Latinsk messe i alle sogne?

17/06-08


Udskriv


Jeg har længe anset moderkirken for at være den store skøge, som Bibelen taler om vil være det religiøse system i endetiden. Moderkirkens gudindedyrkelse af den hedenske "moder til Gud", som mange har fundet tro på er Maria, Jesu moder1, breder sig i hast, tillige med tanken om at Bibelen ikke er fundament nok for de troende. Dertil kommer troen på at messen er et delelement af frelsen, og for et år siden bestemte paven sig for at genoplive den latinske messe2.

Nu fortæller Catholic World News at den latinske messe burde indstiftes i alle sogne i hele den katolske verden, dvs. i alle katolske kirker:

Pave Benedict XVI håber at se den ekstraordinære form af den latinske gudstjeneste anvendt i alle sogne, fortalte en seniorembedsmand fra Vatikanet til et publikum i England.

Kardinal Dario Castrillon Hoyos, lederen af Ecclesia Dei kommissionen, fortalte under en pressekonference d. 14. juni i London, at den traditionelle latinske messe burde reintroduceres i hele den katolske verden. Da den colombianske prælat blev spurgt om den gamle gudstjeneste til sidst ville blive brugt i mange sogne, svarede han "ikke mange sogne; alle sogne."

Kardinal Castrillon sagde at engelske seminarier skulle uddanne præster til at holde den før-koncilium gudstjeneste. I mange sogne, påpegede han, vil der være få katolikker som husker den gamle liturgi. Præster burde reintroducere dem for den ekstraordinære form, sagde han.


Én af de ting der ligger begravet I ordet "før-koncilium", er at en kætter ikke længere kaldes en adskilt broder. Accepten af den katolske kirke som oldtidens vogter for den sande opfattelse af hvad kristendom er, er eksploderet de sidste årtier. Katolsk lære og praksis har vundet indpas i mange menigheder, og tendensen fortsætter i hast3. Moderkirken kan snart tillade sig at indlede den inkvisition, som Bibelen har advaret om vil komme.

Det, jeg ellers vil sige om den okkulte messe, vil jeg anbefale dig at læse i artiklen: "Den inkvisitoriske profet: Jødiske grupper protesterede over pavens bestemmelse, at genoplive den gamle latinske messe". Læs gerne hele artiklen.

Endetiden ulmer!

1 se Gud Moder Maria tilbedelsen, FAQ spørgsmål 1
2 " Jewish groups protest Pope's decision to revive old Latin mass", ynetnews, d. 8. juli, 2007
3 Læs eks. Det katolske indtog blandt Guds folk, Sakristiet, Pinsekirken København, Gud Moder Maria tilbedelsen og hele serien Sandheden om den katolske kirke – et omfangsrigt historisk bedrag! (scroll ned i bunden for en oversigt over tilhørende artikler)

Kilde: www.cwnews.com


Debat: Latinsk messe i alle sogne?

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Den katolske kirke [67]; Falsk religion [82];

Flere nyhedsblogs fra 2008