Varer fra israelske bosættelser skal mærkes

Lagt på d. 18/05-12


Udskriv


Som forventet stiller den nye regering sig hårdt op imod Israel1. Israel skal deles og regeringen, herunder Villy Søvndal, skyer ingen midler.

Det skal være krystalklart for danske forbrugere, hvis de i supermarkedet står med en vare fra en israelsk bosættelse.

Sådan lyder meldingen fra udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der vil indføre en mærkningsordning for alle varer importeret fra bosættelserne, »som er ulovlige i forhold til folkeretten« – og Danmark strammer hermed nye EU-regler.

»Det her er et skridt, der tydeligt viser over for forbrugerne, at de her varer er produceret under forhold, som ikke alene en dansk regering, men også de europæiske regeringer siger nej over for. Og så er det op til forbrugerne, om de vil købe de varer eller ej«, siger Villy Søvndal.


Behandlingen af de kinesiske arbejdere der samler Apples Ipads er også imod regeringens og EUs regler. Der findes et hav af produkter, tøj, tasker, sko og meget mere, der produceres under forhold der er imod disse regler. Hvorfor er det kun Israels varer der skal mærkes? - Og hvorfor er det, at bebygge sit land værre, end arbejdsmæssig mishandling af mennesker? Det er helt klart den antisemitiske ånd, der arbejder for at drive nationerne imod Israel.

Og det kommer også tydeligt frem hvad rævestregens virke tiltænkes:

Den intensiverede kontrol og mærkning af varer fra bosættelserne i de besatte palæstinensiske områder skal ifølge udenrigsministeren ses i sammenhæng med EU’s ønske om en tostatsløsning for Israel og Palæstina, som »vanskeliggøres i ekstrem grad« af de ulovlige bosættelser.


Israel skal deles, det er dæmonen i vor tids mørke politik. Dog er der lyse stemmer, som tør bevæge sig inden for logikkens domæne. Søren Espersen udtrykker sig så rigtigt at:

»Villy Søvndal kender jo intet til, hvad der eventuelt bliver grænserne til den nye palæstinensiske stat. Og indtil de bliver forhandlet på plads, er der intet som helst ulovligt i den trafik«


Villy Søvndal er så upolitisk og partisk som man kan blive i denne sag. Han hader Israel og elsker Palæstina, og som Søren Pind udtrykker det, så er det et udtryk for symbolpolitik.

Referencer1 Rød regering vil anerkende Palæstina

Kilde: politiken.dk


Debat: Varer fra israelske bosættelser skal mærkes

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Israel [111]; Mellemøsten [81]; Palæstina [50]; Villy Søvndal [2];

Flere nyhedsblogs fra 2012