Den sataniske treenighed

af Holger Skov Særkjær
Lagt på d. 19/12-01


Udskriv
Oversigt


Krig imod Gud i åndens verden


”Og jeg så, at der ud af dragens mund og ud af dyrets mund og ud af den falske profets mund kom tre urene ånder, som lignede frøer. - De er nemlig dæmoners ånder, som gør tegn; og de går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag.” – ”Og de samlede dem på et sted, der på hebræisk kaldes Harmagedon”. Joh.åb. 16:13-14 og 16.
Harmagedon betyder Megiddos bjerg og lå i Manasse stamme. Ved dette bjerg forsamlede fjenderne sig til krig mod Israel. Men ved et under fra Herren led angriberne et stort nederlag, stjernerne stred imod dem (Dommerb. 5:19-20). Og i vers 31 står: ”Således skal alle dine fjender forgå, Herre, men de, der elsker dig, skal være, som når sol går op i sin vælde!” Blot i langt større format vil krigen rase ved Harmagedon ved det sidste, store slag, hvor folkeskarer atter samles der. Vi ser i Åb. 16:13-14, at det er efter Satans udkald. Alene hærene fra Østen (vers 12) vil udgøre 200 milloner mand (Åb. 9:16).


Gud dømmer jorden og sender vredesskåle over den (Åb. 16:1-21)


Den første skål rammer alle med slemme bylder, der har dyrets mærke og har tilbedt dets billede. En lignende dom ramte ægypterne på Herrens bud (2.Moseb. 9:8-11). Den anden skål hældes i havet, som bliver til blod. En straf lig den ramte også ægypterne, fordi de hindrede Israels folk i at rejse (2.Moseb. 7:15-25).

Den tredje skål hældes i floderne og i kildevældene (Åb.16:4-7). Gud hævner de menneskers blod, der er udgydt med uret gennnem tiderne. For eks. de strømme af blod fra børn, hvis liv blev afbrudt i fosterstadiet.
Den fjerde skål udgydes over solen (vers 8-9). Og gennem solens forfærdelige hede vil menneskene spotte Gud endnu mere og vil ikke indse, at det var deres store skyld og afvisning af Gud, der var årsagen.

Englen hælder den femte skål udover dyrets trone (v.10). Dyret (antikrist) og dem, der tilbeder ham, kastes ind i fuldstændig mørke. Men heller ikke det får dyrets tilbedere til at omvende sig. De vil spotte Gud for deres smerter og deres bylder.

Den sjette skål er udtørringen af Eufrat floden. Gud åbner en landrute, så Østens hære kan drage lige til deres ødelæggelse ved Harmageddon.

Den syvende skål forårsager bl.a. Babylons ødelæggelse, hvor der vil ske kosmiske og geografiske forstyrrelse, så hver ø og bjerg forsvinder (Åb. 16:19-20). Babylon er en by med stor afgudsdyrkelse, umoralitet og åndelig forvirring, og megen afguderi er udgået herfra.

Formålet med at Gud sender sin vrede over jorden er, at jordens folk har bestemt at knuse Israel én gang for alle (Zak, 12:2-3). Men Gud griber ind og udfrier Israel (Åb. 14:14-20). Og da vil Kristus komme med sine hellige (Åb. 19:14) og den sataniske hær knuses.

Dragen, dyret og den falske profet


Dragen, dyret og den falske profet er fælles i modstanden mod Gud, og vi ser i Åb. 20:10, at de også får samme, evige opholdssted: Søen, der brænder med ild og svovl.

”Så blev den store drage kastet ud, den gamle slange, han, som kaldes Djævelen eller Satan, han, som forfører hele verden. Han blev kastet til jorden, og hans engle blev kastet ud med ham”, Åb. 12:9.

Dragen er Satan (græsk: diabolos), anklageren af Guds folk.

Dyret, fortabelsens søn, antikrist


”Så stod jeg ved sandet ved havet. Og jeg så et dyr stige op fra havet. Det havde syv hoveder og ti horn, og på hornene havde det ti kroner, og på hovederne havde det bespottelige navne, ”Åb. 13:1.

Overalt i Skriften er ”havet” et billede på verdens hedningenationer. Ud af disse nationer vil antikrist i endetiden fremstå, som dyret, der kom op af havet. Guds ord siger meget om ham.

”Det er den sidste time! Og som I har hørt, at antikrist kommer, er der allerede nu kommet mange antikrister. Af dette ved vi, at det er den sidste time”, 1.Joh. 2:18.

De mange antikrister er som skygger af den virkelige antikrist. Ligeså de mange falske lærere, der hører sammen med al løgn og forførelse.

Der opstår let tanken: Hvorledes kan vi kende dem? Johannes skriver videre i vers 19-20, at dersom de havde været af os, ville de have fortsat sammen med os. Men ved at træde ud har de gjort det klart, at de ikke er af os. Det store skel består i, som Johannes skriver: ”I har salvelse fra Den Hellige og forstår alt.” Når en person bliver frelst, modtages Ånden, som tager bolig i den pånyfødte kristen. Og Ånden giver os evne til at skelne imellem det sande fra Herren og løgnen, som kommer fra Djævelen. Derfor har dem, der lader sig lokke af falske lærer, ikke givet agt på Helligåndens vejledning men er gået egne veje.

I Daniels bog kaldes dyret det ”lille horn”, som kommer frem blandt de ti horn og er selv det elvte. ”Dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord”, Dan. 7:8. Men i den ”sidste tid, når overtrædelserne har gjort målet fuldt, skal en fræk og rænkefuld konge fremstå”, 8:23.

I Daniel 9 bliver han kaldt ”fyrsten, som skal komme”

”Efter toogtreds uger skal Messias blive bortryddet. Ingenting skal han have. En kommende folkets fyrste, skal ødelægge byen og helligdommen. Afslutningen skal komme med en flod. Og indtil enden skal der være krig. Ødelæggelsen er fast bestemt, Dan. 9:26.

I Mattæus kalder Jesus ham for ”ødelæggelsens vederstyggelighed”.

”Når I da ser ødelæggelsens vederstyggelighed, som profeten Daniel har talt om, stå på det hellige sted (den, som læser det, han forstår”, Matt. 24:15.

I 2.Tess. 2:3 bliver han kaldt ”syndens menneske” og” fortabelsens søn.”

”Lad ingen forføre jer på nogen måde! For den dag kommer ikke, førend frafaldet først er kommet, og syndens menneske er blevet åbenbaret, fortabelsens søn.”

Den falske profet


Skrifterne fortæller, at sammen med dragen – som er Satan, – og dyret – som er antikrist, – kommer den falske profet. Vi læser om ham i Åb.13:11.

”Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage.”

Den falske profet leder effektivt det endelige frafald. Han gør store undere, og som Elias befaler han ild at falde ned fra himlen. Han er tilsyneladende både en åndelig og politisk leder, som over hele verden bliver berømmet som enestående.

Dragen, dyret og den falske profet er ondskabens og mørkets modsvar til Gud, hvor Fader, Søn og Helligånd arbejder sammen for at frelse mennesker. Den sataniske treenighed arbejder også sammen, men for at ødelægge og hindre os i at blive frelste.

Satan er anti-Gud. Dyret er anti-Kristus. Og den falske profet er anti-Helligånd.

Lederen af englene og Guds trones vogter


I Åb. 5:11 læser vi om himlens hærskare af engle. På græsk står der ”myriader på myriader på myriader.” I mange oversættelser er myriader oversat til titusinder. Hærskarers Herre viser hen til denne, utallige skare af engle, som er Guds tjenere, der blev skabt før universet. I Job læser vi, at denne engleskare med glæde, undren og forbavselse så på Guds vidunderlige skabelse. De iagttog, at Gud skabte stjernerne, planeterne, universet, de mange galaxer og jorden.

”Hvor var du, da jeg lagde jordens grundvolde? Forklar det, hvis du har kundskab til at forstå. Hvem fastsatte målene for den? … hvem strakte målesnoren ud over den? Hvor er soklerne fæstet til den? Eller hvem lagde dens hjørnesten, medens morgenstjernerne jublede sammen, og alle Guds sønner råbte af fryd?” Job. 38:4-7.

I denne, store engleskare i Himlen var også den mest perfekte, smukke og herlige af dem alle. Han var leder af alle engle og vogter af Guds trone. Og Gud satte ham over alle andre skabninger, som Gud skabte i Himmelen og på jorden.

Han er beskrevet i Ezekiels bog:

”Så siger Herren Gud: ”Du var seglet på det fuldendte, fuld af visdom og fuldkommen i skønhed. Du var i Eden, Guds have. Du dækkede dig med alle slags ædelstene … og smaragder med guld…. Du var en salvet kerub med dækkende vinger. Jeg har indsat dig. Du var på Guds hellige bjerg… Du var fuldkommen i din færd fra den dag, du blev skabt, helt til der blev fundet misgerning hos dig… Dit hjerte blev hovmodig på grund af din skønhed…. Jeg kastede dig til jorden….” Ez. 28:12ff. Denne oprører blev, da han blev kastet til jorden, kaldt Satan, der betyder modstander.

Dette oprør var omfattende, og en trediedel af den store hærskare af engle fulgte oprøreren (Åb. 12:4). Satan sagde:

”Jeg stormer himlen, rejser min trone deroppe over Guds stjerner… stiger op over skyernes højder, den Højeste lig”, Es. 14:13-14.

Helt fra sit fald har Satan ønsket at gøre Guds ord til intet


Det var ønsket om at blive som Guds selv, der ledte denne, mægtige engel til fald. Gud skabte både englene og os med en selvstændig vilje og personlighed. Engleskaren kunne som vi vælge, hvem de vil følge. Der opkom da den tanke i denne, strålende engel, som var over dem alle, at han ville være lige med sin skaber.

Med dette oprør fulgte en katastrofe i det skabte univers, hvor alt var såre godt. Vi læser i 1.Moseb., at Gud skabte himlen og jorden, men i næste vers står, at jorden var øde og tom. Det var den på grund af Satans fald og syndens opkomst i universet. Når Gud så sit skaberværk, så han nu død, mørke og tomhed, der havde ramt hans fuldkomne værk. Men på seks dage genskabte han jorden ved sit ord og bragte orden i det totale kaos.

Første kap. i 1. Moseb. fortæller langt mere, end vi umiddelbart ser i vor danske oversættelse. Dog kan vi skønne noget af det, når vi ved, hvad vi skal se efter. I 1:1 står: ”I begyndelsen skabte Gud”. Hebræisk: ”bara”, og bara betyder altid at skabe. I 1:7 står: ”Gud gjorde hvælvningen!” Hebræisk: ”asah”. Der er en tydelig veksling mellem bara og asak i skabelsesberetningen. Mange ting blev ved Satans fald sat ud af kraft ved den opståede uorden. Og disse ting blev ikke skabt på ny men blot ved Guds ord sat igang igen efter hans plan. Læg mærke til, at i 1:27 står: ”Gud skabte mennesket…” Menneskene havde ikke været før og kom først til, da Gud skabte dem som et led i sin plan om at sætte menneskene så højt, at han var villig til at genløse os med den uhørte pris med alt, hvad 2.person i guddommen gjorde for os

Gud skabte også en have, kaldet Eden. Og han satte Adam til at vogte den og gav ham kvinden til at være hans hjælper.

Men så skete en tragedie for menneskeheden. Den ypperste engel faldt på grund af tanken om at være Gud lig. Og slangen sagde til Eva: ”… når I spiser deraf… så bliver I som Gud til at kende godt og ondt”, 1.Moseb.3:5. Som Satan havde syndet, syndede også Adam og Eva imod Gud og blev drevet bort fra Edens have.

Bibelen fortæller om en lang kamp om herredømmet over jorden og menneskene. Satan har, siden han bragte Eva til fald, søgt at forhindre, at det Gud havde sagt til Eva om, at hendes sæd [Jesus] skulle knuse slangens hoved, skulle gå i opfyldelse. Men det skete på Golgata. Der stak slangen Jesus i hælen, men han knuste slangens hoved. Og da Satan så sit nederlag, gik han ud for at føre krig mod kvindens efterkommere, der ikke ville følge ham i hans modstand mod Gud.

Den endelige dom


I Åb. 12.kap. læser vi om den endelige dom over Satan. Han vil miste sin adgang til Himmelen, hvor han har været ”vore brødres anklager” ind for Gud. Når han kastes endelig ud, begynder den store trængsel, der ender med den forfærdelige krig ved Harmagedon, hvor Satan lider et afgørende nederlag og kastes i afgrunden, hvor dyret og den falske profet allerede er. (Se Åb. 19:20 og 20:2-3).

Satan er umådelig intelligent, og han udnytter sin visdom. Han elsker religion, thi med dens hjælp leder han en utallig skare af mennesker vild. Bl.a. har hans vranglære om udvikling og andre falske lærer indfanget mange. Han har haft sine systemer så langt tilbage, at han styrede babylonierne, ægypterne, grækerne og romerne. Jo flere guder, han kunne få dem til at dyrke, des bedre. Han er også i dag bag de mange afguder som for eks. Buddha, Shinto, Hindu, Allah og mange flere. Og ikke mindst er han på færde med efterligninger af den kristne tro. Om dem siger Paulus: ”.. de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft”, 2.Tim. 3:5.

Som de kristne er Kristi brud, har Satan sin brud: Skøgekirken


Denne kirke vil fordærve mange i endetiden, fordi den besnærer ved at efterligne Guds sande menighed. Vi kan læse om den i Åb. 17. Kap. Efterhånden som Satan ad forskellige veje har fået tag i mange og ført dem til denne menighed, ser han sig selv som sejrherre. Han får større tilbedelse end Gud, og hans flok er altid rede til at adlyde ham.

På vej mod evigheden.


Vi er alle på vej mod evigheden på en af to veje. Og det er os selv, der skal vælge, hvilken. På den ene tilbyder Gud sin frelse. Kun den fører til en evighed sammen med ham, og vi er uden undskyldning, dersom vi vælger at lukke vore øjne og ører for sandheden om denne vej. Men Satan står og er rede til at fange os ind på den anden vej, som fører til evig fortabelse. Et kort øjeblik uden at betænke omkostningerne kan for mange blive den snare, der fangede og bandt dem i mørke og vantro, så de aldrig siden har formået at komme fri og vendt om og taget imod Guds frelse i Jesus Kristus.

Men for dem, der har truffet det rette valg, da Gud kaldte på dem, er det blevet til velsignelse gennem dagene, der er gået. Sand kristendom er som rent guld, der ikke forgår af rust eller alder men bliver mere og mere dyrebar, som årene går.

Tiden til at finde frem til sandheden er begrænset. Derfor gælder det for os alle at trænge frem til sandheden og bruge tiden, der er os afmålt. Betænk livets korthed og evighedens længde. Derfor: Dersom du i dag hører Guds røst, så forhærd ikke dit hjerte men søg Gud, da lader han sig finde

Maj 1998
Holger Skov Særkjær


Debat: Den sataniske treenighed

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Endetiden

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation