesus har taget sig af og mærkelig nok ikke vil slippe, skønt vi tit gik vore egne Veje, saa ser vi paa hinanden, og med eet ser vi: vi er jo Søskende! Det har behaget Gud at lade os gaa gennem en ny Fødsel, og ved denne nye Fødsel hører vi sammen — for Evighed, og derfor naturligvis ogsaa for Tid. Og saa er det aldeles underordnet, om der er 19 i hele Sognet eller maaske kun to, vi hører sammen, og hver Gang vi er sammen i Jesu Navn, er vi under Guds Forjættelse: frygt ikke, du lille Hjord, det har behaget eders Fader at give jer Riget. Jeres Fremtid er sikret baade i Liv og Død. Alt er eders. Han, som kender os helt og har set vor dybt syndige Natur og alle vore Fald, de hemmelige saavel som de aabenbare, han har tilgivet os for Jesu Skyld og kalder os sine.