Gud var nådig, og lod mig se hvor ubeskrivelig dum og lille jeg var. Jeg var, som den klassiske illustration siger, en stor oppustet ballon, der blev prikket hul på - ligesom at læse Paulus' beskrivelse af Korinterne (se 1. Kor. 5:2). Luften sivede ud, og jeg lærte noget af det vigtigste i livet, ydmyghed. Jeg er ikke færdig, men har set og lært nok til at kunne genkende det, som undersøgelsen i denne artikel fortæller. Det er klart at følelserne er forskellige fra person til person. Det er ikke alle der er opblæste på den måde, men det er indiskutabelt at mega-kirkernes sammenkomster er skadelige, som Korinternes sammenkomster var det (1. Kor. 11:17).
| “ | Ifølge afhandlingen får gudstjenester i megakirker niveauet af hormonet oxytocin til at vokse i tilhørernes hjerner. Oxytocin er kendt som "kærlighedshormonet" og forbindes med kram, kys, fødsler, sex og socialt samvær i det hele taget. | ” |
Kram, kys, fødsler, sex... Lad os høre Paulus' bedrøvende ord til korinterne: "Man hører virkelig om utugt iblandt jer". Denne mega-kirke påvirkning er usund, og det er fatalt at den skal have arnested i en bekendende kirke. Hengivenheden til kærlighed i disse kirker, er ikke indgydt af Helligånden, men af kødet - det er følelsesmanipulation fra verdslige efterligninger af løsslupne rockkoncerter. Lyt til en kirkegængers beskrivelse af denne kærlighed:
| “ | Guds kærlighed bliver ... sådan et stof, at man ikke kan vente med at komme for at få sit næste skud ... man kan ikke vente med at blive en del af det hele og blive høj på Gud | ” |
Jeg troede engang at denne følelse var Helligåndens virke, men lærte da jeg blev fri, at Helligånden har et helt, helt andet virke. Da jeg første gang trådte frem for Gud i bøn uden høj musik og tungetale - alene for mig selv - talte til Ham som et menneske taler til et andet menneske, stille og roligt om det, jeg havde på hjerte at dele, da mærkede jeg Helligånden, Guds Hellige Ånd - og det var kæmpe forskel fra den kødelige kærlighed jeg havde belastet mit forhold til Ham med.
Katie Corcoran, der er medforfatter til afhandlingen om mega-kirkernes følelses-henrykkelse, fortæller at:
| “ | store fællesoplevelser som koncerter eller sportsbegivenheder også kan udløse en fælles eufori og fornemmelse af at være "høj", men at megakirkernes gudstjenester i denne sammenhæng er helt unikke, fordi den form for eufori, de skaber, er en stærk følelse af noget transcendent eller guddommeligt. Dette skyldes deres helt særlige kombination af musik, lys og lyd – og en ekstremt karismatisk præst, der evner at tale, så tilhørerne føler, at han rammer netop dem... Præsten fungerer som et kraftcenter, som involverer menigheden gennem en tilgængelig, uformel og følelsesladet prædiken. Budskabet er ikke specielt analytisk eller teologisk, men 'føles rigtigt' eller 'giver simpelthen mening' for tilhørerne. | ” |
Paulus sagde til korinterne: "Mælk gav jeg jer at drikke, ikke fast føde, thi I kunne endnu ikke tåle den; ja, I kan det ikke engang nu, fordi I endnu er kødelige." (1. Kor. 3:2-3). "Der må jo være partier (vranglære KJV) blandt jer, for at det kan blive åbenbart, hvem blandt jer der er ægte" (1. Kor. 11:19). Lyt til følgende beskrivelse:
| “ | Der er altså skabt god grobund for, at den enkelte kan få en religiøs oplevelse i megakirkerne. Og da de samtidig er præget af en stor grad af aktivitetstilbud, optimisme, åbenhed og tolerance – og stort set ikke beskæftiger sig med tunge teologiske emner som fortabelse og fordømmelse, er kimen ifølge de amerikanske forskere lagt til succes. | ” |
Disse kirkertyper, som ikke nødvendigvis behøves at være mega-kirker, men som findes mange steder i landende rundt omkring i form af mindre fællesskaber (f.eks. KBC som jeg fik følelserne forstærket med), de holder folket fangne i et psykisk bedrag, hvor falsk kærlighed, falsk åndelighed, et falsk evangelium og en falsk Jesus prædikes. Det er produktet af en lang påvirkning fra den karismatiske bevægelse, skabt til at ødelægge Kristi legeme, og blive opfyldelsen af Bibelens frygtelige forudsigelse af endens tid: "Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldet komme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn" (2. Tess. 2:3).
Mens Bibelen advarer om frafaldet, bebuder den moderne mega-kristendom vækkelse, hvilket mega-kirkekonceptet får frafaldet til at ligne, med de tusinder af tilhængere. Mens Bibelen forkynder frihed i Kristus, beretter mega-kirkegængerne om afhængighed, et narkotikum kaldt kærlighed - en uægte, forloren kærlighed der intet har med tilbedelse i ånd og sandhed at gøre (Joh. 4:24).
Disse kirker er en del af det mystiske Babylon (Åb. 17:5), som allerede nu vildfører millioner af bekendende kristne mennesker. Det lader sig ikke modsige: Frafaldet truer Kristi legeme som aldrig før.
Kilde: www.kristendom.dk