Da jeg den 10. september skrev om skyggekrigen mod Europa¹, var pointen, at de enkelte hændelser var begyndt at få meget konkrete mål. Danske virksomheder, militærbaser, lufthavne, undersøiske kabler og NATO's kritiske infrastruktur var ikke længere abstrakte scenarier i efterretningsrapporter. Vestlige regeringer begyndte åbent at forbinde konkrete sabotageplaner og dronehændelser med Rusland, samtidig med at Polen advarede om, at de ukrainske grænseovergange kunne blive de næste mål.

Det er kun elleve dage siden. Når jeg nu samler udviklingen fra den 11. september og frem til morgenen den 22., er det påfaldende, hvor hurtigt det, der dengang var en polsk forventning, er blevet efterfulgt af faktiske angreb ved grænsen, fysisk befæstning af grænseovergange, en drone med sprængstof nedskudt af NATO over Litauen, gentagne polske kampflyoperationer, en efterretningsadvarsel om mulige "tilfældige" angreb på NATO-lande og til sidst en civil lufttrusselsvarsling i Letland.

Ingen af disse hændelser betyder i sig selv, at Rusland og NATO er gået i direkte krig. Det skal stå lige så klart nu, som det gjorde den 10. september. Men når begivenhederne ikke længere betragtes hver for sig, er der sket en forskydning. NATO's østflanke reagerer ikke længere kun på en tænkt fremtidig trussel. Kampfly går på vingerne, luftforsvar aktiveres, civile advares, grænseposter får blast walls, og efterretningstjenester diskuterer offentligt, om Rusland vil forsøge at skabe netop den tvetydige hændelse, som kan tvinge alliancen til at afgøre, hvor dens grænse egentlig går.

Det begyndte med de polske grænseovergange

Allerede den 10. september sagde Polens premierminister Donald Tusk, at Polen forventede russiske forsøg på at ramme forbindelserne mellem Ukraine og Polen. Det var ikke en løs spekulation fremsat på sociale medier. Tusk henviste blandt andet til efterretningsoplysninger og sagde, at Rusland havde interesse i at ramme Ukraines økonomiske og logistiske forbindelser til Europa.

Tre dage senere, den 13. september, blev advarslen vanskeligere at betragte som et fremtidsscenarie. Et russisk angreb ramte en lastbil nær Dorohusk-Yahodyn-overgangen mellem Ukraine og Polen og førte midlertidigt til standsning ved grænseovergangen. Rusland sagde, at målet var infrastruktur forbundet med europæiske militære leverancer til Ukraine².

Samme weekend ramte en russisk drone et passagertog på den ukrainske side af grænsen til Polen. Kort forinden havde et diplomatisk tog med blandt andre den tidligere britiske premierminister Boris Johnson og europæiske diplomater passeret området. Den franske udenrigsminister Jean-Noël Barrot beskrev efterfølgende angrebet som et forsøg på at intimidere og splitte europæerne, mens den tyske forsvarsminister Boris Pistorius kaldte det en kalkuleret eskalation³.

Det er vigtigt at holde fast i geografien. Angrebene fandt sted i Ukraine, ikke på polsk NATO-territorium. Men målene lå ved den korridor, som forbinder Ukraine med Polen og dermed med resten af det europæiske forsyningssystem. Det var præcis denne korridor, Warszawa få dage tidligere havde advaret om.

Polen begyndte at bygge fysiske beskyttelser ved grænsen

Mandag den 15. september var den polske reaktion ikke længere kun diplomatisk. Det polske militær begyndte at forstærke beskyttelsen omkring de vigtigste grænseovergange ved Dorohusk, Medyka og Korczowa. Den 18. ingeniørregiment opstillede blandt andet trådnetcontainere fyldt med sand eller grus som beskyttende vægge og byggede observations- og vagtpositioner.

Den polske forsvarsminister Władysław Kosiniak-Kamysz knyttede arbejdet direkte til de russiske angreb omkring grænsen. Et passagertog var blevet ramt, en lastbil ved en tankstation var blevet angrebet, grænsetrafik havde måttet standses, og mennesker var blevet evakueret eller sendt i beskyttelse⁴. Det er en udvikling, der let forsvinder mellem de større overskrifter om missiler og statsledere. Men fysisk befæstning fortæller noget om, hvordan trusselsbilledet opfattes hos dem, der faktisk skal holde grænsen åben.

Polen regner ikke længere kun med, at angreb tæt på overgangen er en teoretisk mulighed. Landet bruger militære ingeniørenheder på at beskytte personalet mod virkningen af dem.

Så blev en drone med sprængstof skudt ned over Litauen

Natten mellem den 14. og 15. september skete der noget endnu mere direkte. En drone fløj ind i litauisk luftrum fra Belarus. Italienske Eurofightere, der udfører NATO's luftforsvarsmission i Baltikum, blev sendt op, identificerede dronen og neutraliserede den. Litauiske myndigheder fandt vragdelene og konstaterede, at dronen medførte en sprængladning. Litauens udenrigsministerium indgav efterfølgende en formel protest til Belarus over krænkelsen af landets suverænitet og luftrum⁵.

Flere nyheder om Europa, NATO, Rusland og Ukraine

Skyggekrigen får konkrete mål - fra danske virksomheder til NATO-baser og kablerne under Svalbard

10. september, 2026

Dagen efter gav den litauiske præsident Gitanas Nausėda en vigtig nuancering. Ifølge ham var der tale om en Gerbera-drone, en russisk anvendt dronetype, men den var sandsynligvis ikke bevidst sendt mod Litauen. Hans vurdering var, at den sandsynligvis havde Ukraine som mål og var blevet bragt ud af kurs, muligvis på grund af elektronisk krigsførelse. Militæret begyndte at undersøge elektronikken for at rekonstruere dens oprindelige måldata⁶.

Det er netop den slags hændelse, der gør problemstillingen så vanskelig. Dronen var fysisk i NATO-luftrum. Den medførte sprængstof. NATO-fly skød den ned. Men selv Litauens præsident advarede mod automatisk at fortolke det som et bevidst russisk angreb mod Litauen. Det gør ikke hændelsen mindre alvorlig, men mere karakteristisk for den gråzone, som efterretningstjenesterne nu taler om. Et våben kan befinde sig over NATO-territorium, og man kan stadig mangle det afgørende svar på spørgsmålet om hensigt.

Det var samtidig første gang, en formodet russisk drone blev nedskudt af NATO's baltiske luftforsvarsmission, siden de baltiske lande kom med i alliancen.

Mens Litauen undersøgte dronen, fortsatte russiske militærfly over Østersøen

Den litauiske hændelse stod heller ikke alene i luftrummet. Litauens forsvarsministerium opgjorde efterfølgende, at NATO-fly seks gange i perioden 14.-20. september måtte gå på vingerne for at identificere eller reagere på flyvninger omkring de baltiske lande.

Den 14. september blev to russiske Su-27 identificeret. Den 15. blev dronen over Litauen nedskudt. Den 17. blev to Su-30SM identificeret. Den 18. reagerede NATO først på en Su-35 og senere på en formation med MiG-31, Su-35 og Tu-134. De russiske fly befandt sig ifølge Litauen i internationalt luftrum, men fløj uden aktive transpondere, uden indleverede flyveplaner og uden radiokontakt med den regionale flyvekontrol⁷.

Det er ikke en luftrumskrænkelse at flyve gennem internationalt luftrum. Men det kræver NATO-reaktion, når militærfly bevæger sig gennem et travlt og strategisk følsomt område uden de normale identifikationsmidler. På én uge havde NATO derfor både almindelige identifikationsmissioner mod russiske kampfly og en reel nedskydning af en drone inde over et medlemslands territorium.

Polen begyndte samtidig at gå på vingerne igen og igen

Den 17. september sendte Rusland endnu en større bølge af missiler og droner mod ukrainske byer og energiinstallationer. Mere end 20 mennesker blev såret, og mål i blandt andet Kyiv, Odesa og Zaporizjzja blev ramt. Angrebene kom så tæt på den polske grænse, at Polen aktiverede kampfly, mens lufthavnene ved Rzeszów og Lublin midlertidigt blev lukket. Polen konstaterede efterfølgende ingen krænkelse af sit luftrum⁸.

To dage senere, den 19. september, skete det igen. Polen iværksatte forebyggende militære luftoperationer, mens Rusland angreb Ukraine. Jordbaseret luftforsvar og radarrekognoscering blev sat i forhøjet beredskab. Da operationen senere blev afsluttet, meddelte militæret igen, at ingen polsk luftrumskrænkelse var blevet registreret⁹.

Det er værd at standse ved ordet "igen". For et år siden ville en polsk kampflyoperation under russiske angreb på Ukraine have været en selvstændig overskrift. I midten af september 2026 var den samme type operation begyndt at gentage sig med få dages mellemrum. NATO-territorium bliver ikke nødvendigvis krænket hver gang. Men Rusland kan ikke gennemføre store angreb mod det vestlige Ukraine uden samtidig at aktivere dele af NATO's militære beredskab på den anden side af grænsen.

Tusk sagde nu højt, hvad Polen frygter der kommer bagefter

Samme dag som de polske kampfly var i luften den 17. september, gik Donald Tusk i parlamentet med en langt mere alvorlig efterretningsvurdering. Han sagde, at polske og allierede efterretninger vurderer, at Rusland i de kommende måneder kan forsøge hybride angreb med droner eller missiler mod lande, der støtter Ukraine, herunder Polen.

Tusks beskrivelse af det mulige scenarie er interessant, fordi han ikke talte om en klassisk invasion. Han advarede om angreb, som officielt ville kunne fremstilles som "tilfældige". Droner eller andre missiler kunne trænge ind over et eller flere NATO-lande på østflanken og måske forårsage ødelæggelser, hvorefter fortællingen fra russisk side ville være, at der var tale om et uheld, som ikke burde udløse et NATO-svar.

Ifølge Tusk ville formålet være at svække alliancens sammenhold og skabe tvivl om, hvorvidt Artikel 5 er praktisk eller blot teoretisk¹⁰. Det er en alvorlig påstand, og den skal beskrives korrekt: Det er en polsk efterretningsvurdering og et scenarie fremlagt af den polske premierminister. Der er ikke offentliggjort dokumentation for en konkret russisk operationsordre om et sådant angreb.

Flere nyheder om Europa, NATO, Rusland og Ukraine

Rusland nærmer sig NATO's grænse - og Norden ligger i krigens skygge

19. august, 2026

Men scenariet er næsten en direkte beskrivelse af den problemstilling, jeg har fulgt gennem de seneste artikler. Den farligste hændelse behøver ikke ligne begyndelsen på tredje verdenskrig. Den kan være konstrueret sådan, at NATO først må diskutere, om der overhovedet er sket et angreb.

De europæiske efterretningstjenester er ikke enige om, hvor tæt den situation er

Få dage senere kom flere europæiske efterretningschefer frem med deres egne vurderinger. Den tjekkiske BIS-chef Michal Koudelka sagde i et interview offentliggjort den 20. september, at Rusland kan forsøge mere direkte handling mod NATO inden for "måneder, ikke år". Blandt scenarierne nævnte han øget droneaktivitet, en begrænset indtrængen eller false flag-hændelser. Men i samme analyse var vurderingen fra Letlands sikkerhedstjeneste mindre akut. VDD-chef Normunds Mežviets sagde, at man ser tegn på, at Rusland forbereder mere beslutsomme handlinger mod Europa, men ikke ser tegn på et umiddelbart forestående militært angreb¹¹.

Det er værd at dvæle ved forskellen, for ellers kan alle disse advarsler hurtigt blive reduceret til én overskrift om, at "Rusland angriber NATO inden for få måneder". Det er ikke det, efterretningstjenesterne samlet siger. Nogle vurderer, at Rusland kan forsøge en begrænset prøve af NATO's reaktion inden for relativt kort tid. Andre ser hybridoperationer og forberedelser, men ingen umiddelbar konventionel angrebsopbygning. Det fælles element er ikke nødvendigvis forventningen om russiske kampvogne gennem Baltikum. Det er bekymringen for de mindre, tvetydige handlinger, hvor sabotage, droner, missiler eller begrænsede militære hændelser ligger under eller omkring tærsklen til åben krig.

Finland advarer samtidig mod at gøre enhver hændelse til begyndelsen på invasionen

Den finske præsident Alexander Stubb lagde den 21. september en vigtig modvægt ind i debatten. Finland har NATO's længste direkte landegrænse mod Rusland og ville være blandt de første lande, der havde interesse i at opdage en reel russisk angrebsopbygning. Stubb sagde, at finsk efterretning ser russisk aktivitet, men ikke ser nogen umiddelbar militær trussel.

Hans vurdering er, at Rusland vil fortsætte med at intimidere, destabilisere og gennemføre hybride operationer, men at et fuldskala militært opgør med NATO hverken ligger i Ruslands interesse eller umiddelbare kapacitet. Derfor advarede han mod at overreagere på hver enkelt hybrid hændelse¹². Det er ikke det samme som at sige, at der ikke er nogen trussel. Tværtimod sagde Stubb, at Finland og Europa skal være årvågne, afsløre sabotagen og tydeligt placere ansvaret, når det kan dokumenteres.

Men hans sondring er vigtig. Hybrid krig er ikke nødvendigvis optakten til en russisk invasion i næste uge. Hybrid krig kan være selve metoden: nok pres til at skabe frygt, økonomiske omkostninger og intern uenighed, men ikke så meget at NATO automatisk samles om et militært svar.

Samtidig bliver NATO's østflanke militært tungere

Mens alle disse hændelser fandt sted, blev den langsigtede militære opbygning omkring østflanken også udvidet. Den 14. september meddelte Finland, at landet tilslutter sig Frankrigs nye europæiske initiativ omkring nuklear afskrækkelse. Ordningen ændrer ikke NATO's eksisterende atomstruktur, og Finland har understreget, at landet ikke planlægger at stationere atomvåben på sit territorium i fredstid, men deltagelsen giver Finland mulighed for tættere konsultationer og fælles øvelser omkring den franske afskrækkelse¹³.

Tre dage senere sagde USA's præsident Donald Trump, at der var fremskridt i drøftelserne om en permanent amerikansk hærbase i Polen. Amerikanske styrker er allerede stationeret i Polen på rotationsbasis, men Warszawa har i længere tid arbejdet for en permanent amerikansk tilstedeværelse¹⁴. Det er den anden side af udviklingen.

Mens vestlige regeringer advarer om at misfortolke enhver drone som begyndelsen på en krig, bliver den militære infrastruktur, beredskabet og afskrækkelsen på samme tid bygget ud.

Ukraine ramte derefter Moskva i hidtil uset omfang

Tidligt den 20. september flyttede krigen i den modsatte retning. Ukraine gennemførte det største droneangreb mod Moskva, som hidtil er rapporteret i krigen. Russiske myndigheder oplyste, at hundredvis af droner var rettet mod hovedstadsområdet, mens et langt større antal blev rapporteret over Rusland som helhed. Tre mennesker blev ifølge russiske myndigheder dræbt i Moskva-regionen, og flere mål blev ramt, herunder Gazprom Nefts store raffinaderi i Moskva¹⁵. Angrebet faldt samtidig med afslutningen på det russiske parlamentsvalg og lukkede Moskvas store lufthavne i perioder.

Det interessante for denne historie er ikke blot omfanget, men raffinaderiet. Dagen efter kunne Reuters med henvisning til tre industrikilder fastslå, at begge raffinaderiets primære råoliedestillationsanlæg var blevet ramt af brand, og at al råolieforarbejdning derfor var standset. Anlægget behandlede tidligere omkring 11,6 millioner ton olie om året, svarende til cirka 230.000 tønder om dagen. Reparationerne forventes at tage flere uger, og siden den 21. september havde raffinaderiet ikke udbudt brændstof på råvarebørsen i Sankt Petersborg¹⁶.

Flere nyheder om Europa, NATO, Rusland og Ukraine

Svenske Gripen-fly møder russiske bombefly: Østersøen øves som front mod NATO

22. juli, 2026

Dermed blev angrebet mere end et symbolsk slag mod Moskva. Et af hovedstadens store raffinaderier var reelt taget ud af drift. Det betyder samtidig, at den gensidige energi- og infrastrukturskrig igen er blevet skærpet netop på det tidspunkt, hvor Ruslands angreb omkring Ukraines vestlige grænse allerede har tvunget Polen til gentagne militære reaktioner.

Rusland ændrer selve dronekrigen

Midt i alle disse hændelser er selve våbnet også ved at ændre karakter. Natten til den 21. september sendte Rusland 172 droner mod Ukraine. Men tallet fortæller kun en del af udviklingen.

Ifølge det ukrainske luftvåben anvender Rusland i stigende grad jetdrevne Shahed-varianter. Omkring 1.900 af disse hurtigere droner var ifølge luftvåbnets talsmand Yuri Ihnat blevet affyret alene i september, mens Ukraines nedskydningsrate mod typen lå omkring 60 procent. Jetdronerne flyver hurtigere og kan operere på en måde, der gør dem vanskeligere at bekæmpe med de billige systemer, Ukraine har udviklet mod de langsommere propeldrevne Shahed-droner¹⁷.

Rusland er samtidig ved at udvide produktionsapparatet ved Alabuga i Tatarstan. ISW beskriver planer om at øge produktionen af kulfiber med 500 ton om året samt opførelsen af omkring 42.000 kvadratmeter underjordiske produktionsfaciliteter. Hvis kulfiberudvidelsen gennemføres som planlagt, kan den ifølge de fremlagte beregninger give materiale til omkring 28.000 yderligere Geran-droner om året¹⁸.

Det er her sammenhængen med NATO bliver vanskelig at overse. Jo større sværmene bliver, jo flere droner der bevæger sig mod det vestlige Ukraine, og jo mere Rusland og Ukraine bruger elektronisk krigsførelse til at forstyrre navigationen, desto flere situationer opstår, hvor et luftmål kan nærme sig eller passere en NATO-grænse.

Igen - det betyder ikke, at enhver afvigelse er bevidst. Det betyder, at NATO-landene oftere bliver tvunget til at træffe beslutningen, før de kender hensigten.

Og så kom aftenen den 21. september

Sent mandag den 21. september kom den seneste hændelse i kæden. Mens Rusland igen gennemførte luftangreb mod Ukraine, begyndte Polen endnu en forebyggende militær luftoperation. Kampfly blev aktiveret, mens jordbaserede luftforsvarssystemer og radarrekognoscering blev sat i forhøjet beredskab. Da operationen senere blev afsluttet, meddelte Polen endnu en gang, at der ikke var konstateret nogen krænkelse af polsk luftrum¹⁹.

Men denne gang foregik der næsten samtidig noget længere mod nord. Klokken 22.05 erklærede Letlands væbnede styrker en mulig trussel mod landets luftrum over Krāslava-regionen ved grænsen til Belarus. NATO's Baltic Air Policing-kampfly blev aktiveret over Baltikum, og Letland oplyste samtidig, at yderligere luftforsvarsenheder var sendt til østgrænsen²⁰.

Det var ikke kun militæret, der blev alarmeret. Indbyggerne i Krāslava-regionen modtog en mobil cell broadcast-meddelelse om den mulige lufttrussel. Varslingen var på det gule niveau, hvilket betyder, at borgerne skulle være forberedte og følge myndighedernes information, men endnu ikke søge øjeblikkelig beskyttelse²¹. Det er et lille, men vigtigt skel. Letland konstaterede ikke på dette tidspunkt et angreb. Myndighederne konstaterede en mulig trussel og gik så langt som til både at aktivere NATO-fly og informere civile mobiltelefoner i det berørte område.

Klokken 23.50 blev varslingen ophævet. Letlands væbnede styrker meddelte, at den mulige trussel var afsluttet. De offentliggjorde ikke, at et fremmed luftfartøj faktisk havde krænket lettisk luftrum, og de identificerede heller ikke efterfølgende en russisk drone fra denne konkrete episode²².

Det korrekte billede af aftenen den 21. september er derfor ikke, at Rusland angreb Polen og Letland. Det er, at den samme krigsaften var alvorlig nok til, at Polen aktiverede kampfly, radarer og jordbaseret luftforsvar, mens Letland aktiverede NATO-fly og sendte en civil lufttrusselsvarsling ud ved grænsen til Belarus. Og begge hændelser endte uden en bekræftet luftrumskrænkelse.

Det er netop dét, der gør udviklingen interessant

Hvis man kun leder efter øjeblikket, hvor Artikel 5 formelt bliver udløst, skete der ikke noget afgørende mellem den 11. og 21. september. Ingen russisk division krydsede en NATO-grænse. Ingen NATO-regering erklærede sig angrebet af Rusland. Ingen ny Artikel 5-procedure blev udløst. Men det er næsten den mindst interessante måde at læse de elleve dage på.

Flere nyheder om Europa, NATO, Rusland og Ukraine

Kaliningrad, Polen og den næste gnist: Tester Rusland NATO’s vilje?

09. juli, 2026

Den 13. september blev forbindelserne ved den polske grænse ramt. Den 15. september var Polen i gang med fysisk at befæste grænseovergangene, mens et NATO-fly skød en drone med sprængstof ned over Litauen. Den 17. september sagde Polens premierminister offentligt, at efterretningstjenesterne ser en risiko for "tilfældige" russiske drone- eller missilangreb mod NATO-lande med det formål at teste alliancens sammenhold. Samme uge måtte Polen gentagne gange aktivere kampfly under russiske angreb. Europæiske efterretningschefer begyndte åbent at diskutere, om en mere direkte russisk test kan komme inden for måneder. Og den 21. september blev civile i Letland varslet på deres mobiltelefoner om en mulig lufttrussel, mens NATO-fly blev sendt i luften.

Det er denne bevægelse, jeg mener er vanskelig at overse. Ikke bevægelsen fra fred til erklæret verdenskrig, men bevægelsen fra efterretningsadvarsel til permanent beredskab.

I dag mødes Trump og Zelenskyj i New York

Mens dette skrives den 22. september, ligger der samtidig et diplomatisk spor oven over den militære udvikling. Volodymyr Zelenskyj og Donald Trump har aftalt at mødes i New York under FN's Generalforsamling. Zelenskyj har sagt, at mødet kan ændre meget, og at der arbejdes med konkrete muligheder for deeskalation omkring blandt andet energi, fødevaresikkerhed og beskyttelse af civile²⁴.

Det er blevet mere aktuelt efter Ukraines angreb på Moskva-raffinaderiet og Ruslands fortsatte angreb mod ukrainsk energi- og transportinfrastruktur. En mulig model er en afgrænset våbenhvile omkring energimål. Der er ikke indgået en sådan bindende aftale pr. morgenen den 22. september, og tidligere meldinger om deeskalation har ikke standset angrebene.

Men det betyder, at de næste timer kan udvikle sig i to meget forskellige retninger. På den ene side vokser dronekrigen, raffinaderier brænder, NATO-landene går oftere i luftberedskab, og efterretningstjenesterne diskuterer mulige tests af Artikel 5. På den anden side mødes USA's og Ukraines præsident i New York for at forsøge at finde områder, hvor eskalationen kan bremses. Det er svært at finde et bedre billede på krigens nuværende fase.

Grænsen er der stadig - men stadig flere står vagt ved den

Jeg mener derfor ikke, at konklusionen den 22. september bør være, at en direkte Rusland-NATO-krig nu er blevet uundgåelig eller umiddelbart forestående. Det kan kilderne ikke bære, og tværtimod siger både finske og baltiske sikkerhedsfolk, at de ikke ser tegn på en umiddelbar russisk konventionel angrebsopbygning. Polen og Letland konstaterede heller ingen luftrumskrænkelse under operationerne den 21. september.

Men det modsatte er heller ikke længere dækkende: at krigen i Ukraine kan betragtes som en konflikt, der militært stopper ved den ukrainske grænse. Fra den 11. september og frem har vi set russiske angreb mod den logistiske korridor ved Polen, polsk befæstning af grænseovergangene, en bevæbnet drone nedskudt i litauisk luftrum, gentagne NATO-kampflyoperationer, offentlige efterretningsadvarsler om tvetydige angreb og nu en civil luftvarsling i Letland. Samtidig skalerer Rusland produktionen af hurtigere droner, mens Ukraine viser, at det kan sende hidtil usete dronesværme helt ind over Moskva og lukke et stort russisk raffinaderi.

Det er derfor ikke kun frontlinjen i Donetsk, der fortæller, hvor krigen bevæger sig hen. En anden front kan ses langs den linje, hvor NATO igen og igen må beslutte, om det objekt, der nærmer sig på radaren, blot er endnu et resultat af krigen i Ukraine - eller den hændelse, der denne gang kræver et andet svar.

Indtil videre er den grænse ikke blevet overskredet. Men fra 11. til 21. september blev der væsentligt mere aktivitet på begge sider af den.

Referencer

¹ "Skyggekrigen får konkrete mål - fra danske virksomheder til NATO-baser og kablerne under Svalbard", Tagryggen, d. 10-09-2026
² "Russia hits truck near Polish border in latest strike near NATO", Reuters, d. 13-09-2026
³ "Russian strike on train Ukraine-Poland border sought to intimidate, divide Europeans, says France's Barrot", Reuters, d. 14-09-2026
⁴ "Poland reinforces protection of border crossings with Ukraine", Reuters, d. 15-09-2026
⁵ "Statement by Foreign Minister Kęstutis Budrys on the violation of Lithuania's airspace", Litauens udenrigsministerium, d. 18-09-2026
⁶ "Drone shot down in Lithuania was likely aimed at Ukraine, Lithuanian president says", Reuters, d. 16-09-2026
⁷ "Reagavimo į orlaivių skrydžius prie Baltijos valstybių sienų duomenys: rugsėjo 14-20 d". source="Litauens forsvarsministerium, d. 21-09-2026"
⁸ <#link href="https://www.reuters.com/world/europe/russia-strikes-ukraines-kyiv-injures-three-odesa-officials-say-2026-09-17/" title="Russia strikes Kyiv and other Ukrainian cities, Poland scrambles jets", Reuters, d. 17-09-2026
⁹ "Poland concludes air operation with no airspace violations recorded", Reuters, d. 19-09-2026
¹⁰ "Każdy, kto podważa dziś nasze sojusze szkodzi Polsce. Musimy być gotowi na każdy scenariusz", Den polske regering, d. 17-09-2026
¹¹ "European spy chiefs warn Moscow is planning more decisive action against Nato", The Guardian, d. 20-09-2026
¹² "Finland's Stubb warns Europe not to 'overreact' to Russian threats and sabotage", POLITICO via Europe Says, d. 21-09-2026
¹³ "Finland joins France's nuclear deterrent initiative", Reuters, d. 14-09-2026
¹⁴ "Trump says progress made toward establishing US Army base in Poland", Reuters, d. 17-09-2026
¹⁵ "Three dead in Moscow region, drones hit oil refinery in Russian capital", Reuters, d. 20-09-2026
¹⁶ "Moscow oil refinery output halted after Sunday drone attack, sources say", Reuters, d. 21-09-2026
¹⁷ "Nearly 1,900 jet-powered Shaheds in September: Air Force reveals new tactics and enemy UAV downing rate", Censor.NET, d. 21-09-2026
¹⁸ "Russian Offensive Campaign Assessment, September 21, 2026", Institute for the Study of War, d. 21-09-2026
¹⁹ "Poland starts military aviation operations amid Russian strikes on Ukraine, army says", Reuters, d. 21-09-2026
²⁰ "Iespējams apdraudējums Latvijas gaisa telpā Krāslavas novadā", Letlands væbnede styrker, d. 21-09-2026
²¹ "Beidzies iespējamais gaisa telpas apdraudējums Krāslavas novadā", LSM, d. 21-09-2026
²² "Iespējams apdraudējums Latvijas gaisa telpā noslēdzies plkst. 23:50", Letlands væbnede styrker, d. 21-09-2026
²³ "Russian Offensive Campaign Assessment, September 21, 2026", Institute for the Study of War, d. 21-09-2026
²⁴ "Ukraine's Zelenskiy says he and Trump agree to meet in New York", Reuters, d. 20-09-2026.