Fri vilje, en illusion?

Lagt på d. 16/03-24


Udskriv


Den urgamle diskussion om hvorvidt vi som mennesker har en fri vilje, er endnu ikke afklaret. Nogle ateister ser i bund og grund mennesket som et lyst-betonet dyr, eller et dyr med en avanceret form for instinkt. Én af disse ateistiske proponenter er Alex O'Conner, der mener at vores illusion om fri vilje bunder i én af to drivkræfter: lyst eller tvang. "Der er to grunde til, at du nogensinde vil gøre noget: fordi du ønsker det, eller fordi du er tvunget til det"1

Hans ræsonnement er, at for at kunne eksekvere fri vilje, skal alle påvirkninger af valget være kendt og kontrolleret:

Lad os begynde med at overveje, hvad der skulle være sandt for, at vi virkelig har total fri vilje - at være i stand til at have handlet anderledes. For det første skulle vi være opmærksomme på alt, der påvirker vores handlinger, herunder faktorer i omgivelserne, vores præcise humør, indflydelsen fra andre mennesker, indflydelsen fra tidligere erfaringer og mere.1

Som du ser, mener han at før fri vilje kan være ægte, skal vi være i fuld kontrol over alle disse ting - alle minutiøse detaljer af vores liv, og som han siger, er det hverken tilfældet eller en mulighed. Det er klart, at hvis definitionen af fri vilje handler om universel kontrol, så er der ingen andre end Gud, der har fri vilje. Men kontrol og fri vilje er to vidt forskellige ting.

Det giver selvsagt et stort problem, når der i forbindelse med gerninger medfølger dom. Alex antyder selv, at vi ikke kan stilles til ansvar for vores handlinger og siger, "Jeg har tænkt meget over begrebet fri vilje og om nogen af os virkelig kan holdes ansvarlige for vores handlinger"1. Ikke destomindre er de fleste lande retfærdsstater, hvor grundlæggende rettigheder og friheder, retfærdig og uafhængig rettergang, hvor lovene er offentligt kendte, stabile, og anvendes lige for alle. Alle uden undtagelse - i det mindste på papiret - er bundet af disse love, hvorefter de dømmes ved overtrædelser. Det ligger naturligt til mennesket at have en retfærdsfølelse. Omend den spænder bredt, så giver den os en naturlig accept af eksisterende fri vilje, der stiller mennesket til ansvar for sine handlinger.

Den ateistiske definition af fri vilje er derfor forkert. Den rette definition ses ved frihedens modstykke, tvang. Under tvang er den frie vilje undertrykt. Alex er som vist uenig, og giver et eksempel på hvorfor han mener denne definition er forkert:

Okay, så du siger, at jeg ikke kan kontrollere alle de faktorer, der fik mig til at kunne lide smagen af is, men på et mere banalt niveau har jeg stadig fuldstændig kontrol over, om jeg vælger chokolade eller vanilje.
Ikke så hurtigt.

Igen, overvej dette mest simple af valg: Chokolade eller vanilje. Eller, hvis det er lettere, overvej det sidste banale valg, du var nødt til at træffe. Gå eller køre til morgen, gå ud eller blive hjemme i aften. Tænk over, hvorfor du valgte det ene eller ville vælge det ene frem for det andet.

Så hvad ville få mig til at vælge vanilje frem for chokolade? Der er kun ét muligt svar, som jeg vil uddybe lidt senere. Jeg ville skulle ønske det mere end chokolade. For at vælge vanilje, ville jeg skulle ønske vanilje, men er det noget, jeg kan kontrollere? Kan jeg kontrollere, hvad det er, jeg ønsker? Ikke en chance. 

Overvej det faktum, at du sandsynligvis ikke ønsker at slå din mor i ansigtet. Kan du vælge at ønske at gøre det? Det er ikke det samme som at vælge at gøre det; kunne du vælge at ønske at gøre det? Nej, ikke mere end jeg kunne vælge at ønske vanilje frem for chokolade. Jeg vil bare have chokolade mere end vanilje. Det er bare en kendsgerning om mig selv, som jeg ikke kan ændre.

Men okay, lad os gå videre, siger du.

Selvfølgelig kan jeg ikke vælge at ønske vanilje frem for chokolade, når jeg virkelig ønsker chokolade, men hvad hvis jeg bare besluttede, vel vidende at jeg foretrækker chokolade, at gå efter vanilje alligevel, bare for at genvinde min frie vilje og intet andet

Jeg er ked af at sige, at du stadig står over for det samme problem, det præcis samme problem, faktisk. For at gøre det, vil du have brug for at "ønske" at genoprette din frie vilje, som du ser det. Hvorfor er dit ønske om at bevise et punkt som dette stærkere end ønsket om at få den is, du foretrækker? Det er bare sådan, og hvis det tilfældigvis ikke var det, ville du have valgt den is, du foretrækker. 

Det vigtigste punkt er dette: Du kan ikke bestemme dine ønsker..1

Det frie valg er i virkeligheden dikteret af præference (et ønske) for den ene smag, frem for den anden - noget vi ikke bevidst kan ændre. Selv et tilsyneladende vilkårligt valg, gjort i et forsøg på at udøve fri vilje (f.eks. at vælge vanilje trods en præference for chokolade), er stadig drevet af et ønske - i dette tilfælde ønsket om at demonstrere frihed fra sine præferencer. Men den frie vilje demonstreres jo netop ved at vi vælger modsat vores præferencer.

Så med den beskrivelse har vi ingen mulighed for at påstå at vi tog et valg, vitterlig basseret på et valg frigjort fra ønsker. Uanset hvad vi oplever, kan Alex påstå at valget var et ufravigeligt ønske, en præference, bevidst eller ubevidst. Men ideen har en meget bred blind vinkel, som mørklægger forståelsen for menneskets anatomi - ånd, sjæl og legeme. Det naturalistiske fundament for ateismen, siger at vi er vores hjerne. Der er ikke noget ikke-fysisk til et menneske - en påstand der oprinder fra ikke-fysiske tanker.

Havde Alex valgt at give sit liv til Jesus, for at modtage frelse, herunder et nyt ikke-fysisk hjerte og en ny ikke-fysisk ånd, så ville han mærke og forstå, at hans teori er forkert. Denne kamp mellem ånd og kød som vi troende dagligt har, den kender Alex ikke til. Men Paulus beskriver den:

Thi jeg forstår ikke min egen handlemåde; jeg gør jo ikke det, jeg vil, men det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med loven og bekræfter, at den er god. Men da er det ikke mere mig, der udfører det, men synden, som bor i mig. Thi jeg ved, at i mig, det vil sige: i mit kød, bor der intet godt; thi viljen har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke; thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men synden, som bor i mig. Når jeg ønsker at gøre det gode, finder jeg altså den lov hos mig, at det onde ligger mig nærmest. Thi i mit indre menneske glæder jeg mig over Guds lov; men i mine lemmer ser jeg en anden lov, som ligger i strid med loven i mit sind og tager mig til fange under syndens lov, som er i mine lemmer (Rom. 7:15-23)

Paulus beskriver kampen mellem vilje og gerning. Han vil noget andet end han gør, hvilket viser at viljen er fri, men at gøre den frie vilje er svækket af synden. I vaniljeis-eksemplet, attrår den frie vilje vanilje, men kødet kræver chokolade. 

I mig er der mange ønsker om syndige ting, men jeg vil ikke gøre dem. Mine syndige tanker og fristelser kæmper imod min frie vilje. De fleste kan genkende den manglende motivation - om det er lyst eller ønske - til f.eks. at studere Bibelen - der er helt klart noget i os der ønsker at bruge tiden på noget andet. Vilje og ønske opleves ofte modstridende - skal jeg studere eller se film og spise popkorn? Trods ønskerne om at gøre andet, kan vi vælge at gøre det modsatte.

Jeg havde en samtale med god ven, som ikke er troende, om religionsforfølgelse - hvordan mennesker blev dræbt i verden på grund af deres overbevisninger. Hvis han var troende, sagde han, ville til hver en tid lyve, hvis hans liv var truet og han med en pistol for panden blev spurgt om han var troende. Jeg fortalte om alle de kristne mennesker igennem tiden, der havde oplevet det, hvordan de valgte at gå i døden frem for at redde livet. Det kræver en forklaring der får den gordiske knude til at ligne en sløjfe, at argumentere for at disse mennesker ønskede at dø. 

Ateismens logik og filosofi er voldsomt debiliteret af manglende erkendelse af menneskets ikke-fysiske anatomi. Ånden og sjælen forstås ikke, og derfor vil ateismens ræsonnementer fejle, hvor vel-formulerede de end må være.

Det er ikke kun retfærdighed der er under stor pres, hvis fri vilje er en illusion. Det samme er kærlighed. Hvis ikke Adam havde et ægte frit valg til at spise frugten fra træet til kundskab om godt og ondt, der ville adskille ham var Guds nærvær, ville han aldrig kunne vælge andet end at være i det miljø Gud havde placeret ham i. Fordi Adam havde et frit valg og en mulighed for at fravælge Gud, kunne han bruge sin frie vilje i forhold til Gud. Den kærlighed vi gengælder Guds kærlighed med, betyder noget nu, for trods vores omgivelser, vores humør, oplevelser osv., vælger vi af egen fri vilje at elske Gud. Og den kærlighed er den, der adskiller os fra resten af verden. Verden hader Jesus uden grund (Joh. 15:25), men vi har fået kærligheden til Ham, som er så stærk, at vi mod vores ønske om at leve vælger at gå i døden for at være tro imod Ham. Tvungen kærlighed er værdiløs for Gud, for dig og for mig. Men kærlighed truffet med en fri vilje, den er dyrbar - mere kostbar end noget andet.

Med indsigt i sandheden og med rette forståelse af mennesket, ses det tydeligt at frit valg er det mest elementære i universet. Et univers uden fri vilje, er et univers uden retfærdighed og kærlighed.

1 "Why Free Will Doesn't Exist", Alex O'Conner, YouTube, d. 31-03-2018


Debat: Fri vilje, en illusion?

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Ateisme [14]; Kristendom [61];

Flere nyhedsblogs fra 2024