Der er alene opfyldt mindst ti af Bibelens profetier siden 1948, da Israel blev en selvstændig nation, hvilket skete første gang for 2900 år siden, og anden gang i 1948, hvor de ikke havde haft et eget land siden år 70 efter Kr., hvor de mistede det, fordi de afviste Messias. Det var forudsagt i 5.Moseb. 28. kap., at det ville gå således, dersom de vendte sig bort fra deres Herre og Skaber. De fik advarsel på advarsel derom men lod sig ikke advare. Og da de afviste Messias, der gang på gang i GT var lovet skulle komme, blev deres synders mål fuldt, og Herrens dom ramte dem ligeså hårdt som det var forudsagt. (Se 5.Moseb. 28.kap.)

Gennem alle de mange prøvelser, Israels folk er gået igennem i de næsten 2000 år siden har vist, at Herren har nøje kontrol over det hele. Der sker intet overraskende for ham. Han ved det, førend det kommer. Intet andet folk er blevet bevaret som et folk med viden om, at der kun er én Gud. Intet andet folk har fået deres gamle land igen efter næsten 2000 år. Og intet andet folk har en så seriøs beskrivelse fra først af og indtil i dag om deres tilværelse. Hvilket historien bekræfter.

Herren siger: ”Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvem kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud. Mon ikke jeg, som er HERREN? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen retfærdig, frelsende Gud.”Es. 45:21.

Han kender ethvert menneske fra undfangelsens øjeblik. ”Herre, du har ransaget mig og kender mig! Hvor jeg end sidder eller står, så ved du det. Langt borte fra kender du min tanke. Min sti og mit leje bliver gransket af dig. Du kender nøje alle mine veje. Ikke et ord er på min tunge, Herre, uden at du kender det helt og fuldt allerede. Bagfra og forfra omgiver du mig, og du har lagt din hånd på mig. At forstå dette er for underfuldt for mig, det er for højt, jeg kan ikke fatte det! Hvorhen kan jeg gå bort fra din Ånd? Eller hvorhen kan jeg flygte fra dit åsyn? Fór jeg op til Himmelen, er du der, reder jeg leje i dødsriget, da er du der. Spreder jeg morgenrødens vinger, sætter jeg bo ved havets yderste grænse, selv der skal din hånd lede mig, og din højre hånd holde mig fast! Om jeg skulle sige: Sandelig, mørket skal falde over mig, så skal alligevel natten være lys rundt om mig! Sandelig, selv mørket er ikke mørkt for dig, og natten lyser som dagen. Mørke eller lys gør ingen forskel. For det er dig, som dannede mine nyrer. Du vævede mig sammen i min mors liv. Jeg vil prise dig, for ved dine gerninger er jeg blevet et underværk. Underfulde er dine gerninger, og min sjæl ved det så vel. Mine ben var ikke gemt for dig, da jeg blev dannet i det skjulte og kunstfærdig knyttet sammen i moders liv. Som foster så dine øjne mig. Og i din bog var de alle skrevet ned, de dage, som var fastlagt for mig, før en eneste af dem var kommet. Hvor uudgrundelige er dine tanker er for mig, o, Gud! Hvor vældig er summen af dem! Skulle jeg tælle dem, er de talrigere end sand. Når jeg vågner, er jeg fortsat hos dig…. Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte! Prøv mig, og kend mine tanker! Se om fortabelsens vej har indtaget mig, og led mig på evighedens vej!” Sal. 139:1-24.

”Aldrig er nogen profeti fremkommet ved et menneskes vilje, men Guds hellige mennesker talte, drevet af Den Hellige Ånd.” 2. Pet. 1:21.

David sagde: ”Ved mig talte HERRENs Ånd, hans Ord var på min tunge.” 2. Sam. 23:2. Herren ved alt og kender alt. Han ved, før tingene sker, for det er ham, som sætter alt i gang.

”Så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Gog, fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal. Jeg vender dig og sætter kroge i dine kæber og trækker dig frem med hele din hær” Ez. 38:3-4.

Dette er blot eksempler på, at Herren gør som han vil, intet kan hindre ham. Alt bliver som han har forudsagt. Vi kan gribe ind og ødelægge vort liv eller træffe en disposition, der fører sorg og besværligheder med sig. Og andre kan ved deres dispositioner kaste ting ind i vort liv, som er vanskelig at komme igennem. Men også det får kraft til at komme igennem, dersom vi har lukket Herren ind i vort liv.

Da Luther skrev salmen salmen: Vor Gud han er så fast en borg! vidste han, hvorfra hans hjælp skulle komme, da han stod alene overfor den mægtige pavekirke, der forlangte at han skulle trække alt det tilbage, han havde sagt om retfærdiggørelsen ved tro m.m.

Vi må lære at bygge på samme tillid, når svære ”storme” går over os. Vi kan ikke stille stormen eller klare den alene, men må have hjælp ovenfra. Da kommer vi på forunderlig vis igennem stormene og oplever, at Herren giver os mere end vi havde før stormen. På samme vis som Job oplevede Herrens godhed og storhed efter Satans hårde angre på ham.

Hans navn er UNDER

Mange har prøvet at være så hårdt prøvet, at egne udveje var lukket. Når de så har overgivet hele deres situation til HERREN og erkendt, at de helt var afhængige af hans hjælp, har de oplevet på uforklarlig vis, at nu lod det umulige sig gøre. Hvor der ingen veje findes, er der altid en vej for Herren. Måske ikke den vej, vi havde troet, men Herrens. Underet, hvor enkens mel og olie ikke slap op (1. Kong. 17:12) viser klart Herrens indgriben i nødens stund. Han, hvis navn er UNDER, gør stadig store undere. Vi er på vej til at ændre os på grund af en vantro verden. Men han, hvis navn er UNDER, ændres aldrig, han vil altid være den samme. Lad os have åbne øjne for det, ellers bliver vort liv fattigt.

Da David slog Goliat, skete ligeledes det umulige. Davids velbevæbnede brødre vidste, at Goliat kunne de ikke klare. Men David satte sin lid til Herrens styrke og gik imod Goliat i Guds navn, og da blev sejren vundet.

Der står om Gideon, da fjenderne sluttedes sig sammen imod ham:”Da iklædte HERRENs Ånd sig Gideon, og han stødte i hornet; og abiezriterne fylkede sig om ham.” Dom. 6:34 ff. Igen det umulige skete. Ved Herrens kraft vandt Gideon sejr. Også mange gange i nyere tid er sket det umulige. Et tydeligt eksempel sås i 1948, lige efter at Israel havde fået deres eget land. Over 200 mil. arabere fra mange lande erklærede det lille land, der næsten var uden våben, krig. Israel gik ud af krigen med mange flere fordele, end de gik ind i den. Men stormagterne holdt hånden over araberne og fik en våbenhvile i stand, så deres totale ydmygelse ikke åbent kom frem. Og lignende er sket mange gange siden i efterfølgende stride.

Og hvad du har for øje,
det sker, o stærke Gud,
og alting sig må føje
dit råd at føre ud.

Vej har du alle steder,
dig midler fattes ej,

Disse linjer fra salmen Befal du dine veje burde tale til enhver, der har HERREN som Konge i sit liv.

Lykkeligt det folk, der har HERREN med i alt, hvad de gør

Der kommer altid storme og anden modgang, som vi ikke selv kan sejre over, og hvor menneskehjælp enten udebliver eller heller ikke kan hjælpe.

Hvor fattigt må det ikke være for dem, der ikke har valgt at have HERREN med i alt, hvad de gør, og først beder om hans hjælp, når nøden er indtruffet. Og endnu mere fattig at have levet et liv uden tro og måske i sidste øjeblik indser, at de mangler noget, der kan trøste dem i dødens skyggedal. Intet er umulig men det er meget vanskelig at vende om og tage imod frelsen ved tro på Jesus Kristus, når nogen bevidst ikke har brugt dette nådens tilbud i de mange år, der er gået.

Og fattigt for de mange, der har levet på navnkristendom og først på dødens tærskel indser, at dette ikke er nok. Muligheden for at lægge det bagved er ikke mere til stede. Det er et nu eller aldrig. Og for manges vedkommende bliver det til et aldrig. Lad ikke denne fattigdom overgå dig, men vend helhjertet om til Herren, medens det endnu er nådens dag.

Har vi været alvorlig syg, har vi sikkert bedt om at måtte blive rask. Når vi så er blevet frisk igen, glemmer vi som de ni spedalske at sige tak for helbredelsen. (Luk. 17:12.). Nu kan vi selv igen, tror vi. Men har vi virkelig forstået, at vi har en stor Gud over os, vil vi altid vende tilbage og takke ham, ”thi i ham lever og røres og er vi.” Apg. 17:28.

Jeg har læst om missionærer på missionsmarken, der har oplevet at engle ledsagede dem i farens stund. Selv så og mærkede de intet, men nogle der havde ondt i sinde imod dem, fortalte at de havde set lysende skikkelser, der ledsagede missionæren og turde derfor ikke røre ham. ”Er de ikke alle Guds tjenende ånder, som udsendes til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse?” Hebr. 1:14.

Troen på ORDET jager fjenden bort

Vi skal se og se, før end vi tror på HERRENs storhed. Vi bliver let påvirket af al den vantro, der er omkring os, og er måske ikke oplærte til, at vi skal tro, også når vi bliver prøvet eller i fristelser, og ikke mindst når vi gribes af tvivl. Det er ved tro, vi behager HERREN, og det er ved tro, vi modtager hans daglige hjælp.

Selv Johannes Døber blev grebet af tvivl. Men da sendte han bud til Jesus, som gav det svar tilbage. ”Gå hen, og forkynd Johannes de ting, som I har set og hørt: Blinde ser, lamme går, spedalske renses, døve høre, døde stå op, evangeliet forkyndes for fattige.” Luk. 7:22.

Med disse ord vidste Johannes, at det var den sande Messias, han havde vidnet om og troet på. Thi i GT var der mange vidnesbyrd om, at netop disse tegn skulle bevise, at Messias var kommet til dem.

Det er bedre at fortælle Jesus Kristus om vore tvivl, end at vi selv søger at bekæmpe dem. Vi er små og hjælpeløse, og let kan os fjenden fælde. Og er vi først fældet, er det ofte ikke let at komme op at stå igen. Vi har brug for at gribe fat i vor Frelsers hånd, thi vi begynder let at synke, når vi ser de store bølger, vi skal igennem.

Hellig, hellig, hellig! Herre Gud Almægtig!
Hav og jord og himmel i pris forener sig!
Hellig, hellig, hellig, nådefuld og mægtig.
Gud i det høje! Ære være dig!