Alligevel er der én forskel, som er vanskelig at overse. Historien blev fortalt som historien om El Niño. Naturen havde et voldsomt år, og journalisterne forsøgte at forklare hvorfor. I dag bliver tilsvarende billeder i langt højere grad føjet ind i en allerede eksisterende fortælling om "klimakrisen", hvor orkanen, branden, oversvømmelsen eller temperaturrekorden ikke blot bliver en vejrhændelse, men endnu et synligt bevis på menneskets ødelæggelse af planeten.
Jeg har tidligere gennemgået flere eksempler på, hvordan ord som "hidtil uset", "rekordbrydende", "global kogning" og lignende bliver brugt, selv hvor den historiske sammenhæng gør historien langt mindre sensationel1. Det gamle NBC-indslag fik mig derfor til at gå længere tilbage. Og her blev det for alvor interessant.
Et "monster" ramte verden i 1997
NBC fortalte i september 1997 om orkanen Nora, der ramte Baja California og sendte resterne nordpå mod Arizona, hvor man fyldte sandsække og forberedte sig på voldsom regn. Kun to uger tidligere havde orkanen Linda udviklet sig til den kraftigste orkan, man indtil da havde målt i det østlige Stillehav. Indslaget talte om vind på 220 miles i timen. Den efterfølgende officielle analyse satte Lindas maksimale vedvarende vind til 160 knob, omkring 296 km/t eller 184 mph, hvilket stadig gjorde den til den kraftigste registrerede orkan i området på det tidspunkt2.Men det var kun begyndelsen. Hagl og voldsom regn i Rocky Mountains blev kædet sammen med El Niño. Denver-området blev ramt af gentagne mudderskred. USA's østkyst havde haft en usædvanligt tør sommer. Peru var hårdt ramt, og Bolivia erklærede undtagelsestilstand. På den anden side af Stillehavet lå Indonesien og Malaysia under et kvælende tæppe af røg fra enorme brande, som blev næret af den alvorlige tørke. Folk gik med masker, USA begyndte at evakuere diplomater, og udlændinge forlod området.
NOAA dokumenterede siden, at dele af Indonesien havde haft et nedbørsunderskud på 400-500 millimeter over få måneder, og at tørken bidrog til de ukontrollerede brande på Sumatra og Borneo. Samtidig gjorde El Niño det modsatte i Atlanterhavet: ændrede vindforhold hæmmede dannelsen af tropiske storme så effektivt, at NOAA beskrev den atlantiske orkanaktivitet som praktisk taget lukket ned siden august.
Det var dramatisk vejr. Meget dramatisk vejr. Forskningen beskrev senere El Niño 1997-98 som, efter nogle mål, den kraftigste observerede begivenhed af sin slags på det tidspunkt, med store klimatiske virkninger over hele verden3. Man behøver derfor ikke nogen moderne klimakrise for at konstruere en skræmmende TV-montage. Naturen leverede alle billederne i 1997.
Se videoen fra NBC, Flashback: When El Niño Struck in 1997
"Århundredets begivenhed" - for anden gang på 15 år
Der er en næsten komisk sætning i NBC-indslaget. Meteorologen ser tilbage på El Niño 1982-83 og siger, at man dengang troede, man oplevede "århundredets begivenhed". Og så, fortsætter han, er man kun 15 år senere igen på vej ind i endnu en "århundredets begivenhed".Det er værd at dvæle ved. Vi mennesker har en mærkelig tilbøjelighed til at opleve vores egen tid som enestående. Det sidste uvejr, vi så på fjernsynet, bliver let det værste. Det seneste varme år bliver noget, menneskeheden aldrig tidligere har oplevet. Den oversvømmelse, der fylder skærmen lige nu, bliver et tegn på en planet, der pludselig er kommet ud af balance.
Flere nyheder om Fake News, Journalistik, Klimaforandringer og Naturlig klima
420 anholdt mens klimaet dømmes på forhånd - Frankrigs brande fortæller en langt ældre historie1990'erne var altså ikke en gylden tidsalder med klinisk nøgtern journalistik. Der var alarm, store overskrifter og overdrivelser dengang også. Det gør faktisk det gamle NBC-klip mere interessant, ikke mindre. For midt i dramatikken var den grundlæggende forklaring stadig: Dette er El Niño. Det var et naturligt klimafænomen, som havde optrådt før og ville optræde igen.
Så fandt jeg en avis fra 1877
I den forbindelse stødte jeg på noget helt andet: en amerikansk reklame for hostemidlet Boschee's German Syrup fra december 1877. Medicinreklamen er i sig selv morsom efter nutidens standarder, fordi midlet nærmest lovede at redde mennesker fra lungebetændelse, tuberkulose og døden. Men det var ikke medicinen, der fangede min opmærksomhed.
I vores klima, med dets pludselige temperaturskift - regn, vind og solskin, som ofte kan forekomme på én og samme dag - er det ikke underligt, at vores børn, venner og slægtninge så ofte bliver revet bort fra os på grund af forsømte forkølelser; omtrent halvdelen af dødsfaldene skyldes direkte denne årsag.
En flaske Boschee’s German Syrup, som man har stående i hjemmet til øjeblikkelig brug, vil kunne forhindre alvorlig sygdom, en stor lægeregning og sandsynligvis også døden, hvis man tager tre eller fire doser.
Til behandling af tuberkulose, blødninger, lungebetændelse, svær hoste, strubehoste eller enhver sygdom i halsen eller lungerne er virkningen ganske enkelt forbløffende, hvilket Deres apoteker også vil kunne fortælle Dem.
German Syrup sælges nu i enhver by og landsby på dette kontinent.
Prøveflasker koster 10 cent; almindelig størrelse 75 cent.
Oregon City Enterprise, 28-02-1878
Det er selvfølgelig ikke en meteorologisk måleserie. En patentmedicin-reklame fra 1877 kan ikke fortælle os, om den globale middeltemperatur steg eller faldt, og reklameskribenten har åbenlyst brugt vejret til at sælge hostesaft. Men reklamen fortæller noget andet: Beskrivelsen skulle være genkendelig for læseren. Pludselige temperaturskift, regn, vind og sol på samme dag blev ikke præsenteret som et nyt og uforklarligt klimafænomen. Det blev brugt som noget, alle allerede kendte.
Og årstallet kunne næsten ikke være mere interessant.
En kolossal El Niño ramte også i 1877
Netop 1877-78 blev verden ramt af en af de stærkeste El Niño-begivenheder, forskerne har været i stand til at rekonstruere.En omfattende undersøgelse offentliggjort i Journal of Climate fandt, at perioden 1875-78 var præget af samtidige flerårige tørker i Asien, Afrika og Brasilien. Afgrøder slog fejl over enorme områder, og katastrofen udviklede sig til den såkaldte globale hungersnød. Forskerne fandt en usædvanlig kombination af en kraftig El Niño, en ekstrem Indian Ocean Dipole og meget varme forhold i Nordatlanten. De konkluderede, at de klimatiske forhold bag katastrofen opstod gennem naturlig variabilitet6.
En senere NOAA-ledet undersøgelse gik direkte ind i spørgsmålet om, hvor kraftig El Niño 1877-78 egentlig var. Datagrundlaget fra 1800-tallet er naturligvis mere usikkert end satellit- og bøjemålingerne i moderne tid, men rekonstruktionen viste en meget stærk og statistisk signifikant El Niño. Afhængigt af den anvendte rekonstruktion kunne den konkurrere med 1982-83, 1997-98 og 2015-16, og forskerne fandt ikke, at forskellene mellem disse fire store begivenheder med sikkerhed kunne adskilles statistisk7.
Det betyder ikke, at klimaet i 1877 var identisk med klimaet i dag. Det betyder noget langt mere enkelt og meget vigtigt: ekstreme globale vejrmønstre eksisterede længe før vores moderne klimafortælling. Tørke over kontinenter, oversvømmelser andre steder, varme havområder og omfattende ændringer i nedbør er ikke fænomener, menneskeheden først lærte at kende efter industrialiseringen.
Og nu står vi her igen i 2026
Det gør historien særligt aktuel netop nu. Den 10. september 2026 meddelte NOAA, at El Niño igen er under kraftig udvikling. Havtemperaturafvigelserne i det østlige ækvatoriale Stillehav er allerede over +3°C nogle steder, Niño-3.4-indekset var i august nået til +1,8°C, og NOAA vurderer nu sandsynligheden for en meget stærk El Niño gennem efteråret og vinteren 2026-27 til over 90 procent8.WMO udsendte få dage tidligere sin egen advarsel og vurderede sandsynligheden for, at El Niño fortsætter helt gennem februar 2027, til næsten 100%. Organisationen forventer markante forskydninger i temperatur og nedbør med øget risiko for tørke, oversvømmelser og ekstrem varme forskellige steder i verden9. Det er altså ikke opdigtet, at vi står foran en mulig usædvanligt stærk El Niño. Tværtimod.
Flere nyheder om Fake News, Journalistik, Klimaforandringer og Samfund
Klimadommens glemte deadlines: Menneskeheden skulle være uddød i 20261997: El Niño, voldsom tørke og gigantiske brande i Indonesien.
2026: Indonesiens brandudledninger er igen eksploderet under kraftig tørke forbundet med den stærke El Niño, og røg fra brande på Sumatra og Kalimantan har igen givet alvorlige problemer med luftkvaliteten11.
Det er ikke en teori om, hvad der måske kunne være sket engang. Vi ser den samme naturlige klimamotor arbejde igen foran os.
Men i dag bliver El Niño lagt oven på "klimakrisen"
Her kommer den virkelige forskel. El Niño er ikke forsvundet ud af den moderne forklaring. Tværtimod ved meteorologerne selvfølgelig udmærket, hvad ENSO er (ENSO står for El Niño–Southern Oscillation. Det er navnet på det samlede naturlige klima-system i det tropiske Stillehav, hvor både havtemperaturer, lufttryk og vind ændrer sig i et tilbagevendende mønster). Men fortællingen er blevet udvidet. El Niño omtales nu ofte som en naturlig hændelse, der ligger oven på den menneskeskabte opvarmning og derfor "turbolader", "forstærker" eller "supercharger" den eksisterende klimakrise.Der findes "videnskabeligt" arbejde, som synes at vise, at et varmere baggrundsklima kan påvirke ENSO. En stor gennemgang fra 2023 fandt, at klimamodeller - bemærk "klimamodeller" (skrald ind, skrald ud - ingen klimamodel har nogensinde afspejlet virkeligheden) - samlet peger på omkring 10% større ENSO-temperaturvariation efter 1960 og argumenterede for, at drivhusopvarmning sandsynligvis har bidraget12.
Man kan ikke sige at NBC-indslaget fra 1997 viser at menneskeskabte klimaforandringer er modbevist. Men det modsatte kan heller ikke bruges. Man kan ikke se en skovbrand, oversvømmelse, orkan eller varm dag i 2026 og derfra slutte, at man nu har set et bevis på menneskeskabte klimaforandringer. Hvis en tilsvarende kæde af hændelser blev forklaret gennem El Niño i 1997, og hvis en endnu tidligere gigantisk El Niño kunne udløse verdensomspændende tørke i 1877, er selve hændelsen ikke beviset. Det lyder indlysende. Alligevel forsvinder den skelnen igen og igen i nyhedsstrømmen.
Vejret blev ikke ekstremt, da vi begyndte at kalde det ekstremt
Jeg har tidligere skrevet om mediernes magt til ikke blot at fortælle os, hvad der er sket, men også levere den ramme, vi skal forstå begivenheden igennem13. Og netop dér ligger den store forskel mellem NBC's indslag fra 1997 og den måde, tilsvarende billeder bliver behandlet på i dag.Debatten om CO2 og menneskeskabt global opvarmning fandtes allerede i 1997. Det var året for Kyoto-konferencen, og nogle forskere diskuterede allerede, om drivhusopvarmning kunne påvirke El Niño. Men det var ikke den forklaringsramme, medierne dengang var opdraget til at lægge ned over billederne. De viste en orkan, der havde trukket energi fra usædvanligt varmt Stillehavsvand, oversvømmelser, tørke, mudderskred, skovbrande, kvælende røg over Sydøstasien og mennesker med masker foran ansigtet. Forklaringen var ikke, at menneskets CO2-udledning nu havde fået planeten til at gå amok. Forklaringen var El Niño.
Det var heller ikke bare journalistisk tilfældighed. NOAA beskrev efterfølgende 1997 som et år, der i meget høj grad var styret af en af de kraftigste El Niño-begivenheder i den historiske måleserie. De enorme regionale afvigelser i temperatur og nedbør var, skrev NOAA, "generelt i overensstemmelse med dem, der er observeret under tidligere varme episoder"14. Med andre ord var begivenheden voldsom, men selve mønstret var kendt. Naturen havde gjort den slags før.
Flere nyheder om Fake News, Journalistik, Klimaforandringer og Naturlig klima
Klimafrygt er et planlagt medie-programDet bliver endnu mere interessant, når man ser på, hvor usikker forbindelsen mellem El Niño og menneskeskabt opvarmning faktisk har været. Allerede i 1997 diskuterede forskerne spørgsmålet, men der var langt fra en afgjort sag. Washington Post refererede dengang forskere for, at de bedste klimamodeller ikke viste nogen stigning i El Niño-aktiviteten, når CO2-koncentrationen blev hævet15. Under Kyoto-konferencen samme år slog Verdens Meteorologiske Organisation fast, at der ikke var videnskabeligt etableret nogen forbindelse mellem El Niño og den globale opvarmning16.
Og selv næsten 30 år senere er netop ENSO et af de områder, hvor klimamodellerne fortsat har store vanskeligheder. En større forskningsgennemgang konkluderede i 2022, at der er en "lille konsensus" blandt de globale klimamodeller om, hvordan El Niño og La Niña vil reagere på global opvarmning. Forskerne fremhæver vedvarende modelbias og komplekse, modvirkende processer, som gør fremskrivningerne problematiske17. En anden sammenligning af CMIP5- og CMIP6-modeller fandt et enormt spænd. Nogle modeller forudsagde markant kraftigere ENSO, andre markant svagere ENSO, mens gennemsnittet af modellerne lå tæt på ingen ændring overhovedet18.
Det er vigtigt, for meget af den sikkerhed, læseren møder i en moderne overskrift om, at klimaforandringer vil "forstærke El Niño", kommer ikke fra en observation af fremtiden. Det kommer fra modeller. Og når modellerne indbyrdes kan bevæge sig fra tydeligt stærkere til tydeligt svagere ENSO, og forskningslitteraturen selv beskriver langvarige problemer med at simulere det tropiske Stillehav korrekt, bør resultaterne også præsenteres som det, de er, menlig "modelbaserede fremskrivninger" med betydelig usikkerhed, ikke observationer af noget, der allerede er bevist.
Går vi så tilbage til 1877, bliver kontrasten næsten grotesk. Amerikanerne kunne læse en annonce, som helt dagligdags beskrev "pludselige temperaturskift" med regn, vind og solskin på samme dag, samtidig med at verden befandt sig midt i en kolossal El Niño med tørke og katastrofale følger på flere kontinenter. Dengang fandtes hverken SUV'er, jetfly, moderne kraftværker eller vores nuværende CO2-udledning. Alligevel kunne naturen levere globalt ekstremt vejr i en skala, som i dag ville fylde nyhedsfladen med billeder af en planet i krise - og FN's generalsekretær forkynde kogning og afbrænding af planeten Jorden.
Det er den historiske hukommelse, der mangler. Voldsomt, mærkeligt og ødelæggende vejr behøver ikke i sig selv nogen menneskeskabt forklaring. Naturen havde disse mekanismer længe før vores tid. Derfor kan billedet af den næste oversvømmelse, brand eller orkan heller ikke stå alene som bevis for årsagen.
"Hidtil uset" kræver en meget lang hukommelse
Det er derfor, jeg reagerer på ord som "hidtil uset". Hidtil siden hvornår? Siden satellitterne begyndte at måle? Siden den lokale vejrstation blev opført? Siden avisarkivet begyndte? Siden vi fik nogenlunde globale temperaturmålinger? Eller siden mennesker begyndte at opleve vejret?Flere nyheder om Klimaforandringer, Naturlig klima og Samfund
Global klima-hippiekulturDet historiske materiale kan afsløre, når vi begynder at forveksle det usædvanlige med det nye. Og det er præcis dét, jeg mener det gamle NBC-indslag gør.
Naturen har ikke læst vores fortælling
Der er en næsten befriende ting ved at se den gamle udsendelse. Ikke fordi de mennesker, der blev ramt af brande, oversvømmelser eller orkaner i 1997, havde det mindre forfærdeligt. Men fordi historien minder os om, at naturen er langt større end den fortælling, vi lægger ned over den.El Niño fandtes før klimakonferencerne. Det fandtes før biler og fly. Det fandtes før den industrielle revolution. Det kan flytte regnbælter over kontinenter, skabe tørke ét sted og oversvømmelser et andet, svække orkaner i Atlanterhavet og samtidig skabe gunstigere forhold for dem i Stillehavet.
I 1877 kunne det være med til at udløse katastrofale tørker over enorme dele af verden. I 1982-83 oplevede man "århundredets El Niño". Femten år senere kom "århundredets El Niño" igen. Og i september 2026 fortæller NOAA os nu, at vi muligvis står foran endnu en meget stærk begivenhed.
Bibelen har aldrig lovet mennesket meteorologisk stilstand. Efter syndfloden sagde Gud: "Herefter skal, så længe Jorden står, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!" (1. Mos. 8:22). Det er ikke en klimamodel, men det er en påmindelse om en skabt verden med rytmer, modsætninger og fortsatte årstider - kulde og hede. Det gamle NBC-klip og den gamle avis fra 1877, fortæller os noget, som i den moderne nyhedsstrøm alt for let bliver glemt - voldsomt vejr er ikke nyt. El Niño er ikke nyt. Globale vejranomalier er ikke nyt.
Så når den næste orkan, skovbrand eller oversvømmelse bliver præsenteret som endnu et billede på, at planeten pludselig er gået i stykker, bør det første spørgsmål ikke være, hvor bange vi skal være. Det bør være: Hvad skete der sidste gang?
Se også