Planeten brænder, El Niño hælder benzin på, fossile brændsler vifter med blæsebælgen, og menneskeheden står angiveligt foran hovednummeret i en apokalyptisk forestilling. Problemet er blot, at Guterres ikke fremlægger en videnskabelig konklusion. Han opfører en politisk prædiken med vejrudsigten som kulisse.
En prognose bliver forvandlet til dommedag
Ekstra Bladet viderebringer FN-chefens påstand om, at et kraftigere El Niño er "benzin på en planet, der allerede brænder". WMO's egen meddelelse siger, at et stærkt El Niño ventes at forstærkes i perioden august-oktober 2026, hvilket øger sandsynligheden for temperaturer over normalen og betydelige regionale ændringer i nedbøren. Men samme meddelelse siger også, at El Niño er et naturligt tilbagevendende klimamønster, at virkningerne varierer fra begivenhed til begivenhed, at ikke alle regioner påvirkes, og at prognosekortenes farver viser sandsynligheder og ikke sikkerhed. Alligevel springer Guterres direkte fra en sæsonprognose til "apokalyptiske" brande og et politisk krav om stop for yderligere udvidelse af kul, olie og gas1,2.Det er en retorisk kortslutning. WMO's faglige forbehold står ganske vist i teksten, men de bliver kvalt af generalsekretærens flammehav. Usikkerhederne gemmes i brødteksten, mens dommedagen placeres i overskriften. En sandsynlighed er ikke en hændelse. En sæsonprognose er ikke en observation. Et globalt gennemsnit er ikke en beskrivelse af vejret på hvert enkelt sted. Og et naturligt El Niño er ikke en tilståelse underskrevet af olieindustrien. Når disse forskelle udviskes, bliver videnskabens sprog ikke gjort lettere at forstå. Det bliver gjort lettere at udnytte.
El Niño er naturens egen motor
NOAA beskriver El Niño og La Niña som de varme og kolde faser i det naturlige ENSO-system i det tropiske Stillehav (ENSO er "El Niño-Sydlige Oscillation" - et globalt klimafænomen, der opstår fra variationer i vindene og havoverfladetemperaturer over det tropiske Stillehav). Begivenhederne optræder uregelmæssigt, typisk med to til syv års mellemrum, og kan ændre temperatur, nedbør, vind og vejrmønstre over store dele af verden. IPCC understreger samtidig, at naturlig klimavariation kan påvirke den globale temperatur over korte tidsrum fra enkelte år til omtrent to årtier, mens dens indflydelse er begrænset over længere tidsperioder3,4. Der skal derfor skelnes mellem en langsigtet temperaturudvikling og den naturlige variation, der løfter eller sænker temperaturen fra år til år.Den redelige formulering ville derfor være, at et stærkt, naturligt El Niño udvikler sig og kan øge risikoen for bestemte regionale vejrekstremer. Guterres vælger i stedet (igen5) billedet af en brændende planet, hvor El Niño bliver benzindunken og fossile brændsler den moralsk skyldige hånd, der hælder. Dermed bliver et kompliceret samspil mellem hav, atmosfære, naturlige svingninger, lokal sårbarhed og langsigtede ændringer presset ned i en politisk kampagneplakat. Det er effektiv agitation eller propaganda. Men det er dårlig oplysning.
FN's egne forbehold bliver begravet under propagandaen
WMO ved udmærket, at organisationens varsler ikke er fotografier fra fremtiden, men modelberegninger fyldt med sandsynligheder, antagelser og usikkerheder. Alligevel bliver disse forbehold skubbet ned i fodnoterne, mens António Guterres stiller sig foran kameraerne og taler, som om dommen allerede er faldet. Et muligt rekordår bliver solgt som historisk bevismateriale, selv om der i realiteten kun er tale om en rekord inden for den moderne instrumentelle måleperiode. Det er ikke det samme som at have bevist det varmeste år i Jordens historie, uanset hvor mange gange FN gentager formuleringen.Den såkaldte globale temperatur er heller ikke et termometer, der hænger et bestemt sted på kloden. Den er et beregnet gennemsnit, sammensat af målinger fra vidt forskellige regioner, højder, havområder og klimazoner. Ingen mennesker lever i et globalt gennemsnit. Ingen landmand dyrker jorden i et globalt gennemsnit. Ingen skov brænder, fordi et matematisk verdensgennemsnit har flyttet sig nogle hundededele. Alligevel bruges dette abstrakte indeks som følelsesmæssigt slagvåben, fordi tallet lyder enkelt, dramatisk og egner sig til overskrifter.
Det samme gælder Parisaftalens grænse på 1,5 grader. WMO præciserer selv, at grænsen handler om en langvarig temperaturudvikling, normalt vurderet over omkring 20 år. Et enkelt år over 1,5 grader betyder derfor ikke, at Parisaftalens langsigtede grænse er overskredet eller vil opnås. Men når tallet kan bruges til at skræmme befolkningen, forsvinder denne afgørende forskel pludselig ud af FN-chefens løgnhals6,7. Først pustes et enkelt års temperatur op til et historisk vendepunkt. Derefter fremstilles enhver indvending som benægtelse. Det er ikke oplysning, men bevidst forenkling med et politisk formål.
Flere nyheder om IPCC, Klimaforandringer, Samfund og Videnskab
Global klima-hippiekulturDet er sådan propaganda virker. Først udvælges det mest alarmerende scenarie. Derefter fjernes de tekniske forbehold fra offentlighedens synsfelt. Til sidst præsenteres den ønskede politik som en nødvendighed, der angiveligt er dikteret af videnskaben selv. Men videnskaben har ikke vedtaget CO2-afgifter. Videnskaben har ikke besluttet energiforbud. Videnskaben har ikke krævet, at nationale parlamenter skal afgive mere magt til FN, EU eller andre overnationale institutioner. Det er politiske valg, foretaget af politikere og embedsmænd, som gemmer deres ideologi bag laboratoriekitler og klimamodeller.
Naturvidenskaben kan undersøge temperaturer, opstille modeller og beregne sandsynligheder. Den kan ikke bestemme, hvor meget borgerne skal beskattes, hvilke energikilder de må bruge, hvordan deres ejendom skal reguleres, eller hvor meget magt internationale organisationer skal have over deres liv. Når Guterres foregiver, at disse politiske beslutninger følger automatisk af en El Niño-prognose, bedrager han offentligheden om forskellen mellem videnskabelige observationer og politiske krav. Det spring er ikke meteorologisk. Det er ideologisk. Og røgen kommer ikke fra planeten, men fra FN's egen propagandamaskine.
Brandene er virkelige, men årsagerne bliver begravet i klimapropagandaen
EU's Joint Research Centre opgjorde det afbrændte areal i EU til 434.976 hektar frem til den 29. juli 2026. Det ligger både over samme tidspunkt i 2025 og langt over gennemsnittet for de foregående 20 år. Tallene skal ikke bortforklares. Men de skal heller ikke misbruges. EFFIS registrerer det afbrændte areal fra satellitbilleder. Systemet afgør ikke dermed, hvem der tændte ilden, hvorfor den blev tændt, eller hvilken kombination af menneskelige handlinger, vegetation, vind, tørke og mangelfuld skovforvaltning der gjorde den til en katastrofe. EFFIS oplyser endda, at tallene kan omfatte kontrollerede og bevidst anlagte afbrændinger8.Brandstatistikken er heller ikke en enkel klimastige, hvor hvert år automatisk bliver værre end det foregående. Der er store udsving mellem årene, regionerne og de enkelte brandsæsoner. I 2023 brændte omkring 504.000 hektar i EU, hvilket var mindre end i blandt andet 2007, 2017 og 20229. Når FN viser et flammehav og lader offentligheden forstå, at CO2 dermed er grebet på fersk gerning, erstatter organisationen en årsagsundersøgelse med politisk teater.
Langt de fleste europæiske naturbrande bliver antændt af mennesker, enten ved uagtsomhed eller med vilje. Det kan være cigaretter, maskiner, elinstallationer, ukontrollerede markafbrændinger, lejrbål, hævn, kriminalitet eller bevidst brandstiftelse. Det Europæiske Miljøagentur understreger netop, at størstedelen af Europas naturbrande antændes af mennesker, mens vejr, vegetation, brændselsmængde, terræn og skovforvaltning bestemmer, hvor voldsomt ilden efterfølgende kan udvikle sig10. Temperatur kan altså skabe farlige betingelser, men temperaturen går ikke ud i skoven med en benzindunk.
Det er heller ikke en teoretisk mulighed, at brande bliver påsat. Europæiske myndigheder efterforsker hvert år mistænkelige antændelser, og gerningsmændene bag forsætlige brande er ofte vanskelige at identificere. Franske branddata viser, at næsten ni ud af ti skovbrande har menneskelig oprindelse. De fleste skyldes fejl eller uforsigtighed, men nogle bliver påsat med vilje, blandt andet af personer drevet af hævn, konflikter, ødelæggelsestrang eller motiver, som aldrig bliver endeligt klarlagt11. Derfor er det fuldstændig uansvarligt at bruge fotografier af flammer som automatisk dokumentation for FN's foretrukne klimafortælling, før brandens konkrete antændelsesårsag overhovedet er kendt.
Historien viser desuden, at politiske aktivister faktisk har anvendt ild som våben. Det amerikanske forbundspoliti har dokumenteret en lang række brandattentater begået af radikale miljø- og dyrerettighedsaktivister med tilknytning til Earth Liberation Front og Animal Liberation Front. Grupperne brugte brandbomber mod blandt andet virksomheder, forskningsinstitutioner, byggeprojekter og køretøjer for at gennemtvinge politiske og ideologiske mål12. Det beviser ikke, at de aktuelle europæiske skovbrande er tændt af klimaaktivister. Men det beviser, at forestillingen om aktivistisk brandstiftelse ikke er en fantasi, som uden videre kan affærdiges. Hvor en antændelse er mistænkelig eller uopklaret, skal muligheden undersøges, ikke censureres for at beskytte en bekvem klimafortælling.
Flere nyheder om FN, Klimaforandringer og Samfund
Klimadommens glemte deadlines: Menneskeheden skulle være uddød i 2026Skovbrande kræver tre grundlæggende forhold. Noget, der kan brænde, forhold, der tillader ilden at brede sig, og en antændelseskilde. Tørke, varme, lav luftfugtighed og vind kan gøre landskabet ekstremt brandfarligt, men de forklarer ikke nødvendigvis, hvem eller hvad der frembragte den første flamme. Landskabspleje, ophobet vegetation, manglende brandbælter, skovtype, menneskelig aktivitet, infrastruktur som gammelt el-materiel og kontrollerede afbrændinger af buske og andet tørt, beredskab og adgangsforhold kan derefter afgøre, om en mindre antændelse bliver slukket eller udvikler sig til et inferno.
Antallet af afbrændte hektar er derfor ikke en CO2-måler. Det fortæller ikke om en konkret brand begyndte med en maskine, en elledning, en cigaret, en ulovlig afbrænding eller en brandstifter. Det fortæller heller ikke, om brandens omfang hovedsageligt skyldtes vejret, årtiers forsømt skovpleje, utilstrækkeligt beredskab eller en kombination af flere forhold. Guterres springer hen over hele denne årsagskæde. Flammerne er fotograferet, røgen kan ses fra luften, og dermed forventes publikum at acceptere, at FN's klimapolitiske dom allerede er videnskabeligt bevist. Antændelsen undersøges ikke i talen. Gerningsmanden efterspørges ikke. Skovforvaltningen interesserer ham ikke. Usikkerheden forsvinder. Tilbage står et politisk budskab, der er skrevet færdigt, længe før efterforskerne har fastslået, hvordan branden begyndte.
Men en brand er ikke et argument. En brand er et gerningssted, en naturhændelse eller begge dele. Den skal undersøges, før den udnyttes. Når menneskers nedbrændte hjem og ødelagte landskaber straks omdannes til baggrundsbilleder for FN's klimaprædiken, bliver ofrene reduceret til rekvisitter. Og når muligheden for uagtsomhed, brandstiftelse, aktivistisk sabotage eller ukendte motiver forties, bliver efterforskningen erstattet af propaganda.
Kulden forsvinder ud af temperaturregnskabet
Et stort modelstudie offentliggjort i The Lancet Planetary Health vurderede, at 9,43% af alle dødsfald globalt i perioden 2000-2019 kunne forbindes med temperaturer uden for det lokalt optimale niveau. Forskerne fordelte 8,52% på kulde og 0,91% på varme. Studiet fandt samtidig, at den varmerelaterede andel steg gennem perioden, mens den kulderelaterede faldt13. Varme kan dræbe, men temperaturrelateret dødelighed er ikke kun et varmeproblem.Det globale studie viste, at størstedelen af de temperaturrelaterede dødsfald i perioden 2000-2019 blev forbundet med kulde. Derfor giver FN et selektivt billede, når varme alene fremstilles som den afgørende temperaturtrussel. Tallene viser, hvor selektiv fortællingen bliver, når verden beskrives som en ovn, mens omkring ni tiendedele af den estimerede temperaturrelaterede dødelighed i dette studie var forbundet med kulde.
Hvis temperatur og menneskeliv skal bruges som moralsk argument, må hele temperaturregnskabet fremlægges. Man kan ikke hæve varmedødsfaldene op på prædikestolen og efterlade kuldedødsfaldene i krypten. Det er ikke omsorg. Det er udvælgelse.
FN's egne tal fortæller om menneskelig modstandskraft
WMO har selv oplyst, at antallet af registrerede vejr-, klima- og vandrelaterede katastrofer steg kraftigt fra 1970 til 2019, mens antallet af dødsfald faldt næsten tre gange. WMO fremhæver bedre varsling og katastrofeberedskab som væsentlige forklaringer. Jeg har tidligere peget på, at beskyttelsen mod varme først og fremmest findes i konkrete forhold som boliger, skygge, ventilation, vand, energiforsyning, sundhedsvæsen og omsorg for udsatte mennesker14,15. Det er en afgørende virkelighed, som ikke passer ind i flammebilledet.Mennesket står ikke hjælpeløst foran vejret. Samfund kan tilpasse sig. Varslingssystemer redder liv. Stærke bygninger, stabile elnet, køling, kunstvanding, diger, sundhedsvæsen, skovpleje og velfungerende myndigheder gør forskellen mellem et voldsomt naturfænomen og en menneskelig katastrofe. Fattigdom og svag infrastruktur gør mennesker sårbare. Velstand, teknologi og billig, stabil energi gør dem mere modstandsdygtige.
Flere nyheder om Klimaforandringer, Samfund og Videnskab
Når klimamålet helliger midlet: Bovaer og den manipulerede mælkFra videnskab til politisk afladshandel
Guterres nøjes ikke med at advare om et El Niño. Han bruger fænomenet til at fortælle, at verden skal holde op med at udvinde mere kul, olie og gas. Dermed afsløres formålet med billedsproget. Først fremstilles planeten som brændende. Derefter udpeges synden. Til sidst foreskrives bodshandlingen.Det er ikke en videnskabelig redegørelse, hvor observationer, usikkerheder og alternative forklaringer gennemgås. Det er en religiøs liturgi uden tilgivelse, hvor menneskets forbrug, rejser, fødevarer, boliger og energibehov placeres under en stadig mere omfattende politisk forvaltning. Den grønne præstestand behøver ikke bevise, at hvert politisk indgreb vil give en målbar vejreffekt. Det er nok, at katastrofebilledet er stærkt nok til, at befolkningen accepterer indgrebet.
Når vejret er varmt, kræves omstilling. Når det er koldt, kræves omstilling. Når det regner, kræves omstilling. Når der er tørke, kræves omstilling. Når El Niño opvarmer Stillehavet, er det benzin. Når La Niña dæmper temperaturen, er det kun en midlertidig pause, som ikke må ændre fortællingen. En ideologi, der bruger ethvert udfald som bekræftelse, kan aldrig falsificeres i den offentlige debat. Så er den ikke længere blot en videnskabelig hypotese. Så er den blevet et politisk verdensbillede.
Det ansvarlige budskab kunne have været enkelt: Et stærkt El Niño udvikler sig. Nogle regioner kan få mere varme, andre mere regn, tørke eller ændrede vejrmønstre. Myndigheder bør forberede sig, beskytte udsatte og læse prognoserne med deres usikkerheder intakte. I stedet fik verden endnu en dommedagstale. Guterres' brandmetafor udfolder ikke videnskaben. Den fortærer nuancerne. Den gør sandsynlighed til sikkerhed, regional risiko til planetarisk undergang og et naturligt klimafænomen til drivmiddel for en på forhånd fastlagt politisk dagsorden.
Planeten er ikke én stor brandtomt. Nogle områder brænder bogstaveligt, og de mennesker, der rammes, fortjener praktisk hjælp, stærkt beredskab og nøgtern information. De fortjener ikke at få deres ulykke beslaglagt af en international embedsmand, der vil bruge flammerne som moralsk brændstof.
I denne sag er det ikke planeten, der står i flammer. Det er Guterres' sprog. Det er løgn og manipulation, og han skulle fjernes fra verdenspodiet øjeblikkeligt. Hvorfor? Fordi politikken bag hans løgne har det ene formål at adfærdsregulere, at fange os i et diktatorisk system der forbereder vejen for Antikrist. Systemet er beregnet til at tage vores frihed, vores penge og dermed underlægge os den politiske agenda, der går forud for Jordens mørkeste tid under despoten Antikrist.
Se også