I artiklen "Jesu ligklæde og forførelsen af hele verden" fra 2010 fremhævede jeg evangeliets særskilte hovedklæde og problemet ved at give manden på stoffet Jesu navn1. Nu giver rekonstruktionen af aftrykket mulighed for at se nærmere på ansigtet og sammenholde det med den lidelse, Skriften beskriver.
Rekonstruktionen på de to første billeder er skulpturen "The Mystery Man"1, som vises i en udstilling af samme navn. Her præsenteres en naturtro figur i menneskestørrelse, der ifølge arrangørerne gengiver manden på Torinoklædet efter korsfæstelsen, inklusive ansigtets skader2. Det er denne fremstilling af den døde mand, jeg sammenholder med Bibelens beskrivelse af Jesus.
Skægget blev revet ud
Esajas lader Herrens tjener sige: "min Ryg bød jeg frem til Hug, mit Skæg til at rives, mit Ansigt skjulte jeg ikke for Hån og Spyt". (Es. 50:6). Her møder vi Jesu villighed til at underkaste sig mishandlingen. Han blev slået, hånet og spyttet på, og skæghår blev revet ud.Skægget er derfor en konkret del af spørgsmålet om, hvordan Jesus så ud efter mishandlingen. På rekonstruktionen ser vi et tæt skæg omkring mund, kinder og hage, uden tydelige områder, hvor skægget er revet af. Når en fremstilling præsenteres som en rekonstruktion af den døde mand på klædet, er det rimeligt at spørge, hvor denne del af Jesu lidelse er blevet af. Det er en bibelsk oplysning, som skal indgå i vurderingen, også når billedet virker overbevisende.
Han lignede ikke menneskenes børn
Es. 52:14 beskriver omfanget af vansiringen: "Som mange blev målløse over ham, - så umenneskelig ussel så han ud, han ligned ej Menneskenes Børn". Mennesker blev målløse over Hans udseende. Hans fremtoning var ødelagt i en grad, som profeten fremhæver med usædvanligt stærke ord.Rekonstruktionen viser ganske vist blod, sår og hævelse, men ansigtets form er stadig tydeligt bevaret. Den fremstilling passer ikke til den voldsomme vansiring, Esajas beskriver. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, om figuren ser lidende ud, men om den lidelse, den gengiver, stemmer med Skriftens vidnesbyrd.
Evangeliet nævner et særskilt hovedklæde
Ved selve begravelsen møder vi den forskel, jeg allerede fremhævede i 2010. Johannes fortæller om Simon Peter, der gik ind i graven og "så linklæderne ligge dér og det tørklæde, som han havde haft over sit hoved; det lå ikke ved linklæderne, men sammenfoldet på et sted for sig selv". (Joh. 20:6-7). Johannes skelner mellem linklæderne og det klæde, Jesus havde haft over hovedet. Ved Lazarus' opvækkelse findes den samme skelnen: "Og den døde kom ud med fødder og hænder omvundne med ligklæder og ansigtet hyllet i et tørklæde". (Joh. 11:44). Ansigtets særskilte klæde er en udtrykkelig del af begge beskrivelser.Torinoklædet viser derimod hoved og krop på ét sammenhængende stykke stof. Det er ikke den samme opdeling, som evangelisten fremhæver. Den forskel er endnu en grund til at afvise identifikationen. Man kan ikke blot fremvise et klæde med et aftryk af en korsfæstet mand og dermed betragte overensstemmelsen med Jesu begravelse som fastslået.
Flere nyheder om Antikrists komme, Konspiration og Tidens ende
Corona, elitens forandringsagentDateringen og undersøgelserne udfordrer ægtheden
Indvendingerne begrænser sig ikke til den bibelske sammenligning. I 1988 analyserede laboratorier i Arizona, Oxford og Zürich prøver af klædets hørstof med kulstof-14-metoden. Resultatet, offentliggjort i Nature den 16. februar 1989, placerede det undersøgte stof i perioden 1260-1390 e.Kr. med et konfidensniveau på mindst 95 procent2. Den datering ligger mere end tusind år efter Jesu korsfæstelse. Et klæde fra den periode kan, naturligvis, ikke have omsluttet Ham.Kritikken af klædet fandtes allerede i middelalderen. Historikeren Nicolas Sarzeaud fremhævede i 2025 en tekst fra 1355-1382, hvor den lærde Nicole Oresme omtalte et påstået Jesu ligklæde i Champagne som et eksempel på kirkeligt bedrag. Sarzeaud identificerer omtalen med det klæde, der senere blev kendt som Torinoklædet3. En digital undersøgelse fra samme år fandt desuden, at et lavt relief gav et kontaktmønster, der passede bedre til aftrykket end en tredimensional menneskekrop. Det støtter muligheden for en kunstnerisk fremstilling4.
Et DNA-studie offentliggjort i juli 2026 fandt, at den dominerende mitokondrie-DNA-profil i tre undersøgte prøver matchede prøvetageren Pierluigi Baima Bollones egen profil. Forskerne vurderede, at det menneskelige DNA i prøverne hovedsageligt stammede fra ham, og fandt samtidig tegn på bidrag fra andre mennesker5. Det fortolkes som forurening ved håndtering og viser konkret, hvordan håndtering kan tilføre klædet og prøverne DNA, som ikke stammer fra den afbildede mand.
En faglig gennemgang fra 2025 kritiserer også påstandene om sikkert identificeret mandligt, "semitisk" AB-blod og fremhæver problemer med forurening og analysemetoder6. Et studie, der hævdede at finde biologiske tegn på voldsom mishandling, blev allerede i 2018 trukket tilbage, fordi konklusionerne ikke var tilstrækkeligt underbygget7. En naturtro rekonstruktion ændrer hverken disse problemer eller den offentliggjorte datering, uanset hvor overbevisende ansigtet fremstår.
Forbindelsen til Antikrist
Der er desuden et spring fra at undersøge et gammelt klæde til at identificere den mand, hvis billede findes på det. Et ansigt, et skæg og mærker, der forbindes med korsfæstelse, giver ikke i sig selv personen et navn. Når vi genkender Jesus i en rekonstruktion, kan genkendelsen bygge på den billedtradition, vi er vokset op med. Den er ikke et historisk vidneudsagn om Hans udseende.Det var også derfor, jeg i min artikel fra 2010 advarede om, at ligklædet kunne få en rolle i forførelsen omkring Antikrist. Hvis klædet først bliver anerkendt som Jesu, kan påståede DNA-fund fra stoffet blive præsenteret som fund af Jesu eget arvemateriale. Et påstået match med et nulevende menneske kunne derefter bruges til at udpege ham som Jesu efterkommer og give ham en religiøs autoritet, som han ellers ikke ville have.
I det scenarie bliver relikviet et redskab til at blåstemple Antikrist som den ventede Messias. Her møder ligklædet den fortælling om Jesu påståede efterkommere, som jeg gennemgik i artiklen "Bedraget af Da Vinci mysteriet" fra 2005. I den gralfortælling, som Dan Browns roman udbreder, bliver Maria Magdalene fremstillet som Jesu hustru og som den "hellige gral", fordi hun angiveligt bar Hans barn og dermed Hans kongelige blod i sit moderliv. Fortællingen understøttes af ordspillet omkring "Sangreal", der omfortolkes fra "hellig gral" til "kongeligt blod". Ifølge legenden fik Jesus og Maria Magdalene en datter, Sarah, hvis efterkommere forbindes med den merovingiske kongeslægt i Frankrig. Gralen bliver således en fortælling om en skjult blodlinje, som hævdes at føre fra Jesus frem til nulevende mennesker.
Det er netop denne påståede blodlinje, der i det scenarie, jeg advarer imod, kunne bruges til at give en falsk messias religiøs autoritet. En mand, der fremstilles som Jesu efterkommer, kunne samtidig præsenteres som arving til Davids kongeslægt og som den retmæssige indehaver af Davids trone. Hvis ligklædet først accepteres som Jesu, ville et påstået DNA-match kunne give gralfortællingen et skær af videnskabelig dokumentation. Relikviet kunne dermed blive det påståede fysiske bevis, der forbinder legenden med en bestemt person og bruges til at blåstemple hans krav på magt.
Flere nyheder om Antikrists komme og Tidens ende
Antikrist, verdensmagt og 666 - nu bliver Thiels advarsler uhyggeligt konkreteDen aktuelle interesse for klædet og personen på det er derfor særligt interessant i lyset af Peter Thiels foredrag om Antikrist. Som jeg har gennemgået i de to nyheder om emnet8, har Palantir-medstifteren netop afsluttet fire forelæsninger i Nashville om, hvordan frygt for katastrofer kan bane vej for en global hersker, og hvordan teknologi, penge og internationale kontrolsystemer kan samle magten hos én mand. Mens rekonstruktionerne giver manden, der fremstilles som Jesus, et levende ansigt, bliver Antikrists fremkomst altså diskuteret af en mand med betydelig teknologisk og politisk indflydelse. For mig skærper det spørgsmålet fra 2010: Hvilken rolle kan et bredt accepteret "Jesu ligklæde" få, hvis en falsk frelser skal gives religiøs troværdighed?
Faktum er, at Jesus selv profeterede at, "Jeg er kommen i min Faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, ham vil I tage imod" (Joh. 5:43). Det er en tydelig reference til Antikrist. Daniel fik at vide, at "de ti Horn betyder, at der af dette Rige skal fremstå ti Konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal være forskellig fra de tidligere; og han skal fælde tre Konger" (Dan. 7:24), og "denne anden" som Daniel taler om, er den anden Jesus profeterede at jøderne, men også det meste af verden vil tage imod. Jo nærmere vi kommer Antikrists tid, jo mere vil den sande Kristus blive fornægtet i hele verden. Det er det frafald Paulus taler om i 2. Tess. 2:3 som får forud for Antikrists komme, "Lad ingen vildlede jer på nogen måde. Først må jo frafaldet komme, og lovløshedens menneske, fortabelsens søn, åbenbares".
Det er med andre ord forventeligt at dette ligklæde vinder stigende interesse, her før Antikrist får sin til på verdensscenen.