OversigtNår jeg har valgt en overskrift om ydmyghed og tro, er det fordi den stolte ikke kan eller vil indse, han er en synder og har behov for Guds nåde. Sådanne står i vejen for sig selv ved at ligne ”farisæeren (der) stod for sig selv og bad: ”Gud! jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, tyve, uretfærdige, ægteskabsbrydere eller som denne tolder.” Luk. 18:11.
Paulus erkendte sandheden om sig selv og sagde: ”Jeg ved, at i mig, det vil sige i mit kød, bor det ikke noget godt. Viljen har jeg, men at gennemføre det gode har jeg ikke kraft til i mig selv.” Rom. 7:18.
Jo mere Guds Ånd får lov at bearbejde os, desmere følsom bliver vi overfor den mindste synd. Har vi i troen set Guds hellighed, får vi et stærkt ønske om at vende os fra al synd i ord, gerning og tanke og følge i Jesu spor. Det er det, som kaldes helliggørelse. Men vort gamle menneske arbejder imod, at vi bøjer os for Guds krav, og det står Helligånden imod, når han vil overbevise os om synd. Og mener vi, at ubevidst synd ikke er synd, har vi et alvorligt problem og står virkelig i vejen for os selv. Farisæeren, der bad i templet, forstod ikke, at han var en synder, der havde behov for Guds nåde, fordi han kun så på det ydre og ikke på det indre.
David skrev: ”Hvem mærker selv hvor ofte han fejler?” Og bad: ”Tilgiv mig al ubevidst synd!” Salme 19:13. Vi ser ikke, hvor ofte vi fejler, og slet ikke vore ubevidste fejl. Men det er nødvendig at erkende, at vi har ubevidste synder og bede om tilgivelse for dem.
Paulus havde om nogen grund til at kunne bede en bøn lignende farisæerens, men oplyst af Guds Ånd så han sig selv som han var og hans afmagt over for synden. Derfor talte han så meget om nåden. Paulus var nøje med ikke at overtræde Guds lov, som han kendte så godt som nogen, han var jo lært op som farisæer. Men han så, at han havde behov for Guds nåde på grund af hans afmagt overfor synden.
Han gør opmærksom på, at alt hvad vi kan udrette for Herren, er af nåde og ikke noget, vi kan af os selv. Han skriver: ”Ved ham har vi fået nåde og aposteltjeneste, for at troens lydighed skal blive skabt blandt alle folkeslag, til hans navns ære.” Rom. 1:5.
Vi lærer lidt om troen i 2.Sam. 22:31: ”Guds vej er fuldkommen. Gud er et skjold for alle, der tager sin tilflugt til ham.” Har vi denne tro, udvirker den lydighed mod Ordet. Og da kan Guds nåde lede os ad rette veje for hans navns skyld og til hans ære. Paulus skriver: ”Vi har ikke fået verdens ånd, men den Ånd, der er fra Gud, for at vi skal lære at kende det, som af nåde er blevet givet os af Gud.” 1.Kor. 2:12.
Der ligger uden al tvivl mange gaver til os fra Gud, som endnu ikke er ”pakket” ud. Men vi har fået nåde til at kende det, som af nåde er blevet givet os af Gud. Men for at kunne det, må vi være ydmyge overfor hans ord og tro dem indtil mindste punkt.
Det at forstå det, Gud har åbenbaret i sit ord, må aldrig blive en bibeskæftelse i vort liv. Derfor er der sagt: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed! Så skal alt det andet blive givet jer i tillæg.” Matt. 6:33.
Kun i ydmyghed formår vi først af alt at søge Guds rige og hans retfærdighed. Og kun i tro kan vi tage imod alt det, Gud i nåde vil give os. Hver dag er en nåde, enten vi kalder den en god eller en dårlig dag. For der står: ”Vi ved, at alle ting virker sammen til det gode for dem, som elsker Gud…” Rom. 8:28.
Vi er tilbøjelige til at måle alt med materielle mål, men Gud giver os efter, hvad der åndeligt er bedst for os. Hvad der kan bryde os løs fra synden og bringe os nærmere til ham. Rive os løs fra verden og åbne op for hans riges herlighed.
Vi valgtes af nåde, før vi fødtes, til at være hellige og retfærdige ved tro på Guds Lam, der blev ofret for verdens synd. Han valgte at vise os nåde over nåde. En nåde, der er ny hver dag – også de dage, hvor vi efter Djævelens tilskyndelse fordømmer os selv. Da kommer Gud os igen til hjælp ved disse ord:
”Hvem vil komme med anklage mod Guds udvalgte? Det er Gud, som retfærdiggør. Hvem er den som fordømmer? Det er Kristus som døde, ja, mer end det, som også er opstået, som sidder ved Guds højre hånd, og som også går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel, angst, forfølgelse, sult, nøgenhed, fare eller sværd? Som der står skrevet: ”For din skyld bliver vi dræbt hele dagen lang. Vi bliver regnet som slagtefår.” Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os. Thi jeg er overbevist om, at hverken død eller liv, hverken engle eller myndigheder eller magter, hverken det, som er nu, eller det, som skal komme, hverken det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil være i stand til at skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.” Rom. 8:33-39.
Guds nåde får os til at gå hellighedens vej og at elske Guds ord, selv om de tugter os, thi vi ved, at når vi tugtes, ”så er det Gud, som behandler jer som sønner. For hvilken søn er det, som en fader ikke tugter? Men hvis I er uden tugt,… da er I uægte børn og ikke sønner.” Hebr. 12:7
Vi forstår måske ikke, hvor rige vi er, og hvilken adgang vi ved troen på Jesus har fået til Guds nåde. Men lad os se på, hvad det er, Jesus siger: ”JEG ER vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Joh. 14:6 Ved at bruge ordene JEG ER om sig selv (græsk EGO EIMI) siger han, at han er den sande Gud. I Joh. 8:24 står: ”Dersom I ikke tror, at det er mig, der er JEG ER, skal I dø i jeres synder. Og ”Gud sagde til Moses: Jeg er den JEG ER. 2.Moseb. 3:14. Og han sagde: Dette skal du sige til Israels børn: ”JEG ER har sendt mig til jer.
JEG ER er selv kommet til os og sagt, at han er vejen, sandheden og livet. Vi tror det, men forstår vi den rigdom, deri er givet os. At Gud selv har givet os adgang til nåden.
”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, den herlighed, som den enbårne Søn har fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.” Joh. 1:14.
Jesus åbnede den eneste sande vej for os. Alle andre frelsesveje er ekskluderet. Det er det samme, som Paulus stærkt understreger med andre ord i Gal. 1:6-9, hvor han kraftig betoner, at der ikke findes noget andet evangelium! Alt er af nåde, som vi må tage imod i ydmyghed og tro.
Det var Jesu blod, der åbnede vejen til den nåde, vi nu står i. (Hebr. 10:20.) I Kristus ”har vi begge (jøder og hedninger) adgang til Faderen i én Ånd.” Ef. 2:18. Og i Ef. 3:12 står: ”I ham har vi frimodighed og adgang i tillid ved troen på ham.”
Mange af os tænker meget lidt på Lammets dyrebare blod, men ofte på forgængelige menneskeord, som intet hjælper. Vi kan opbygge en stolthed over, hvor langt vi er nået. Men det er en forkert vej, hvorfra vi må omvende os, thi intet mindre end blodet kan skaffe os soning for vore synder.
Vi læser i 2. Moseb. 30:10: ”Aron skal skaffe soning på alterets horn en gang om året med blodet fra syndofferet, som bliver givet til soning…. Det er højhellig for Herren.”
Jesu blod er vort syndoffer, som skaffer os forsoning. At sone en synd vil sige at dække over synden, skjule den og udslette den. (Rom. 4:7-8.) Derved bliver vi forsonet med Gud. (3.Moseb. 9:7, 2.Kor. 5:19-21 og 1.Joh. 2:2 samt 4:10.) Jesu blod er det Gud-givne soningsmiddel og gør soningen fuldstændig og fuldkommen for altid. (Hebr. 9:11-14.)
Derved møder Gud Fader os med nåde, hvor vi har fortjent straf, med frifindelse, hvor vi var skyldige ind for hans dom. Han gav os en stor gave, thi ”syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.” Rom. 6:23.
Men vi må tage imod denne store gave i ydmyghed og tro. Uden ydmyghed vender Gud sig bort fra os og står os imod, men har vi tro på Guds Lam, ser han på syndofferet, der er ofret for at sone vor synd. (Syndofferet i GT var et forbillede på Jesus, der som Guds Lam gav sit liv, hvorved hans blod kunne stænkes på det himmelske alter og for altid hellige os.)
Paulus skriver således: ”I evangeliet bliver Guds retfærdighed åbenbaret af tro til tro, som der står skrevet: ”Den, som er retfærdig af tro, skal leve.” Rom. 1:17. Altså, retfærdig ved tro på syndofferets kraft til at forsone os med Gud.
Vi skal daglig ”vokse i nåde og kendskab til vor Herre og frelser Jesus Kristus! Ham tilhører æren både nu og i al evighed! Amen.” 2.Peter 3:18.
I ydmyghed rækker vi vore tomme hænder frem og tager i tro imod Guds nåde ved tro på Jesu blods rensende kraft. Da får vi magt til at blive Guds børn og skal ikke mere lede oppe eller nede, langt borte eller nær ved. Thi der står: ”Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte, – det troens ord, som vi forkynder: Thi dersom du bekender Herren Jesus med din mund og tror i dit hjerte, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du blive frelst. For med hjertet tror vi til retfærdighed, og med munden bekender vi til frelse. Skriften siger jo: ”Hver den som tror på ham, skal ikke blive gjort til skamme.” Rom. 10:8-10.
Dette budskab er nåde over nåde. Har vi valgt at leve i tro på Guds nåde, da ” lad os .. komme frem til nådens trone med frimodighed, for at vi kan få miskundhed og finde nåde til hjælp i den tid, vi trænger til det.” Hebr. 4:16.
Han søgte mig i nåde,
som gik på syndens vej,
han fandt mig træt og såret
og bar mig hjem til sig,
mens engle for Guds trone sang,
og Himlens harper lifligt klang.
Nåde, at han fandt mig,
nåde, at han vandt mig,
nåde, at han bar mig hjem til sig.
nåde, at han vandt mig,
nåde, at han bar mig hjem til sig.
Februar 2002
Holger Skov Særkjær