Israel, Mellemøsten og profetierne: krig, alliancer og geopolitik

03/03-25


Udskriv


Mellemøsten står over for en ny geopolitisk omvæltning, hvor Israel spiller en central rolle i både militære og diplomatiske manøvrer. Med en historisk mobilisering af 400.000 soldater, en eskalerende konflikt i Gaza, en styrket militær tilstedeværelse i Syrien og Libanon

Israel stopper humanitær hjælp til Gaza og planlægger afbrydelse af vand og strøm

Den israelske regering har truffet en hidtil uset beslutning om at stoppe al humanitær bistand til Gaza, og forberedelserne er i gang til at afbryde både vand- og elforsyningen til området. Beslutningen kommer som en del af en ny strategi for at øge presset på Hamas og tvinge dem til at frigive gidsler.

Ifølge israelske myndigheder er beslutningen truffet i koordination med Trump-administrationen, der bakker op om en hårdere linje over for Hamas. Israel har i årevis leveret strøm og vand til Gaza, men mener nu, at det ikke længere er forsvarligt, da Hamas fortsætter sine angreb og holder israelske borgere som gidsler.

Regeringen argumenterer for, at Gaza allerede har fået rigeligt med forsyninger og kalder internationale rapporter om en humanitær krise for "misvisende". Israelske kilder oplyser, at mere end 200.000 lastbiler med mad og medicin er sendt til Gaza i de seneste 44 dage – ifølge dem mere end noget andet sted på jorden i samme periode.

Samtidig forsvarer Israel beslutningen ved at henvise til international lov, som ifølge israelske embedsmænd tillader at stoppe nødhjælp, hvis den indirekte hjælper en fjende. Israel mener, at Hamas har udnyttet nødhjælp til at opretholde sin magt, og at stop af forsyninger er et nødvendigt skridt for at tvinge dem i knæ.

Det er uvist, hvordan den internationale reaktion vil være på dette tiltag, men Israel har gjort det klart, at dette blot er første skridt i en større strategi for at bekæmpe Hamas’ kontrol over Gaza.

Israel mobiliserer 400.000 soldater - største militære oprustning i landets historie

Israel har besluttet at mobilisere 400.000 reservister, hvilket er den største militære indkaldelse i landets historie. Beslutningen er en del af forberedelserne på en mulig storstilet militæroffensiv mod Hamas, hvis gruppen nægter at acceptere den seneste gidselaftale.

Denne mobilisering overgår den hidtil største indkaldelse af 320.000 reservister, som fandt sted efter Hamas’ overraskelsesangreb den 7. oktober 2024. Den israelske regerings beslutning tyder derfor på, at landet forbereder sig på en endnu større militæroperation end dem, der er gennemført tidligere.

Et tegn på en forestående større offensiv
Mobiliseringen af et så stort antal soldater sender et klart signal om, at Israel er klar til en langvarig og omfattende konflikt. Ifølge israelske militære kilder er målet ikke kun at svække Hamas, men at eliminere deres evne til at operere i Gaza på lang sigt.

Regeringen har understreget, at denne mobilisering er nødvendig, fordi Hamas ikke har vist tegn på at opgive sine militære operationer eller acceptere Israels krav om en gradvis frigivelse af gidsler. Den militære optrapning er derfor ikke blot en reaktion på tidligere angreb, men en del af en mere langsigtet strategi for at sikre, at Hamas ikke kan genskabe sin styrke efter en offensiv.

Ny militærchef kræver hårdere tilgang
Som en del af denne militære strategi har Israel udpeget en ny militærchef, der har fået til opgave at styrke angrebsplanerne mod Hamas. Ifølge kilder i det israelske forsvar har den nye chef allerede afvist de oprindelige planer som for svage og har beordret militærets ledelse til at udarbejde en langt mere aggressiv strategi.

Den nye strategi skal ifølge ham sikre, at Hamas ikke får mulighed for at rekonstruere sin infrastruktur, og at deres evne til at operere i Gaza elimineres fuldstændigt. Dette betyder sandsynligvis en mere intensiv militær indsats end tidligere, hvor tidligere operationer ofte har efterladt Hamas med en restkapacitet til at reorganisere sig.

Militærets rolle i en eventuel offensiv
Med 400.000 soldater mobiliseret vil Israel have den nødvendige styrke til at gennemføre en både luftbåren og landbaseret offensiv. De tidligere israelske operationer mod Hamas har primært fokuseret på luftangreb, men denne gang tyder mobiliseringen på, at en mere omfattende landinvasion af Gaza kan være på vej.

Israelske analytikere vurderer, at en sådan operation ikke blot vil fokusere på at ramme Hamas’ infrastruktur, men også på at kontrollere strategiske områder for at forhindre gruppen i at vende tilbage.

Hamas’ mulige reaktion og internationale konsekvenser
Hamas har tidligere erklæret, at de ikke vil lade sig kue af israelsk pres, men hvis Israel fuldfører denne mobilisering og iværksætter en storstilet offensiv, kan det ændre dynamikken i konflikten.

Den internationale reaktion på mobiliseringen har endnu ikke været entydig. Mens USA og flere vestlige lande har støttet Israels ret til at forsvare sig, har FN og humanitære organisationer advaret om, at en fuldskala invasion kan føre til en humanitær katastrofe i Gaza (hvilket de påståelige, ulven kommer fake news allerede har råbt op om adskillige gange).

Israel fastholder dog, at en konsekvent militær indsats nu er nødvendig, og at en halv løsning kun vil forlænge konflikten. Ifølge regeringen er denne mobilisering den sidste advarsel til Hamas, og hvis gruppen ikke accepterer Israels krav, vil konsekvensen være en af de største militære operationer i regionens nyere historie.

Israel udvider militære operationer i Syrien og skaber bufferzone

Israel har intensiveret sine militære operationer i Syrien og har trukket nye grænser for, hvor militante grupper kan operere. Ifølge israelske kilder har landet angrebet flere militante grupper forbundet med Al-Qaeda, herunder Hayat Tahrir al-Sham (HTS), som er en af de mest magtfulde jihadistiske grupper i det nordlige Syrien.

Denne offensiv er en del af en større israelsk strategi, hvor landet ikke længere vil tolerere fjendtlige grupper i nærheden af sine grænser. Derudover søger Israel at opbygge en ny bufferzone, som skal fungere som et sikkerhedsområde mellem Israel og de militante grupper i Syrien.

Nye regler for kampzoner
Inden for de seneste 3 døgn har Israel ikke kun fremsat trusler, men faktisk handlet militært mod regimet i Syrien og dets allierede jihadistiske grupper. Israel har trukket en klar grænse for, hvor militante grupper kan operere, og har især udstedt to centrale advarsler:

- Ingen militante grupper må operere syd for Damaskus.
- Druze-befolkningen i Syrien er under Israels beskyttelse, og ethvert angreb mod dem vil udløse en israelsk militærreaktion.

Denne nye tilgang markerer en væsentlig forskel fra tidligere israelske politikker. Israel har tidligere gennemført selektive luftangreb mod iransk-støttede militser og Hizbollah i Syrien, men nu ser strategien ud til at være mere proaktiv – med en klarere definition af militære zoner og en bredere sikkerhedspolitik.

Beskyttelse af Druze-befolkningen og oprettelse af en bufferzone
En af de vigtigste ændringer i Israels Syrien-politik er beslutningen om at beskytte Druze-befolkningen i det sydlige Syrien. Druze-samfundet har længe været fanget mellem forskellige militante fraktioner og regimets styrker, men Israel har nu signaleret, at de vil forsvare Druze, hvis de bliver angrebet.

Som en del af denne politik forsøger Israel at skabe en bufferzone i det sydlige Syrien, hvor området skal være fri for militante grupper og beskyttet af allierede kræfter. Ifølge israelske kilder kan denne bufferzone blive et nyt autonomt område, der hovedsageligt befolkes af Druze- og kristne samfund.

Denne udvikling er historisk, da det vil gøre Suweida-guvernementet i Syrien til den eneste ikke-muslimske dominerede region i hele Mellemøsten – ud over Israel selv.

Erstatning af palæstinensiske arbejdere med druze-arbejdskraft
Som en del af denne strategiske ændring har Israel iværksat et pilotprogram for at give Druze-befolkningen arbejde, hvilket vil erstatte palæstinensiske arbejdere i israelske sektorer. Israel ønsker ikke længere at beskæftige palæstinensere, som de anser for at være en sikkerhedsrisiko efter angrebene den 7. oktober.

Dette initiativ markerer et skifte i Israels økonomiske politik, hvor landet søger at styrke relationerne med venligtsindede befolkningsgrupper i stedet for at være afhængig af palæstinensisk arbejdskraft.

Israels militære tilstedeværelse i Golanhøjderne
Israels styrkede position i Syrien afspejles også i, at landet nu har fuld kontrol over hele Hermon-bjerget, som tidligere var delt mellem Israel og Syrien. Dette betyder, at Israel nu har opnået fuld kontrol over hele det strategiske område i Golanhøjderne.

Tidligere har israelske turister besøgt Golanhøjderne og kun set en del af Hermon-bjerget, mens Syrien kontrollerede de højere bjergområder. Nu har Israel udvidet sin kontrol til at omfatte hele bjerget, hvilket styrker landets militære dominans i regionen.

Israel har også erklæret, at det meste af bufferzonen mellem Syrien og Israel nu er under israelsk kontrol, og at dette område skal forblive demilitariseret.

Da den syriske leder Abu Mohammed al-Jolani forsøgte at sende styrker til området, blev de ifølge israelske kilder angrebet og tvunget til at trække sig tilbage. Dette viser, at Israel nu aktivt sætter grænser og håndhæver dem militært, snarere end blot at reagere på angreb.

En ny magtbalance i Syrien
Israels seneste handlinger viser, at landet ikke længere accepterer en passiv rolle i konflikten i Syrien. Med oprettelsen af en bufferzone og en ny alliance med Druze-befolkningen, forsøger Israel at skabe en stabilitet i regionen, der gavner landets sikkerhed på lang sigt.

Den nye udvikling kan også have konsekvenser for Irans indflydelse i Syrien, da Iran traditionelt har støttet Assad-regimet og militante grupper i området. Hvis Israel fastholder sin nye aggressive strategi, kan det yderligere svække Irans greb om Syrien og skabe en mere forudsigelig situation for Israel.

Israel øger militær tilstedeværelse i Libanon og svækker Hizbollah

Israel har øget sin militære aktivitet langs grænsen til Libanon og har nu etableret flere militære positioner inden for libanesisk territorium. Samtidig har Israel indført en ny regel - enhver mistænkelig bevægelse fra Hizbollah bliver mødt med øjeblikkelig beskydning.

Denne strategi har allerede ført til daglige angreb mod Hizbollah-mål, men overraskende nok har gruppen ikke reageret aggressivt på de israelske angreb, hvilket ifølge israelske kilder tyder på, at Hizbollah er svækket og tilbageholdende med at eskalere konflikten.

Israels militære styrkelse i Libanon er en del af en bredere strategi for at ændre magtbalancen i regionen, svække Irans allierede og afskrække Hizbollah fra at angribe Israel.

Hizbollah under pres - ingen modreaktion på Israels angreb
Hizbollah, som længe har været en af Israels største fjender i regionen, har traditionelt reageret hurtigt og aggressivt på israelske angreb. Men den seneste tids udvikling viser en bemærkelsesværdig tilbageholdenhed fra gruppens side.

Ifølge israelske militæranalytikere kan denne passivitet skyldes flere faktorer:

- Hizbollahs ressourcer er begrænsede, og de ønsker at undgå en direkte konfrontation med Israel, som de ikke er sikre på at vinde.
- Iran, Hizbollahs vigtigste sponsor, har været presset militært og økonomisk og har ikke den samme kapacitet til at støtte gruppen som tidligere.
- Hizbollahs interne støtte i Libanon er faldende, hvilket gør det risikabelt for dem at trække landet ind i en ny stor konflikt.

Det israelske forsvar vurderer, at denne situation giver Israel en unik mulighed for at svække Hizbollah yderligere, uden at gruppen umiddelbart kan gengælde angrebene.

Libanon - en politisk skiftning mod fred med Israel?
En af de mest bemærkelsesværdige udviklinger i Libanon er, at flere politikere og mediepersonligheder nu åbent taler om muligheden for fred med Israel.

Dette er et historisk skifte, da det tidligere har været politisk utænkeligt for libanesiske ledere at nævne ordet "fred" i forbindelse med Israel. Nu omtaler flere fremtrædende libanesere den økonomiske og sikkerhedsmæssige fordel, det kunne have for Libanon at afslutte fjendtlighederne med Israel.

Denne ændring skyldes flere faktorer:

- Libanon har oplevet en alvorlig økonomisk krise, som mange mener kun kan løses ved at opnå større stabilitet og udenlandsk investering – noget en fredsaftale med Israel kunne muliggøre.
- Libanons befolkning er trætte af krig og ustabilitet, og mange ser Hizbollah som en hindring for landets udvikling.
- Israels militære styrke har vist sig overlegen, hvilket får flere libanesiske ledere til at overveje en ny tilgang til konflikten.

Israelske embedsmænd har bemærket denne politiske udvikling og vurderer, at muligheden for en langsigtet fred med Libanon aldrig har været større.

Syrien følger trop - Israel ikke længere omtalt som "fjenden"
Ud over udviklingen i Libanon har Israel også registreret en interessant ændring i den officielle syriske retorik.

Ifølge israelske kilder har den nye syriske regering givet ordre til, at de statskontrollerede medier ikke længere skal omtale Israel som "fjenden", men blot referere til landet som Israel.

Det signalerer et muligt skifte i Syriens officielle politik over for Israel og kan være et tegn på, at Bashar al-Assads regime søger en mere pragmatisk tilgang til forholdet mellem de to lande.

Bibelens profetier

Igen giver det mening at pointere Obadias kapitel 1:18-19, om Esaus Hus' undergang, samt hovedstaden i Syrien, der skal gå ud af byernes tal, "Se, Damaskus går ud af Byernes Tal og bliver til Sten og Grus” (Es. 17:1).

Det er interessant med Esajas 17, for efter undergangen af Damaskus, beskrives trængslen. Es. 17:12-14 beskriver trængslen. kronologien i Esajas 17 følger denne rækkefølge:

1) Damaskus ødelægges (vers 1-3).
2) Israel straffes og oplever stor ødelæggelse (vers 4-6).
3) Årsagen afsløres – Israel har vendt sig væk fra Gud, men en rest vil overleve (vers 7-13).
4) Gud vil dømme de nationer, der angriber Israel (vers 14)

Tiden mellem ødelæggelsen af Damaskus og ødelæggelsen af Israel, vil, da det er Israels umiddelbare fjender der udryddes først, højest sandsynligt være præget af en tid med fred - og det er hvad Paulus har sagt, "Når de siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe" (1. Tess. 5:3).

En kort tid med fred følger en pludselig ødelæggelse af Israel og af "mange Folkeslag". Og denne fredstid, som er en stakken stund, er med stor sandsynlighed det, vi ser lægges til rette i al Israels arbejde. Ligeledes Trump der arbejder på fred mellem Ukraine og Rusland, tillige med hans fortsatte arbejde med Abraham-aftalerne, hvor Kuwait, Saudi-Arabien, Syrien og Libanon måske føjes til også.

Det bliver ret hurtigt tydeligere og tydeligere at vi er ved at være i de sidste timer af denne tid. De sidste profetier er under opfyldelse, og Jesus kommer snart!



  • Verden vil befri Palæstina
  • Over alt bliver kravet stillet, "befri Palæstina"
  • Med vrede mod Israel kræves et frit Palæstina
  • Israel er i gang!
  • Som en rodbehandling hos tandlægen, er Israel ved at befri Palæstina
  • De skal bare helt i bund i kanalerne
  • Når Hamas er væk, er Palæstina fri
  • følg med på "Stand with Us" og "Krigen i Israel, 2023-25"
Nyhedsoversigt for krigen i Israel:



Debat: Israel, Mellemøsten og profetierne: krig, alliancer og geopolitik

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Israel i krig 2023-25 [81]; Libanon [20]; Palæstina [56]; Syrien [9];

Flere nyhedsblogs fra 2025

Du er altid velkommen til at skrive til os!
Ud over debat på alle artikler og nyheder, kan du sende e-mail på følgende adresse: