Når verdens visdom dominerer et menneskes forståelse, og ikke mindst mod, så må det gå så galt, at dette menneske hæver sig over Guds Ord og roser sig. Det er i hvert fald tilfældet for Lektor Anders Klostergaard Petersen, der som kandidat i teologi, og med forskningsområde i historie og arkæologi, mener at kunne afvise Guds tale imod homoseksualitet. Argumenterne?
“ | Det moderne parforhold, som ideelt udspringer af gensidig kærlighed mellem to ligeværdige parter, er fremmed for og fjernt fra Bibelen...I den verden, de bibelske skrifter blev til i, var ethvert forhold organiseret ud fra magt. Manden var kvinden overlegen, ligesom slaven var herren underdanig. Kun blandt venner, det vil sige jævnbyrdige mænd, herskede en form for ligeværdighed. Kønslig omgang var i antikken også organiseret ud fra et magtprincip. Hvem havde i bogstaveligste forstand ret til at penetrere (altså gennembore) hvem? I den sammenhæng betød køn ikke meget. Det afgørende var magtforholdet...I den græsk- romerske verden havde frie mænd ret til at penetrere undersåtter, hvad enten det var kvinder, slaver eller drenge forstået som umodne mænd. Selv måtte de ikke penetreres, for det var udtryk for manglende selvkontrol, blødsødenhed og kvindagtighed. | ” |
I sin forviklede filosofiske udlægning, spænder Klostergaard ben for sig selv. Det moderne parforhold, siger han, udspringer af gensidig kærlighed mellem to ligeværdige parter. Lad da to ligeværdige partere, mænd eller kvinder spejle sig i Klostergaards filosofi: "Kønslig omgang var i antikken også organiseret ud fra et magtprincip...I den sammenhæng betød køn ikke meget. Det afgørende var magtforholdet".
To ligeværdige parter, som det moderne forhold præsenterer, kan altså ikke, efter Klostergaards filosofi indgå et homoseksuelt parfolhold, for de er ligeværdige.
Klostergaard udlægger så det Nye Testamente og siger:
“ | For Paulus for eksempel er ægteskab en nødløsning for dem, som ikke formår at udøve selvkontrol i form af afholdenhed (1. Kor. 7). Han fordømmer rigtignok sodomi, men det skyldes forståelsen af handlingen som en illegitim penetration mellem ligesindede og derved en manglende evne til at øve seksuel og social selvkontrol. | ” |
Altså fordømmer Paulus et moderne forhold mellem ligesindede. Men står denne filosofi mål med det, Paulus ellers siger? Hvorfor siger Paulus om en tilsynsmand og en menighedstjener, i en passage hvor han påkalder renhed, at han skal være "én kvindes mand" (1. Tim. 3:2, Tit. 1:6). Han siger: "Hold ægteskabet i ære i ét og alt. Besmit ikke ægtesengen; thi utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme." (Hebr. 13:4) - og hvad er ægteskab? Se "Flere præster støtter homoægteskaber". Hvad mener Paulus med utugt?
Klostergaard siger at Paulus' tale i Kor. 7 er en nødløsning for dem, der ikke har selvkontrol. Men lyt til Paulus' tale om utugt, og sagt i den passage Klostergaard forvikler:
"men for at undgå utugtssynder skal hver mand have sin egen hustru, og hver kvinde have sin egen mand. Manden skal yde sin hustru, hvad han er hende skyldig; ligeledes også hustruen sin mand. Hustruen råder ikke over sit eget legeme, det gør hendes mand. Ligeså råder heller ikke manden over sit eget legeme, det gør hans hustru. Unddrag jer ikke hinanden uden måske med gensidigt samtykke for en tid, for at I kan have ro til jeres bøn. Derefter skal I atter være sammen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende." (1. Kor. 7:2-5).
Mand - kvinde, kvinde - mand. Der er ingen tale om mand - mand og kvinde - kvinde. Den hedenske forståelse som Klostergaard trækker ned over Bibelen, er netop det, Gud rydder bod på med Sit Ord, så vi kan lære hvad godt er. Paulus advarer: "ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den" (1. Kor. 6:9).
Der er utugt, og unaturlig utugt. Hvad er forskellen? Paulus forklarer om unaturlig utugt at: "deres kvinder ombyttede den naturlige omgang med den unaturlige, ligeledes vendte også mændene sig fra den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hverandre, så at mænd øvede skamløshed med mænd". Det unaturlige består ikke i seksuel omgang mellem jævnbyrdigt socialt ligestillede derunder mand-kvinde, men utugt mellem mænd, og mellem kvinder - altså homoseksualitet. Almindelig utugt sker hvor en mand har flere kvinder, eller en kvinde der har flere mænd.
Klostergaard er fanget af menneskelig filosofi og hjernespind, og som Paulus advarer imod homoseksualitet, advarer han også imod mennesker som Klostergaard: "Tag jer i agt, at ikke nogen skal fange jer ved verdslig visdom (KJV: "filosofi") og tomt bedrag, som støtter sig på menneskers overlevering og verdens »magter«, ikke på Kristus".
Kilde: www.kristeligt-dagblad.dk