Det er derfor relevant, at taiwanske sikkerhedskilder i april 2026 oplyste til Reuters, at Kina i en bestemt uge havde næsten 100 flåde- og kystvagtsfartøjer udstationeret i og omkring Det Syd- og Østkinesiske Hav. Det normale niveau blev af én kilde angivet til omkring 50-60 fartøjer, og stigningen blev beskrevet som "meget sjælden". Reuters skrev samtidig, at separate efterretningsrapporter viste en stigning fra næsten 70 fartøjer i slutningen af marts til næsten 100 i den pågældende uge. Det er derfor rimeligt at tale om en næsten fordobling af Kinas regionale maritime tilstedeværelse2.
Det alvorlige er netop, at Kina ikke blot samler skibe til en enkelt dramatisk øvelse. Landet opbygger en bred regional kapacitet, hvor flåde, kystvagt, maritime militser, luftstyrker og missilstyrker gradvist væves sammen i et pres mod Taiwan og mod hele den såkaldte første økæde. Reuters beskrev i maj 2025, hvordan Kina allerede dengang havde øget sin flåde- og kystvagtsaktivitet i østasiatiske farvande, blandt andet nær Taiwan, det sydlige Japan og i Det Syd- og Østkinesiske Hav, med næsten 60 fartøjer på én dag og mere end 70 på en anden3.
Denne udvikling passer ind i et mønster, hvor Kina gradvist flytter grænsen for, hvad der opfattes som normalt. Taiwan rapporterer næsten dagligt kinesiske fly og skibe omkring øen, og Reuters skrev den 28. april 2026, at Taiwan havde sat egne flåde- og luftstyrker ind for at overvåge to kinesiske krigsskibe nær Penghu-øerne i Taiwanstrædet4.
Det er ikke kun tilstedeværelsen, der betyder noget, men gentagelsen. Når kinesiske fly og skibe bliver ved med at operere tæt på Taiwan, tvinges Taiwan til konstant beredskab. Samtidig vænner Kina omverdenen til, at kinesiske militære enheder befinder sig i områder, hvor deres tilstedeværelse tidligere ville have udløst større alarm. Det er gråzone-krig - et pres, der ikke er åben krig, men heller ikke fred.
Kinas øvelser viser også, at presset ikke kun handler om signalpolitik. Pentagon beskrev i sin rapport om Kinas militære udvikling, at Folkets Befrielseshær under Joint Sword-2024A og Joint Sword-2024B trænede fælles operationer omkring Taiwan, og at Joint Sword-2024B blandt andet omfattede 14 kinesiske flådefartøjer og 12 kystvagtsfartøjer omkring Taiwan. Rapporten vurderer, at øvelserne viser en forbedret kinesisk evne til fælles kommando, kontrol og operationer mod Taiwan5.
Flere nyheder om 10 kongeriger og Krig / Verdenskrig
"Den gamle verdensorden er væk" - og det nye system tager form foran vore øjneDet er her, de næsten 100 fartøjer i regionen bliver særligt betydningsfulde. De viser ikke nødvendigvis, at Kina er ved at invadere Taiwan i morgen. Men de viser, at Kina øver sig i at have stor, spredt og vedvarende maritim tilstedeværelse på tværs af de farvande, der ville være afgørende i enhver Taiwan-krise. Det handler om evnen til at kontrollere havrum, overvåge bevægelser, presse Taiwan og samtidig udfordre USA's og allieredes handlefrihed.
En invasion af Taiwan ville være ekstremt risikabel. Kina skulle opnå kontrol over havet, luften, landgangszonerne og forsyningslinjerne, mens Taiwan, USA og regionale allierede kunne forsøge at forstyrre operationen. En blokade er anderledes. Den kan begynde gradvist, udlægges som lovhåndhævelse eller militærøvelse og derefter strammes. CSIS' analyser af en mulig kinesisk karantæne eller blokade viser netop, hvordan Kina kan forsøge at isolere Taiwan uden straks at udløse en fuld krig7.
Kinas maritime opbygning skal derfor forstås som en del af en større strategi - at gøre det muligt at kvæle Taiwan politisk, økonomisk og militært uden nødvendigvis at affyre det første skud. Beijing behøver ikke nødvendigvis begynde med en landgang på Taiwans kyster. Det kan begynde med kontrol over skibstrafik, inspektioner, afskrækkelse, luft- og søzoner, cyberpres og en stadig tættere militær omringning.
Kina er ved at gøre en stor regional maritim tilstedeværelse til en ny normal. Og når det normale niveau ifølge taiwanske sikkerhedskilder ligger omkring 50-60 fartøjer, mens Kina i april 2026 nåede næsten 100, er der tale om en udvikling, der fortjener alvorlig opmærksomhed2.