Den globale opvarmning, og sammensmeltning.

af Kim Andersen
Lagt på d. 29/08-07


Udskriv
Oversigt


Søndag d. 10. juni 2007, havde Politiken under sektionen ”Videnskab & Debat” en artikel med navnet ”En håndsrækning til klimakampen fra Gud”. Her blev der fortalt hvordan religiøse ledere nu blander sig i debatten om den globale opvarmning, og jeg vil også jeg give mine ord tilkende. Jeg vil først citere Skaberen af vores klode, som fortæller:

Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort! Herefter skal, så længe Jorden står, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!” (1. Mos. 8:21-22)

Disse ord sagde Gud, efter at Han i fordum havde ladet al ondskab dø, for at redde menneskeheden. Han har lovet os, at så længe jorden står, hvilket den gør nu og med hvilket den vil vedblive mindst 1.000 år endnu, så vil også kulde og hede, sommer og vinter bestå. Derpå har vi fået pagtstegnet, som af og til viser sig på himmelen når regnen, som udslettede ondskaben i gammel tid, rammer vor klode, nemlig regnbuen.

Med andre ord, har vi Skaberens – universets arkitekts – Ord for, at vi ikke skal frygte for jordens tilstand. Det værste der er sket vor klode, har intet CO2 ”problemet” at gøre. Vi svigtede vores forvalterskab over kloden, da vi inviterede synden ind i vores univers. Intet menneske, om så hele kloden ender med et globalt sammenhold om denne såkaldte fælles fjende, så kan vi intet gøre for kloden. Kloden har ikke brug for vores hjælp. Alt den sukker efter, er den kommende udfrielse:

Thi skabningen venter i inderlig længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt forgængeligheden - ikke frivilligt, men efter hans vilje, som lagde den derunder - dog med håb thi også skabningen selv skal engang fries fra den forkrænkelighed, hvorunder den træller, og nå til den frihed, som Guds børn skal have i herligheden. Vi ved jo, at hele skabningen tilsammen sukker og er i veer endnu i denne stund” (Romerne. 8:21-22)

Vi som giver vore liv til Jesus, får et nyt indre – et nyt hjerte og en ny ånd (Ez. 36:26). Vi bliver en ny skabning i Jesus (2. Kor. 5:17), og skabningen, dvs. hele kloden og universet, venter på at denne forvandling skal blive synlig og åbenbar, for da vil Jesus komme tilbage og fri hele skaberværket fra synden. Et nyt rige i fred og frihed vil etableres, og vil stå i umålelig kontrast til planetens hidtidige kongers forsøg på håndsrækninger. Dyrene skal igen spise græs (Es. 11:6-9; 65:25), som da alt i begyndelsen, lige efter skabelsen, var såre godt (1. Mos. 1:31). Ingen anden end Jesus har været i stand til at overvinde denne synd. Intet andet blod kunne udgydes, end Skaberens eget, og derfor gik Han helt ud i ekstremerne for at redde skabningen. Derfor er det også Ham alene, der vil få æren for den sejr. Ingen menneskelig union af noget art, vil kunne opnå at rose sig af, at have ændret bare én grad på jordens temperatur!

Lad mig inden vi går videre gentage Skaberens Ord, talt igennem salmisten Asaf:

din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol, du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.” (Sal. 74:16-17)

Medierne som meningsdannere, del 1.


Når medierne - tv, aviser og endda film - berører, eller rettere befamler emnet, er det i langt de fleste tilfælde ikke et spørgsmål om sandhed og løgn, men profit, i alverdens afskygninger. Det er et politisk spil, hvor det mere end noget andet ligner personlig interesse, i form af at få sit navn frem, at få vælgere, at få penge og ikke mindst at få skabt en fælles fjende og et ”optimalt” verdenssamfund. Samtidig er global opvarmning et religiøst emne - et trosspørgsmål - som uanset fornuft og bevis mod religionen, giver de troende energi til at kæmpe imod denne imaginære fjende. Roy Spencer, som er den ledende videnskabsmand på området ved Alabamas Universitet, siger om konsekvensen af CO2 påvirkningen, at:

Det er en slags trosbekendelse. I modsætning til John (professor og leder ved ”Earth System Science Center”, ved Alabamas Universitet), så tror jeg at en del af opvarmningen skyldes den ekstra CO2, men det er en trosbekendelse.[1]

Denne trosbekendelse, bliver for eks. i Kristeligt Dagblad fremstillet som et faktum, bygget på Al Gore’s politiske propaganda:

Menneskeheden står ved en skillevej. Vores hjem, Jorden, er i fare. Ikke planeten selv, men de forhold, som har gjort den beboelig for menneskelige væsener…Dette er ikke et politisk spørgsmål. Det er moralsk og handler om den menneskelige civilisations overlevelse. Det er ikke et spørgsmål om venstrefløj versus højrefløj, men om at gøre det rette eller gøre det forkerte. Helt simpelt sagt er det forkert at ødelægge evnen til at bo på planeten og lægge alle kommende generationers udsigter i ruiner…Problemet er CO2.[2]

Al Gore forsøger at tydeliggøre at problemet er CO2 - det er ikke et politisk spørgsmål. Begge dele er løgn. Men sagt ofte nok, viser historien igen og igen, så ender løgnen med at stå som en uigennemtrængelig mur, som kun få der elsker sandheden, bryder igennem.

Jeg startede med at omtale Politikens artikel, og vil citere et stykke for dig her, som understreger den religiøse del, at den globale opvarmning gøres til vores fjende, som vi alle skal stå sammen imod. Artiklen indeholder et lille notat der siger:

VÆKKELSE. Gejstlige fra hele verden bruger troen som redskab til at tale dunder mod klimaforandringerne.

Emnet er meget stort, og uendelige kilder kunne citeres. Politikens artikel er én af tusinder, men samtidig en god sammenfatning af mediets propaganda, der som en ny religion bæres frem, på videnskabens hænder. Denne nye skrøbelige gud, vil verdens folk skulle tilbede og underlægge sig, i gerning og med ejendom, med mindre de ville lytte, læse, forstå og erkende, at endnu en vækkelse af en falsk religion søger at binde jorden sammen i enhed, mod en fiktionsfjende, en ”ond kraft”, som søger at indtage vor jord.

Desmond Tutu springer op ved siden af den tonstunge isklump for at tale dunder til menneskeheden: »Vi skulle have været ansvarlige forvaltere og beskytte vores skønne, sårbare planet, i stedet ødsler vi den væk i tankeløs forbrugerisme og rovdrift på naturen«, råber han. Tutu er inviteret til Tromsø af den norske kirke, landets regering og FN sammen med repræsentanter for islam, Vatikanet, anglikanerne, de russiskortodokse og en række andre af klodens trossamfund. Årsagen er ikke kun, at de religiøse ledere ser med stadig større alvor på, at homo sapiens er i færd med »at ødelægge Guds skaberværk«, som generaldirektør Jens-Petter Johnsen fra det norske kirkeråd udtrykker det. Det er også en erkendelse af, at videnskaben har brug for en håndsrækning fra Gud. Den globale opvarmning kan kun bremses, hvis verden står sammen på tværs af sociale, kulturelle og religiøse skel. Og nogle af de beslutningstagere, der stadig lukker øjne og ører, når miljøfolk, progressive regeringer og topforskere advarer, vil formentlig åbne deres sjæle lidt mere, når det er åndelige ledere som Desmond Tutu, der ser det hele lidt fra oven.[3]

Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Mpilo Tutu, er en religiøs aktivist. Hans religiøsitet har intet med at tro på Bibelens Gud at gøre, men er et redskab som han kan bruge i sine kampagner. Der er selvfølgelig mange gode kampe at kæmpe som aktivist. Men at bruge troen på Gud som politisk fiskestang, i jagten på egne interesser, er dybt forkasteligt.

Nu skal emnet ikke opsluges af Desmond Tutu, men jeg vil lige skitsere for dig hvem denne mand, som alverdens religiøse samfund inviterede, er. Tutu er en 76årig ældre mand, som i 80erne vandt berømmelse i kampen mod apartheid. I kampen for homoseksualitet har han også klare holdninger, og om den homoseksuelle biskop, Gene Robinson, siger han:

Det verdensomspændende anglikanske kirkesamfund skulle støtte sin første åbenlyse bøsse biskop...Jeg er dybt sørgmodig på en sådanne tid hvor vi har så store problemer...at vi skulle investere så meget tid og energi på dette emne...Jeg tror Gud græder...Jesus sagde, ’hvis jeg ophøjes, vil jeg drage alle, alle, alle, alle, alle...Alle hører til. Bøsser, lesbiske, såkaldte heteroseksuelle. Alle, alle er tænkt at skulle holdes i denne fantastiske omfavnelse, som ikke vil lade os gå. Alle.[4]

I Israel / palæstinenser konflikten udtaler han:

Mere end femogtredive nye bosættelser er blevet bygget i det sidste år. Hver af dem er et skridt væk fra den sikkerhed som Israel fortjener, og to skridt væk fra den retfærdighed som skyldes Palæstinenserne. Hvis apartheid sluttede, så kan også besættelsen...[5]

Det er et bedrøvende klassisk frafald, som også Tutu er faldet for. At kalde sig kristen men ikke tro Bibelens Ord, er en verdensomspændende sygdom. Homoseksuelle som ikke omvender sig, og lader sig frigøre og får tilgivelse for sine handlinger, er ikke - som alle andre der ikke adlyder Gud og giver sine liv til Jesus - indbefattet alle dem, der tilhører Ham. Global opvarmning, som Tutu hellere vil bruge sin tid og energi på, er så ubeskrivelig ligegyldig, sat i forhold til de mange, mange dyrebare mennesker, som bildes ind at Gud elsker homoseksualitet og seksuelle udskejelser. Bibelen gør det klart, at sådan er det ikke. Bibelen gør det ligeledes klart, at Israel har fået Guds land. Det er, modsat global opvarmning, ikke et politisk emne. Landet er ejet af Skaberen selv, og Han har givet det til sit folk, Israels tolv stammer.

Artiklen fra Politiken fortsætter, med at gengive meningerne, og alt siges uden at forholde sig til tvivlen som citerede forskere har valgt at lægge til side, nemlig om CO2 virkelig har den effekt på klimaet, som den medievidenskabelige antagelse har bestemt. En tidligere miljøminister fra Iran, Masoumeh Ebtekar, taler med i den globale sammensmeltning, for den globale opvarmning:

Det her er så væsentligt, at vi ikke må lade de religiøse forskelle hindre os i at samarbejde.

Professor Barbara Rossing fra ”Lutheran World Foundation”, underkender udviklingslandendes skepsis, og binder den en formodet konklusion på ærmet:

Udviklingslandende har i modsætning til den vestlige verden langtfra råd til at tænke langsigtet, og mange af dem formoder tillige, at klimakæmperne nok har en neoimperialistisk bagtanke. Det er en mistro der blandt andet bunder i dengang, vi i de rige lande udbredte os om fordelene ved frihandel, men i stedet for gav vores landmænd milliardstøtte, så deres fattige bønder gik fallit.

Bibelen har forkyndt os hvordan denne tid vi nu lever i, vil afslutte. En globalisering på økonomiske, politiske, militæriske og religiøse områder vil ende op med, at én person vil tage lederrollen, og lede samfundet i destruktion. Derfor er der ingen tvivl om at udviklingslandendes skepsis om neoimperialisme, altså genoplivelsen af et imperium, er ved at finde sted. Bibelen fortæller at det romerske rige skal genopstå, og fortsætte hvor det slap.

Ovenstående blev gengivet under et afsnit med navnet ”Vise mænd fra FN-land”, hvor der også fortælles:

....Norge, EU og FN er begyndt at tænke i andre måder at samle verden på. FN’s nye generalsekretær, Ban Ki-moon, har udnævnt tre specialudsendinge, en slags vise mænd m/k, der skal rejse kloden rundt og prøve at finde fælles fodslag til en mere effektiv efterfølger for Kyoto-aftalen.

Igennem historien har vi set skygger af det, som skal komme. Og disse tre vismænd, som skal sendes ud over hele jorden for at samle verden, minder utroligt meget om det som Åbenbaringsbogen fortæller, om de tre urene ånder: ”som gør tegn; og de går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag” (Åb. 16:14). Det er ikke en opfyldelse af dette vers, men det kan meget vel være en forsmag på det, som snart vil ske, og om ikke andet, er det en oplysning der bør vække vores opmærksomhed.

At hele emnet er af religiøs statur, findes der adskillige beviser for. Ikke blot religiøst, men en stærk force som medvirker til at føre menneskeheden ind i global tilbedelse, af modergudinden[6]. Al Gore, som er en stor fortaler for global opvarmning, skriver i sin bog fra 1992 ”Earth in the Balance: Ecology and the Human Spirit” (Jorden i balancen: Økologi og den Menneskelige Ånd) at:

Den åndelige betydning af vores placering i naturen...kan spores tilbage til oprindelsen af den menneskelige civilisation...Det sidste levn af organiseret gudinde tilbedelse blev elimineret af Kristendommen...Hindu miljøaktivist, Dr. Karan Singh, citerer jævnligt det gamle hindu udsagn: ’Jorden er vor moder, og vi er alle hendes børn.[7]

En såkaldt kristen forfatter, M. Scott. Peck[8], skriver til anbefaling i Al Gores bog:

genialt skrevet, profetisk, endog hellig....du bedes læse den[9]

Nigel Calder, som er forhenværende redaktør på New Scientist siger:

Jeg er hverken den første eller sidste, der siger at ståhejet omkring den globale opvarmning er blevet en religion. Folk der er uenige, kaldes kættere. Jeg er kætter. Tilrettelæggerne af dette program er kættere.[10]

Patrick Moore, som er medstifter af Greenpeace, siger:

Hvis man i dag er skeptisk over for litaniet (bønnen, opremsningen)om klimaforandring, er man på niveau med en holocaust-fornægter.[11]

Eigil Friis-Christensen og Knud Lassen, fra ”Dansk Metrologisk Institut”, har blandt andre støttet og forsket i teorien om solens påvirkning af jorden (som vi skal se på senere):

men de fik vide, at de havde begået en ’dødssynd af en fejl’[12]

BBC dokumentar serien Panorama, havde d. 4. juni 2006 en udsendelse kaldt ”Global Warming: Bush’s climate of fear[13]. Udsendelsen fortæller bl.a. om hvordan folk i Alaska må forlade sine hjem, på grund af den globale opvarmningsfase. På snedig vis, forsøges et modangreb på stemmer, som forsøger at se mere ”jordnært” på emnet.

Rick Piltz, som er leder og grundlægger af Climate Science Watch[14], interviewes og fortæller at rapporter fra videnskabsmænd, som desuden blev forsøgt hindret i at lave rapporterne, blev ændret på en sådan måde, at det globale opvarmnings problem systematisk blev bagatelliseret. Han forlod sit job i regeringen, på grund af den undertrykkelse af information, som han var vidne til. Det bliver sagt at regeringen fortæller det, folk vil høre, frem for en ærlig beskrivelse af situationen. Det er en tilsløring som er nødvendig, fordi det er iht. det emne, regeringen er mest sårbar. Løsningen på regeringens problem er derfor at opsøge og give taletid til skeptiske videnskabsmænd, som er imod talen om en global opvarmning. Samtidig skal det primære emne være at fokusere på manglen af den videnskabelige vished, i emnet. Samtidig understreger udsendelsen at global opvarmning finder sted, og at menneskets levevis er årsagen.

Det er virkelig snedigt. Der er ingen tvivl om, at global opvarmning er en politisk ”varm kartoffel”, som bruges til at tiltrække vælgernes stemmer. Der er omvendt heller ingen tvivl om, at regeringer ville forsøge at undertrykke en sådan mulig trussel, for at kunne fortsætte sin politik. Men uanset på hvilken måde man bruger og misbruger dette emne, ændrer det ikke på sandheden, om global opvarmning.

Bush har nu, sammen med resten af den politiske verden, ændret synspunkt, og giver nu også menneskenes levevis skylden, for klimaets forandring. I Australien står Bush i en åben spørgerunde, hvor spørgsmålet om global opvarmning stilles. Bush siger at den fundamentale debat handler om hvorvidt opvarmningen er menneskeværk, eller naturlig. Rick Piltz gendriver den udtalelse og siger:

Det ikke er en fundamental debat. Det er ikke en fundamental debat i videnskabssamfundet. At sige det på den måde er at fordreje efterforskningen på området, og det er det, som de gør - tror jeg

Man skal ikke kikke ret meget ind i sagen for at opdage, at det ikke er sandt. Debatten går netop på hvordan karbon dioxid (CO2) påvirker klimaet. Nogle mener det er årsagen til opvarmningen af klimaet[15], mens andre mener at opvarmningen vil standse varmecirkulation i det atlantiske hav, og styrte jorden ind i den næste istid, hvilket snart vil ske[16]. Det er denne idé, som filmen ”The Day After Tomorrow[17] bygger på. Ingen af delene er rigtigt. Endvidere, hvilket vi skal se på senere, er der noget som antyder, at politikere, tvært imod Panorama’s udsendelse om konspiration imod global opvarmning, konspirerer for den. Sagen er den, at hvis denne propaganda føres ud i virkeligheden, så vil den økonomiske konsekvens være uoverskuelig. Prisen på energi vil eksplodere og vil påvirke alle samfundets instanser.

Debatten: Global Opvarmning


At forstå klimaet på planeten jorden, er der endnu ingen der til fulde kan rose sig af. John Christy, (som tidligere nævnt professor i Atmosfærisk Videnskab og leder af ”The Earth System Science Center” ved Alabama’s Universitet), siger:

At forklare en særlig observation i en klimaforandringssammenhæng, kræver betydelig ydmyghed, eftersom man opdager den overvældende kompleksitet i jordens system, og begrænsningen af de instrumenter som vi prøver at måle med.[18]

S. Fred Singer (fhv. direktør for USA’s vejrsatellittjeneste - en proselyt af videnskabsreligionen - dvs. en flere milliarder år gammel jord - men som er fornuftig på dette punkt), som er professor i miljøvidenskab ved Virginia Universitet, som er grundlægger af The Science & Environmental Policy Project”, og som er atmosfærisk fysiker skriver:

…klimaet er for evigt foranderligt, på mange måder af grunde vi endnu ikke forstår. Eksterne forandringer kommer på grund af omskifteligheder på solen, af vulkanske udbrud, og, mere sjældent, ved nedslag af store asteroider eller kometer. Men på en tidsskala af år og årtier, opstår de mest væsentlige forandringer fra komplicerede vekselvirkninger mellem atmosfæren og havet; El Niño følger som forårsager globale ændringer i temperaturer og nedbør, er et godt eksempel.[19]

Der er mange forskellige data at danne forståelsen ud fra. Men hvordan de forskellige data, i form af målinger og forskellige observationer, skal behandles, er der som sagt stor uenighed om. Hvordan en ændring på ét område påvirker et andet område, har mange videnskabsmænd mange forskellige meninger om. F.eks. det, at noget af klodens iskappe er mindsket de sidste 100 år, forudser nogle videnskabsmænd, vil resultere i at vandstanden i verdenshavene stiger. Men andre videnskabsmænd finder det logisk, at et varmere klima, vil forårsage en øget fordampning, så verdenshavene ikke stiger, tværtimod. Når fordampningen af havene øges, vil klimaet stabiliseres, for skyerne som dannes deraf, vil distribueres til hele kloden og nedkøle klimaet, ved at reflektere sollyset. Der vil komme mere nedbør (til stor fordel for plante og dyreriget, mange steder) og iskappen vil styrkes. Ligeledes vil køligere temperaturer resultere i mindre skydannelser fra fordampning, og jorden vil absorbere mere af solens varme, så der omvendt heller ikke bliver for koldt. Vi skal senere se lidt på solens påvirkning af jorden, hvilket også berører skydannelser. Men det er en kompliceret cyklus, som jorden over længere perioder selv stabiliserer.

Forfatteren Bill Bryson[20], som har skrevet bogen ”A Short History of Nearly Everything”, forsøger at forklare videnskaben - på godt og ondt - på en forståelig måde, og skriver:

Klimaet er et produkt af så mange faktorer – stigende og faldende kuldioxidniveauer, kontinentaldrift, solaktivitet, Milankovitch-cyklusserne – at det er lige så vanskeligt at begribe fortidens begivenheder som at forudsige fremtidens.[21]

Han skriver endvidere:

Det viser sig, at gennem det meste af sin nyere historie (noget over hundrede tusinde år – endnu en videnskabelig formodning) har Jorden slet ikke været det stabile og fredsommelige sted, som civilisationen har nydt godt af, og at den i stedet har svinget voldsomt mellem perioder med behagelig varme og bidende kulde[22]

Om drivhusgasser:
Fordampningen af vand, udgør 90-95% af drivhuseffekten. Det er selvregulerende - tiltager og aftager efter behov. Dertil kommer så CO2, metangas (bl.a. igennem eks. kvægopdræt og dyrkning af ris), lattergas og andre gasarter.[23] Tim Ball, en pensioneret klimatolog fra University of Winnipeg siger at 95% er fordampning og fortæller endvidere:

Måler man CO2’s andel af atmosfærens gasser som kvælstof, ilt og argon, er den 0,054%. Det er en utrolig lille del. Derfra skal trækkes den del, der er menneskeskabt, og som skaber alt postyret. Den er endnu mindre[24]

Ifølge udsendelsen fra DR2, så er procentdelen af menneskeskabt CO2 kun 11% af den samlede 0,054% i atmosfæren:

Havet sender omkring 80 gigatons CO2 ud i atmosfæren om året, mens menneskene kun sender omkring 7 gigatons.[25]

Det betyder at ca. 0,005%, altså 5 tusindedele (5/1000) af atmosfærens drivhusgasser, er menneskeskabt CO2. Mængden varierer, men om man så ganger mængden af CO2 med 100, så har vi 0,5% - 1/200 at skrue på.

Metrolog Joseph DAlea, førstebestyrer af metrologi ved ”The Weather Channel” og tidligere leder af ”American Meteorological Societys Committee on Weather Analysis and Forecast”, fortæller:

Vi er ansvarlige for kun 0,001 procent af denne atmosfære. Hvis atmosfæren var en 100 etagers bygning, ville vores antropogeniske CO2 bidrag i dag være tilsvarende til linoleummet på 1. etage.[26]

Fred Singer skriver at det hele er vendt på hovedet, for:

CO2 er tydeligvis ikke årsagen til opvarmningen. Det er opvarmningen, der forårsager den stigende mængde CO2[27]

Fred Singer har skrevet en bog sammen med Dennis T. Avery, som er leder af ”Center for Global Food Issues”, ved Hudson Institute. Her gentager de:

…CO2 forandringerne har haltet omkring 800 år efter temperaturforandringerne. Global opvarmning har produceret mere CO2, frem for at mere CO2 producerer global opvarmning. Dette harmonerer med realiteten, at havene holder på den overvejende mængde af planetens kulstof, og fysikkens lov lader kolde have holde på mere CO2 gas, end varme have.[28]

Ian Clarke fra Geologisk Institut ved University of Ottawa er enig med Singer, og siger:

CO2 kan ikke skabe temperaturforandringer. CO2 er en konsekvens, et produkt af temperaturforandringer.[29]

Philip Stott, professor emeritus (en tjenestemand som er fratrådt sin tjeneste) i biogeografi ved University of London, siger:

Som ethvert barn ved fra geografibøgerne, udveksler havene og atmosfæren CO2. Når havene varmes op, udsender de CO2 i atmosfæren. Når de nedkøles, opsuger de CO2 og oplagrer det.[30]

Hele det sammenspil der finder sted på kloden, som Gud i sin visdom har forordnet, er ikke sådan lige til at forstå. Hele naturen er i et komplekst samarbejde om balance - et samarbejde som til mindste detalje er så forunderligt, at alle evolutionister (som, omvendt, bygger sin tro på naturens interne krig - at den stærke overvinder den svage) har alle forudsætninger for at se, at denne orden og samhørighed, på ingen måde kunne opstå ud af kaos og efterfølgende krig, arterne imellem. Professor og leder af ”Seafloor Mapping Lab”, ved Californiens Statsuniversitet erkender at:

Vi ved mere om Mars’ overflade, end den tre mil statsvandstrækning (et stykke af Californiens kystlinje), langs vores kyst[31]

John Christy pointerer at:

…videnskabsmænd siger ofte ’stemmer med’ i stedet for ’bevis for’ en antagelse. Grunden til det er, at vi aldrig ved noget. Vi kan ikke sige at noget virkelig er ’bevis for’, men vi bruger hellere de mere lavmælte ord, ’stemmer med’[32]

Mere propaganda:
Illustreret Videnskab er et sjovt blad at følge med i. Der udbasuneres videnskabens uvished og modsigelser konstant. Bladet fortæller om en ny teori om en drivhuseffekt, som dræbte næsten alt liv for, hold nu fast, 251 millioner år siden. Bladet oplister de fem største masseudryddelser det seneste (skal vi sige) halve milliard år, hvor der har eksisteret (skal vi sige) et rigt liv af komplekse dyr og planter. Når jeg i parentes siger: skal vi sige, så er det fordi at hele videnskaben her bygger på ”tommelfinger i luften…skal vi sige” princippet. Det er egentlig utroligt at deres fantasi ikke er kommet op med faktualisering af en teori om eksistensen af noget, som hverken er dyr eller plante. Hvorfor forholder de sig kun til det, de kan se i dag? Det er måske deri ordet videnskab kommer til sin ret – det er formentlig alt, de med sikkerhed kan vide…

443 mio. år siden.60 pct. Af arterne i havet uddøde. Der findes flere teorier om årsagen. Nogle forskere mener, at katastrofen skyldtes dramatiske ændringer i havvandstanden, andre tror, at stråling fra en supernovaeksplosion i nærheden af Solsystemet var grunden.

374 mio. år siden. 55 pct. Af arterne i havet uddøde. Nogle forskere mener at årsagen var asteroidenedslag. Men andre forskere mener, at den nye teori om en naturskabt drivhuseffekt og efterfølgende svovlbrintudslip fra havet er den mest sandsynlige forklaring.

251 mio. år siden. Ved overgangen mellem perm– og triastiden uddøde 90 pct. af arterne i havet sammen med 70 pct. af arterne på land. Mange forskere mener, at en tidlig drivhuseffekt er den mest sandsynlige årsag.

200 mio. år siden. 52 pct. af arterne i havet uddøde ved triaskatastrofen. Det bedste bud på en forklaring er den nye teori: At ekstrem vulkansk aktivitet efterfulgt af svovlbrintudslip fra havet har dræbt mange af de eksisterende livsformer.

65 mio. år siden. 75 pct. af arterne i havet uddøde sammen med 18 pct. af hvirveldyrene på land, inklusive dinosaurerne. De fleste forskere mener, at årsagen var et asteroidenedslag på Jorden, men voldsomme vulkanudbrud har også været nænt som en mulighed.
[33]

Det er jo utroligt så præcise årstal og procentsatser. De ved virkelig noget, de videnskabsmænd. Du skal vide at når der nævnes ”de fleste forskere”, så er det de fleste af dem, som arbejder i blinde med en fastsat formodet alder på jorden, og som bygger videre på Darwins famleri efter beviser for en skabning, uden en Skaber. Der findes masser af forskere som er nået til erkendelse af en Skaber. ”De fleste forskere” har ikke forskning som deres primære lidenskab, men fører krig mod deres rival, som bygger sin videnskab med udgangspunkt i Bibelens beskrivelse af skabelsen. Videnskaben som ”de fleste forskere” frembærer, bygger på et andet trosfundament, der siger at jorden er 4,5 milliarder år gammel, og at alt er udviklet ud fra én kilde, en kemisk reaktion.

Illustreret Videnskab taler om en drivhuseffekt for 374 og 251 millioner år siden, som udryddede næsten alt liv. John Christy, som har en seriøs forudsætning for at udtale sig siger:

…at vide hvor meget karbondioxid der er i atmosfæren og hvor meget der går op i atmosfæren, og så måle reguleringerne som fremsættes imod det der er ved at ske, så er det videnskabelige svar at man ikke kan påvise virkningen af en sådan regulering…når du kommer til spørgsmålet om hvad vi kan gøre ved det (klimaforandringen), så mener jeg videnskaben fortæller dig at der er ikke meget at gøre.[34]

Tilbage til virkeligheden.
Målingerne som videnskabsmændene forholder sig til, i forhold til den globale opvarmning er disse[35]:


Som du kan se, starter målingen i 1850, perioden, mener flere forskere, hvor klimaet har været koldest de sidste 8.000 år*. Alene det, at begynde indsamlingen af data på det koldeste tidspunkt, hvor det ikke kan blive koldere, og så finde en synder som er årsag til at det bliver varmere, er tåbeligt useriøst. Man er nødt til at vente og finde yderpunkterne for varme og kulde, før man kan tale om anormaliteter. Der findes ikke sådanne målte data fra før 1850, men ifølge denne graf, bliver det koldere fra 1850-1862, hvorefter der bliver varmere, med et stort udsving i 1878. Herefter bliver det igen koldere indtil 1911, hvor det igen bliver varmere. I 1937-1946 er der stigende plusgrader, med enkelte udsving under minuspunktet, hvorefter det igen bliver koldere. I nyere tid, kan vi se at kurven svinger op på plusgraderne, og topper i 1998, og er i 2005 ca. 0.14 grad køligere.

* De 8.000 år bygger på iskerneprøver. Forskere mener, at det tager tusinder af år, at danne få meter glacial is, dvs. den proces hvor den faldne sne bliver til et nyt lag is. Derfor er dateringen ud fra isen forkert. Dateringen er bevist forkert, eks. ved fundet af den mistede eskadron[36]. Kort fortalt: Flyene landede på indlandsisen i 1942. Piloterne blev reddet, men flyende forsvandt. I 1988, altså 46 år efter, gik et ekspeditionshold ud for at finde flyene, og fandt dem 75 meter under isen. Det skulle have taget mange hundredetusinde år at danne 75 meter sne oven på flyene, men det tog kun 46 år. Om det, som forskerne mener, at isen ikke ”glemmer” under hvilke forhold den blev frosset, altså hvor mange minusgrader der var, skal jeg ikke kunne sige. De mener at mængden af ilt isotoper (atomer), oxygen-18 og oxygen-16 i iskernerne, viser luftens temperatur, da sneen faldt til jorden og blev til glacial is. Men pointen er her, at forskere (og de fleste forskere, både for og imod, arbejder alle ud fra samme udgangspunkt, teorien om at jorden er milliarder år gammel), mener at kunne se, at det er meget lang tid siden, vi har haft det så koldt, som i den lille istid.

Fred Singer skriver:

Her er det, som temperaturdataene fortæller os: Der har været en markant opvarmning fra omkring 1880 til 1940, som generelt antages at være naturlig genoprettelse fra den ’Lille Istid’, en periode med meget koldere temperaturer, som begyndte omkring 1450. Efter det toppede i 1940, varierede temperaturerne, og faldt generelt til omkring 1975, hvor der kan have været en pludselig forøgelse. Overfladetermometre viser en sådan forøgelse som varede indtil midten af 1980erne; men satellitdata, understøttet af observationer fra ballon-bårne instrumenter, viser dog ingen sådan forøgelse siden 1979, men endda en let afkøling.[37]

…Drivhus Teorien forklarer ikke nylige temperaturforandringer. Det meste af den nuværende opvarmning skete før 1940, før der var meget menneskeskabt CO2 i luften. Efter 1940, faldt temperaturerne indtil 1975 sådan ca., til trods for en stor stigning i industriel CO2 igennem den periode. Disse begivenheder løber modsat CO2 teorien, men de er i overensstemmelse med den 1.500årige cyklus[38]

Sagen er den, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan se, hvordan kurven vil udarte sig. Vi kan se at der igennem årene har været betydelige udsving, hvilket der vil være så længe jorden står. Endvidere skal hele emnet behandles med langsitet perspektiv. Jorden er ca. 6.000 år gammel, og i dag behandler vi data fra beskedne 150 år. Men det afholder ikke videnskaben fra at sammenkoble varmestigningen fra 80’erne og frem, med den industrielle udvikling og dens udledning af CO2. Det er derfor selvsagt ikke beviseligt at det vi ser, er global opvarmning i menneskegjort, unaturlig forstand - og behøver tilsyneladende heller ikke at bevises, for at få verden underlagt en formodning.

Men der bygges ikke på iskerneprøver alene. I Singer og Avery’s bog finder de bl.a. historiske beviser for, at kloden har en ca. 1.500 års cyklus, hvor varme og kulde skifter:

1.500års cyklussen er blevet åbenbaret i havbundsaflejringskerner, bragt op fra bunden fra så vidstrakte vande, som det Nordatlantiske hav og Sargasso Hav, det Sydatlantiske hav og det Arabiske hav. Hule drypsten fra Irland og Tyskland på den nordlige halvkugle til Sydafrika og New Zealand på den sydlige halvkugle, viser bevis for nutidig opvarmning, den Lille Istid, den Middelalderlige Opvarmning, de Mørke Tider, den Romerske Opvarmning, og den navnløse kolde periode før den Romerske Opvarmning…I både Europa og Sydamerika, har arkæologer bevis for, at fortidsmennesker flyttede sine hjem og gårde op ad bjergsiderne igennem de varme århundrede, og trak sig tilbage ned igen, igennem de kolde århundrede.[39]

For at gøre dig bekendt med begreberne i ovenstående citat, vil jeg også citere følgende:

600 til 200 f.Kr.: Navnløs kold periode som gik forud for den Romerske Opvarmning.
200 f.Kr. til omkring 600 e.Kr.: Den Romerske Opvarmning.
600 til 900: De Mørke Middelalders kolde periode.
900 til 1300: Middelalderlig Opvarmning, eller Lille Klima Optimum.
1300 til 1850: Den Lille Istid.[40]

Årsagen til denne cyklus er kompleks, og påvirkes bl.a. igennem jordens bane om solen, som er ekliptisk, og derved ændres afstanden til solen. Jordens hældning er også en faktor der har indflydelse. Der er flere ting, som jeg ikke kan forklare, for det er meget komplekst, og ingen forstår det endnu til fulde. Det minder mig om udtalelsen fra Miljøaktivist Stephen Schneider, som jeg nok skal citere nærmere, som talte om ”forenklede, dramatiske påstande”, til at fange verdens opmærksomhed. Hvor er det let bare at give ét enkelt begreb ”CO2” skylden for ”forstyrrelse” af et så komplekst apparat, som atmosfærens funktion.

Temperaturmålinger igennem de sidste 150 år, er fortaget med satellitter, luftballoner og målestationer nær jordoverfladehøjde. Disse data, i særdeleshed overflademålinger, er upålidelige, og har brug for korrektion. Og hvorfra og hvordan kommer så de justeringsdata som korrektionerne gøres ud fra?

Fred Singer skriver:

Der er stadig brændende debat omkring uoverensstemmelserne mellem overflade data og satellit temperatur tendenser, men der betydelig bevis for, at overfladebaserede termometre, almindeligvis placeret ved lufthavne i nærheden af byer, er blevet forurenet af ’urban heat island’ effekten, som producerer varmere lokale temperaturer. Klima registreringer som er korrigeret for denne effekt, viser at de største temperaturer findes omkring 1940, snarere end i 1980erne.[41]

Han fortæller om denne ”urban heat island” effekt:

Urban heat island effekten er blevet demonstreret i USA og i andre regioner, hvor der er et tæt netværk af vejrstationer. Efter at have korrigeret for heat island effekten, fremstår årene omkring 1940 som århundredets varmeste år, både i U.S. og Europæiske statistiker.[42]

Han viser denne 3-delte graf over temperaturer, observeret af målerstationer i Californien. Den øverste graf er over lande med befolkningstal på mere end én million. Den midterste er over lande med mellem 100.000 og 1 million indbyggere. Den nederste er over lande med under 100.000 indbyggere. Som du kan se, er temperaturen for tæt befolkede områder varmere, end områder med få. Det kaldes urban heat island effekten.


Klimatolog Tim. R. Oke Skriver fortæller at selv en landsby med 1.000 mennesker, kan forårsage en heat island effekt, som forøger temperaturen med 2-3 grader celsius.[43]

Det er ikke unormalt at temperaturer målt i byernes centrum, er 4-5 grader højere end omgivelserne uden for byerne. Byerne er blevet varmere, men ikke på grund af CO2. De tæt bebyggede områder, forbundet af befærdede veje og motorveje, genererer mere varme. Men det er ikke en global belastning af kloden.

Et eksempel på en påkrævet justering kunne være ved en målerstation i St. Bernard, Scottsboro, som alle Nordalabama’s målinger afhænger af[44]. Her er der placeret et termometer imellem to bygninger, hvor der, når solen står på, vil opnås store varmegrader. Derfor skal der nedjusteres på varmegraderne og hvor meget? En blæsende dag med kold luft og en brændende sol, vil i sekvenser variere varmen meget, og hvordan kan man korrigere det? Siden 1980 og frem, har USA brugt disse målinger. John Christy og Roy Spencer har forsøgt at korrigere disse data, men som de skriver, så er der mange som ikke gør det, og dermed vil temperaturen få en højere gennemsnitsgrad.

Et andet sted, i Athens i Alabama, målte et termometer i 1994-1995 pludselig 1,5 grader mere end normalt[45]. Der var ingen der kunne sige, hvorfor netop den station lavede dette udsving. Men det krævede igen en korrektion.

John Christy siger det rent ud:

Jeg siger altid, at forbedringer må stadig gøres på mange af vores overfladetemperaturdata, og det er det, som jeg bruger meget af min tid på.[46]

Roy Spencer fortæller:

Der er faktisk meget få mennesker på vores felt, som har været ude og lave målinger som John har. Jeg arbejdede for National Weather Service om sommeren, og jeg husker stadig den dag, da den ansvarshavende metrolog på den tjeneste sagde, at han ville forsikre at afskærmningen af termometrene var refleksive. Det var en aspireret metalafskærmning, som havde en blæser til at trække luft ind i den, men den kan stadig varmes op af solen. Men, han havde en idé: han ville sikre, at det var så refleksiv som muligt. Er der nogen der ved hvilken farve man maler noget, for at gøre det så refleksivt som muligt? Hvid er mest refleksiv. Man maler det ikke i sølv, men han sprøjtemalede den i sølv. Og dette vejrsted er central for globale temperaturberegninger, fordi det har været der i over hundrede år.[47]

Fred Singer skriver at:

’Global’ termometer registrering har kun været tilgængelig siden 1880, og meget af verdens (i særdeleshed Asien og Afrika) temperaturdata blev kun noteret sporadisk, hvis det overhovedet blev noteret. Selv i dag er store dele af den sydlige halvkugle og havene ikke overvåget regelmæssigt. Det er kun de sidste 20 år at vi har haft globale temperaturdata for den lavere atmosfære, fra vejrsatellitter.[48]

World Climate Report skriver:

Mens de er i gang, påpeger forfatterne en alvorlig fejl i IPCC’s overfladetemperatur optegnelse. Ifølge dokumentet er den ”globale” opvarmningsudvikling omkring 0,2ºC pr årti (det er faktisk 0,17ºC pr. årti igennem de sidste kvarte århundrede) men dataene har faktisk ingen global dækning. For eks. er der i realiteten ingen information fra Antarktis, som man ved er blevet lidt koldere, de sidste årti. Når forfatterne beregner de satellitbaserede temperaturudviklinger, for de samme regioner som faktisk omfattes af IPCC, så finder de at IPCC’s geografiske valg, resulterer i et for stort skøn af opvarmningen, på 33%[49]

Singer og Avery fortæller om A. T. Jos de Laat og Ahilleas N. Maurellis som lavede en rapport opkaldt efter dem, De Laat og Maurellis rapporten, som bl.a. påpeger denne fejl i IPCC’s overfladetemperaturdokument:

Den inkluderer praktisktalt ingen data på nedkølingen af Antarktis de seneste årtier. De bedømmer at IPCC’s valg af rapporteringsstationer - og dens misforståede brug af opvarmningstendensen i Antarktis - har produceret en global opvarmningstendens som er omkring en tredjedel for høj[50]

Et andet aspekt i den ”globale opvarmning” er forholdet mellem nedbør og tørke. John og Roy præsenterer et skema fra NOAA (National Oceanic & Atmospheric Administration), som jeg har fundet en nyere version af[51], og kommer med følgende kommentar: ”Det er normalt at have unormalt vejr[52].


En tredje detalje er orkaner. Her er en oversigt fra NOAA ”National Hurricane Cetner”, som viser antal orkaner der har ramt USA’s fastland[53]:


Som du kan se, er det heller ikke nogen unormal tilstand vi har i dag. I 1940-1960 var der flest større orkaner og derefter faldende. Men det betyder også omvendt, at vi efter denne ”rolige periode”, som fortsat vil stabiliseres i de kommende å,r og vare nogle hundrede år frem, kan forvente at komme ind i en periode med større orkan aktivitet. Men det er en naturlig cyklus. Det er ikke vores skyld, men har til alle tider været sådan.

Madhav Khandekar, en metrolog med 25års erfaring ved Miljø Canada, finder ingen forøgelse i ekstremt vejr - varmebølger, oversvømmelser, snestorme, tordenstorme, hagl og tornadoer. Han skriver:

Ekstreme vejrbegivenheder er afgjort aftagende igennem de sidste 40 år[54]

At mødet med en orkan har større omfangsmæssige konsekvenser i dag, end i ”gamle” dage, kan skyldes at flere og flere bygger / flytter ud ved kystområderne, med deres stadig voksende mængde af ejendele. De største skader sker der, og det er sjældent orkanerne trækker langt ind på landjorden. Samtidig er der så mange mennesker på kloden som aldrig før, så potentialet for at ramme ind i en befolkning, er enorm. Samtidig har vi verdensdækkende medier som på grund af vores teknologi kan gøre verden opmærksom på katastrofer, før de er sket. Alt det samvirker til en fornemmelse af større og hyppigere katastrofer. Men der er intet, der kan give menneskets 5 tusindedele CO2 skylden.

Solens indflydelse på jordens klima.


Teorien at solen indirekte påvirker jordens klima, er fra begyndelsen blevet ignoreret. Og forskere har derfor de sidste årtier måtte kæmpe en hård kamp for økonomisk støtte, til undersøgelse af teorien.

Det er ikke nogen ny observation at solen berører jordens klima. Henrik Svensmark fra Dansk Rumforskningsinstitut fortæller:

I mere end hundrede år har der været rapporter om en åbenbar forbindelse mellem solens aktivitet og Jordens klima. William Herschel, en berømt forsker i London, foreslog i 1801 at prisen på hvede var direkte kontrolleret af antallet af solpletter, baseret på hans observation, at der faldt mindre regn, når der var færre solpletter…Solaktivitet er nu kendt langt tilbage i tiden, på grund af produktionen af isotoper i atmosfæren ved galaktiske kosmiske stråler. Fra sådanne optegnelser er der en slående kvalitativ enighed mellem kolde og varme klimatiske perioder, og lav og høj sol aktivitet igennem de sidste 10.000 år[55]

Men teorien er med tiden blevet etableret, og har vundet mere og mere ørenlyd. Teorien påstår at kosmiske stråler fungerer som forstærker for små ændringer i solens aktivitet, og derved forårsager en indirekte påvirkning.

Henrik Svensmark fortæller:

Interessant er i denne forbindelse, at der er sket en jævn nedgang i den kosmiske stråling på ca. 15 procent, i løbet af de sidste 100 år, i takt med at solens magnetiske feltstyrke er godt og vel fordoblet. Solens magnetfelt styrer omfanget af kosmisk stråling, der rammer jorden. Og når feltstyrken er fordoblet, betyder det et fald i mængden af kosmisk stråling, der rammer jorden. Det betyder videre, at der nu er færre lave skyer, end der må have været for 100 år siden. Og da de lave skyer virker afkølende, giver de gradvis færre skyer et bidrag til at forklare temperaturstigningen, i de forløbne hundrede år[56]

Kosmiske stråler medvirker til skydannelser i atmosfæren. Når mange kosmiske stråler rammer jorden, vil der opstå flere skyer som skærmer for solen, og jordens klima vil blive koldere. Når der så er stor aktivitet på solen, som forårsager solvinde, hvilket er en strøm af ladede partikler, så skærmer disse partikler mod den kosmiske stråling. Det forårsager mindre skydække og derved at kloden bliver varmere.

Svensmark fortæller videre:

Denne forskning sammenholdt med vores eksperimentelle resultater antyder, at solen også har haft stor betydning for klimaet i de sidste 100 år og også vil have det i fremtiden. Eftersom klimamodellerne overhovedet ikke inddrager solens indvirkning på jordens skydække, betyder detat de hidtidige klimamodeller ikke kan bruges til at lave de forudsigelser, som de bruges til at lave. Det er problematisk at man politisk har et videnskabeligt set ufuldstændigt grundlag, for klimapolitikken.

Nu er det ikke kun disse to mænd, som forsker i denne teori. CERN, det europæiske partikelfysik-center i Genéve, har fundet teorien tilstrækkelig sandsynlig til at de vil forske med. Sammen med CERN er tyve andre forskningsinstitutter fra ni lande, hvoriblandt Dansk Rumforskningsinstitut er, gået sammen i CLOUD-projektet, et projekt i størrelsen 135 millioner kroner[57]. Det er ikke et småt tankespind, men et stort støttet projekt, som har langt mere seriøsitet og troværdighed, end det religiøse FN’s klima panel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change).

Billedet her under, er en graf som vises i programmet ”Den store løgn om global opvarmning”, lavet af Henrik Svensmark og Eigil Friis-Christensen, som er direktør for Dansk Rumforskningsinstitut. Det er klart, at denne graf må få nogle hug, hvilket den også får, i artiklen ”’The Great Global Warming Swindle’ is itself a Fraud and a Swindle[58]. Forfatteren (Bill Butler) sammenstiller den med data fra NASA, som i deres “Solar Cycle Update[59], fremstiller en graf over solaktiviteten, igennem 400 år. Jeg har medtaget den under denne graf.

Sequence 01


Hvis du følger den røde linje, på Friis-Christensen og Svensmark’s graf (FS), og sammenligner med NASA’s graf fra 1860 til 1980, så passer det ganske godt sammen. Selvom de ikke følges ad 100% præcist, så er de enige om at når der er mange solpletter på NASA’s graf, så stiger temperaturen på FS grafen. Kritikeren, der i øvrigt kalder udsendelsen for en pseudo-udsendelse - altså en falsk udsendelse - er for ivrig for at miskende FS grafen. Det skal også siges at Henrik Svensmark, har studeret emnet i mere end ti år, og har skrevet en bog om emnet: ”The Chilling Stars: A New Theory of Climate Change”.

Som du ser på FS grafen, så følger jordens temperatur (den grønne linje, som 1940 peger på) udslaget af solens aktivitet, ganske nøje. For at vise, at det ikke blot var en tilfældighed, undersøgte de, som NASA, tilgængelige data (ikke målte), igennem de samme 400 år. Resultatet var ens, som grafen herunder viser[60]:

Sequence 03

Peter Laut fra Danmarks Tekniske Institut og Jesper Gundermann fra Energistyrelsen, har lavet sine egne udregninger, hvorigennem de finder, at Lassen og Friis Christensen (LF) har regnet forkert[61]. Det er denne type kritik, som forskere - uden agenda - må stå model til. Både Svensmark, Lassen og Friis Christensen er alle erfarne, og har studeret emnet i mange år. Tilmed er NASA’s graf i linje med deres. Så at andre beregninger fra Laut og Gundermann viser andet resultat, vælter ikke læsset.

Som Philip Stott siger:

Er det ikke bizart at tro, at vi mennesker, når vi tanker op, eller tænder for lyset, styrer klimaet? Kig dog op på himmelen og se, hvor kolossal solen er. Selv de 6 milliarder mennesker her på Jorden, er en bagatel i forhold til den[62]

At jordens temperatur ikke prompte følger solens aktivitet på graferne, skyldes at havene er enorme, og tager lang tid om at opvarme og nedkøle. Philip Scott siger:

havene er gigantiske og dækker det meste af Jordens overflade. Derfor er de så længe om at blive opvarmet eller nedkølet. Det varer tit flere hundrede år.[63]

Desuden mener Peter Laut og Jesper Gundermann at have fratrukket den menneskeskabte temperaturstigning i form af CO2- på trods af at man endnu ikke har bevist, at CO2 opheder klimaet.:

Den menneske skabte temperaturstigning, som FN’s Klimapanel (IPCC) har beregnet, har Peter Laut og Jesper Gundermann trukket fra virkelighedens temperaturer. Dermed får de den temperaturudvikling, der ville have været uden menneskets påvirkning. Og den kurve stemmer perfekt med solaktiviteten. Dermed bekræfter solpletteorien drivhusteorien, mener Peter Laut og Jesper Gundermann.[64]

Bemærk at når det kunstige, magiske tal, som IPCC har udregnet, fratrækkes LF’s beregninger, så fjernes den faktor som udgør hastigheden for ophedning/afkøling af jorden, hvilket bevirker, som dokumentet citeret ovenfor siger, at kurven ”stemmer perfekt med solaktiviteten”. IPCC’s udregninger anser stor set ikke solens direkte eller indirekte påvirkning af kloden, og derfor er kurverne identiske - selvom virkeligheden viser, at havene lakker bag efter med helt op til 800 år, både i opvarmning og afkøling.

En anden interessant observering er, at solen også har en påvirkning på dannelsen af kulstof 14. Når solens aktivitet øges, skærmes der som sagt for kosmiske stråler, og derved dannes der også mindre kulstof 14. Minze Stuiver, kaldt den anden mest citerede forsker i geoscience, udgav en rapport om emnet, hvor han fremviste at dette gensidige forhold kom til udtryk i træringene igennem 1.000 år.[65] Det er et meget alvorligt emne, for hvis videnskaben tager solens påvirkning af kloden i betragtning, så må de erkende at kulstof 14 dateringsmetoden ikke virker. I og med at mængden af C14 som indhaleres af mennesker og dyr varierer, kan man ikke vide hvor meget C14 der var i atmosfæren, da væsenet tog sin sidste indånding. Det er ud fra mængden af C14 der findes i døde organiske skabninger, man mener at kunne datere tilbage til, hvornår livet ophørte.

Computer udregninger


Det er ganske populært at lave beregningsmodeller, hvorigennem computere hurtigt kan give et ”profetisk” overblik. Men da de data som aktuelle målinger viser ikke kan give det ønskede resultat for en regulær, fælles fjende, må der pyntes lidt på resultatet.

FN’s klima-panel (IPCC), anklager menneskeheden for den globale opvarmning, pga. deres brug af fossilbrændstof, dvs. kul og olie. Computermodeller viser, at vores levevis vil lede til katastrofal global opvarmning. Disse computermodeller fodres med en datamængde, som bl.a. indeholder en fordobling af den CO2, man mener vore samfund producerer. Samtidig samler de fejlagtigt alle andre gasser under CO2[66], for at kunne forudse fremtidens konsekvens, hvis det formodede udslip fortsat eskalerer. Det gør det hele mere enkelt, men langt fra sandt. Computermodellerne er avancerede programmer, som forsøger at simulere alle de processer som er associeret med atmosfæren. Problemet er bare, at en computer ikke ved mere end sin programmør. Når programmøren ikke kender de atmosfæriske afhængigheder, som vi har set at videnskaben endnu ikke gør, så kan en computer heller ikke beregne korrekt.

Theodor Landscheidt, en klimatolog og heliofysiker (studiet af solens heliosfære) fortæller:

De generelle cirkulationsmodeller som blev præsenteret af IPCC i 1990, forudsagde for regionerne nær polerne i et CO2 fordoblingsscenarie, en forøgelse i temperaturer på mere end 12 grader C. Hvis det var sandt, i de sidste 40 år med deres stejle forøgelse i CO2 koncentrationen, skulle en opvarmningstendens med en temperaturstigning på adskillige grader C have fremkommet. Det modsatte er sandt. En samlet undersøgelse af amerikanske, russiske og canadiske forskere viser, at overfladetemperaturer i den Arktiske region observeret mellem 1950 og 1990 falder[67]

Cirkulationsmodellerne er tredimensionelle computermodeller, som forsøger at samle hundredvis af årsager til klimaforandringer. Beregningerne er så store, at det kræver supercomputere, som kun velhavende organisationer har råd til. Selvom man antager at computerne kunne beregne alle de atmosfæriske faktorer, så bliver små forandringer i overfladeforandringer og i solens aktivitet, ikke opfanget af folkene der bruger computerne, og bl.a. derfor er beregningerne ikke pålidelige. Desuden har modellerne ikke været i stand til at forklare fortidens globale temperaturer, og derfor er modellerne også upålidelige, når fremtidige scenarier skal beregnes, på samme måde.

Klimatolog John Bluemle fra Nord Dakota siger:

Angående brugen af computere til at fremvise klimaet, skulle det trækkes frem at computer modellerne ikke er information. De er forskeres ideer føjet til matematisk ’musik’. Virkelig information er det som vi automatisk kan måle, og det vi måler indikerer ikke et betydeligt menneskeligt bidrag, til den nuværende klimaforandring[68]

At beregne nedbør er meget vanskeligt. Det afhænger af næsten alle atmosfæriske instanser. Og det er en målestok for hvor god disse computermodeller er, hvilket de bestemt ikke er gode til at beregne.

En computer modtager ordre. En masse ”if - else” forudsætninger, der fortæller computeren hvad den skal gøre. Der skal ufattelig mange parametre – ”if - else” sætninger og formler til, for at få computeren til at efterligne de fysiske begivenheder i atmosfæren. Data alene, er langt fra nok, og direkte ubrugelige, hvis computeren ikke har lært at behandle dem, som atmosfæren fungerer. Et sådan program, kan ingen videnskabsmand på denne jord skrive. Metoden er alt for begrænset til at beskrive den fysiske verden, f.eks. i form af den egentlige konsekvens af vulkanudbrud, El Niño fænomenet osv.

Roger Davies fra NASA skriver:

Selvom skyer må inkluderes i klimastudier, så er de svære at beskrive matematisk i klimamodeller. En bred varietet af skyegenskaber må tages til efterretning: former, størrelser, vertikale og horisontale placeringer, levetiden, antal væskefyldte dråber i forskellige størrelser, antal iskrystaller i forskellige former og størrelser, og mere. Han bemærker at den klimatiske effekt af skyer er så kompliceret, at de ledende klimamodeller giver modstridende svar på deres påvirkning.[69]

Derfor spænder disse computermodeller vidt, i sine beregninger. Helt op til mellem 1 og 6 grader inden for det næste århundrede. Alligevel er det disse modeller som FN og andre klima globalister og massemedier udbasunerer, for at forene verden omkring moderjord, den gamle religion, hvorigennem folkene, stort set siden skabelsen, har hånet Skaberen. Et eksempel er TV 2 Nyhederne der fortæller:

I år 2100 vil kloden være mellem 1,8 og 4 grader varmere, og afsmeltningen af gletsjere og polaris vil få havene til at stige 18-59 cm. Det fortæller den nye rapport fra FNs Klimapanel (IPCC)[70]

Medierne som meningsdannere, del 2


Et billede på mediernes magt. Her er en afstemning fra DR’s hjemmeside, som viser at kun 11% af 2660 personer er klar over, at propagandaen ikke er sand. (Billedet er fra d. 12-07-2007)
Her er afstemningen fra den 25-08-2007, 1 måned og 13 dage senere. Ud af 6.542 er der knap 4.000 der mener at det vil hjælpe at ændre adfærd.

Der er blevet gjort meget grin med folk, som går rundt med et skilt foran og bagtil, der siger at jorden går under. De er blevet latterliggjort og begrint i film osv. Men nu gør selveste videnskaben det samme, og hele verden lytter og adlyder, med største inderlighed. Ingen griner, men tager nu manden med skiltet yderst seriøs.

Når vi nu har set at ingen med sikkerhed, grundet uvidenhed, kan sige, at menneskets levevis belaster kloden til undergang, lad os så fortsætte med at kikke på mediernes faktualisering af videnskabens gætteri.

Danmarks Radio, har i mange år været Danmarks ypperstepræstelige opinionsdannere. Hvad DR siger, er for store dele af Danmark faktum. Og DR er langt fra objektiv, men har en mening som ofte skinner alt for klart igennem. Også i emnet global opvarmning, har mediet taget stilling.

I en artikel ”Vandet Stiger”, skriver DR:

Havvandet stiger på grund af den globale opvarmning.Hvad vil det betyde for et fladt land som Danmark? På kortet kan du selv forsøge dig i rollen som havgud og se

hvor mange meter vandstigning der skal til før vandet banker på din hoveddør. På sitet kan du også få mere viden om hvor vandet kommer fra, hvordan det vil påvirke os og hvad vi kan gøre ved det.[71]

Selvom alt er gætværk, er det for DR et faktum. Vandet stiger på grund af global opvarmning, som menneskets CO2 udslip har sørget for. Under kortet på siden, ved klik på ”Om kortet”, tales der videre:

Den mest sandsynlige prognose siger, at vandet stiger en halv meter de næste 100 år. Men der er stor uenighed, og fx. siger Al Gore i filmen ’En ubekvem sandhed’ at stigningen kan blive over seks meter. Samtidig vil klimaet formentlig ændre sig med flere og stærkere storme, så vi vil få flere oversvømmelser - faktisk op over fem meter visse steder. Derfor spænder kortet mellem nul og fem meter.

Denne uenighed som DR fortæller om, skyldes at de ”sandsynlige prognoser” er underlagt de computermodeller, som ikke forstår de altafgørende detaljer i atmosfæren. Af denne grund, har DR implementeret Google’s landkortssystem,[72] og derfor har DR lavet beskrivelser med et spænd på 1-5 meter. Google’s kort har valgmuligheder mellem 1 og helt op til 14 meter.

Fred Singer skriver:

Den mest frygtede konsekvens af global opvarmning har været en katastrofal stigning i havets vandstand, som resulterer i oversvømmelser ved kysten og at nogle øer vil forsvinde. Men nye undersøgelser indikerer at forøget havfordampning ville føre til mere regn - og derfor til mere is ophobning i polarregionerne. Sådan kunne vandstanden faktisk sænkes. Et erfaringsmæssigt studie af havvandstands forandring og vandoverfladetemperaturer i det sidste århundrede, lader til at pege i den retning.[73]

Smelte is
Ofte ser vi billeder som dette, her til højre, som en illustration på den globale opvarmning. Dertil føjes så, at det bliver værre. Isbjørnene uddør i løbet af tyve år osv. Nathaniel Kalluk, en 51årig eskimo og livslang jæger fra Resolute Bay i det yderste Nordcanada siger:

Der er mange flere bjørne nu, end før…Vi vil se 20 til 30 bjørne på en jagt. For tyve år siden, så vi nogle gange ingen overhovedet…[74]

Der burde måske dedikeres et afsnit som omhandler dyrelivet. Men jeg vil primært forsøge at fokusere på den globale opvarmning og menneskets indblanding deri. Men jeg kan anbefale dig at læse ”The Specter of Species Extinction[75], hvor der gøres rede for, at grundet et varmere klima, trives både plante og dyreliv ufatteligt godt. Både planter og dyr udvider sine grænser. Skove vokser og CO2, sammen med øget nedbør, forårsager at træerne vokser sig enorme. I og med isen ikke forsvinder, men blot trækkes tilbage i yderkanterne, og samtidig forstærkes inde i landet, vil dyrelivet flytte sig, alt efter behag. Forskere har påstået at flere arter er blevet udryddet, fordi de ikke fandt dem hvor de plejede at være. Men da kulden var at finde andre steder, var dyrelivet fulgt med.

Singer og Avery fortæller:

I 2004 udgav en gruppe af Oxford’s akademikere sin egene kritikafhandlinger af ’masse udrydelse’ i et dokument kaldt Crying Wolf on Climate Change and Extinction[76]. De fire forfattere er medlemmer af biodiversitetsundersøgelsesgruppen ved Oxfords’ skole for geografi og miljø. Deres kritik anklagede miljøgrupper for at overdrive klimaforandringens trussel, for at få flere penge fra offentlige donationer. Dr. Paul Jepson, en af kritikkens forfattere sagde, ’Selv ideen om at forme klimaforandringen er på nuværende tidspunkt hovedsageligt teoretisk, så det er umuligt at lave denne slags forudsigelser eller mod-forudsigelser om arterne.’ Dr. Richard Ladle, en anden af de kritiske akademikere, sagde at de fleste af arterne, som angives at være i fare for udryddelse i 2050, vil formentlig ikke være det. Ladle sagde at responsen på deres kritik fra World Wildlife fonden, var at det miljømæssige mål retfærdiggjorde en forenklede appeller, for at gøre dem mere følelsesmæssige.[77]

Sandheden er, at det er ganske normalt at isen smelter, og det er altid sket. Selvom det er mere iøjnefaldende i denne tid, hvor yderkanterne smelter, så er det ikke unormalt. Hvert forår, sker der det, at isen smelter, lige så vel som at bladene falder af træerne om efteråret. Syun-Ichi Akasofu, grundlægger af Det Internationale Arktiske Forskningscenter IARC, fortæller:

Det rapporteres nu og da, at en stor isblok har revet sig løs fra Antarktis. Den slags må altid have fundet sted, men da vi har satellitter i dag, som kan registrere det, hører vi om det. Alle tv-programmer om den globale opvarmning viser store isblokke, der brækker af gletsjerne, men folk glemmer, at isen altid bevæger sig. De spørger om jeg har set isen brække af gletsjerne…Ja. Det er et forårstegn. Det sker hvert år. Der kommer hele tiden journalister, der vil se noget der skyldes drivhuskatastrofen, og jeg må svare, at der intet er.[78]

At isen smelter er et forårstegn, såvel som at når bladene falder af træerne, er efteråret nært. Men ethvert signal til at klimaet bliver varmt, føres over på industriens CO2 udslip, et udslip som vi har set fylder ca. 0,005%, af atmosfærens drivhusgasser.

DR2 havde en udsendelse i deres ”Kloden sveder” temarække, som hed ”Klimaets kanariefugl[79]. Titlen i sig selv antyder kraftigt, at klodens opvarmning er et livstruende problem. I udsendelsen forklares der, at minearbejdere i det forrige århundrede havde en kanariefugl med ned i minerne, som virkede som målestok for, om der var for lidt ilt i minen. Faldt den om, skulle minearbejderne forlade minen omgående. På samme måde sladrer isen om den hastighed vores klima forandrer sig med.

Udsendelsen fortæller om hvor hurtigt indlandsisen smelter, men vil dog ikke forholde sig til om årsagen er menneskeskabt. Der nævnes en enkelt gang, at en højere temperatur også vil indeholde mere nedbør, grundet fordampning. Det vil ifølge udsendelsen give en tykkere indlandsis på midten, men i yderkanterne vil den skrumpe ind.

I en dokumentar udsendelse fra CBC fortæller Nils-Axel Mörner, fra Stokholm Universitet, som er leder af en international kommission for vandstandsændringer og kyst udvikling, at han og hans team har opdaget noget nyt. De kom til maldiverne, med den videnskabelige påstand fra IPCC rapporten, at lavt liggende områder som maldiverne (1.200 lavtliggende øer i det indiske ocean), vil være genstand for fremtidig oversvømmelse og forsvinde fra jordens overflade, i løbet af 50, maksimalt 100 år. De vidste ikke hvad de ville finde, men lavede en objektiv undersøgelse.

Én af de ting de fandt, var et træ, som havde stået få meter fra vandkanten, de sidste 50 år - mindst. Som han siger:

Enhver lille forandring i vandstanden, ville have tilintetgjort det. Og med denne placering lige ved stranden, kunne det, praktisk talt hvert minut, væltes af en stor bølge. Men det er ikke sket i 50 år. Det fortæller os et meget vigtigt faktum: vandstanden kan ikke være i forøgelse. Det kan være stabilt, eller faldende, men med sikkerhed ikke stigende, for så ville træet være fjernet, og det er træets besked.[80]

De havde for nogle få år siden fået fat i et stykke af et kranium fra et skelet, som er begravet i et koralrev. Skelettet tilhørte en kvinde, som blev begravet i dette koralrev for 1.200 år siden, hvilket er dateret gennem C14 metoden. Efter hun blev begravet i strandsandet, er vandet steget og har cementeret sandet til det nuværende rev. Efterfølgende er vandstanden faldet i nogle etaper, som er ganske interessante.

Nils-Axel fortæller:

De sidste 200 år, har vanstanden været omkring 30 cm højere, end den er i dag. I omkring 1970 skete noget bemærkelsesværdigt. Vandstanden faldt til sin nuværende stand. Dette fald i vandstanden, som ingen havde forventet at se, kan vi se over alt på maldiverne. Det er veldokumenteret. Og det giver os selvfølgelig en fuldstændig anden historie, end den der generelt er givet.[81]

Et tredje bevis for en ikke-stigende vandstand, er ved strandkanten, hvor nutidens bølgeaktivitet har skyllet strandskaller op på strandkanten. Men et stykke længere inde på land, og i et højere niveau, findes der en rand af mørknede strandskaller, fra fortidens bølgeaktivitet, hvilket er et bevis for, at vandstanden er faldet, og ikke steget.

Endnu et eksempel på miljøaktivisternes forhold til virkeligheden, er Lester R. Brown, som er landbrugsøkonom. Han har siden 1960erne talt om massiv global hungersnød. I 2001 påstod han at den vestlige verden på uretfærdig vis oversvømmede Stillehavs øerne, igennem global opvarmning, grundet drivhusgasserne. Deriblandt er Tuvalu, en ø i det vestlige Stillehav, nord for Fiji. Selvom TOPEX/POSEIDON (et videnskabsprojekt til at måle havoverflade topografi) satellitradarer siden 1993 viste at Tuvalu’s vandstand var faldet 10 cm, over et årti, påstod Lester i 2004, at der havde været en stigning på 20-30 cm det sidste århundrede, og at det kunne stige endnu 45 cm. inden 2100.

Elisala Pita, en miljøembedsmand på Tuvalu, sagde d. 24. november, 2001 til Toronto Globe and Mail, at:

Tuvalu bliver brugt i emnet om klimaforandring. Folk fortæller alle disse løgne, og bruger kun Tuvalu til at bevise sin sag. Der er ingen ø der synker. Tuvalu synker ikke[82]

Udsendelsen fra DR2 fortsætter med at fortælle, at med de tal vi kender i dag, vil vandstanden stige med 70 cm, i løbet af 25 år. Igennem tre forskellige projekter, kan man skønne fremtidens overraskende smeltning af indlandsisen. 1) igennem målinger af gletsjernes hastighed, igennem GPS modtagere, placeret på gletsjerne. 2) ny viden om isens tryk på grundfjeldet. 3) satellitdata fra overflyvninger af indlandsisen. Resultatet er, at indlandsisen løber hurtigere end nogensinde før – 30 meter i døgnet.

Mængden af vand, som flyder ud i havet, var fra Helheim gletsjeren (i det sydlige Grønland) i 2005 det, som svarer til 38,3 km3. Det svarer til over 150 millioner isterninger i sekundet. På trods af det, er vandstanden ved maldiverne faldet 20-30 cm, de sidste 30 år. Mörner fortæller:

Jeg tror, at grunden for faldet af vandstanden i 1970-1975, er en stærkt forøget fordampning. Det indiske ocean er meget varm, og fordampningen er exceptionelt stærk, og denne stærke fordampning har forårsaget at vandstanden i denne region er exceptionelt lav, så den er 30-40 cm lavere end tyngdekraften siger den skulle være. Det er ganske bemærkelsesværdigt. Der er så stor fordampning, at der ikke er tid til at fylde op igen.

Der bliver i udsendelsen tal om smeltning af 38,3 km3 vand om året. Hvor mange km3 fordamper? Hvorfor er der ikke tal på det? Jeg vil mene det er en af de faktorer, som videnskaben ikke kan beregne.

Grundfjeldet har rejst sig 6 mm fra 2001-2004, på grund af is smeltningen, fortæller DR2, og det har indvirkning på gletsjernes hastighed. Fra 2004 til midten af 2006, er fjeldet steget med godt 24 mm, hvilket svarer til 400%, og betyder at 120 km3 vand pr. år, mellem 2001 og 2006. Hvis isen fortsætter med at smelte med den hastighed, hvilket for hele den grønlandske indlandsis er 240 km3 vand om året, mellem 2003 og 2005, så vil vandstanden stige med 3 meter på 100 år, hvor man tidligere regnede med 400 år.

Konklusionen i udsendelsen er - på trods af at andre resultater viser, ikke blot teoretisk, men i praksis, at vandstanden er faldet - at vandet vil stige. Lige meget om det er menneskeskabt eller ej:

så er vi de eneste der kan gøre noget ved det. Så det er nok en meget god ide at begynde at dæmme lidt op for klimaændringerne, med de midler vi trods alt har.”

Jørgen Peder Steffensen, fra Afdeling For Geofysik ved Niels Bohr Institut, fortæller:

Hvis Grønland og Antarktis smeltede i morgen, så fortæller simpel udregning os, at vandstanden globalt ville stige med 100 meter, hvilket er meget, men som ganske enkelt er den mængde is, som er opbygget. Men det vil ikke ske i løbet af ét år. Det vil tage 2000-3000 år at gøre det, så det er en langsom proces. Men hvis vi går til spørgsmålet om det største stykke is i verden – Østantarktis, som svarer til 80 meter i vandstandsøgning – vil det smelte i fremtiden? Svaret er afgjort nej. Den gennemsnitlige temperatur i Østantarktis er så meget under nul, at selvom vi fik en drivhuseffekt, som ville svare til gennemsnitlig forandring på 10 grader, så ville den Østantarktiske is flade ikke smelte, fordi den er så kold. Det som ville ske i stedet for, ville få isen til at vokse. Og isen ville gro, ganske enkelt fordi når jorden bliver så meget varmere, vil der være så meget mere fugtighed i atmosfæren, at det vil forøge nedbør af sne i Antarktis betydeligt. Så derfor, det lyder det som en modsigelse, men hvis vi får et varmere klima, vil Østantarktis vokse.[83]

DR2 forsøger at fremstå objektiv, men er det ganske enkelt ikke. Udsendelsen ”Klodens kanariefugl” forholder sig kun til mængden af is, som smelter. At vandet fordamper så hurtigt at have synker, og at Østantarktis, som ifølge Jørgen Peder Steffensen vil stå for 80% af vandstandsstigningen hvis alt is smelter, på intet tidspunkt ville smelte, om temperaturen så steg med 10 grader (computermodeller spænder fra 1-6 grader), det forholder meningsdanneren DR2 sig ikke til.

Jo varmere der bliver, jo mere vand vil blive taget fra havene i form af fordampning, og transporteres rundt over kloden – også til Antarktis, og forøge iskappen.

Singer og Avery skriver:

De isnende dårlige nyheder for CO2 alarmisterne er at temperaturerne ved og nær de nordlige og sydlige poler, er lavere nu, end de var i 1930. Det Antarktiske halvø, det tynde stykke land som vender nord mod Argentina (og ækvator), er blevet varmere. Vi har hørt om en overdreven mængde røre omkring halvøen, som udgør mindre end 3% af det antarktiske landområde. Det er fordi (1) at det er det de fleste af videnskabsmændene og termometrene er; og (2) det er den eneste del der er i overensstemmelse med Drivhus Teorien. De sidste 97% af Antarktis er blevet koldere siden midten af 1960erne.[84]

Lad mig endnu engang sige, at vi intet kan gøre. Vore midler rækker ikke, og det vi har gjort for jorden, har fra begyndelsen været ren elendighed. I betragtning af, at vi har ca. 5 tusindedele drivhusgas at skrue på, hvis vi går tilbage til middelalderen og stopper med at trække vejret, så er vore anstrengelser mildest talt latterlige. Jeg mener ikke at vi skal stoppe med at udvikle vore energikilder, og forbedre dem, også for miljøets skyld på andre områder. Men at mene at det er muligt for os at styre klimaet, er et enormt selvbedrag – et hovmod som latterliggør menneskeheden.

Et redskab til global sammensmeltning


Når global opvarmning på ingen mulig måde, videnskabeligt set, kan stilles menneskeheden til ansvar, hvorfor så den intense politiske indsats for at gøre os skyldige? Vi har set på, at emnet af religiøse aktivister, bruges til at forene menneskeheden, religionerne imellem. Det er ét af Bibelens forudsigelser for endetidens slutning. Men også politisk skal vi samles, hvilket vi ser i Åb. 13:7. I begyndelsen af artiklen antydede jeg, at stik imod BBC’s Panorama udsendelse, så konspireres der ikke imod global opvarmning, men for den. Læs følgende og gør dig dine egne tanker.

Ronald Reagan ramte en vital nerve, da han talte til FN’s generalforsamling d. 21. september, 1987, det toogfyrretyvende møde:

I vores optagethed af øjeblikkets fjendskab, glemmer vi ofte, hvor meget der forener alle menneskehedens medlemmer. Måske vi har brug for en udefrakommende, universel trussel for få os til at erkende dette fælles bånd. Af og til tænker jeg på, hvor hurtigt vore forskelle verden over ville forsvinde, hvis vi stod over for en fremmed trussel, som ikke er af denne verden[85]

Selvom Reagan med denne udtalelse vel nok havde rumvæsner i UFOer fra det ydre rum, i tankerne, vælger Al Gore at vende ordene i sin mund, og citere ham i forbindelse med global opvarmning. Det er noget af en fordrejning. Kristeligt Dagblad citerer også denne del af Al Gore’s tale i deres artikel, hvor han sagde:

Vi står nu alle over for en universel trussel. Skønt den ikke kommer udefra, er den kosmisk i sin skala…Denne universelle trussel kræver af os, at vi (som Reagan formulerede det) står sammen i erkendelse af det, der knytter os sammen.[86]

Der findes allerede flere måder, hvorpå Verdens Ordnen søger at skabe den kunstige globale enhed, deriblandt truslen om terror, som har været i brug i mange år. Men nu er global opvarmning, og des lige, også taget i brug - med fuldt overlæg, efter mange års forberedelse!

I en rapport fra 1991, med titlen ”The First Global Revolution”, som blev publiceret af ”The Club Of Rome[87], en global tænketank (hvorfra bl.a. dokumentet ”The Treaty of Rome” kom, som etablerede ”European Economic Community” (EEC)[88], som senere blev til EU), som bl.a. sagde:

Da vi ledte efter en ny fjende til at forene os, fandt vi på idéen at forureningen, truslen om en global opvarmning, vandmangel, hungersnød og des lignende, ville klare skærene…Alle disse farer er forårsaget af menneskelig indblanding…Den virkelige fjende, er da menneskeheden selv.[89]

Miljø-aktivist Stephen Schneider, udtalte for knap tyve år siden, til videnskabsmagasinet Discover at:

For at fange offentlighedens opmærksomhed, har vi brug for bred støtte, til at fange offentlighedens fantasi. Det medfører selvfølgelig mængder af mediedækning. Så vi må fremsætte skræmmende scenarier, forenklede, dramatiske påstande, og kun flygtigt nævne nogen tvivl, vi måtte have. Dette ’dobbelt etiske dilemma’, som vi ofte finder os selv i, kan ikke løses ved nogen formular. Hver af os må vælge hvad den rette balance er mellem at være effektiv og være ærlig.[90]

Hans forslag er præcis det, vi ser i dag. Danmarks Radio er et fantastisk redskab. Hvis du taler med din nabo, venner eller andre bekendte, så tror de fuldt of fast på at vi som mennesker, er helt eller delvis skyld i den globale opvarmning. De tror at CO2 opvarmer klimaet, og langt størstedelen kender CO2 som den eneste drivhusgas. Alt sammen skyldes medierne. Medierne er årsagen til, at verden tror som de gør, at verden endnu engang ledes ind i moder jord tilbedelsen.

Den tidligere canadiske miljøminister Christine Stewart udtalte til redaktører og rapportere hos den canadiske avis, Calgary Herald:

som miljøminister, er jeg meget bekymret for den globale opvarmning…Uanset om al videnskaben er falsk, så er der sideløbende miljømæssige fordele…Klimaforandringen befordrer den største mulighed for at bringe retfærdighed og lighed i verden[91]

Kan de siges tydeligere? Om hele konceptet om global opvarmning, grundet menneskets levevis, er fup, så kan emnet bruges til at opnå sideløbende, ønskede resultater. Det kaldes intet andet end konspiration. Politikken om den globale opvarmning, er konspiration imod dig og mig! Christine Steward kunne lige så godt have sagt: ’lad os fjerne al industri så alle er lige fattige’. Samtidig er talen om global opvarmning også et spørgsmål om økonomisk støtte. Greening Earth Society (samfund for grøn jord) citerede et medlem fra National Research Council’s Komite for Pludselig Klimaforandring, som er for ideen at mennesket er skyld i opvarmningen:

Hensigten med rapporten (Abrupt Climate Change: Inevitable Surprises)var at tiltrække opmærksomhed for et fælles interesseområde, så de kunne skabe nok opmærksomhed til at generere noget kapitalstøtte.[92]

Partikel-fysiker Jasper Kirkby fra CERN fortæller:

Det er en stor skam at klimavidenskaben, efter min mening, ikke har fået lov at udvikle sig på normal vis. Det politiske miljø satte sig på den, før den var ordentlig udviklet. Så der har været en frygtelig blanding af politik og videnskab.

På et tidligt tidspunkt blev det besluttet, at det var menneskets CO2-udledning, der varmer klimaet, så når der kommer nye opdagelser - sådan som den mulige sammenhæng mellem den kosmiske stråling og skydannelsen - har reaktionen været en næsten uvidenskabelig modstand. Masser af gode videnskabsmænd synes at være kommet til den opfattelse, at det er menneskeskabt kuldioxid, der ændrer klimaet, og de synes at være blinde over for nye ideer.

Men mere positivt: Jeg synes, at atmosfære forskerne er meget mere åbne nu, end de var for få år siden, over for, at solen påvirker klimaet på en måde, som vi ikke forstår endnu, samt at de kosmiske stråler foreløbig er den mest sandsynlige forklaring på, hvordan det går til. Vi videnskabsmænd må finde ud af hvordan Naturen fungerer, og ikke hvordan vi ønsker, at den skal fungere. Den simple kendsgerning er efter min mening, at klimavidenskaben stadig er langt fra at være velforstået.
[93]

Politikere har låst debatten, for at opnå den ønskede effekt af emnet. Det handler ikke om videnskab, men om magt. Det handler om at lyve dig og mig direkte op i ansigtet, for at tvinge os til at gøre, som politikerne ønsker.

Som omtalt tidligere, så tyder det på, at vi i vore industrielle samfund har ca. 0,005% CO2 at skrue på. Ud over CO2 som drivhusgas, kommer så alle andre gasser, deriblandt metangas. Og her kommer et aspekt ind, som vi intet kan gøre ved, men som tilskrives vores udledning af få tusinddele CO2.

En stor del af Sibirien består af en permanent frossen tørvemose på ca. en million km2. Det svarer til et areal på størrelse med Frankrig og Tyskland tilsammen…i 2005 kunne to forskere konstatere, at en optøning var i gang og havde været det i 3-4 år…den gigantiske tørvemose, i frossen form, holder på enorme mængder af metangas. Når jorden tør op, frigives gassen…Det skønnes, at ca. ¼ af den metan jorden indeholder findes netop i Sibiriens tørvemose…man mener, at op til 700 millioner tons metan vil sive ud om året i løbet af de næste 100 år. Det er lige så meget som alle jordens landbrug slipper ud. I sidste ende kan metanudslippet egenhændigt stå for 10-25 % af den globale opvarmning.[94]

Lad mig endnu engang minde dig om, at ingen forsker endnu kan sige, at disse gasser opvarmer jorden. 95% af ”drivhusgasserne”, hvilket er damp, har tværtimod til formål at nedkøle jorden. Men den ”fordomsfrie” tv-kanal DR2, holder fordommene i live og nærer troen på den nye religion, præcis som politikerne har planlagt. Udslippet lyder voldsomt, og medierne fokuserer på mængden for at forstærke effekten. Men sagen er, at al den metan udslip, i virkeligheden ikke er af betydning. Men DR har kuren:

vi kan prøve at begrænse vore egne udslip.

Derudover hævdes der flittigt, at 2.500 eksperter er enige om, som man siger, den globale opvarmning, hvori der indforstået ligger at CO2 er årsagen[95]. IPCC siger selv:


2500+ VIDENSKABELIGE EKSPERT KRITIKERE
800+ BEDØMMENDE FORFATTERE OG
450+ LEDENDE FORFATTERE FRA
130+ LANDE
6 ÅRS ARBEJDE
1 RAPPORT[96]

John Christy siger:

Jeg har ofte hørt at der er blevet sagt, at der er enighed blandt tusinder af videnskabsmænd, om emnet global opvarmning, at mennesket forårsager en katastrofal ændring i klimasystemet. Jeg er én forsker, og der er mange, som ganske enkelt tror, at det er ikke sandt

Paul Reiter, fra IPCC og Pasteurinstituttet siger:

Denne påstand, at IPCC er verdens top 1500-2500 af videnskabsmænd – ser man på folkenes bibliografi, er det ganske enkelt ikke sandt. Der er et anseeligt antal af ikke-videnskabsmænd...Da jeg fratrådte IPCC, da troede jeg at det var slut. Men da jeg så det endelige udkast, var mit navn der stadigt. Så jeg bad om at få det fjernet. Men de fortalte mig at jeg havde bidraget, så det ville forblive der. Så jeg sagde nej, jeg har ikke bidraget, for de havde ikke lyttet til det, jeg havde sagt. Så til slut var det en kamp, men endeligt truede jeg med sagsanlæg imod dem, og de fjernede mit navn. Og jeg tror det sker ret ofte. De folk som er specialister, men som ikke er enige med polemikken, og trækker sig tilbage, og der er et antal af dem som jeg kender til, de sættes ganske enkelt på forfatterlisten, og bliver en del af de verdens top 2500 videnskabsmænd.

Richard Lindzen, fra IPCC & Massachusetts Teknologiske Institut siger:

For at opbygge antallet til 2500, skal de begynde at medtage bedømmere, regeringsfolk osv. Alle som nogensinde kom i nærheden af dem. Og ingen af dem er blevet spurgt om de er enige. Mange af dem er uenige.[97]

Tværtimod tanken og propagandamaterialet, at alle ledende videnskabsmænd er enige i menneskets indvirke på den globale opvarmning, så giver Singer og Avery følgende information:

’Heidelberg Appellen’ i 1992, som også udtrykte sig skeptisk om det presserende at tilbageholde drivhusgas udledninger, samlede mere end 4.000 underskrifter fra videnskabsmænd fra hele verden…i 1998 underskrev mere end 17.000 videnskabsmænd ’Oregon Petition”, som udtrykte tvivl om den menneskeskabte globale opvarmning, og gik imod Kyoto Protokollen. Mere end 2.600 af dem der underskrev denne anti-Kyoto begæring, har klimavidenskabelige kvalifikationer.

…På den anden side set, i 1997 sendte en gruppe, kaldt Ozone Action, lokaliseret i Washington D.C., et dokument ’Videnskabsmænds Udtalelser om Global Klimatisk Forstyrrelse’ til Præsident Clinton. Den påstod at have underskrifterne fra 2.611 videnskabsmænd fra U.S.A og udenlands, som omfavnede beviset for menneskeskabt global opvarmning som ’afgjort’. Ifølge Citizens for a Sound Economy (en gruppe som opponerer imod klima alarmismen), så var der kun 10 procent af brevets underskrivere, som havde erfaring på feltet, forbundet med klima videnskab. Underskriverne inkluderede faktisk to landskabsarkitekter, ti psykologer, en traditionsmæssig uddannet kinesisk doktor, og en gynækolog.[98]

Derudover har IPCC indrømmet, at der er blevet censureret i rapporten:

I Wall Street Journal, afslørede tidligere præsident for det amerikanske videnskabernes selskab, Frederick Seitz, at klimapanelets embedsmænd havde udøvet censur. Han skrev ’denne rapport er ikke den version bidragyderne havde godkendt. Mindst 15 vigtige afsnit var blevet slettet, heriblandt udtalelser som ingen af de omtalte undersøgelser beviser, at klimaforandringerne skyldes en øget mængde drivhusgasser og endnu har ingen undersøgelse fastslået, at klimaforandringerne helt eller delvist er menneskeskabte.’ Frederick Seitz konkluderede: ’Jeg har aldrig oplevet en mere betænkelig proces, end den kollegiale bedømmelse, der førte til denne IPCC rapport.’ IPCC nægtede ikke at have slettet afsnit, men sagde at rapporten hverken var uredelig eller partisk, og at den medgav, at der var usikkerhed om årsagen til global opvarmning. Ændringerne var fortaget efter bemærkninger fra regeringer, individuelle forskere, og NGO’ere[99]


det ’videnskabelige bind’ blev redigeret, for at fjerne fem forskellige påstande - som specifikt sagde at intet ’menneskelig fingeraftryk’ var blevet fundet (som årsag til den globale opvarmning). Forfatteren af IPCC videnskabskapitlet, en U.S. regeringsansat, indrømmede at gøre den videnskabelige uforsvarlige ’baglokale’ ændring. Han var under pres fra top U.S. regerings tjenestemænd, til at gøre det[100]

Det, der blev slettet, fortæller Singer og Avery, blev slettet af Ben Santer, fra USA’s regerings ”Lawrence Livermore National Laboratory”, som var ledende redaktør på denne del af dokumentet. Men han slettede ikke kun. Der blev også tilføjet, uden nogen kunne gøre indvendinger.

IPCC’s 1996 rapport, blev bedømt af dens rådgivende videnskabsmænd, sent i 1995. Afsnittet ’Summary for Policy Makers’ blev godkendt i december og den fulde rapport, som inkluderede kapitel 8, blev accepteret. Alligevel, efter den trykte rapport kom frem i maj, 1996, så opdagede de videnskabelige kritikere at store forandringer var blevet lavet ’i baglokalet’, efter de havde underskrevet videnskabskapitlets indhold. Santer havde, på trods af det mangelfulde bevis, indsat en stærk bekræftelse af menneskeskabt opvarmning i 1996 rapportens kapitel 8:

’Der er bevis for et opstående mønster i klimatisk reaktion på drivhusgasser og sulfat opløsningsstoffer…fra geografiske, årstidsmæssige og vertikale mønstre i temperaturforandringer…Disse resultater peger mod menneskelig indflydelse på klimaet’

Santer tilføjdede de følgende sætninger til det afgørende kapitel 8 (for hvilken han var den IPCC-udvalgte ledende forfatter) i den trykte version af 1996 IPCC rapporten:

’Det statistiske bevismateriale i kapitel 8, peger nu på, når det undersøges i sammenhæng med vor fysiske forståelse af klimasystemet, en mærkbar menneskelig indflydelse på det globale klima’[101]

Det, som Santer slettede var bl.a. disse nøgle konstateringer, som var godkendt af klimaeksperter:

”- Ingen af studierne citeret ovenfor, har vist klar bevis for at vi kan tilskrive de observerede klimaforandringer til den specifikke grund, at det er forøgelse af drivhusgasser.
- Mens nogle af de mønsterbaserede undersøgelser, som diskuteres her, har hævdet måling af en markant klimaforandring, så har ingen undersøgelse til dag dato med sikkerhed tilskrevet det hele, eller dele af den observerede klimaforandring, til menneskeskabte årsager. Der er heller ingen undersøgelse der har bestemt størrelsen af drivhusgaseffekten eller opløsningsstofeffekten i de observerede data - et emne af primær relevans til lovgivere.
- Enhver påstand om positiv måling og tillæggelse af markant klimaforandring, vil sandsynligvis forblive kontroversiel indtil usikkerhederne om den fuldstændige naturlige omskiftelighed i klimasystemet er reduceret.
- Mens ingen af disse undersøgelser specifikt har overvejet årsagsemnet, så drager de ofte nogle årsagskonklusioner, for hvilke der kun er lidt retfærdiggørelse.
- Hvornår vil en antropogenisk effekt på klimaet blive identificeret? Det er ikke overraskende at det bedste svar på det spørgsmål er, ’det ved vi ikke’[102]

Således gøres IPCC klimarapporten til et bevis for den menneskeskabte opvarmning. Det er intet bevis for det. Efter de kyndige mennesker har godkendt rapporten, bliver den ændret, så alle forskernes tvivl fjernes. Som Miljø-aktivist Stephen Schneider sagde, så skulle konspiratorerne ”kun flygtigt nævne nogen tvivl, vi måtte have”. Årsagen til global opvarmning, er i medierne direkte løgn. Det er det største svineri, der kan resultere i at milliarder dør af hungersnød og sygdom, på grund af manglende redskaber, inkl. energi, og meget mere.

Madrid Plenary mødet, holdt i november 1995, var et politisk møde. Det var repræsentanter for 96 nationer og 14 ikke regeringsrelaterede organisationer (NGOer). De gennemgik den accepterede tekst i rapporten, line for line. Kapitel 8, som skulle have ledt hele IPCC rapporten, blev omskrevet for at samstemme med den globale opvarmningskampagne, som føres af de Forenede Nationer, NGOerne, og Clinton administrationen[103]

Befolkningsreduktion


New Age, har til alle tider søgt, at finde veje til at kontrollere jordens befolkningstal. Jeg vil starte med at gengive hvad jeg skrev i artiklen Den Ny Verdensorden[104].

Newage og dermed også den Ny Verdensorden, har altid set befolkningstallet som en trussel, imod det perfekte verdenssamfund. Dokumentet siger på s. 773 at:

En fornuftig vurdering om et industrialiseret verdens samfund, på den nuværende nord amerikanske levestandard, ville være en milliard (mennesker). Med den mere sparsommelige europæiske levestandard, ville to-tre milliarder være muligt[105]

Det betyder at bortskaffelsen af tre til fem milliarder mennesker, er nødvendig. De mere end 1500 videnskabsmænd og eksperter, som lavede grundridset til dokumentet, er ikke de eneste som påberåber en radikal befolkningsreduktion.

Et udpluk af andre er:

1. Dr. Sam Keen, en Newage forfatter, som udtalte følgende ved et ”State of the World Forum” (Verdenstilstands Forum), afholdt i San Francisco af Gorbachev Stiftelsen USA i 1996 at:

Skær folkemængden ned med 90% og der er ikke nok mennesker tilbage til påføre økologisk skade[106]

Omregnet betyder det at 5,5 milliarder mennesker skal udryddes, af de 6 milliarder mennesker der lever på jordens overflade. Den seneste Jacques Cousteau skrev i november 1991 udgaven af ”the United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization” at:

…det er en frygtelig ting at sige. For at stabilisere verdensbefolkningen, må vi udrydde 350.000 mennesker om dagen. Det er en grufuld ting at sige, men det er lige så slemt ikke at sige det[107]


Debat: Den globale opvarmning, og sammensmeltning.

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Emne: Global opvarmning

Relaterede nyhedsbogs


Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation