Dagens andagter


fredag d. 14-06-2024


"....Dit er riget og magten og æren." Matt. 6:13

Den absolute magt er Guds alene <Salme 62:12>. Alt, hvad han vil, det gør han", Salme 115:3. Hedningerne frygter for afguderne og ved ikke, hvad ondt de sender. Men HERREN er alvidende, fuld af kærlighed, nåde og retfærdighed. "Kun hos HERREN,... er der retfærd og styrke", Es. 45:24.
Guds almagt er synlig i hans skaberværk, i mennesket, skabelsens krone, og i, at han opretholder alt sit værk så længe, som det er i hans plan. Alle riger på jorden står og falder, som han det vil, han har dem alle i sin hånd <2.Krøn. 20:6 og Ez. 3:6>.
HERREN er ikke en fjern Gud, vi ikke kan råbe op, men bor midt iblandt sit folk og i vore hjerter og griber ind i alt, der vedrører hans børn. Hele menneskehedens historie er fastlagt i hans vilje og magt. Dette kan synes svært at forstå, thi hvor vi end ser hen, synes alt at være på vej til kaos, og Antikrists ånd bliver mere og mere synlig. Men vi skal ikke være mistrøstige. "Jeg er ALFA og OMEGA," siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer", Joh.åb. 1:8.
Alt, hvad verden kalder magt, har kun været til låns. En gang kalder Gud denne magt tilbage og fælder dom over sine fjender. Da er kun Herren vor Gud stor og mægtig <Joh.åb. 12:10>. Vi kan vi trygt lægge vort liv og alle ting i hans magtfulde hånd, thi derfra kan ingen rive os bort. -Almagts Gud, velsignet vær! Love vil vi lydt din ære!

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Kender du ham?


Matt. Kap. 14 v. 26
Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: »Det er et Spøgelse«; og de skrege af Frygt.

Der er en stille Dragelse i alt det, der er fra Gud. Det er Guds Maade. Trælle han aldrig har hyret, men kun frivillige Folk. Han drager, han tvinger ikke. Naar vi som Børn hørte om Jesus, om den Himmel, han kom fra og kalder os til, saa var der noget, der drog. Naar vi som Konfirmander hørte Guds Bud og saa Jesus bløde paa Korset, naar vi som unge saa ham færdes ren og hellig midt i en uren og syndig Slægt, saa var den Dragen der igen. Ingen Tvang, men et sagte: kom hjem! En Mand har fortalt mig, at naar han som ung passede at forlade Mødet i Tide for ikke at blive generet, saa var det, som Sangen forfulgte ham. Han vilde ikke være med, men den drog ham. Der er noget uforklarligt over den Dragelse. Hvorfor? Fordi den er fra Gud.

Nej, det er et Spøgelse, siger Verden. Det er noget fjollet, usundt, unaturligt. Det er Hjernespind det med Freden og Lykken hos Gud. Vi har det godt nok. Sommetider kniber det med at holde Humøret oppe, det bliver lovlig stærk Bølgegang, til at det er helt sjovt mere. Men det er alligevel saa svært at tro, at det ubestemte, taagede, svagt lysende, man ser i Retning af Gud, virkelig er vor Frelser. Saadan havde Disciplene det og-saa den Nat paa Søen. Ja, vidste jeg det bestemt, siger man, hvad det har paa sig med den Dragen; men jeg er i Tvivl. Er det ikke bare noget, der stiger op af mit eget urolige Sind? Er der virkelig en hellig, frelsende Gud, der kalder paa mig, der vil mig noget for Alvor? Hvad vil han mig? — Nu skal jeg sige dig noget. Den Dag kommer aldrig, da der ingen Tvivl er. Det bliver aldrig anderledes her paa Jorden. Først i Himlen er der Ro og Hvile, ingen Frygt, ingen Tvivl. Disciplene kendte dog noget til Jesus. Men den Nat paa Søen kendte de ham ikke rigtigt igen, det er et Spøgelse, sagde de. Saadan gaar det ogsaa os, der i Daaben blev hans Disciple. Naar Bølgerne gaar højt i vort Liv, naar Dødsfrygt har grebet os, naar han kommer for nu at følges med os, saa maa vi tage Mod til os for at genkende ham.