Dagens andagter


mandag d. 22-07-2019


Kun eet evangelium <Læs Gal. 1:1-10>

Efter at Paulus havde bragt budskabet om frelsen ved troen på Jesus til galaterne, sad han nu på sin tredje missionsrejse i Efesus og skrev et alvorligt brev til dem. Bevæggrunden var, at nogle vranglærere var kommen og ville vende op og ned på Kristi evangelium. Det er den gamle beretning om igen, at der, hvor Guds sædemand har udsået den gode sæd, kommer fjenden for at så sit ugræs. Fjenden var i dette tilfælde jøder, der søgte at få galaterne til at tvivle på, om Paulus’ budskab var tilstrækkelig til frelse, eller der også skulle lovgerninger til.
Da Paulus hørte om dette, blev han grebet af hellig vrede og skrev til galaterne, at han var apostel, udvalgt af Jesus Kristus og Gud Fader, og derfor havde autoritet til at tale, som han gjorde. Det var ikke menneskeord, han kom med, da han lærte dem, at Jesus gav sig selv hen for vore synder. Han fastholdt, at der ikke var noget andet evangelium og forkyndte forbandelse over dem, der forkyndte et andet. Selv om der kom en engel med et andet budskab, bød han dem ikke at lytte dertil.
Mange i vor tid bringer et andet og fordrejet evangelium. Men det sande budskab vil altid være det samme som det, Guds specielle udsendte apostel forkyndte for galaterne, og som siden har været en utallig skare til glæde og frelse. Dette budskab vil vi tage til os som en grundvold for vor tro. Thi der er ikke et andet evangelium, ved hvilket vi kan blive frelste.

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Hele sin Ejendom.


Mark. Kap. 12 v. 43-
Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: »Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de, som lagde i Tempelblokken. Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom.«

Hvor meget skal vi give? Derpaa svarer Enken os: alt! Ja, jeg kan ikke se, hun siger os andet. Men det er der jo ingen af os, der gør. Naa, hun levede vel ogsaa og tjente det daglige Brød til sig og sine. Men lad os saa sige det paa en anden Maade: saa meget, at det bliver et Offer. Vi kalder det at ofre. Et fint Ord. Men i Reglen er det vel kun en Drikkeskilling, vi tilkaster Gud, som du giver Karlen, der har holdt ved Hestene. Ofre, maatte Gud dog lære os det! Tror I ikke, det er noget, Gud vil lære os igennem de Tider, der er nu og vel sagtens mere vil blive? Hver Gang vi aabner vor Bibel, taler Gud til os, ja, gennem Mennesker, der ikke var fuldkomne, langt fra, ikke engang Paulus var det, Moses og El|as og Jeremias heller ikke. David ikke, de var syndige Mennesker som vi. Men eet havde de lært af Gud, at ofre, at sige Nej til sig selv og Ja til Gud. Og vi har en anden at se efter, Jesus, han, som blev fattig, for at vi skulde blive rige.

Den naturlige Tankegang for os er, at i sløje Tider maa selvfølgelig vore Gaver gaa ned, for vi bedømmer dem som en Flothed, vi kunde tillade os, naar vi havde Overflod. Men Jesus taler til os, hvis vi er hans Disciple, om en fattig Enke, der lagde af sin Fattigdom. Er det det, vi skal til at lære? Tør vi tro, at først deri ligger Velsignelsen, saa hviler Guds Øjne paa os med Velbehag? Ok, hvor nødig vil vi til det? Hvor er vi bange for det! For nok er vi troende, nok ønsker vi Guds Velbehag, men vi vil alligevel nok saa gerne have trygge Kaar i ydre Henseende. For vi er en vantro Slægt. Vi vil lege med Naaden, men tage det for Alvor, give os selv over, lægge os og alt i Guds Hænder, det tør vi ikke. Vi er jo bange for ham; men det, der vil forlede os og føre os bort fra ham, Velstand, det er vi ikke bange for. Men nu kan det være, Gud har hørt sit Folks Raab om Naade og lader komme andre Tider.