Oversigt
Der er et argument, særligt fra den muslimske verden, der ikke mener at Gud har en Søn – men Jehovas vidner har samme problem og har løst det ved at sige, at Jesus ikke er Gud, og argumentet anklager det Nye Testamente for en alvorlig fejl, da skribenterne påstår at Jesus var Gud, og døde på korset.Hvordan kan Gud dø? Det er en logisk fejlslutning, for hvis Jesus døde som menneske, så er der ikke et guddommeligt offer. Hvis Jesu to sider – Hans to naturer – 100% menneske og 100% Gud er adskilt, og den menneskelige side der døde ikke er en del af guddommen, så er der ikke noget guddommeligt offer.
Igennem alle årene hvor jeg har studeret Guds Ord, er al forvirring, alle tilsyneladende logiske fejlslutninger, resultatet af manglende viden og forståelse. Så derfor er det interessant at tage emnet op, og se hvordan paradokset, at Gud ikke kan dø, samtidig med at Jesus, som værende 100% Gud, døde på korset.
Det korte svar til anklagen er: Jesus døde som Gud i sit jordiske legeme, og blev af Gud genoplivet og derved overvandt Han synden og døden. Men har du lyst, så stik et spadestik dybere med teksten her.
Her er en dialog fra en dialog mellem en muslim og en kristen, der belyser emnet:
”Nu vil jeg have dig til at forklare mig, hvordan Gud kan dø.
Gud kan ikke dø.
Fremragende. Døde Jesus?
Jesus døde, men han...
Var Jesus Gud?
Ja, Jesus er Gud.
Så Gud kan dø ifølge dig?
Nej, Gud kan ikke dø.
Forklar.
Det, du prøver at gøre, er, at du prøver at få mig til at...
Det er en logisk fejlslutning.
Nej, det er det ikke.
Forklar.
Jesus har to naturer.
Okay, hvad døde så?
Den menneskelige natur, guddommeligheden er stadig der.
Hvis hans menneskelige natur døde, og den menneskelige natur ikke er en del af den treenige Gud, hvor er så dit guddommelige offer?
Den menneskelige natur er en del... Hør, jeg er nødt til at gå.”
Gud kan ikke dø.
Fremragende. Døde Jesus?
Jesus døde, men han...
Var Jesus Gud?
Ja, Jesus er Gud.
Så Gud kan dø ifølge dig?
Nej, Gud kan ikke dø.
Forklar.
Det, du prøver at gøre, er, at du prøver at få mig til at...
Det er en logisk fejlslutning.
Nej, det er det ikke.
Forklar.
Jesus har to naturer.
Okay, hvad døde så?
Den menneskelige natur, guddommeligheden er stadig der.
Hvis hans menneskelige natur døde, og den menneskelige natur ikke er en del af den treenige Gud, hvor er så dit guddommelige offer?
Den menneskelige natur er en del... Hør, jeg er nødt til at gå.”
I sin åbenbaring til Johannes, siger Gud at ”Den, der sejrer, skal ingenlunde skades af den anden død” (Åb. 2:11). Fænomenet ”den anden død” kræver at der er et fænomen, som vi kan kalde den første død. Det skal vi lige kikke på.
Men for at tale om død, er vi også nødt til at tale om liv.
Hvad er liv?
Skabelsesberetningen fortæller at Gud sagde, ”Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener… Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter… som har Livsånde” (1. Mos. 1:24). ”Levende væsener” og ”livsånde” er det Hebræiske נֶפֶשׁ (nephesh) som Gud også omtaler i 1. Mos. 7:22 , i historien om syndfloden, hvor alt liv blev udslettet – ”alt, i hvis Næse det var Livets Ånde”. Det er det fysiske liv, som både mennesker og dyr deler. Men der er en side af menneskets liv, som dyrene ikke har fået del i, fordi mennesket er skabt i Guds billede (1. Mos. 1:26), hvilket dyrene ikke er. At være skabt i Guds billede, som er Fader, Søn og Helligånd, betyder at vi som mennesker er ånd, sjæl og legeme.
Da Gud formede Adam af agerjorden, blæste Han ”Livsånde i hans Næsebor, så at Mennesket blev et levende Væsen” (1. Mos. 2:7) – den gamle danske 1871 oversættelse siger (som King James Versionen) ”en levende sjæl”, hvilket er den korrekte måde at sige det på. Det Hebræiske ord for ”livsånde” er her נְשָׁמָה (neshamah ikke nephesh) – Gud blæste neshamah – (livsånde) i Adams næsebor, så han blev en levende sjæl (nephesh). Mennesket har altså dette ekstra niveau af liv – både det sjælelige og det åndelige liv, hvorfor Åbenbaringsbogen taler om både en første og en anden død.
Da Adam og Eva faldt i synd, blev de adskilt fra Gud, og da døde de. Gud sagde, ”af Træet til Kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig dø!” (1. Mos. 2:17). Men de døde ikke efter hvad øjet kunne se – Adam døde først omkring 900 år senere. Talte Guds ikke sandt? Jeg er sikker på at Adam forstod hvad Gud mente . Han talte sproget og forstod dybden af Guds advarsel, for efter Eva havde spist af frugten, så Adam stadig behovet for at Han tog med hende på rejsen mod døden, for at støtte og elske hende, som Jesus støtter og elsker os. Adam vidste præcis hvad han gjorde, for han var ikke bedraget (1. Tim. 2:14) – ligesom Jesus med fuld overlæg kom for at dø for os (1. Pet. 1:20; 2. Tim. 1:9). Adam og Eva var et forbille på forholdet mellem Jesus og os, hvilket Paulus forklarer i Ef. 5:31-32)
Teksten ”visselig dø” (Hebræisk ”מוֹת תָּמוּת” ”mot tamut”), er en grammatikform, der ofte bruges til at understrege sikkerheden eller uundgåeligheden af en handling. Begge ord betyder at dø, og beskriver at ”dø døende”. I 1. Mos. 3:19 siger Gud til Adam efter syndefaldet, ”Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage”, hvilket beskriver det at ”dø døende” – en gradvis proces, hvor Adam blev dødelig og med tiden ville dø fysisk. Vi dør ikke øjeblikkeligt og vi bliver ikke til støv øjeblikkeligt. Adam og Eva blev dødelige, de fik del af kød og blod (Hebr. 2:14 , se også ”Ben, kød og blod”), og frem for at deres legemer forblev evige, begyndte de at ældes for endeligt at dø. Ældning er processen som Gud forkyndte, der gradvist fører til døden, så vi som dødelige dør døende.
Men Adam og Eva døde også øjeblikkeligt, da de syndede. De blev adskilt fra Gud, udvist af Edens have hvor livets træ stod. De blev altså adskilt fra livet, adskilt fra Gud. Deres ånd og sjæl forsvandt ikke, men døden skal forstås som adskillelsen fra Gud. Det evige liv er evigt – enten som levende i Guds nærvær, eller som død adskilt fra Gud. Det kan synes som den første død, men det er den anden død – det er det andet liv (neshamah) der indtræf øjeblikkelig – det var den åndelige død – hvor det evige liv med Gud blev afbrudt.
Da Jesus forkynder evangeliet siger Han, ”Jeg er opstandelsen og livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør” (Joh. 11.25), ligesom Han forklarede at Gud er ”Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud… Han er ikke Gud for døde, men for levende” (Matt. 22:32). På overfladen er det paradoksalt at vi skal leve om end vi dør, og at Gud er Gud for de levende, mens både Abraham, Isak og Jakob var døde på Jesu tid. Men når vi forstår at der er to typer liv, og to typer død, så giver det hele mening. Abraham, Isak og Jakob var, som vi ser igennem historien om Lazarus (Luk. 16:19-31), i levende live i paradis, kaldt Abrahams skød.
Døden Adam og Eva oplevede ved syndefaldet, var adskillelsen fra Gud (den anden død). Es. 59:2 siger at ”Eders Brøde (jeres synd/overtrædelse) er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders Synder skjuler hans Åsyn for jer, så han ikke hører”. I den adskillelse begyndte processen for den fysiske død (den første død). Når Gud til Johannes i Åbenbaringsbogen da siger ”Den, der sejrer, skal ingenlunde skades af den anden død” (Åb. 2:11), så kan vi nu se, at selvom dette legeme forgår og dør, da vil det evige liv fortsat leves. Den der sejrer – altså den der får frelsen og tager imod retfærdigheden som Jesus opfyldte på korset, skal ikke skades af den anden død, som var den død Adam og Eva oplevede da de syndede – adskillelsen fra Gud.
Med andre ord genoprettede Jesus skaden Adam og Eva forvoldte, og genetablerede det åndelige fællesskab med Gud, hvilket adresseres i passager som Romerne. 5:10-11; 2. Kor. 5:18-19; Joh. 14:6; Hebr. 10:19-22; Ef. 2:13-18; Kol. 1:19-22; 1. Pet. 3:18) Jesu død og opstandelse fjernede barrieren mellem Gud og mennesket, også symboliseret ved forhænget i templet, der blev flænget i to ved Jesu død (Matt. 27:51). Forhænget i templet symboliserede adskillelsen mellem Gud og mennesker, fordi det fysisk og symbolsk markerede grænsen mellem det hellige og det allerhelligste i templet – det inderste rum, hvor pagtens ark stod – stedet, hvor Gud boede.
Jesu undfangelse er overnaturlig og uforståelig for os, for alle mennesker foruden Jesus, er produktet af en mor og fars kærlighed – eller i hvert fald seksuel samkvem. Men Gud var nødt til at gøre noget andet med Jesus, for Han måtte, for at kunne blive et lydefrit – eller syndfrit offer, fødes uden arvesynden.
Da Adam efter Eva spiser af frugten Gud har forbudt dem, siger Han, ”Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld” (1. Mos. 3:17) – Adam stod med ansvaret og skylden for syndefaldet. Fordi Adam er den skyldige, blev alle Adams børn – inkl. du og jeg skyldige, som syndere. Og hvis du er uenig i det, så ransag din samvittighed. Moses fortæller at ”Da Adam havde levet i 130 År, avlede han en Søn, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set” (1. Mos. 5:3) – det ses også i stamtavlen som Lukas giver, der nævner ”Set, søn af Adam, søn af Gud” (Luk. 3:38). Gud skabte mennesket i sit billede (1. Mos. 1:26-27), men Adam fik sønner i sit eget billede. Adam blev skabt i Guds billede, og fik det evige liv som han mistede i syndefaldet. Da Adam derefter får sine egne børn, er de ikke i Guds billede, men i Adams billede – de blev og bliver ligesom Adam gamle og dør, og har defor ligesom Adam behovet for genoprettelse af det evige liv – livet med Gud.
For at bryde denne forbandelse, så Jesus kunne fødes uden mands virke, gjorde Gud et mirakel, som spottere har perverteret og latterliggjort lige siden – Han beredte Jesus et legeme i Marias livmoder.
Jesus kommunikerede igennem David, som profeterede ca. 1000 år før Jesus blev født, at ”Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke” (Sal. 39:7), og den dybere profetiske forståelse af det vers, at have øre til at lytte og det at ofre, munder ud i det, Paulus forklarer i Hebr. 10:5 hvor han citerer, ”Derfor siger han, da han træder ind i verden: »Til slagt- og afgrødeoffer havde du ej lyst; men et legeme beredte du mig”. Det kan virke som et fejlcitat, men det er det ikke – det uddyber betydningen af at Jesus ydmygede sig og blev lydig indtil døden på korset som Paulus fortæller om i Fil. 2:6-8 , ”...Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors”.
Gud beredte altså Jesus et legeme, og lod derigennem Sin Søn komme til os. Det er et mirakel, et mysterium vil nogle sige, hvordan det har ladet sig gøre – dels befrugtningen, og dels at Skaberen kunne blive en del af skabelsen. Taler man om skabelse, uanset hvilken religion, så er Gud skaberen. Men Paulus uddyber hvordan at blev skabt i og ved Jesus, ”thi i ham skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder: alt er skabt ved ham og til ham” (Kol. 1:16) – så Skaberen blev en del af skabelsen.
Det har givet anledning til stor forvirring om Maria blev Guds mor, som moderkirken siger, eller Jesu mor. Gud refererer selv til Maria som ”Jesu moder” (Joh. 2:4; Apg. 1:14), for det var mennesket Jesus hun fødte, og ikke en del af guddommen. Hvis Maria var Guds mor, ville hun også være mor til Faderen og Helligånden, hvilket er en snak der ingen steder fører hen. Men hun blev mor til menneskebarnet Jesus. Esajas forklarer det tydeligt for os, ”et Barn er født os, en Søn er os givet” (Es. 9:6). Som barn blev Jesus født, men som Guds Søn, blev Han givet til os – i det legeme Gud havde beredt. Jesus var tegnet Gud ville give Israel (Es. 7:14), Han er Ordet der ”blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed” (Joh. 1:14).
Det betyder at som menneskebarn var Jesus – selvsagt – menneske, og som Søn var Han Gud – 100% menneske og 100% Gud.
Med den viden er det tid til at spørge – hvem døde på korset?
Vi ved nu, at Jesus blev født uden arvesynden, i et legeme Gud havde beredt Ham, et legeme hvori det fra verdens grundvold var bestemt at Han skulle dø for dig og mig (1. Pet. 1:18-20), for som det eneste syndfrie menneske, kunne Han alene tilvejebringe det eneste rene offer en gang for alle, der ville ophæve syndens forbandelse. Han, som det eneste menneske, kunne udgyde sit blod og sone menneskets synd – betale prisen for vores overtrædelser så Guds retfærdighed kunne opfyldes. Hvis ikke Gud straffer overtrædelser, er Han ikke retfærdig. Men det er Han, ligesom Han er nådig, og i sin nåde mod os, tog Han selv straffen og betalte selv syndens pris for os - ”Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for vor skyld” (Gal. 3:13).
Hvorfor handler det om blod?
Det, der skete i Edens have, da Adam og Eva spiste frugten var, at som Jorden derefter ændrede sig og producerede torne og tidsler (1. Mos. 3:18) ændrede menneskets legeme sig også – fra at være udødeligt til at være dødeligt. Den tekniske forklaring er, at mennesket ved synden fik del i blodet. Efter syndefaldet, var blodet synonymt med liv. 3. Mos. 17:11-14 forklarer at ”Kødets Sjæl (nephesh – KJV siger ”livet”) er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug på Alteret til at skaffe eders Sjæle (nephesh, livet) Soning; thi det er Blodet, som skaffer Soning, fordi det er Sjælen (nephesh, livet) … om alt Køds Sjæl (nephesh, livet)gælder det, at dets Blod er dets Sjæl (nephesh, livet)”. Fra syndefaldet til Jesus, var dyrene midlertidige ofre for os. Dyreofringerne fjernede ikke synden, men dækkede over den (Hebr. 10:1-4). hvorfor Paulus om Jesus forklarer at ”Derfor måtte han i ét og alt blive sine brødre lig” (Hebr. 2:17).
Synd adskiller fra Gud, både fysisk og åndeligt. Adam og Eva blev ført ud af Edens have, fra at være i åndeligt og fysisk samvær med Gud, til at være skilt åndeligt og fysisk fra Ham. Blodet er det fysiske udtryk for den åndelige sandhed, at uden Gud dør vi. Paulus forklarer at ”kød og blod kan ikke arve Guds rige” (1. Kor. 15:50 – igen se ”Ben, kød og blod”), så blodet, der er en konsekvens af synden, spiller en vigtig rolle. Derfor måtte dyrene (hvorfor Gud selv slagtede det første dyr for at lave skinkjortler til at dække deres nøgenhed, 1. Mos. 3:21) og endeligt Jesus udgyde sit blod. Det var den død Jesus døde på korset – den fysiske død – den første død.
Hvorfor var dyreofringer ikke nok og hvorfor måtte Jesus dø?
Et dyr repræsenterer ikke et menneske. Selv i vores menneskelige retssystem, kan vi ikke overføre dommen til et husdyr. Har du stjålet, kan din hund ikke bøde for det. Hvorfor kan vi ikke købe os fri med penge? Fordi livet er for dyrt (Sal. 49:8-9) – end ikke hele verden er nok (Matt. 16:26). Livet er mere dyrebart og helligt end vi forstår, og i vores tilstand ejer vi hverken liv eller retfærdighed. Vi er i synden døende døde og uretfærdige. Vi kan ikke betale med noget vi ikke har. Jesus er livet (Joh. 14:6; 1. Joh. 1:1-4) – og Han er retfærdig (1. Pet. 3:18). Han blev født uden synd og levede i retfærdighed uden at synde (Hebr. 4:15). Fordi Jesus er livet og fordi Han er retfærdig, kunne Han med sit liv betale for vores og blive vores retfærdighed (Romerne. 3:21-22; Romerne. 10:3-4).
Så var det Gud der døde?
Jesus var 100% menneske, og 100% Gud. Ligesom du er 100% kød og 100% ånd. Når et menneske dør, ser vi ikke noget liv. Alligevel lever han, og døde Jesus i hans sted, er han nu hos Ham. Men vi siger alligevel at han er død, for det er han jo og vi begraver ham.
Jesus døde som Gud på korset – legemligt, ikke åndeligt. Paulus forklarer hvordan de ældste i Efesus menigheden skal vogte menigheden, og siger til dem at ”at I skal vogte Guds kirke, som han købte sig med sit eget blod” (Apg. 20:28). Gud købte sin menighed – alle os troende – med sit eget blod. Det var Jesus der udgød sit blod, men fordi Han var 100% Gud, var det også som Gud, Han udgød det. Jesus tog Peter, Jakob og Johannes op på et bjerg og ”han blev forvandlet for deres øjne, hans åsyn strålede som solen, og hans klæder blev hvide som lyset” (Matt. 17:1-2). De så Jesu guddommelighed og ikke nok med det, Elias der endnu har sit jordiske legeme (fordi han blev taget himmelen, 2. Kong. 2:11) men også Moses, der døde ca. 1300 år før Jesus og viste sig ikke at være død, for både ham og Elias kom og samtalede med dem. Der er ingen tvivl om at Jesus er Gud!
Jeg nævnte i begyndelsen, at Jehovas Vidner har et problem med at Jesus er Gud, og derfor har vagttårnet ændret Guds Ord i dette vers (Apg. 20:28). Hvis du vil vide mere, se under appendiks.
Gud rejste, igennem universets største mirakel, ind i sin skabelse og er blevet en del af skabelsen, for at frelse os fra fortabelse. Han blev som os, for at frelse os – som os i et og alt (Hebr. 2:17). Vi kan ikke dissekere et menneske i tre dele og sige at her, der og der er ånd, sjæl og legeme. Vi er en sat skabning – vi er 100% alle tre dele på én gang. Du er din ånd, du er din sjæl du er dit legeme – din ånd er dig, din sjæl er dig dit legeme er dig – og dog er det tre.
Derfor er der også en opstandelse af de døde og en forvandling af de levende. De døde har ikke deres legeme – deres ånd og sjæl (det udødelige menneske), skal genforenes med deres legemer og blive som Gud oprindeligt har skabt dem - ”nogle til evigt Liv, andre til Skam, til evig Afsky” (Dan. 12:2). Vi der lever til den tid, skal forvandles (se ”Menighedens bortrykkelse og Herrens dag”) så vores legemer igen bliver evige – uden blodet der er konsekvensen af synden. Paulus siger, ”Se, jeg siger jer en hemmelighed: vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles” (1. Kor. 15:51-52). Jesus var i sin opstandelse førstegrøden af de døde (1. Kor. 15:20), og vi skal blive som Ham (1. Joh. 3:2).
Peter forklarer at ”også Kristus døde én gang for synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud. Han led døden i kødet, men blev vakt til live i ånden” (1. Pet. 3:18). Videre i teksten fortæller Peter at Jesus i ånden ”drog hen og prædikede for de ånder, der var i forvaring, de, som fordum var ulydige, dengang Gud i sin langmodighed biede i Noas dage, medens arken blev bygget” (1. Pet. 3:19-20). Altså ses at Jesus ikke døde åndeligt, men legemligt. Paulus forklarer at ”det, som var umuligt for loven (herunder dyreofringerne), fordi den var magtesløs på grund af kødet (som døden havde magten over), det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og således fældede dødsdom over synden i kødet” (Romerne. 8:3).
Så igen ses at Faderen sendte sin Søn, begge en del af guddommen i hvis billede mennesket blev skabt, og Jesus kom syndfri, men i syndigt køds skikkelse (Han havde fået del af blodet), og overvandt døden.
Nu kan vi svare på spørgsmålet: Hvordan kan Gud dø?
Gud kunne dø, ved at blive en del af skabningen og få del i blodet. Det var ikke Faderen eller Helligånden der døde, det var Sønnen. Han blev som en sammentømret del af treenigheden, som Guds udtrykte billede (Hebr. 1:3) menneske – og det menneskelige legeme blev brudt for os (hvor nadveren er ihukommelse af det) – Jesus døde og dog levede Han – da Hans guddommelighed ikke kan dø, ligesom vores ånd og sjæl er evige.
Jesu menneskelighed og guddommelighed kan ikke opdeles, men er forenet i Jesus. Jesu offer er derfor både menneskeligt og guddommeligt, fordi hans menneskelige natur er uløseligt forbundet med hans guddommelige person. Hans guddommelige natur lider ikke fysisk død, men hele personen, som er Gud og menneske, ofrede sig.
Det korte, præcise svar er: Jesus døde som Gud i sit jordiske legeme, og blev af Gud genoplivet og derved overvandt Han synden og døden. Jesu død er et unikt og effektivt offer, fordi det var en handling af én person – ”Gud-mennesket”, Jesus Kristus.
Faktum er, at kun hvis man fornægter treenigheden, og er ignorant om hvad liv og død er, så kan man stille det spørgsmål, for så forbliver Jesu død og opstandelse et paradoks.
Jehovas Vidners ugudelighed:
I forbindelse med at Jesus er Gud, så er det selvfølgelig noget sataniske kræfter forsøger at skjule. Jehovas vidner har i Apg. 28:20 ændret teksten fra ”Guds kirke, som han købte sig med sit eget blod” så den siger, ”Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen [søn]”. Bemærk at ”søn” er afmærket [søn], fordi det ikke står i teksten, men er af vagttårnet føjet til for at lette forståelsen og afslutte sætningen. De er løgnere og vranglærere - se evt. artiklen ”Jehovas Vidner, den Levende Gud og Jesus”.
Koranens omtale af Jesu død og opstandelse:
Koranens omtale af Jesu død og opstandelse ses i 3 koranvers. Sura 4:157 afviser ideen om, at Jesus blev korsfæstet eller dræbt, som det er beskrevet i Bibelen. I islam anses det for at have været en illusion, og Jesus blev reddet af Allah, og verset siger, ”Og deres ord: Vi har dræbt Messias, Isa (Jesus), Marias søn, Allahs udsending. Men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke; det syntes kun at være sådan for dem. Og de, der er uenige i dette, er i tvivl om det; de har ingen viden herom, men følger blot formodninger. De dræbte ham slet ikke med sikkerhed”.
Det vers er ikke blot udfordret af historien (se ”Nyateisme mod Gud”), det viser også hvordan Koranen selvmodsiger sig selv. Sura 3:55, der omtaler Allahs løfte til Jesus om at tage ham op til Himlen og hans fremtidige rolle i dommedagens begivenheder siger: ”Og da Allah sagde: O Isa (Jesus), jeg vil afslutte din tid på jorden og tage dig op til Mig, og jeg vil rense dig for dem, der ikke tror, og jeg vil gøre dem, der følger dig, over dem, der ikke tror, indtil opstandelsens dag. Derefter vil I vende tilbage til Mig, og Jeg vil afgøre mellem jer om det, som I var uenige om.”
Det samme i Sura 19:33, som er en del af beretningen om Jesus, hvor han som spædbarn taler og forudsiger sin fremtid: ”Fred være med mig den dag, jeg blev født, og den dag, jeg skal dø, og den dag, jeg bliver oprejst til livet”.
19:33 gør det klart, at Jesus selv forudsiger sin død og opstandelse, mens Allah i 3:55 taler om at ”afslutte” Jesu tid på jorden, og Hans himmelfart, mens Koranen i 4:157 ombestemmer sig og hævder at Jesus slet ikke døde.
Maria var ikke jomfru, men en ung kvinde:
Der findes et forsøg hos både kristne og bibeloversættelser, der forsøger at gøre Maria til en ung kvinde og ikke jomfru. Min danske oversættelse (1931 oversættelsen af det Gamle Testamente) har en note til Es. 7:14 ud for ”jomfruen” der siger, ”Ordet, der her efter den græske Oversættelse er gengivet ved Jomfru, betyder egentlig en ung Kvinde, uden at det i sig selv er afgjort, om hun er gift eller ugift”.
Som tidligere sagt, var Jesus nødt til at blive født uden arvesynden, og kunne derfor ikke have en jordisk mand – en efterkommer af Adam – til far. Men der er et bevis mere for at Maria var jomfru, som, hvis hun ikke var, ville gøre Gud til løgner. Her skal vi tilbage til kong Jekonja (ca. 600 f.Kr.) , om hvem Jeremias profeterede, ”Optegn denne Mand som barnløs, som en Mand, der ingen Lykke har i sit Liv; thi det skal ikke lykkes nogen af hans Afkom at sætte sig på Davids Trone og atter herske over Juda” (Jer. 22:30).
Jekonja var den sidste tronarving fra Davids slægt, som sad på tronen. Kongerækken går fra mand til mand og blodlinjen – den mandlige gren på stamtræet, bliver brudt her. Historisk set blev det sandt, og ingen fra den kongelige blodlinje satte sig efterfølgende på tronen og blodlinjen for mandens del, døde ud.
Det har givet den skarpsindige jøde på den tid problemer, for Jesus var profeteret at skulle komme fra David – og nu var rækken af efterfølgere afbrudt. Men Maria kom ud af Davids stamtræ, fra Davids søn Natan (Luk. 3:23-38), og igennem hende genetablerede Gud tronarvingen – Sin Søn Jesus.
Hvis ikke Maria var jomfru, så er hele det nye testamente der forkynder åbenbaringen af Guds Søn, Jesus Kristus, én stor løgn.
Spændende artikel: Døde Gud på korset?
1.Johs 5 er nok det tætteste på dansk oversættelse at kunne ordret fortolke, hvorfor Jesus selv er Gud.
Men det er en jødisk tekst til jøder, der henviser til faderen og det evige liv gennem troen på, at Jesus med evangeliets for daværende vidnesbyrd, er guds søn.
Dine argumenter omkring, hvorfor Jesus selv skulle være Gud er relevante, men at være skabt af og i et med Gud, er ikke det samme som at være Gud.
Javist, Jesus havde hele guddomsfylden og var Guds udtrykte væsen, men det gør ikke Jesus til Gud. Selve guddomsfylden vil / kan måske både kunne forstås eller tolkes gennem Esajas k.11. hvori det fremgår Guddomsfyldens 7 ånder samt menneskets egen ånd, som er Jesus selv. Menneskesønnens Ånd, Jesus, der er undfanget med Gud og født af Jomfru Maria. Der var også 8 sjæle der blev frelst gennem Noa, som er et tegn på dåben.
Fravælger man nådens ånd efter omvendelsen, så er der et løfte om 7 værre demoner i ens liv.
Deri kan det for/tolkes, at Jesus både er Gud og menneske, men det understøtter skrifterne ikke rigtigt. Gud er ophavet og faderen til menneskesønnen, Jesus Kristus/Messias er født menneskesøn af kvinden Jomfru Maria.
Dette vilkår ændre ikke på Gud, som Gudfaderen eller på Gud, der er forud for alt.
Korsfæstelsen af Jesus, er Guds almægtige mesterværk, både menneskeligt og åndeligt. Jesus døde efter Guds vilje 100% alene på korset.
Hvis ikke Jesus døde 100% som sig selv og alene på korset, så vil Matt.27,46 og Mark.15,34 være falske vidnesbyrd om Jesu Kristi sidste og egne ord.
Med udgangspunkt i din artikel og dine argumenter for at Jesus er Gud, så vil de to evangeliske vidnesbyrd fremstille og udstille "menneskesønnen" Jesus som en reel synder, hvilket han ikke var, er eller bliver. Han er vejen, Sandheden og Livet.
Hvorfor er de to skriftsteder ikke med i din argumentation for artiklen, de ville begrunde din overbevisning om, at menneskesønnen Jesus Kristus; er 100% Gud.
Hvorfor skal jeg eller andre betragte Jesus Kristus som Gud, når det er at Jesus Kristus, offerlammet, på den yderste dag vil bøje knæ for Gud og overgive magten og æren til Gud igen?
Endvidere, så er apostlen Peter det klippestykke hvorpå Jesus har bygget sin kirke/menighed. Mange tror det senere handlede om katolicisme og protestanterne, men grundlæggende bygger det på ånd.
Peter var tæt på Jesus og til stede, da Helligånden kom over menigheden derefter blev han kaldet til at give Helligånden til hedningerne. Resultatet af kirken på klippestykket Peters virke findes i Efeserne 2.
Guds Fred min bror, du er også kaldet til at være udskilt af verden og sat ind i Guds rige.
Ro på, tænk hvis Guds plan var, at Jesus kun var 100% menneske den sidste tid på korset! Det er da Guds geniale plan og derfor forhindre menneskesønnen i at synde. Uden guddomsfylden havde Jesus ubevidst eller bevidst kunne synde, alene grundet hans 'egen" ånd var bundet til kødets handlinger.
Derfor er Jesus ikke Gud. Jesus er i et med Gud, hvilket er noget andet end at være Gud. Mand og Kvinde er i et, men ikke hinanden, der er kun enten denne verdens ånd eller Guds ånd at være i et med. Et menneske er ikke Gud, så være et menneske.
Matt. 6,33