Mens Svalbard-traktaten demilitariserer øgruppen, er dens strategiske placering af væsentlig interesse for overvågning og monitorering af arktiske og nordatlantiske områder. Den stigende tilgængelighed af Arktis rejser sikkerhedsproblemer blandt arktiske stater og NATO, i betragtning af potentialet for nye maritime tilgange til Nordatlanten. Svalbard repræsenterer således et mikrokosmos af den bredere strategiske dynamik i Arktis, der involverer bl.a. suverænitetsspørgsmål.
NATO og dets medlemslande (især dem med arktiske territorier som Norge, USA og Canada - men også ikke-NATO arktiske stater som Sverige og Finland) har optrappet deres militærøvelser i Arktis og det høje nord. Disse øvelser er designet til at forbedre samarbejdet mellem NATO-styrker, teste operative kapaciteter i koldt vejr og demonstrere NATO's evne til at operere i det arktiske miljø. Øvelser som Cold Response i Norge involverer tusindvis af tropper fra forskellige NATO-lande og omfatter land-, luft- og maritime operationer.
Norge opretholder fuld suverænitet over Svalbard i henhold til Svalbard-traktaten, hvilket tillader økonomiske aktiviteter for borgere og virksomheder i underskrivende stater. Den russiske drift af kulminer i regionen siden 1930'erne er en del af denne ordning. De seneste handlinger og retorik fra russiske embedsmænd tyder dog på en tiltagende strid om fortolkningen og implementeringen af traktatens bestemmelser, især i sammenhæng med bredere geopolitiske spændinger:
| “ | Den russiske vicepremierminister ansvarlig for Fjernøsten og Arktis anliggender sendte den 13. februar en tynd sløret trussel mod Norge for sin ledelse af Svalbard-øhavet. Under et møde i den såkaldte regeringskommission for beskyttelse af russisk tilstedeværelse på Spitsbergen signalerede Trutnev, at russiske rettigheder i det norske ørige er under pres. "Ingen af de rettigheder og fordele, som Rusland har opnået, kan reduceres eller krænkes. Vi har ikke ret til at træde et eneste skridt tilbage," understregede han i en åbningserklæring. Med henvisning til krigen i Ukraine tilføjede han, at "krigere i dag spilder blod for vores lands suverænitet og menneskers ret til at tale russisk." Som om han sammenlignede situationen på Svalbard med Østukraine, argumenterede vicepremierministeren for, at det hele handler om 'suverænitet'. "Jeg mener, at vi bør håndtere arbejdet her i regeringen på samme måde, at arbejdet her også er en kamp for vores suverænitet, en kamp for Ruslands og russers rettigheder," fortalte han kommissionsmedlemmerne. Trutnev skar også rollen for internationalt samarbejde ned. "Jeg tror, at alle tilstedeværende forstår godt, at nu er ikke det bedste tidspunkt for udviklingen af internationalt samarbejde. Sandsynligvis går menneskeheden ind i en fase af fordybet konflikt."1 | ” |
I Tucker Carlsons interview med Putin2, gentager Putin udvidelsen af NATO mod øst, som en direkte sikkerhedstrussel mod Ruslands sikkerhed, og udtrykker bekymring over, hvordan Ukraine er blevet trukket ind i NATO's sfære, hvilket ses som et element af pres og en del af en større strategi for at svække Rusland. Han argumenterer for, at opbygningen af militær tilstedeværelse og støtte fra NATO-lande i Ukraine har eskaleret spændingerne og skabt en uholdbar sikkerhedssituation for Rusland.
Samme retorik bliver nu brugt i magtfordelingen på Svalbard, og det rejser hos mig igen mistanke om at de ca. 50-100 år gamle profetier for Skandinavien kan være sande, hvor der er profeteret at både Sverige, Norge og Danmark, tillige med Tyskland bliver taget af Rusland.
Det synes mere og mere usandsynligt, at verden ikke er på vej ind i en storkonflikt af global karakter - som af og til omtales som den Tredje verdenskrig. Elitens planer er, som nævnt andre steder, at deres despot Antikrist skal komme frem igennem denne krig, og tiltræde sit verdensherredømme. Nu er det Gud der bestemmer, og Hans tider og timer er fastsat af Hans egen magt (Apg. 1:7). Men er profetierne for Skandinavien fra Gud, synes deres opfyldelse at imødegå fortsat uigenkaldelig tilrettelæggelse, som verdenssituationen udvikler sig.
Rusland har ikke kræfterne til at gå imod vesten!
Måske har du ret, men jeg tror det ikke af følgende årsager.
1) På trods af at Ukraine ikke er et NATO land, er Rusland igennem Ukraine i krig med NATO, forstået på den måde, at NATO-lande som Danmark, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, USA m.f.l., har assisteret Ukraine med voldsomt meget krigsmateriel. Store dele af landenes lagre er allerede brugt mod Rusland, og for nyligt forlød det at Rusland havde oprustet yderligere.
2) Det land der fra Israel er i det yderste nord, er Rusland, og Gud har afsløret for os, at det land vil gå imod Israel* - dog ikke alene, men med Iran, Ætiopien, Libyen m.fl. Det afslører for os at narrativet om et udmattet Rusland er forkert.
Det tyder på at Rusland er stærkere end vi hører, og jeg mener ikke vi kan afviser at der findes kræfter til at gå imod Vesten. Som sagt, er Ukraine en proxykrig mod Vesten.
* Se evt. https://tagryggen.dk/article/r... og https://tagryggen.dk/article/i...