Ifølge Reuters mødtes Putin og Araghchi i Sankt Petersborg den 27. april 20261, hvor Putin udtrykte støtte til Iran, sagde at Rusland ville gøre, hvad der tjener Irans og regionens interesser, og bekræftede, at Rusland og Iran agter at fortsætte deres strategiske relation. Reuters nævner samtidig, at Rusland har tilbudt sig som mægler efter amerikanske og israelske angreb mod Iran, som Moskva har fordømt.
Det er præcis denne sammenkobling, der gør begivenheden profetisk interessant. Ikke fordi dette ene møde i sig selv er Ezekiel 38-39. Men fordi mødet lægger sig oven på en voksende række af begivenheder, hvor de magter, Ezekiel beskriver, ikke bevæger sig væk fra hinanden, men ind mod hinanden. Til Ezekiel viser Gud ikke blot en krig, men beskriver en samling. Gog står ikke alene. Han har "alle dine Hobe og de mange Folkeslag, som følger dig". Persien / Iran er med. De øvrige folk er med. Hele billedet er en koalition, en sammentrækning af magter, som til sidst føres mod Israel2.
Det afgørende er derfor ikke kun at se efter det endelige angreb. Det afgørende er at se efter processen før angrebet. Hvordan relationer formes, hvordan fronter opstår, hvordan fælles fjender defineres, hvordan militært samarbejde udbygges, hvordan diplomatiske kanaler åbnes, og hvordan nationerne gradvist føres ind i samme akse. Det er netop det, der nu sker.
Araghchis rejse til Rusland kom ikke isoleret. Den iranske udenrigsminister gjorde stop i Pakistan på vejen, og han havde også været i Oman, mens mæglere forsøgte at holde forhandlinger med USA i live efter krigen mod Iran. Kyiv Independent gengav Irans ambassadør i Rusland, Kazem Jalali, for at sige, at Araghchi skulle rådføre sig med russiske embedsmænd om "den seneste status på forhandlingerne, våbenhvilen og de omkringliggende udviklinger" og orientere Moskva om disse drøftelser3.
Det er vigtigt. For her ser vi ikke blot Iran besøge Rusland som en høflighedsvisit. Vi ser Iran bringe den diplomatiske status for krig, våbenhvile, forhandlinger og regionale udviklinger til Moskva. Rusland bliver ikke behandlet som en fjern observatør, men som en magt, der skal konsulteres, informeres og inddrages i den videre kurs. TASS gengav Araghchi for at sige, at Teheran og Moskva altid har haft tætte konsultationer om en bred vifte af spørgsmål, især regionale spørgsmål, og at de også har haft konstante bilaterale samtaler. Han beskrev også sine samtaler i Pakistan som vellykkede og sagde, at de havde drøftet, i hvilken retning og under hvilke betingelser forhandlingerne kan bevæge sig videre4.
Det viser netop den bevægelse, der er central. Iran pendler mellem regionale mæglere og Rusland. Pakistan, Oman og Rusland bliver led i samme diplomatiske kredsløb. Den iranske krigssituation behandles ikke længere kun som et spørgsmål mellem Iran, USA og Israel, men som en bredere regional og stormagtspolitisk konfrontation, hvor Moskva træder ind som Irans strategiske rygdækning. Kreml forstod også betydningen af mødet. Ifølge RIA Novosti sagde Putins talsmand Dmitrij Peskov, at betydningen af samtalen mellem Putin og Araghchi "ikke kan overvurderes" i lyset af situationen i Mellemøsten5.
Det er stærke ord. Ikke fra en profetisk kommentator, men fra Kreml selv. Rusland ser ikke mødet som rutine. Rusland ser det som et centralt led i en alvorlig regional situation. Det passer med det større billede, at Rusland og Iran allerede har formaliseret deres samling gennem en omfattende strategisk partnerskabstraktat. Irans udenrigsministerium oplyste, at traktaten blev underskrevet i Moskva i januar 2025 og trådte i kraft den 2. oktober 2025. Ministeriet beskrev traktaten som et vendepunkt i forholdet mellem de to lande og som en ramme for styrket samarbejde inden for diplomati, økonomi, handel, teknologi, energi, investering, forsvar og kultur6.
Flere nyheder om Gog & Magog, Iran, Mellemøsten og Rusland
Evakueringer, hangarskib og atom-tovtrækkeri - Mellemøsten nærmer sig et bristepunktDet er sådan en koalition formes. Først gennem fælles fjender. Dernæst gennem fælles kriser. Så gennem fælles sanktioner. Så gennem våben, energi, handel, efterretning, diplomati og regionale platforme. Til sidst gennem fælles handling.
Ezekiel viser slutbilledet. Vores tid viser bevægelsen hen imod det. Denne bevægelse ses også i våbensamarbejdet. EU har direkte begrundet sanktioner mod Iran med Irans militære støtte til Ruslands angrebskrig mod Ukraine, herunder udvidelse af sanktionsrammen til både droner, missiler og Irans drone- og missilprogrammers støtte til væbnede grupper i Mellemøsten og Rødehavsområdet8. Det er en nøgleudvikling. Iran har hjulpet Rusland i Ukraine. Rusland hjælper Iran diplomatisk, teknologisk og strategisk i Mellemøsten. Konflikterne smelter sammen. Ukraine, Iran, Israel, Rødehavet, Syrien og energipolitikken er ikke længere adskilte kriser. De bliver dele af samme større front.
Når Putin under mødet siger, at Rusland vil gøre alt, hvad der tjener Irans interesser og regionens interesser, og når Araghchi ifølge Reuters takker for Moskvas støtte og siger, at relationerne vil fortsætte med at styrkes, er det ikke bare diplomatisk høflighed. Det er offentlig bekræftelse af den akse, som allerede er blevet bygget gennem traktater, våben, sanktioner og fælles modstand mod USA og Israel1. Det er her, den profetiske tyngde ligger. Ikke i én overskrift. Ikke i én rejse. Ikke i én udtalelse. Men i summen af udviklingen.
Og det stopper ikke ved Rusland og Iran.
Den bredere kreds omkring denne akse bliver også mere synlig. Rusland, Iran og Tyrkiet har i årevis koordineret gennem Astana-formatet om Syrien. Tyrkiets udenrigsministerium offentliggjorde i november 2024 en fælles erklæring fra Iran, Rusland og Tyrkiet, hvor de tre optrådte som garantlande i Astana-processen og behandlede de seneste internationale og regionale udviklinger omkring Syrien9. Pointen er enkel: de centrale aktører i regionen øver sig allerede i fælles koordinering, fælles erklæringer og fælles håndtering af Mellemøstens brændpunkter.
BRICS viser samme tendens på et andet niveau. Den officielle BRICS-side beskriver gruppen som et politisk og diplomatisk koordinationsforum for det globale syd, og medlemskredsen omfatter blandt andet Rusland, Iran, Egypten, Etiopien, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater10. BRICS er ikke Ezekiel 38. Men BRICS viser, hvordan en ny politisk verdensorden formes uden om Vesten. Det er en platform, hvor Rusland og Iran ikke står alene, men indgår i et større forum, der åbent taler om reform af globale institutioner, styrket syd-syd-samarbejde og en mere multipolær verdensorden10. Det er igen bevægelsen, der er vigtig - væk fra vestlig dominans, ind i nye blokke, tættere på østlige og regionale magtstrukturer, og med Israel placeret midt i det strategiske spændingsfelt.
Også syd for Israel og omkring Rødehavet ses de samme forskydninger. Iran og Sudan genoptog diplomatiske relationer i oktober 2023 efter syv års brud11. Rusland har samtidig arbejdet videre med planerne om en flådebase ved Sudans Rødehavskyst; Reuters skrev i februar 2025, at aftalen om en russisk flådebase stadig var på bordet efter samtaler i Moskva12.
I Etiopien underskrev Rusland og Etiopien i september 2025 et dokument om planlægning og opførelse af et atomkraftværk, inklusive køreplan, teknisk-økonomisk grundlag og træning af personale13. I Libyen har russisk militær tilstedeværelse og indflydelse ligeledes været en del af den bredere magtkamp; SWP beskrev i 2024 Rusland og Tyrkiets militære tilstedeværelse i Libyen som en form for "usynlig besættelse"14.
Flere nyheder om Gog & Magog, Iran, Krig / Verdenskrig og Rusland
Israel i klemme: USA og Iran forhandler i Genève, mens Hormuz presses og Rusland øver med IranDet er altså ikke én nyhed, men en kæde. Og kæden peger i samme retning. Persien søger Magog. Magog modtager Persien. De omkringliggende magter koordinerer i samme strategiske rum. Vestlige sanktioner presser dem tættere sammen. Krigen mod Iran trækker Rusland dybere ind i Mellemøsten. Og Israel står igen som centrum for de store magters beregninger.
Vi skal ikke sætte datoer. Vi skal ikke kalde hvert møde for den endelige opfyldelse. Men vi skal heller ikke være blinde for, at Ezekiels koalition ikke først opstår den dag hærene står ved Israels bjerge. Den formes før det. Den formes gennem traktater, konsultationer, våben, sanktioner, mægling, regionale kriser og fælles fjendebilleder. Det er det, vi ser nu. Verden kalder det diplomati. Verden kalder det strategisk partnerskab. Verden kalder det multipolær verdensorden. Verden kalder det regional stabilitet. Men den profetiske læser ser mere end ordene. Han ser bevægelsen. Han ser, at de samme magter, Ezekiel beskriver i slutbilledet, i vores tid, finder hinanden, taler sammen, binder sig til hinanden og koordinerer deres næste skridt.
Derfor er mødet mellem Putin og Irans udenrigsminister ikke en perifer nyhed. Det er endnu et tegn på, at den profetiske samling er i gang. Ikke fuldendt. Men tydeligere. Ikke afsluttet. Men voksende. Ikke skjult. Men synlig for enhver, der våger