For nyligt blev et ekstremt vejrfænomen i Cheyenne, Wyoming USA trukket frem i medierne, for at minde os om at nogle magthavere (for hvem medierne rapporterer) fortsat ikke synes vi lever korrekt:
“ | Midt i en historisk, global opvarmning oplever USA det koldeste og mest ekstreme vejr i flere årtier. De to ting kan dog hænge sammen, mener en professor... En temperatur, der falder mere end 22 grader på under en halv time, er ikke bare voldsomt, det er ekstremt... Det var ikke desto mindre, hvad indbyggerne i Cheyenne i Wyoming i USA oplevede torsdag den 22. december lige op til jul, hvor temperaturen på 30 minutter gik fra 6 graders varme til godt 16 graders frost.1 | ” |
Det er en professor (hvem ved jeg ikke, for jeg betaler ikke en krone til Jyllands-Postens opretholdelse) som har fået taletid i avisen, og han undlader, måske i uvidenhed, at fortælle at der er forskel på ekstreme vejrfænomener og klimaforandring. Vejret har aldrig i menneskehedens historie været stabilt, omend ekstreme vejrfænomener er aftaget bemærkelsesværdigt igennem tiden med opvarmning efter vi i 1850 kom ud af den lille istid (læs evt. Nutidens klima er en velsignelse for kloden og dens indbyggere!).
Før der var klimaalarmister og medierne var forbeholdt samme, var der også irregulariteter i vejrfænomenerne. Mens den lille istid stod på, skete der nogle pludselige opvarmninger. Nuvel - det er det modsatte af hvad artiklen fra Jyllands-Posten fortæller om, men det er begge dele vejrfænomener der ikke er observeret som værende - og heller ikke kan tilskrives - menneskeskabte klimaforandringer.
Først lidt om den lille istid:
“ | Afkølingen skete i faser, med et indledende fald omkring 1300 og et endnu koldere klima, der startede omkring 1560 og varede til 1850. Ændringer i klimaet skete ikke ensartet rundt om på kloden. Afkølingsepisoder på den sydlige halvkugle, såsom i New Zealand og Patagonien, forekom ikke samtidig med afkølingen på den nordlige halvkugle. Nogle områder oplevede ikke engang afkøling, såsom det østlige Kina. Europa oplevede kraftig nedbør, mens Afrika og det centrale og sydlige Asien oplevede tørke. Nordamerika oplevede både køligere temperaturer og en mere tør periode. Klimatologer mener, at en kombination af reduceret solproduktion, ændringer i atmosfærisk cirkulation og øget vulkanisme kan have forårsaget den lille istid.2 | ” |
Midt i denne kolde tid, oplevede man i Sverige nogle vejrfænomener, der ville få nutidens klimaalarmister til at bløde ud af ører og øjne i rædsel. I en artikel i den svenske avis "Norrköpings Tidningar", fra 1989, kikkede Gunnar Carlberg, som også er SMHI's regnkontrollør i Finspång, i gamle scrapbøger og fandt følgende interessante statistikker:
“ | - I 1172 var vinteren så mild, at træerne blev grønne i slutningen af januar. Fuglene byggede deres reder og rugede i februar.- I 1241 blev træerne fuldt udsprunget i marts måned. - I 1269 mærkede man slet ingen vinter. - I 1421 blomstrede træerne i marts og vinstokkene i april, hvor der også var modne stikkelsbær. - I 1538 stod træerne i haverne i fuldt flor allerede i december! - I 1585 stod kornet i aks ved påsketid. - I 1588 blev træerne grønne i februar måned. - I årene 1538, 1607, 1617, 1650 og 1659 var der hverken sne eller Frost. (Bemærk, at nogle af de usædvanligt varme år fandt sted i 1600 tallet, altså i den dybeste kolde periode af den 'Lille istid) - I 1722 var alle træer grønne i februar måned. - I 1863 kunne man i februar plukke fuldt blomstrede tusindfryd i Skåne. | ” |
NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration), er et amerikansk videnskabeligt og regulatorisk agentur inden for det amerikanske handelsministerium, der bl.a. forudsiger vejr, overvåger oceaniske og atmosfæriske forhold. De frigav for år tilbage (2018 mener jeg det var) gigabytes af deres målerdata. Og netop målerdata fra Cheyenne er også tilgængelig. Omend deres målingsfrekvenser ikke er stabile, så er der for Cheyenne lufthavn 10.283 målinger fra 1973 til 2018.
Jeg har taget data ud for december måned (hvor dette omtalte vejrfænomen blev observeret), og igennem årene har temperatursvingningerne for december varieret fra 11.17°c til -29.67°c, en variation på 40.84°c (se oversigten her). I 18 af 31 dage er der varieret tendens til opvarmning, mens der i 13 af dagene er en varierende tendens til nedkøling. Det er næsten 50/50.
Man kan bide sig fast i det pludselige temperaturdyk fra 6 til minus 16 grader, og give menneskeheden skylden for det - men minus 16 grader er, som du ser, ikke unormalt. 5. december var i 2012 9.94°c og året efter -21.17°c, en forskel på 31.11°c. I 2015 var 8. december 8,72°c og året efter -20.33°c, en forskel på 29,05°c.
Fokuseringen på denne begivenhed i Jyllands-Posten er ikke andet end alarmisternes strengespil på følelsernes frygt. Det er et eksempel på hvordan medierne misbruger enhver anledning til at fortælle dig, at du er uvelkommen på planeten Jorden. Du skal gøre som de siger, leve som de siger, spise som de siger, bevæge dig som de siger - tarvelige løgne for at få dig til frivilligt at overgive dem din frihed, så de kan tilrane sig magten over dig.
Det er med det ene formål at etablere den nye verdensorden, hvor alle, foruden en lille klike, er globale fanger i et lille bur, hvor bevægelsesfriheden, firheden til at nyde, rejse, købe m.v. er forbeholdt denne diktatoriske elite, for hvem vi skal leve og ånde. Det er deres planer, og den store nulstilling, herunder FN's 17 verdensmål, er plottet imod menneskeheden, hvilket er elitens håb for verdensovertagelsen.
Jyllands-Postens artikel er med andre ord fake news.