I ubetænksomhed solgte Esau sin førstefødselsret for en ret mad. Og mange andre steder i Bibelen kan vi læse om, hvad en ubetænksom beslutning kan føre til. Senere forsøgte Esau med tårer at rette op på det, han i ubetænksomhed havde gjort. Men der var ingen vej tilbage; det var for sent. I ungdommens ubesindighed har mange solgt sig selv, så de længe har måttet bøde derfor, måske endog resten af deres liv. Gud advarer os, at vi skal være forsigtige og lære at overveje vore ord og handlinger, fordi vi ikke kan rette op på det, vi har gjort. Vi må tale med Gud, så vi lærer at overse hvad vi gør. Hermed menes ikke det, vi gør om og om igen hver dag, men det, der kan medføre store ændringer i vort liv. Det er en god vane i det stille at bede, efterhånden som vi møder ting, der kan blive til problemer i vort liv på et senere tidspunkt.
En ret linser kan være kortvarige fornøjelser, som, når denne korte stund er forbi, skal "betales". Og "fornøjelserne" kan medføre, at vi bliver tyngede af sorger og besværligheder. Gud vil for sit navns skyld altid lede os ad rette veje. Men vi er ofte genstridige, ganske som et får, der ikke forstår, det ledes til bedre græsgange eller til frisk vand. Må vi lære, at kun det, vi får i samfund med Gud og med hans velsignelse, bliver til varig glæde.
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
En ret linser kan være kortvarige fornøjelser, som, når denne korte stund er forbi, skal "betales". Og "fornøjelserne" kan medføre, at vi bliver tyngede af sorger og besværligheder. Gud vil for sit navns skyld altid lede os ad rette veje. Men vi er ofte genstridige, ganske som et får, der ikke forstår, det ledes til bedre græsgange eller til frisk vand. Må vi lære, at kun det, vi får i samfund med Gud og med hans velsignelse, bliver til varig glæde.
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Troens Begyndelse.
Luk. Kap. 17 v. 5
Og Apostlene sagde til Herren: »Giv os mere Tro!«
Og Apostlene sagde til Herren: »Giv os mere Tro!«
Vi kender maaske lidt til at bede som Disciplene bad Jesus: giv os mere Tro. Der er en anden Verden end den, vi ser. Hvad skal vi ellers dø for? Der er en usynlig Herre og Skaber, han ejer noget mere, end vi ser. Dette her er ikke alt. Bare vi havde noget mere Tro. Hvad svarer Jesus? Dersom I havde Tro som et Sennepskorn ... Det vil vel sige: I beder om mere Tro; har I da i det hele taget Tro? For dersom I havde Tro, saa kunde I gøre det mest urimelige, saa vilde det mest unaturlige og umulige lykkes for jer. Det er Jesu Svar. Og skal vi nu ikke prøve paa at tage Jesu Ord alvorligt, fortjener han ikke engang, at vi tager hans Ord lige saa alvorligt som vor Vens, vor Uvens, som vore egne? Hvad vil han sige med det Billede om Morbærfigentræet? Han vil pege paa Troens store Vovestykke, det største, der er til, det, som et hvilket som helst Menneske, han være hvem han vil, dog kan ved Troen, nemlig gribe Guds Haand, rakt ud imod os i Jesus. Det urimeligste paa Jorden, det er, at et ganske almindeligt Menneske, en ganske almindelig Synder, med urent Hjerte, med plettet Fortid, ikke ganske ærlig, ikke noget paa nogen Maade — kan for Jesu Skyld blive Guds kære Barn. Og det er Troens Begyndelse. Uden det vil Herren slet ikke have brugt det Ord Tro. Derfor siger han det, som han gør. Derfor ligger Spørgs-maalet gemt i hans Ord: har I i det hele taget Tro? Den Tro, der er som et Sennepskorn, d. v. s. lille nok, men med mærkelig Grokraft i sig.
Hvordan var Disciplene begyndt at tro? Det var de ved at omgaas Jesus. Og deri ser vi Guds Trofasthed. For da Længslen var vakt i dem efter mere Tro, da var deres Bøn ogsaa hørt, før de bad, for Gud var i fuld Gang med at give dem mere Tro; det faar man nemlig ved at omgaas Jesus. Han vil give os den Tro, der er som et Sennepskorn og tør vove at kaste sig over til den usynlige i Tro.