Jordan reagerede, som om nogen havde sat ild til den muhamedanske verden. Kongedømmet indkaldte udenrigsministre fra arabiske og muhamedanske lande til hastemøde i Amman og advarede om, at en israelsk overtagelse var "overhængende". Jordans udenrigsminister Ayman Safadi kaldte Jerusalem en krudttønde og advarede om, at enhver ændring af den gamle ordning kan udløse en religiøs konflikt langt ud over Jerusalems grænser1. Det er voldsomt. Men det er ikke overraskende.
Jerusalem er ikke en almindelig by, og striden omkring Tempelbjerget er ikke blot en strid om adgang, sikkerhed og religiøse følelser. Her samles årtusinders oprør imod Gud. Her mødes Israels vantro, islams krav, verdensmagternes indblanding og Satans forberedelse af den mand, som snart skal træde frem og tilbyde verden sin falske fred. Det er derfor, temperaturen stiger. Det er derfor, ministrene samles. Og det er derfor, hele verden igen og igen vender tilbage til nogle få mål jord i Jerusalem, som om jordens skæbne afhænger af dem.
Det gør den på en måde også. Gud har sagt, at Jerusalem skal blive et berusende bæger for folkene og en tung løftesten, som nationerne river sig på (Zak. 12:2-3). Menneskene tror, at de forsøger at løse et politisk problem. I virkeligheden trækkes de ind på den scene, Gud for længe siden har beskrevet.
Satan har gjort pladsen til sin egen
Den store platform med Klippemoskeen og al-Aqsa-moskeen var efter Bibelens og historiens vidnesbyrd ikke stedet, hvor Salomos og Herodes' templer stod. Den var området for det romerske Fort Antonia. Men det betyder ikke, at kampen står på det forkerte sted. Tværtimod. Satan har gjort netop denne plads til sin kampplads. Først har han anbragt den muhammedanske helligdom dér, hvorfra muhamedanismen nu kræver herredømme over Jerusalem. Senere skal det tempel opføres, som Antikrist sætter sig i og besmitter med sin gudsbespottelse.Begge dele tilhører det samme bedrag. Den muhamedanske helligdom er ikke Guds hus. Det kommende tredje tempel bliver heller ikke et udtryk for Israels frelse eller anerkendelse af Jesus. Det bliver bygget af et folk, der fortsat forkaster deres Messias, og det skal bruges af Antikrist, når han midt i den sidste årsuge kræver tilbedelse som Gud (2. Tess. 2:4).
Satan har således allerede gjort pladsen til et religiøst brændpunkt. Islam mener, at Klippemoskeen og al-Aqsa-moskeen helliger området. Rabbinske tempelbevægelser mener, at de skal genvinde stedet og genoprette offertjenesten. Verdens politikere forestiller sig, at en tilstrækkelig snedig aftale kan få begge religioner til at leve side om side. Alle ser mod samme plads. Og midt i dette religiøse virvar venter Antikrist på sin time.
Hedningernes tider er ikke afsluttet
Jesus sagde, at Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, "indtil hedningernes tider er til ende" (Luk. 21:24). Denne tid sluttede ikke i 1948, da staten Israel blev oprettet. Den sluttede heller ikke i 1967, da israelske soldater indtog det østlige Jerusalem. Jerusalem trædes fortsat af hedninger.Jordan hævder religiøst vogterskab over området. Den jordanske Waqf administrerer de muhammedanske helligdomme. Den muhamedanske verden kræver ret til at bestemme, hvem der må bede dér. FN og verdensmagterne udsteder erklæringer om byens fremtid. Israel har militær magt, men tillader fortsat en fremmed religion at beherske den plads, som hele verden forbinder med Israels Gud.
Det er hedningernes fod i Jerusalem. Hedningernes tider varer helt frem til Jesu synlige genkomst. Trængslen bliver ikke en afbrydelse af denne tid, men dens sidste og mest dæmoniske udfoldelse. Åb. 11:2 fortæller endda, at hedningerne under trængslen skal nedtræde den hellige by i 42 måneder. Først når Jesus kommer tilbage, ophører deres herredømme. Først da skal Han knuse nationernes oprør, tilintetgøre Antikrist og tage det rige, der tilhører Ham. Da skal Herren være Konge over hele jorden (Zak. 14:9).
Flere nyheder om Antikrists komme, Israel, Mellemøsten og Templet
Ny regering i Israel, jødisk håb for Tempelbjerget og det tredje tempelEn konflikt, der kalder på Antikrist
Jordan kalder situationen farlig. Muhamedanske regeringer taler om røde linjer. Jødiske tempelbevægelser kræver bøn, ejerskab og offertjeneste. Israels politikere ved, at de kan vinde religiøse vælgere ved at udfordre den muhamedanske kontrol, men også at enhver alvorlig ændring kan antænde hele Mellemøsten.Hvordan skal dette ende? Ingen almindelig fredsaftale kan løse det. Muhamedanerne vil ikke opgive al-Aqsa. De religiøse jøder vil ikke opgive drømmen om templet. Jordan vil ikke frivilligt aflevere sit vogterskab. Israel vil ikke for evigt acceptere, at jøder behandles som fremmede i deres egen hovedstad. Konflikten kræver en mand med usædvanlig politisk magt. En mand, der kan få de mange til at godtage den samme pagt. En mand, der kan love Israel sikkerhed, give de arabiske lande indflydelse og præsentere en religiøs ordning, som verden kalder fred.
Antikrist kommer ikke i begyndelsen som det uhyre, han er. Han kommer gennem smiger og list (Dan. 11:21, KJV). Han fremstiller sig som den nødvendige mand, der kan løse det uløselige. Daniel fortæller, at han ødelægger mange gennem fred og bestyrker pagten med de mange i én uge (Dan. 8:23-25; 9:27). Jo mere konflikten omkring Tempelbjerget vokser, desto mere uimodståelig vil hans løsning forekomme.
Det er det, der gør denne udvikling så alvorlig. Vi betragter ikke blot endnu et sammenstød mellem jøder og muhamedanere. Vi ser behovet for, at Antikrist bliver skabt lige foran os. Verden råber efter fred. Snart får den sin fredsmægler.
Pagten ligger klar til at blive bestyrket
Abraham-aftalerne har siden 2020 samlet Israel og flere arabiske lande i en voksende politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig pagtstruktur. De er ikke endnu den bestyrkede pagt i Dan. 9:27. Antikrist er endnu ikke trådt offentligt frem som pagtens garant, den syvårige periode er ikke begyndt, og tempel- og offertjenesten er endnu ikke blevet etableret. Men materialet ligger på bordet. Landene er ved at blive samlet. Regionens økonomi og sikkerhed bindes tættere sammen. Israel lokkes ind i forestillingen om, at varig fred kan opnås gennem en pagt med hedningefolkene. Samtidig vokser netop den religiøse konflikt, som en større og stærkere Abraham-aftale kan hævde at løse.Der tales allerede om en udvidet Abraham Accords 2.0 med langt flere lande og et langt større politisk indhold end de første aftaler2. Antikrist behøver ikke nødvendigvis opfinde sin pagt fra ingenting. Daniel siger, at han skal bestyrke pagten med de mange. Noget eksisterende kan få ny kraft, nye garantier og en fastsat varighed under hans ledelse.
Her bliver kampen om Tempelbjerget afgørende. For pagten skal ikke blot handle om handel, teknologi og diplomatiske forbindelser. Den må også skabe de forhold, som gør templets opførelse og ofringernes begyndelse mulig. Antikrist skal midt i ugen standse slagtofferet og afgrødeofferet. Han kan ikke standse noget, der aldrig er begyndt. Først bestyrkes pagten. Derefter begynder den syvårige trængsel. Templet opføres, og ofringerne indledes.
Midt i den sidste årsuge bryder Antikrist pagten, standser ofrene og sætter sig i Guds tempel. Da begynder den store trængsel. Det politiske og religiøse pres, vi ser omkring Jerusalem, arbejder i retning af præcis denne rækkefølge.
Det tredje tempel er ikke Guds vækkelse
Mange kristne ser med begejstring på enhver tale om et tredje tempel, som om bygningen i sig selv er en sejr for Gud. Men hvilket evangelium ligger der i at genoptage dyreofringerne efter Golgata? Jesus har allerede bragt det fuldkomne offer. Han gik én gang for alle ind i helligdommen med sit eget blod og vandt en evig forløsning. Ved ét offer har Han for bestandig ført dem til målet, som helliges (Hebr. 9:11-14; Hebr. 10:10-14).Flere nyheder om Antikrists komme, Israel, Mellemøsten og Tidens ende
"Han skal bekræfte pagten med mange i én uge"Men midt i ugen viser han, hvem han er. Paulus fortæller, at syndens menneske sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud (2. Tess. 2:3-4). Jesus kalder det ødelæggelsens vederstyggelighed og advarer dem, der da befinder sig i Judæa, om straks at flygte (Matt. 24:15-21). Det tredje tempel skal derfor ikke betragtes som et uskyldigt fromhedsprojekt. Det er den bygning, Antikrist skal bruge som trone. Alt omkring det er forgiftet af bedrag.
Det gamle tempel stod i Davidsbyen
Selvom den kommende sataniske tempelbygning passer til den nuværende platform, er det vigtigt at forstå, at Salomos og Herodes' templer ikke stod dér. Bibelen er ikke uklar om Zions oprindelige placering: "Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen" (2. Sam. 5:7; 1. Krøn. 11:5). Zion var Davidsbyen. Og det var på Zion, Gud havde sin bolig. Salmerne taler om "Herren, der bor på Zion", om hjælpen fra helligdommen og styrken fra Zion og om Guds forgårde, hus og hellige tempel (Sal. 9:11; Sal. 20:2; Sal. 65:2-5).Da David købte jebusitten Ornans tærskeplads, byggede han et alter dér efter Guds befaling (1. Krøn. 21:18-25). Da Salomo senere opførte Herrens hus, skete det på Morija bjerg, på netop Ornans tærskeplads (2. Krøn. 3:1). Davidsbyen er Zion. På Zion er Guds hellige bjerg. Ornans tærskeplads lå på Morija, og på tærskepladsen blev templet bygget. Den bibelske forbindelse er tydelig.
Apostlenes Gerninger understøtter desuden, at det romerske fort lå højere end tempelområdet. Da oprøret omkring Paulus brød ud, kom de romerske soldater "løbende ned" fra borgen til templet. Paulus blev siden båret hen til trappen og ført tilbage op i fæstningen. Senere blev han igen hentet ned og ført op (Apg. 21:31-37; Apg. 22:30; Apg. 23:10).
Fort Antonia lå oven over helligdommen. Den enorme platform havde plads til en betydelig romersk garnison. Da Paulus skulle føres til Kæsarea, kunne kommandanten sende 470 bevæbnede mænd af sted på én gang, mens der naturligvis fortsat måtte være soldater tilbage til at holde orden i Jerusalem (Apg. 23:23). Jesus sagde desuden om templet og dets bygninger, at der ikke skulle lades sten på sten tilbage (Matt. 24:1-2). Flavius Josefus fortæller, at byen og templet blev sløjfet så grundigt, at en senere besøgende næppe ville tro, at stedet havde været beboet3. Alligevel står den store platform og dens enorme sten endnu. Den enkle forklaring er, at de ikke tilhørte templet. De tilhørte Rom.
Den bibelske og historiske argumentation for templet i Davidsbyen er tidligere gennemgået mere udførligt i forbindelse med Jesu profeti om Jerusalems og helligdommens ødelæggelse4. Men det betyder som sagt ikke, at Antikrists tempel nødvendigvis bliver bygget på Salomos gamle tempelgrund. Bibelens profeti kræver et tempel, hvori han kan sætte sig og kræve tilbedelse. Den kræver ikke, at rabbinerne har fundet den korrekte arkæologiske placering. Antikrists tempel kan stå på Fort Antonias gamle plads. Det vil passe skræmmende godt.
Først moskeen - siden Antikrists trone
Muhamedanismen har gjort platformen til et af sine helligste områder. Klippemoskeen står med sin gyldne kuppel som et synligt krav på Jerusalem, og al-Aqsa-moskeen bruges igen og igen til at samle den muhamedanske verden imod Israel. Satan har gennem den muhammedanske religion besat pladsen. Men han er ikke nødvendigvis færdig med den.Flere nyheder om Israel, Mellemøsten, Templet og Tidens ende
Israelsk reklame kampagne påberåber det tredje tempelMuhamedanismen siger, at Gud ikke har en Søn. Antikrist går videre og siger, at han selv er Gud. Den ene vildfarelse forbereder menneskene på den anden. Det er derfor ikke underligt, at kampen samles netop her. Tempelbjerget er blevet Satans religiøse teater, og han er ved at stille kulisserne op til sin sidste forestilling.
Hvor tæt er vi kommet?
Vi kan ikke fastsætte dagen eller timen. Vi skal ikke kalde enhver politisk leder Antikrist eller enhver fredsaftale den endelige pagt. Men Jesus befalede os heller ikke at se ligegyldigt til, mens alt blev tilrettelagt. Pagten er ved at tage form. Landene samles. Israel længes efter templet. Den muhamedanske verden forsvarer pladsen med trusler om religiøs krig. Jerusalem er igen blevet den uløselige knude, som verden behøver en overmenneskelig politisk skikkelse til at løsne. Det er vanskeligt at overse bevægelsen.Da en ny israelsk regering i 2023 gav religiøse tempelaktivister håb om, at påskeofringerne kunne genoptages, talte de åbent om en "gylden mulighed" for at tage de første skridt mod det tredje tempel. Allerede dengang lå Abraham-aftalerne klar som den pagtstruktur, Antikrist kan bestyrke, når spændingerne bliver store nok5.
Nu er spændingerne større. Jødisk bøn på platformen sker mere åbent. En siddende minister fører tusinder derop. Jordan taler om en overhængende overtagelse. Muhamedanske lande samles. Den gamle status quo smuldrer. Det er ikke endnu trængslen, men det ligner i stigende grad trængslens forgård.
Kongen kommer til Jerusalem
Verden får ikke lov at beholde Jerusalem. Jordan skal ikke beholde byen. Muhamedanismen skal ikke beholde den. Antikrist skal ikke beholde den. Det tredje tempel skal ikke for evigt være hans trone. Midt i trængslens mørke kommer Jesus tilbage. Han, som blev født i Davidsbyen, voksede som barn og blev stærk, fyldt med visdom, mens Guds nåde var over Ham (Luk. 2:11, Luk. 2:40). Han kom første gang i menneskeskikkelse og ydmygede sig til døden på et kors, men Han ophørte aldrig med at være den evige Guds Søn.Når Han kommer igen, kommer Han i kraft og megen herlighed. Han skal tilintetgøre Antikrist med sin munds ånde og gøre ende på ham ved sit synlige komme (2. Tess. 2:8). Hans fødder skal stå på Oliebjerget, og Han skal kæmpe imod de nationer, der har samlet sig imod Jerusalem (Zak. 14:3-4). Da ender hedningernes tider. Da bliver den muhammedanske besættelse fjernet. Da rives Antikrists trone ned. Da får Jerusalem sin retmæssige Konge. Det er denne afslutning, Satan forsøger at forhindre, mens han samler religionerne, nationerne og sit kommende verdensrige omkring Tempelbjerget.
Han ved, at tiden er kort. Det burde vi også vide.
D. 2/8-27 er der en markant solformørkelse i området som kunne hænge sammen med dette. Det vil være svært helt at udelukke!
Hvis det er salme 83 som leder til at Israel får flyttet sine grænser, vil vi derefter se øget antisemitisme (Jeremias 16), sandsynligvis pga denne krig. Det vil befolke det udvidede Israel og landet, det nye land, bliver frugtbart som Eden (Ezekiel 37). Krigen initieres sandsynligvis med at Damaskus udslettes (Esajas 17 og Jeremias 49) for Damaskus er en del af det store Israel, og da Ez. 38, altså kapitlet efter, peger på et Israel der lever i fred, kan det være et hint om, at Damaskus ødelægges som indledning til krigen i salme 83.
Måske kommer Medien ud af den samme krig?
7 år senere, 20/3-2034 er der en ny markant solformørkelse som danner et kryds med den forudgående solformørkelse, sådan som det vi så i USA år tilbage med syv års mellemrum. Solformørkelsen kunne have en sammenhæng med Ezekiel 38 og vidne om at det tredje Tempel er bygget til den tid, sådan som Ezekiel angiver.
Nogle vil sige pjat, andre vil, som jeg, se Guds finger. Jeg spår ikke at krigene sker på disse datoer, men jeg har en forventning om at tiden viser, at der er en klar sammenhæng til vidne for folkene.
Først i tiden herefter er der plads til og grundlag for, pagten med de mange fordi antikrist først får sin magt om knapt tyve år - men det er en anden historie. Eliten troede på 2030 for det viste deres beregninger, men de forregnede sig og de tager nu nye forholdsregler.
Det er svært at skelne om det, vi ser nu, er begyndelsen af en opfyldelse eller om vi skal vente på noget der er mere præcist.
Mens jeg deler din iver efter at forstå tiden, i længsel efter at komme hjem, så mener jeg alligevel, at vi skal passe på med at læse begivenheder ind som tidsmarkører for profetiernes opfyldelse. Ang. solformørkelser, er det rigtigt at "Solen skal vendes til Mørke og Månen til Blod, før HERRENS store og frygtelige Dag kommer", men det betyder også at vi ikke kan kigge på enhver solformørkelse og tænke at nu er trængslen her. F.eks. havde vi en syvårig afstand mellem to solformørkelser i 2010 - 2017, hvor den kristne verden også så symbolikken deri - men det var ikke enden.
Når Jesus siger at "der skal ske tegn i sol og måne og stjerner", må Han tale om mere end ting som almindelige begivenheder på himmelen. Det må være noget som vitterligt er tegn. Der er ikke så meget tegn i at kunne følge himmellegemernes bane og forudse, at der kommer en solformørkelse i 2034 - kan du se, hvad jeg mener?
Rækkefølgen af Magog / Samle 83 / Damaskus-profetierne - det er et muligt scenarie, du opstiller. Jeg mener dog, at Jer. 16, der beskriver fiskere og jægere, der vil tvinge jøderne hjem, allerede er godt i gang. Fiskernes tid er forbi, og jægerne, symboliseret ved den eksploderede antisemitisme verden over, har taget over.
Men skal jeg gætte på rækkefølgen, vil jeg sige, at Magog kommer først, for her erkender Israel, at Gud er HERREN. Efterfølgende vil Salme 83 blive endeligt opfyldt, som siger, at også Israels fjender skal anerkende Israels Gud - hvilket formodentlig er efter trængslen. Det mentale kort jeg har i hovedet er, at 3. Verdenskrig kan blive startet af Magog-krigen - eller måske følger Magog-krigen af 3. Verdenskrig, der som en kort krig producerer Antikrist - hvilket kræver at hentes hjem i denne sammenhæng, så vi ikke holder ham tilbage. Trængslen raser, Jesus kommer tilbage og Israels fjender bøjer sig for kongernes Konge.
Ud over at du siger at Antikrist først kan stå frem om knap 20 år, hvilket jeg mener vi kan vide lige så lidt som hvornår bortrykkelsen sker, så er dit bud på endetidens sekvens lige så godt som mit. Det er spændende at følge med i. Lad os se, hvad der sker.
Du tager solformørkelserne og placerer sammen med Herrens frygtelige dag - det finder jeg ikke betimeligt at gøre, da Herrens frygtelige dag ikke var subjekt.
Jeg læser af din kommentar, at du mener at 7-årskrydset som fremkommer ved solformørkelserne, skal tolkes negativt og det er dit valg. Jeg ser det som et tav, et kryds, der betyder beskyttet/udvalgt af Gud. I det lys er krydset over Luxor eminent spændende, fordi krydset er placeret netop over Luxor, altså stedet for Faraoerne - og stedet er inkluderet i Genesis 15, landløftet og så fordi solformørkelsen er exceptionelt langvarig på dette sted! For min egen del vil jeg se det som egen hovmodighed at se væk fra disse sammenfald ud fra Lukas 12,54ff fx.
Jeg kan på ingen måde se, at dette sammenfald skulle være et tilfælde eller noget som Gud ikke har nøje planlagt. Men tiden vil naturligvis vise om det bliver et vidnesbyrd for folkene.
Jeg ved ikke hvad du mener, når du ikke skriver det.
Jeg kan ikke i teksten i Ez. 36-39 finde noget der peger på at der ikke er tale en temmelig kontinuert skildring, hvorimod skellet fra kapitel 39 til 40 demonstrerer en helt ny sammenhæng som kunne have været sin egen bog, Ezekiel II fx.
Ez. 36, hænger totalt sammen med Salme 83 og Genesis 15 og det er den sidste fiskning. Jeg fandt ikke et argument for at fiskningen skulle være ovre - når landet bliver stort, er det en fiskning i sig selv.
I Ez 36 bebor Israel landet og i Ez 37 vender de sig til Herren fordi, gætter jeg på: de ser a) at landløftet er indfriet og de bebor landet, og b) at landet bliver frugtbart som i Eden og c) nu kan Tempelinstituttet rejse templet igen og d) Herren vil bebo det (Ez 43).
I Esajas 41 og flere andre steder, står der at kilderne skal vælde i ørkenen igen og danne oaser hvilket hænger sammen med b) herover. Hele denne kombination vil give ærefrygt hos alle som ikke er hovmodige/vantro.
Du skriver, at du gætter på en rækkefølge for indfrielse af landløftet og Gogkrigen osv, hvilken vægt synes du 'gætter på' har? Jeg vil her argumentere for rækkefølgen ud fra Bibelen:
A) Det er meget interessant at de faldne krigere i Ezekiels Gog-krig, skal begraves i Israel og at den lokalitet hvor de skal begraves, endnu ikke er territorie under Israel, men under Jordan. Det tyder på, at landløftet er indfriet når Gogkrigen indledes, at dette territorie indeholdes i landløftet kan i den sammenhæng vanskeligt ses som en tilfældighed.
B) Det er ligeledes meget interessant at landet i Ez 38 skal igennem en renselse. Der er ingen tvivl om at renselsen er rituel - og hvem skulle kræve dette meget ressourcekrævende og langvarige arbejde? Knesset? Nej, en sekulær stat ville aldrig stille dette krav. Folket? Nej, der er ingen enighed og der er ingen forudgående eksempler på det. Men renselsen vil være helt naturlig hvis tempelpræsterne kræver den, for deres ord har den nødvendige autoritet med begrundelsen i GT.
C) Vi ved, at landene nævnt i salme 83 ønsker Israels udslettelse - det er netop præmissen for krigen nævnt i salmen. Og det bemærkelsesværdige er samtidigt, at ingen af landene nævnt i salme 83, er nævnt hos Ezekiel - det tyder på at folkene i salme 83 er udraderet når Gogkrigen begynder. Ellers ville de ifølge salmen elske at deltage i krig imod Israel! Og hvad skulle incitamentet hos Gog være til at sige nej tak til dette tilbud? Jo flere jo bedre synes devisen i Ez 38 at være.
D) Efter krigen, lover Israels Gud i Ez. 39, at han aldrig mere vil vende sit ansigt bort fra dem. Hvis Israel instant skal søge Herren deres Gud, vil det kun give fuld mening hvis templet står der fordi vi ved at der skal rejses et tempel. Det kan ikke blive bygget under Gogkrigen, derfor må det stå der inden. Og ifølge Daniel, er templet bygget og i funktion inden Antikrist står frem.
Det skal nævnes at det er nødvendigt at landløftet indfries inden Ezekiels tempel kan bygges, for templet skal ligge på et territorium som aktuelt ikke er under Israel.
Jeg finder altså flere bibelske forhold der indikerer at det tredje tempel er bygget når Ezekiels Gog-krig indledes.
Du nævner WWIII - findes den i Bibelen? Jeg har ikke fundet den og tænker ikke at den har noget at gøre i denne debat dersom den ikke er nævnt i Bibelen. Det er korrekt at solformørkelserne heller ikke er nævnt i Bibelen. Men forholdene omkring netop disse 2 er ikke bare specielle - vi ved de kommer og de er decideret bemærkelsesværdige ind i tiden og det vi ved der skal ske fordi det er profeteret.
I Ez 36 nævnes at Gud vil rense Israel ved at stænke vand på dem. Det er svært ikke at få tanken at dette udtryk er analogt til dåben nogenlunde som den foregår i folkekirken. Vi kender også 'at stænke' når der skal blod på alteret. Alteret overhældes eller neddyppes heller ikke - der _stænkes_ blod på det. Når man ser de praktiske forhold omkring dåbene nævnt i hhv ApG 9 + 16 for sig, giver udtrykket yderligere mening.
Jaa, hvornår står Antikrist frem? Der er flere profetier i Bibelen som mangler deres opfyldelse. Alene af den årsag ved vi at der skal gå et stykke tid endnu. Både Ezekiel, Amos og Esajas profeterer at Israel skal høste fra deres vingårde som plantes i ørkenen. Altså først skal landet under Israel, så skal landet gøres frugtbart (Es. 41 + flere) og planterne skal gro op og siden bære frugt. Det kræver en årrække i sig selv. Nok 10-12-15 år?
Jeg har samlet mange tråde og stykket min bibelviden sammen og derudfra får jeg et specifikt årstal og en dato om knapt 20 år. Det er ikke gætværk - det er bibelsk på samme måde som jeg ikke gætter ovenfor, men baserer mine synspunkter på hvad jeg læser i Bibelen. Hvordan du vælger at forholde dig til det, er udenfor mig. Jeg ved hvad jeg læser og hvordan jeg kobler det!
Der er mange profetier i især GT som nærmer sig deres opfyldelse; det bliver en handlingsmættet tid vi går i møde og det bliver et vidnesbyrd for folkene, at Gud har skrevet dette i sit ord længe inden Messias' første komme - og at vi som kristne får lov at vise det til dem som ikke læser Bibelen nu.
Dbh Jonas
Jeg tror egentlig, at dit sidste svar gør vores forskel ret tydelig, for flere steder beskriver du selv den metode, jeg forsøger at skelne fra det, teksten direkte siger.
Om Ezekiel 36-39 er vi faktisk tættere på hinanden. De tørre ben er uden tvivl Israels folk, for Gud siger selv: "Disse Ben er alt Israels Hus" (Ezek. 37:11). De samles, får sener, kød og hud, men endnu ingen ånd, og først senere kommer ånden. Jeg ser det som Israels gradvise genoprettelse: først folket og nationen, siden den åndelige genoprettelse. Magog-krigen kan meget vel blive en væsentlig del af denne opvågning, fordi Gud dér gør sit hellige navn kendt midt i Israel (Ezek. 39:7). Men den fulde nationale omvendelse kan også ligge helt fremme ved Jesu genkomst, hvor Israel ser "ham, de har gennemstunget" og sørger over Ham (Zak. 12:10). Derfor kan vi ikke bare antage, at hele den åndelige del af Ezekiel 37 allerede er fuldendt før Gogkrigen.
Det samme gælder dine fire argumenter for, at templet står før Magog-krigen. Gravstedet øst for Det Døde Hav er interessant, men Ezekiel siger ikke, at området først skal være annekteret gennem Salme 83. At Salme 83-folkene ikke nævnes i Magog-koalitionen er også interessant, men det betyder ikke nødvendigvis, at de derfor er udraderet. Det er et argument ud fra deres fravær, ikke noget Ezekiel fortæller os.
Med renselsen er jeg enig i, at den kan have rituel betydning, men teksten siger stadig ikke, at tempelpræster kræver den. Ezekiel fortæller helt konkret, at de døde begraves i syv måneder, "og således rense Landet" (Ezek. 39:12). Præster og tempel nævnes ikke i den forbindelse.
Der er også noget i dit tempelargument, jeg ikke kan få til at hænge sammen. Daniel viser ganske rigtigt, at et tempel står og fungerer i forbindelse med Antikrist, men derefter gør du tilsyneladende dette til Ezekiels tempel i kap. 40-48. Det er ikke givet, at det er samme tempel. Tværtimod beskrives Ezekiels tempel som det sted, hvor HERRENS herlighed fylder huset, og hvor Han vil bo iblandt Israel "til evig Tid" (Ezek. 43:4-7), hvilket naturligt placerer det i den messianske tid. Du har ovenikøbet selv fremhævet det meget markante skel mellem kap. 39 og 40. Derfor bliver det mærkeligt samtidig at hente Ezekiels tempel fra kap. 40-48 og gøre det til en forudsætning før Magog-krigen i kap. 38-39.
Derudover mener jeg, som jeg har gennemgået i nyheden her, at det bibelske tempel stod i Davidsbyen, ikke på den nuværende tempelplatform. Davidsbyen er allerede under israelsk kontrol i dag. Derfor holder argumentet om, at landløftet først må indfries, fordi "templet skal ligge på et territorium som aktuelt ikke er under Israel", heller ikke som argument for det tempel, Daniel forudsætter før Antikrist. Hvis du derimod mener Ezekiels tempel, taler vi efter min forståelse om et andet tempel i en anden profetisk sammenhæng.
Og i Ezek. 39:29 synes jeg teksten selv svarer på spørgsmålet om, hvorfor Gud ikke længere skjuler sit ansigt for Israel: "da jeg har udgydt min Ånd over Israels Hus". At gøre et allerede indviet tempel til forudsætningen læser jeg derfor ikke ud af teksten.
Det samme princip gælder formørkelserne. Jeg tolker ikke krydset negativt, som du skriver. Jeg siger blot, at jeg ikke ved, om Gud har givet det den betydning, du tillægger det. At være opmærksom på tegnene er ikke det samme som på forhånd at kende deres betydning. Luk. 12:54 lærer os at forstå tiden, men det gør ikke enhver bemærkelsesværdig sammenhæng til en profeti.
Og WWIII er naturligvis ikke et bibelsk navn. Min pointe er heller ikke navnet, men den globale krigstilstand. Jesus beskriver "folk mod folk og rige mod rige" som veernes begyndelse (Matt. 24:7-8), og jeg ser Første og Anden Verdenskrig i netop dét lys. En tredje verdenskrig kan meget vel hænge sammen med Magogkrigen og føre videre mod den situation, hvor freden tages bort fra jorden i Åb. 6:3-4. Derfor er verdenskrig relevant i min forståelse af den profetiske udvikling, selvom ordet "WWIII" selvfølgelig ikke står i Bibelen.
Og til sidst skriver du om tidspunktet for Antikrist: "Jeg har samlet mange tråde og stykket min bibelviden sammen og derudfra får jeg et specifikt årstal og en dato…" Det er egentlig præcis min pointe. Du har samlet tråde og lavet en beregning ud fra din forståelse af deres indbyrdes sammenhæng. Den kan vise sig at være rigtig, men det er noget andet end, at Bibelen selv giver os årstallet og datoen. Jeg synes også, du lægger en usikker forudsætning ind, når du vurderer, at de manglende profetier nødvendigvis kræver 10-15 år at blive opfyldt. Profetiske begivenheder behøver ikke udvikle sig langsomt og lineært. Jesus siger flere gange i Åbenbaringen: "Jeg kommer snart" - græsk tachu, som også rummer betydningen hurtigt. Pointen er ikke, at vi dermed kan beregne tidspunktet, men at når tingene først bryder løs, kan udviklingen gå meget hurtigt. En verdenskrig kan på kort tid ændre grænser, magtforhold, regeringer, økonomier og hele verdensordenen. Hvis Magog-krigen bliver en del af en sådan omvæltning, kan forhold, som i dag ser ud til at kræve årtier, falde på plads langt hurtigere. Derfor ville jeg personligt ikke kalde et årstal om knapt 20 år for "fuldt bibelsk belæg", før selve beregningen kan vises direkte ud fra teksten, og før det samtidig kan vises, at de manglende profetier faktisk kræver så lang tid, at et tidligere tidspunkt er udelukket.
Jeg afviser ikke dine sammenhænge. Flere af dem synes jeg også er spændende. Jeg vil bare ikke give vores sammenkobling af profetier samme sikkerhed som profetierne selv. Det er dér vores forskel ligger.
Jeg ved ikke lige hvorfor du vælger at nævne Herrens frygtelige dag ifm solformørkelse - jeg synes den er irrelevant i denne sammenhæng for Herrens frygtelige dag er ikke subjekt.
Jeg ved ikke hvori du begrunder at en solformørkelse er enden - det skrev jeg ikke, det er din tolkning. Krydset kan være bogstavet tav - altså udvalgt eller beskyttet af Gud! Det kryds jeg nævner ved Israel, ligger over Luxor, der hvor Faraoerne boede. Stedet er ifølge Genesis 15 en del af det lovede land - alene af den årsag er disse 2 solformørkelser meget spændende at følge!
Jeg ved ikke, hvad du mener, når du ikke skriver det.
Jeg fandt ikke din begrundelse for, at fiskernes tid skulle være forbi - jeg kobler i høj grad tiden sammen med opfyldelsen af landløftet og salme 83 (og Ezekiel 36) - det er da fiskning så det vil noget!
I Ezekiels Magog-krig, skal krigerne begraves - og det spændende er, at de ifølge Ezekiel skal begraves på Israelsk territorium, Abarimdalen, der for nuværende ikke er israelsk territorium! Men begravelsesområdet ligger indenfor området i genesis 15/salme 83 området. Alene af den grund, synes det indlysende at salme 83 krigen (og Ez 36) må ligge inden Magog-krigen. Jeg kan ikke se logikken i dit argument - der er tværtimod større grund til at Israel erkender at Gud er HERREN (Ez 37) hvis salme 83 og Esajas 11 (som er opfyldelse af Ez 36, hvori _Edom_ nævnes) kommer inden Magogkrigen.
I Ez 38 er der beskrevet at landet skal igennem en renselse - det vil ikke give mening at kræve en renselse i en sekulær stat, hvem skulle med rimelighed kunne stille det krav? Knesset? Nej! Folket? Nej! Ingen steder kommer folket igennem med et krav til noget der kræver så store ressourcer og som varer så længe Men hvis Ezekiel 36+37 (og Genesis 15/salme 83) er opfyldt på tiden for Magogkrigen, er der ikke noget der vil holde Tempelinstituttet tilbage fra at bygge templet og så vil tempelpræsterne som det naturligste i verden stille kravet om renselse! Jeg har ikke fundet indikationer i teksten der peger på, at Ezkiel 36+37+38+39 ikke opfyldes ret nøjagtigt i den rækkefølge Ezekiel har givet os teksten. I Ez 39 lover Gud, at han aldrig vil skjule sit ansigt for Israel mere. Jeg læser, at det fordrer, at templet på den tid er indviet og at Israel instant kan søge ham også der! Det vil passe sammen med renselsen, som er foretaget fordi tempelpræsterne kræver det.
Der er et tydeligt og markant skel fra Ezekiel 39 og over i Ezekiel 40 - så stort at det nærmest kunne have været sin egen bog, Ezekiel II. Derfor er der ikke noget i teksten der peger på at den kontinuitet som jeg ser i Ez 36-39, fortsætter over i Ez 40.
Jeg har i min Bibel ikke læst om WWIII - hvor finder du den omtalt? Hvis ikke krigen er i Bibelen, med hvilken relevans bringes den så på bane? Og ja, jeg ved godt at der heller ikke står om solformørkelse over Luxor, men når vi kender til ting som ikke kan være en tilfældighed, så må vi læse hændelserne ind i tiden.
Jeg har fuldt bibelsk belæg for at skrive, at Antikrist træder frem om knapt 20 år - jeg synes umiddelbart at der er længe til, men der er flere profetier der mangler at blive opfyldt fx at ørkenlandet skal blive som Eden inden Magogkrigen, deraf ved vi at der er flere år endnu til tiden oprinder. Når jeg samler trådene, får jeg et årstal i den afstand - der er ikke tale om et sjus, det er ret nøjagtigt. Se fx Lukas 12,54 ff
Afslutningsvist, vil jeg nævne, at der i Ez 36 bruges udtrykket at israelerne renses ved at der stænkes vand på dem - ligesom blodet _stænkes_ på alteret. Alteret oversvømmes ikke i blod. 'Stænkes' - det minder i den grad om dåben som den praktiseres i folkekirken. Sådan som vi også tænker, når vi tænker praktisk om det vi læser om fx Saulus' dåb i ApG 9 og om dåben i fængslet i ApG 16.
Tiden viser uundgåeligt hvad der vil komme til at ske, men Jesus siger selv, at vi skal læse det der sker ind i Bibelen og ind i tiden. Det er fantastisk!
Jeg tror en del af vores uenighed skyldes, at du flere steder tillægger mig noget, jeg ikke har skrevet. Jeg har ikke skrevet, at solformørkelsen er "enden". Min pointe med HERRENS dag var, at når vi tillægger himmelfænomener profetisk betydning, må Bibelens egne beskrivelser af tegn på himlen være målestokken. Krydset over Luxor er måske interessant sammenholdt med 1. Mos. 15, men Bibelen siger ikke, at to solformørkelser skal danne et tav der, som tegn på landløftets opfyldelse. Det kan være betydningsfuldt eller søgt - jeg afviser det ikke, men indtil videre er det en fortolkning.
Det samme gælder Salme 83. Jeg afviser ikke en kommende opfyldelse eller en sammenhæng med Israels land, men Salme 83 siger ikke selv, at resultatet bliver 1. Mos. 15-grænserne, som derefter fører til Ezekiel 36 og Magog. At du placerer gravstedet efter Magog i Abarim-området øst for Det Døde Hav er interessant, men teksten siger ikke, at Israel først skal have erobret eller annekteret området. Selv identifikationen med Abarim er ikke entydig. De fleste oversættelser læser "de rejsendes dal". Og selv hvis placeringen er rigtig, fortæller Ezekiel ikke noget om de politiske grænser eller hvordan Israel får mulighed for at begrave de faldne dér. Derfor kan stedet ikke bruges som bevis for, at en Salme 83-krig først må have udvidet Israel til 1. Mos. 15-grænserne.
Med Jeremias 16 mener jeg heller ikke, at hjemsamlingen er slut. Gud siger, at Han først sender fiskere og siden jægere. Vi har allerede set en enorm hjemsamling, og nu ser vi samtidig et voksende jødehad presse jøder hjem. At jægernes tid er begyndt betyder derfor ikke, at fiskningen ophører; forløbene kan sagtens overlappe.
Om Ezekiel 36-39 er vi faktisk tættere på hinanden. De tørre ben er uden tvivl Israels folk, for Gud siger selv: "Disse Ben er alt Israels Hus" (Ezek. 37:11). De samles, får sener, kød og hud, men endnu ingen ånd, og først senere kommer ånden. Jeg ser det netop som Israels gradvise genoprettelse. Først folket og nationen, siden den åndelige genoprettelse. Derfor kan jeg også godt se en overordnet bevægelse fra Israels genoprettelse frem mod Magog i kapitel 38. Men alle detaljer kan ikke være strengt kronologiske, for kapitel 37 fortsætter helt frem til David som konge, den evige pagt og Guds helligdom iblandt dem evindelig (Ezek. 37:24-28).
Med renselsen efter Magog har du ret i, at det er landet, der renses. Min indvending er alene, at teksten ikke siger, at det sker, fordi tempelpræsterne kræver det. Det kan være sådan, men det er en forklaring, du lægger til teksten. Det samme gælder Ezek. 39:29. Du knytter det til et indviet tempel, men teksten siger selv, hvorfor Gud ikke mere skjuler sit ansigt: "da jeg har udgydt min Ånd over Israels Hus". Det peger først og fremmest på Israels åndelige genoprettelse.
Og nej, der står naturligvis ikke "WWIII" i Bibelen som navn, og det har jeg heller aldrig påstået. Men derfor er verdenskrig ikke irrelevant bibelsk. Jesus siger, at "folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige" og kalder det "veernes begyndelse" (Matt. 24:7-8). I Matt. 24 er perspektivet globalt, hvilket resten af kapitlet også viser. Første og Anden Verdenskrig blev de første egentlige globale krige, samtidig med at det jødiske folks hjemkomst og Israels genoprettelse tog fart. Jeg ser derfor verdenskrigene som en del af "veernes begyndelse". En tredje verdenskrig, muligvis forbundet med Magogkrigen, kan meget vel føre videre mod den krigstilstand, der beskrives ved den røde hest, hvor freden tages bort fra jorden (Åb. 6:3-4).
Hvor jeg især bliver tilbageholdende, er når du skriver, at der er fuldt bibelsk belæg for, at Antikrist træder frem om knapt 20 år. Lukas 12 lærer os ganske rigtigt at tyde tiden, og det er grundlæggende det, Tagryggen handler om, men at kunne forstå tiden er ikke det samme som at kunne fastsætte kalenderåret. Hvis Skriften virkelig giver omkring 2045-2046, vil jeg meget gerne se selve den bibelske beregning. Jeg afviser ikke, at profetierne kan give os en meget præcis forståelse af, hvor vi befinder os, men "fuldt bibelsk belæg" er en stærk formulering, og så må årstallet også kunne udledes af teksten.
Angående "stænker" i Ezekiel 36 forklarer teksten selv renselsen med et nyt hjerte, en ny ånd og Guds Ånd i dem. Derfor synes jeg ikke, at ordet "stænker" kan bruges som belæg for Folkekirkens dåbsform. At der stænkes vand i begge sammenhænge skaber en lighed, men det er ikke det samme som, at Ezekiel underviser om den kristne dåbs praktiske udførelse - desuden har dåben ikke noget med at Gud indgiver sin Ånd at gøre.
Det er egentlig hele min pointe i vores uenighed. Jeg har intet imod at se sammenhænge og mønstre - det gør jeg selv hele tiden, og vi er nok også enige om langt mere, end denne diskussion giver indtryk af. Men jeg forsøger at holde forskel på det Bibelen siger, det den antyder, og det vi selv slutter os til. Vores modeller kan vise sig at være rigtige, men Guds Ord er det eneste, vi på forhånd ved er rigtigt.