ACTA - anti-forfalsknings handelsaftale

Lagt på d. 27/01-12



Mens medierne den sidste tid har fortalt om hvordan EU kæmper for vores privatliv på nettet1, så har de ladet et fatalt overgreb på samfundene slippe under radaren, som er en omfattende kontroltraktat, der i går, i al hemmelighed, blev undeskrevet - også af Danmrk. Mens der med én tunge gentagende er blevet os fortalt: "at man kan henvende sig til en webtjeneste, et socialt netværk eller en butik og bede om at få slettet alle de data de har liggende om én"2, så har den tvetungede slange samtidig underlagt os streng kontrol, der tilsnører grebet om vores frihed på Internettet. Torsdag d. 26-01-2012, tilsluttede EU-landene sig officielt ACTA-traktaten, som blev underskrevet i Japan. Denne kontrol befordrer flere risici:

Hvis du f.eks. får en tatovering af et copyrightet logo, tager et billede og smider på Facebook, ja så kan du risikere at blive smidt af nettet, få en bøde eller sågar komme i fængsel! Og gør du noget tilsvarende med f.eks. musik eller film er fængsel helt sikkert indenfor rækkevidde. Hører du til den den af befolkningen, der foretrækker totalt anonym kommunikaton via f.eks et TOR-netværk, får ACTA også indlflydelse: Stærke kræfter bag ACTA ønsker nemlig helt at kriminalisere brugen af den slags tjenester.3


Så mens vi påståeligt ønskes beskyttet, holdes der øje med hver eneste handling vi gør på nettet, og overser vi et reglement eller en paragraf, drages vi til kontant ansvar for vores færden. Henter dine børn eller du selv ulovligt musik, film, billeder eller andet ophavsretbeskyttet materiale, så kommer slangen efter dig! Køber du ulovlige kopivarer, tøj, tasker, sko, medicin m.m., så bliver du også slugt levende.

Der er uanede kontrol muligheder i denne underskrevne traktat, og den er guld værd i hænderne på eliten, for gives der med denne traktat adgang til al vores digitale færden, har eliten under falsk dække af kopivarebeskyttelse fuld adgang tilvores gøren og laden. Kontrolsamfundet lever i aller bedste velgåene.

1 "EU: Du har ret til at blive glemt online", Comon, d. 08-11-2010, "EU vil give dig ret til at blive glemt på nettet", Politiken.dk, d. 25-01-2012

2 "EU vil beskytte dine data", DR.dk, Harddisken, d. 25-01-2012

3 "Farvel privatliv: EU vil styre dit internet", Ekstrabkadet, d. 26-01-2012


Debat: ACTA - anti-forfalsknings handelsaftale

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Internet [12]; Kontrol [92]; Overvågning [28];

Flere nyhedsblogs fra 2012