Koranen: Israel tilhører jøderne

Lagt på d. 09/06-24


Udskriv


Mens kampene mellem araberne og jøderne utrætteligt nærmer sig Bibelens profetiske forudsigelser, næret af globalt eskalerende had til jøderne, øges støtten til den arabiske ide, at Israel ikke er jødernes land.

Kampen om Gaza er ét af områderne der er epicenter for krigen - hvor Israel i 2005 trak sig ud. Tilbage i Josuas dage, blev filistrene der boede i Gaza slået af Israel (Jos. 10:41-42). Det var oprindeligt en del af det område Kanaanæerne beboede i (1. Mos. 10:19), og Jos. 15:47 nævner specifikt "Gaza med Småbyer og Landsbyer indtil Ægyptens Bæk med det store Hav som Grænse" som en del af Judæernes Stammes Arvelod. 

Gaza nævnes 21 gange i Bibelen, mens navnet ikke er i Koranen en eneste gang ved navn, hvilket viser at Islam ingen historisk relation har til Gaza. Israel nævnes 45 gange i Koranen - altid i konteksten af "Israels børn", dvs. jøderne.

Koranens gengivelse af Israels historie, er lånt fra mundtlige bibelhistorier, og det giver koran-følgende islamister - vidende som uvidende - et problem med deres bekrigelse af jøderne i Israels land.

De koran-vers jeg giver, er delt op mellem Muhammeds tid i Mekka og tiden i Medina. Mekkanske vers fokuserer mere på grundlæggende tro og moralske principper, mens medinensiske vers mere omhandler konkrete love og regler for at opbygge og styre muslimske samfund. Disse forskelle afspejler de skiftende behov og udfordringer, som det tidlige muslimske samfund stod overfor under Profeten Muhammeds mission. Da han i Mekka, igennem overtalelse, forsøgte at indsmigre sig som den sidste profet blandt både jøder og kristne, var det med favnende og fredelige "åbenbaringer". Da det ikke lykkes og han mødte modstand, drog han til Medina, hvor de krigeriske vers blev "åbenbaret".

I Sura 7:120, der blev skrevet i Mekka-tiden - altså før Muhammeds militærstyrke var blevet stærke nok til at trække sværdet siger "Allah":

Og Moses sagde til sit folk: Søg hjælp hos Allah og hold ud. Se! jorden er Allahs. Han giver den i arv til hvem Han vil.

Sura 32:23-24 (fra Mekka-perioden), refererer til Guds gave af Skriften (Torahen) til Moses og dens rolle som vejledning for Israels børn. Det understreger betydningen af standhaftighed og stærk tro på Guds åbenbaringer. Her siger "Allah" (teksten imellem [firkantede parenteser] er indsat af mig):

23: Vi [Allah] gav sandelig Moses Skriften; så vær ikke i tvivl om hans modtagelse af den; og Vi gjorde den til en vejledning for Israels børn. 24: Og da de blev standhaftige og troede fast på Vore åbenbaringer, udpegede Vi blandt dem ledere, der vejledte ved Vort bud.

Sura 2:87 siger,

Og sandelig, Vi gav Moses Skriften, og Vi lod en række sendebud følge efter ham, og Vi gav Jesus, Marias søn, klare beviser (på Allahs suverænitet)

Mosebøgerne, profeterne, dommerne, kongerne i Israel - alle der ledte Israel og underviste folket, refererer Koranen til som værende indsat af Allah og det er praktisk talt hele det Gamle Testamente der her bliver blåstemplet af Koranen - Loven (mosebøgerne), bibelhistorien (Josuas Bog til Esters Bog), her under Kongebøgerne og Krønikkerne. Selv Jesu budskab omfavnes af Koranen. Sura 2:136 siger:

Sig (O muslimer): Vi tror på Allah og på det, som er blevet åbenbaret for os, og på det, som blev åbenbaret for Abraham, Ismael, Isak, Jakob og stammerne, og på det, som Moses og Jesus modtog, og på det, som profeterne modtog fra deres Herre. Vi gør ingen forskel mellem nogen af dem, og til Ham har vi overgivet os.

Koranen beder muslimerne om at tro hvad selv Jesus sagde. Uden tvivl kendte Mihammed ikke Bibelen, og anede ikke hvad han blåstemplede igennem disse vers. Men uanset er det nu engang sådan, at Koranen lægger sig selv som addendum til Bibelen, og det ignorerer nutidens muhamedanere, og forbryder sig i deres had, imod egen hellige tekst.

Men tilbage til koranverset der siger at  Jorden er Allahs og han giver den til hvem han vil. Sal. 24:1 siger, ligesom det Muhammed har lånt fra de jødiske fortællinger i citerede passage at, "HERRENS er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå" ligesom 5. Mos. 10:14 siger "Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er på den, tilhører HERREN din Gud". Begge passager understreger Guds suveræne ejerskab over Jorden, hvilket tilkendegiver, at Han har retten til at give dele af jorden til hvem Han vil.

I 5. Mos. 1:8, siger Gud "Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem".

Denne koran-passage (Sura 32:23-24) viser at Allah påståeligt giver Jorden til hvem han vil, ligesom Bibelens Gud - Muhammed har bare skiftet HERREN (YHWH) ude med "Allah". Hvordan og til hvem den bliver givet er interessant.

Sura 10:93 (fra mekka-perioden) fortæller at:

Vi [Allah] tildelte i sandhed Israels børn en fast bolig og sørgede for dem

Israels børn! Ikke Ismaels børn. Og hvor er denne faste bolig?

Sura 17:103-104, der kommer efter en række vers der omtaler Farao og befrielsen af Israels børn fra Egypten, fortæller:

103: Og han [Farao] ønskede at skræmme dem [jøderne] fra landet [Israel], men Vi [Allah] druknede ham og dem, der var med ham, alle sammen. 104: Og Vi sagde til Israels børn efter ham: Bo i landet

Bemærk at "landet" her peger på "Israels børn", hvilket afslører at Israel er det land Allah ifølge Koranen har givet jøderne. Disse vers beskriver konsekvenserne for Farao og hans folk samt den befaling, Gud gav til Israels børn om at bo i landet Israel efter Faraos tid. Da Koranen som vist stadfæster bibelhistorie, er det tydeligt for alle at Israel er det land der tales om, som Allah ifølge Koranen har givet til det jødiske folk.

Igen i Sura 28:5-6 fra Mekka-tiden, refereres der til historien om Israels børn i Egypten, hvor de blev undertrykt af Farao. Gud ønskede at redde dem fra denne undertrykkelse og etablere dem som et folk med deres eget land og frihed. Farao og hans rådgiver Haman frygtede netop denne styrkelse af Israels børn, og Guds plan var at gøre denne frygt til virkelighed.

5: Og Vi ønskede at vise nåde til dem, der blev undertrykt på jorden, og at gøre dem til eksempler og gøre dem til arvingerne, 6: Og at etablere dem på jorden, og at vise Farao og Haman og deres hære det, de frygtede fra dem.

Det er tydeligt, at Koranens budskab, påståeligt fra "Allah", er at etablere jøderne på Jorden, i landet Israel. Allah giver ifølge Koranen Jorden til hvem han vil, og Israel har han givet til jøderne.

Muhammed hørte meget af den jødiske historie igennem samtaler med jøder, og han havde lidt svært ved at holde styr på historierne. Så Haman, der levede i det 5. århundrede f.Kr. i Persien og nævnes i Esters Bog, har i Muhammeds fallerede hukommelse fået en historisk plads ved siden af den Farao der 8 hundrede år forinden, i det 13 århundrede f.Kr., forfulgte Israel. Ligesom Farao på samme tid bad Haman om at brænde ler, og bygge et tårn til himmelen (Sura 28:38, 40:36-37). Det er helt tydeligt at Muhammed igen har glemt den korrekte historie om Babelstårnet.

Det er nu etableret at Koranen uadskilleligt samler jøderne i sit gudgivne land Israel. Men hvad siger Koranen om Gaza?

I Sura 2, som blev skrevet i Medina - altså efter Muhammeds militærstyrke var blevet stærke nok til at trække sværdet, siger ”Allah” i vers 251:

Så de [Israel] fordrev dem [filistrene] med Allahs tilladelse, og David dræbte Goliat; og Allah gav ham [David] riget og visdommen og lærte ham det, som han vil.

Israel fordrev ifølge Koranen filistrene med Allahs tilladelse. Når Allah i fortiden gav Israels land til jøderne, og tillod dem at rømme Gaza på grund af sine fjender der, hvorfor forlader hele den arabiske verden så deres hellige bog og protesterer over at Israel rømmer Gaza i dag, på grund af sine fjender?

Igen i Sura 38:20 siger ”Allah” til Israel vedrørende Israels kongerige og dets konge David

Vi gjorde hans rige stærkt og gav ham visdom og afgørende tale.

Davids rige blev ifølge Koranen gjort stærkt af Allah. Riget er som vist Israels kongerige.

Mens hele den arabiske verden vil frigøre Palæstina fra floden til havet (Jordanfloden til Middelhavet), så er der en irettesættelse i Koranen. Sura 2:83-84 (fra Medina-perioden) siger:

83: Og (husk) da Vi indgik en pagt med Israels børn (sagde Vi): Tilbed ingen anden end Allah (alene), og vær gode mod forældre, slægtninge, forældreløse og de trængende, og tal venligt til menneskene; og etabler tilbedelsen og betal de fattiges andel. Derefter gled I tilbage, undtagen nogle få af jer, som var modvillige. 
84: Og da Vi indgik en pagt med jer (sagde Vi): Udgyd ikke jeres folks blod og drive ikke en del af jeres folk ud af deres boliger. Så ratificerede I (Vores pagt), og I var vidner (til det). 
85: Alligevel er det jer, der dræber hinanden og driver en del af jeres folk ud af deres hjem, mens I støtter hinanden i synd og overtrædelse. Og hvis de kom til jer som fanger, ville I løskøbe dem, selvom deres fordrivelse i sig selv var ulovlig for jer. Tror I på en del af Skriften og fornægter en anden del? Og hvad er belønningen for dem, der gør sådan, andet end skændsel i dette liv, og på Opstandelsens dag vil de blive henvist til den mest smertefulde straf. For Allah er ikke uvidende om, hvad I gør.

Der er flere ting i denne passage. "Allah" revser Israel for drab på og fordrivelse af deres egne folk. Hvis Israel ikke må fordrive sine egne fra landet, hvor meget mindre må andre folk så ikke? Allah har ifølge Koranen givet jøderne Israel som arv - endog tilladt Israel at fordrive fjenderne fra Gaza. Hvordan i alverden kan islamisterne påståeligt følge deres hellige skrifter, mens de i ord og gerning modsiger deres religion og forsøger at udrydde Israel fra Jordens overflade? Det er ikke kun en lille gruppe - det er hele den muslimske verden der ser det endelige mål værende udrydelsen af Israel.

En anden ting er irettesættelsen om at tro én del af skriften, men fornægte en anden del. Her snubler selv Allah i sin moralisering. Det kræver lidt koran-historrie for at forstå. Som sagt er der de to perioder af Muhammeds liv, Mekka og Medina, hvor tiden i Medina ændrede Muhammeds profet-program fra at være fredelig til at være krigerisk. Hvordan omgås denne ændring i indhold og holdning, når åbenbaringerne foregives at være dikteret af Allah og ikke af omstændighederne i Muhammeds liv?

I Sura 2:106 (fra medina-perioden) finder "Allah" på en løsning kaldt læren om abrogation - eller ophævelseslæren:

Vi ophæver ikke noget vers eller får det til at blive glemt uden at bringe et bedre eller lignende i stedet. Ved du ikke, at Allah har magt over alle ting?

Dette vers forklarer, at når "Allah" ophæver et vers, bringer Han et bedre eller tilsvarende i stedet. Dette princip er kendt som "naskh" på arabisk. Gamle fredelige åbenbaringer erstattes af nye krigeriske åbenbaringer. Igen i Sura 16:101:

Når Vi udskifter et vers med et andet - og Allah ved bedst, hvad Han åbenbarer - siger de: "Du er kun en opdigter". Nej, de fleste af dem ved ikke noget.

Med andre ord, kan en muslim stå med Koranen i hånden og sige, at når jeg - som jeg gør her - påpeger at Allah et sted revser folket for at tro på én del af skriften, men fornægte en anden del, så er det fordi jeg ikke ved noget. 

Men jeg ved, at Bibelen siger at Gud, "han, som er Israels Herlighed, lyver ikke, ej heller angrer han; thi han er ikke et Menneske, at han skulde angre" (1. Sam. 15:29) - Han er ikke "et Menneske, at han skulle lyve, et Menneskebarn, at han skulle angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon han taler uden at fuldbyrde det?" (4. Mos. 23:19). Men sådan er Allah ikke. Koranen er fyldt med Suraer:

- hvor der er både ophævende og ophævede vers.
- hvor der kun er ophævede vers.
- hvor der kun er ophævende vers.

Det sker over 400 gange i Koranen1 og uanset hvilken forklaring islamiske lærde forsøger at undskylde ændringen i Muhammeds sindstilstand med, så falder Koranen for egen kritik. Uanset hvordan muhamedanerne fifler med Koranen for at retfærdiggøre deres had og terror mod Israel, så er Koranens klare budskab, Israel tilhører jøderne, Gaza inklusiv! Palæstinenserne har intet religiøst krav på en stat i Israel - der er ingen støtte for dem i Koranen.

"Men det var dengang - for 2000 år siden - tiden er en anden nu" vil anken meget vel kunne være for mange. Men ikke så hurtigt. Jeg har allerede citeret Sura 17:103-104, men citerede ikke helevers 104, fordi jeg netop vil adressere denne anke.

Fortsættelsen af verset siger:

når løftet om det Hinsidige kommer til at ske, vil Vi bringe jer som en folkemængde samlet fra forskellige nationer.

"Det Hinsidige" er der flere fortolkninger på2. At Gud efter opstandelsen vil samle Israel med deres fjender i landet, eller at når Jesus kommer tilbage, vil Israel samles fra mange nationer i landet. I hvert fald er det en beskrivelse af tiden før dommen og opstandelsen, hvilket er nu. Ordlyden er næsten som i 5. Mos. 30:1-5, og med tanke på hvordan Muhammed fik sin bibelhistorie mundligt fra jøder og kristne, er det absolut vigtigt hvad Bibelen der indeholder de nedskrevne historier siger:

Men når alt dette kommer over dig, både Velsignelsen og Forbandelsen, som jeg har forelagt dig, og du lægger dig det på Sinde ude blandt alle de Folkeslag, HERREN din Gud forstøder dig hen iblandt, og tillige med dine Børn af hele dit Hjerte og hele din Sjæl omvender dig til HERREN din Gud og adlyder hans Røst i alt, hvad jeg i Dag byder dig, så vil HERREN din Gud vende din Skæbne og forbarme sig over dig og samle dig fra alle de Folk, HERREN din Gud spreder dig iblandt. Om så dine forstødte befinder sig ved Himmelens Ende, vil HERREN din Gud samle dig sammen og hente dig derfra. Og HERREN din Gud vil føre dig ind i det Land, dine Fædre havde i Eje, og du skal få det i Eje, og han vil gøre dig endnu lykkeligere og talrigere end dine Fædre."

Det er helt tydeligt at det er hvad Muhammed refererede til. Og der er anerkendte koranfortolkere som Tafsir Ibn Kathir, der tolker vers 17:104 som en reference til de sidste tider, hvor Israels børn vil blive samlet igen i Det Hellige Land som et tegn på Dommedagen3. Hvorfor? Fordi det er et gennemgående Bibelsk tema, helt tilbage fra Femte Mosebog.

Koranen underviser (som Bibelen) at i denne tid vi er i nu, vil Israel samles fra alle nationerne i deres oprindelige land, som de har fået i arv - Israel. Der er ikke noget at være i tvivl om. Israels land tilhører jøderne - ikke arabere - heller ikke hvis de kalder sig palæstinenserne. Der kan ikke være to kongeriger i Israels land, og det er ikke jøderne der må vige, hvis vi spørger islams religiøse bog! Jødernes tilbagevendelse til Israel er et tegn for både kristne, jøder og muslimer, at Jesus kommer snart!

Læs også gerne Koranen eller Bibelen?

1 Se "Abrogation In The Koran" af Rev. Anwarul Haqq.
2 "Surah Al Isra ayat 104 Tafsir Ibn Kathir | And We said after Pharaoh to the", Surah Quran
3 "Tafsir Ibn Kathir (Abridged)", bind 5, side 197-199.


Debat: Koranen: Israel tilhører jøderne

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Det jødiske folk [14]; Islam [61]; Israel [104]; Koranen [8]; Palæstina [45]; Palæstinensisk stat [23];

Flere nyhedsblogs fra 2024