Grænsen bliver altså overskredet igen, efter at den allerede er blevet overskredet flere gange. Kampflyene løser den akutte opgave, men et andet spørgsmål står tilbage: Hvad får den næste drone til at blive på den anden side?
Da jeg den 4. oktober skrev om beredskabet fra Kaliningrad til Færøerne, var det netop forskellen mellem NATO's beroligende formulering om, at der ikke var en "umiddelbar" militær trussel, og de stadig mere omfattende militære forberedelser, jeg hæftede mig ved. Vi havde allerede fulgt sabotage, grænsekrænkelser og styrker, der træner til at reagere før en artikel 5-situation. Nu føjer Rumænien en ny række væbnede hændelser til det forløb. Og de seneste oplysninger fra Litauen viser, hvordan presset også rammer de forbindelser, som holder Ukraines forsvar i gang.
Søfolkene befinder sig allerede i den krise, der skal forhindres
Dagene før nedskydningerne blev to handelsskibe ramt nær Donaus udløb. Det San Marino-registrerede Wine Trader blev angrebet tidligt den 15. oktober, omtrent én sømil uden for Rumæniens territorialfarvand. Fem af de tolv besætningsmedlemmer blev reddet. Syv var fortsat savnet, da Reuters opdaterede historien den 16. oktober.Det Comorerne-registrerede Yara J blev ramt sent den 14. oktober, mens det befandt sig inden for Rumæniens territorialfarvand. Her overlevede besætningen. En militær NATO-kilde tilskrev angrebene russiske droner. Rumænernes præsident bekræftede droneangrebene, men havde ikke selv offentligt fastslået, hvem der stod bag2.
Placeringen betyder noget. Tidligere angreb i denne serie havde ramt skibe i Rumæniens og Bulgariens økonomiske zoner, uden for territorialfarvandet. Med angrebet på Yara J var et civilt skib blevet ramt i et havområde under rumænsk suverænitet. For besætningerne er der samtidig en mere umiddelbar virkelighed end diskussionen om NATO's traktat: Deres skibe brænder, og deres kolleger savnes.
Bulgarien har nu formelt bedt NATO om yderligere kampfly og systemer til bekæmpelse af droner. Forsvarsminister Dimitar Stojanov bekræftede anmodningen den 16. oktober efter angrebene på skibsfarten. Regeringen efterspørger konkrete militære forstærkninger, men der er endnu ikke offentliggjort en beslutning om, hvilke der skal indsættes3.
Dermed får hver ny hændelse også en militær følge. Flere systemer skal overvåge, identificere og om nødvendigt ødelægge våben tæt på krigen i Ukraine. Det, der skal forhindre en større konflikt, bringer samtidig flere soldater ind i situationer, hvor de skal afgøre, om der skal åbnes ild. Den beslutning blev truffet over Rumænien lørdag.
"Afskrækkelsen virker ikke"
Tre dage før nedskydningerne sagde NATO-generalsekretær Mark Rutte i Estland, at alliancen ikke ser en umiddelbar militær trussel mod sit territorium. Han henviste til, at NATO ville opdage og reagere på en russisk styrkeopbygning, der tydede på angrebsforberedelser4.Men i Estland bliver forsvaret ændret ud fra en anden og mere begrænset fare. Financial Times beskrev den 5. oktober, hvordan 1. Brigade flyttes fra Tapa til Jõhvi, omkring 50 kilometer fra Rusland. Estland vil kunne standse et angreb fra grænsen og frygter en mindre russisk operation, eksempelvis mod Narva, som kan afprøve NATO's forsvarsløfte. En højtstående estisk militær efterretningskilde sagde direkte til avisen: "Afskrækkelsen virker ikke"5.
Det er en voldsom vurdering fra et land, hvis sikkerhed afhænger af, at den virker. Og den viser, hvorfor forsikringen om, at ingen stor invasion er umiddelbart forestående, ikke besvarer hele spørgsmålet. Et land kan være beskyttet mod en omfattende erobringskrig og samtidig være udsat for handlinger, som angriberen forventer at kunne begrænse eller bortforklare.
Sverige har også omsat bekymringen til en konkret beslutning. Fra december vil landet sende Patriot-luftforsvar til beskyttelse af NATO's logistiske knudepunkt i Polen, hvor militær og civil støtte passerer videre til Ukraine. Svenske Gripen-fly bidrager allerede til beskyttelsen. Regeringens begrundelse nævner udtrykkeligt gentagne krænkelser af allieredes luftrum og russiske forsøg på at påvirke støtten til Ukraine6.
Flere nyheder om Europa, Krig / Verdenskrig, NATO, Rusland og Ukraine
NATO siger stadig der ikke er en umiddelbar trussel - mens krigsberedskabet breder sig fra Kaliningrad til FærøerneEfterretningstjenesterne beskriver et bevidst pres
Tysklands udenrigsefterretningstjeneste BND, den britiske sikkerhedstjeneste MI5 og danske PET beskriver en modstander, som forsøger at opnå bestemte resultater med sit pres.Ved den offentlige høring i den tyske Forbundsdag den 5. oktober sagde BND-chef Martin Jäger, at Rusland sætter Tyskland på prøve og nøje iagttager reaktionen. Tegn på vaklen kan efter hans vurdering få Kreml til at øge presset. Chefen for den militære efterretningstjeneste MAD beskrev situationen som konkrete angreb mod Tyskland, mens indenrigsefterretningstjenesten BfV fremhævede russisk vilje til sabotage og drabsoperationer. Transport, forsvarsindustri og militær infrastruktur blev nævnt som mål7. Jäger sagde også, at BND ikke ser tegn på et nært forestående stort angreb på NATO, men at Rusland kan gennemføre militære aktiviteter af lav intensitet, særligt i de baltiske lande8.
Det sidste forsvinder let, hvis man kun citerer den første halvdel. Vurderingen rummer både fraværet af en umiddelbar stor invasion og muligheden for begrænsede militære handlinger. Det er to forskellige størrelser, og den ene ophæver ikke den anden.
MI5-chef Ken McCallum gjorde den 13. oktober mekanismen endnu tydeligere. Ifølge den britiske efterretningstjeneste forsøger Rusland bevidst at holde sine operationer under tærsklen for NATO's artikel 5. Nogle ligger kun lige under grænsen til konventionel krig. McCallum pegede blandt andet på sabotage og brugen af kriminelle stedfortrædere9.
Når en operation tilrettelægges sådan, bliver usikkerheden en del af dens virkning. Det angrebne land skal først fastslå, hvad der er sket, derefter hvem der står bag, og til sidst hvilket svar der kan samle de allierede. Den tid og uenighed kan være værdifuld for den, der udfører operationen.
PET beskrev den 7. oktober, hvordan russiske aktiviteter mod dansk forsvarsindustri er blevet mere operationelle. Ifølge tjenestens ledende analytiker Josefine Christensen forsøger Rusland at ramme våbenproduktionen, fordi bredere destabilisering ikke har standset NATO-landenes støtte til Ukraine. Rekrutterede personer kan begynde med fotografering og rekognoscering og senere blive brugt til sabotage. Reuters navngav ikke ramte danske virksomheder eller konkrete skader, og den russiske ambassade afviste beskyldningerne10.
"Ukraine er målet" - men branden antændes i Litauen
Natten til den 18. oktober blev den forbindelse konkret i udkanten af Vilnius. Omkring klokken to forsøgte gerningsmænd at sætte ild til en Starlink-station. Branden blev hurtigt slukket, skaderne var begrænsede, og driften fortsatte. Men lederen af Litauens nationale krisestyringscenter, Vilmantas Vitkauskas, betragter forsøget som russiskrelateret sabotage rettet mod Ukraines militære kapacitet. Han forbinder hændelsen med tidligere brande ved Starlink-anlæg i Polen og Bulgarien. I Polen beskadigede en brand i september strømforsyningen og nødgeneratoren - myndighederne udpegede Rusland, og fire mistænkte blev anholdt. I Bulgarien blev flere Starlink-antenner ifølge myndighedsoplysninger omtalt i lokale medier forsøgt sat i brand den 10. oktober. "Ukraine er målet", sagde Vitkauskas. Satellitforbindelserne bruges både til militær kommunikation og til droner, herunder dem, der bekæmper russiske luftangreb. Den russiske forbindelse er myndighedernes vurdering, som Moskva afviser11.Her ligger en væsentlig del af alvoren. Krigens militære mål kan forfølges på afstand af fronten, fordi forbindelserne til det ukrainske forsvar går gennem andre lande. Et anlæg i Vilnius kan blive angrebet for at påvirke en ukrainsk enheds muligheder for at kæmpe. At branden blev slukket, er en succes for den lokale beskyttelse. Det fjerner ikke spørgsmålet om, hvem der forsøgte at ødelægge anlægget, og hvordan det næste forsøg skal standses.
Flere nyheder om Europa, Krig / Verdenskrig, NATO, Rusland og Ukraine
Skyggekrigen får konkrete mål - fra danske virksomheder til NATO-baser og kablerne under SvalbardSøndag morgen måtte litauerne søge beskyttelse
Få timer efter brandforsøget opstod en anden akut situation i Litauen. Søndag morgen den 18. oktober blev indbyggere i nordlige og centrale områder bedt om at søge beskyttelse i omkring en time. Kaunas lufthavn lukkede midlertidigt, og to italienske Eurofighter-fly under NATO-kommando blev sendt op efter et uidentificeret luftfartøj.Objektet forsvandt fra radaren nær Juodžionys i det nordlige Litauen, muligvis efter en eksplosion. Formodede dronedele ramte en civil bil. Kampflyene havde ikke skudt, da skydækket forhindrede piloterne i at identificere objektet visuelt. Forsvarsminister Robertas Kaunas sagde, at det var kommet fra Polen, som senere oplyste, at landets radarer ikke havde bekræftet denne grænsepassage12.
Letland udsendte mobilvarsler i Bauska, Aizkraukle og Ogre, fordi objektet blev vurderet til at kunne fortsætte ind over landet. Det lettiske militær understregede, at oprindelsen og årsagen til den mulige eksplosion stadig blev undersøgt13.
Senere kom en afgørende oplysning fra Kyiv. Ukraines udenrigsministerium beklagede hændelsen og sagde, at ukrainske droner under en operation mod Rusland muligvis var blevet afledt af russisk elektronisk krigsførelse. Ukraine lovede at dele oplysninger med Litauen. Det er en mulig forklaring fra ukrainsk side, og hverken russisk påvirkning eller bevidst styring mod Litauen er fastslået14. Denne drone kan altså have været ukrainsk. At kalde den endnu et bekræftet russisk droneangreb ville sløre det, hændelsen faktisk viser, hvilket er at krigen kan skabe akut fare i NATO-lande, mens både våbnets oprindelse og årsagen til dets rute stadig er uafklaret. Befolkningen skal søge beskyttelse, før undersøgelsen kan give svar.
Det er også her, den tidligere advarsel fra Donald Tusk bliver relevant. I dækningen den 22. september beskrev jeg hans advarsel om mulige angreb, der bagefter kunne fremstilles som "tilfældige". Samme artikel omtalte en anden drone over Litauen, som landets præsident vurderede sandsynligvis var kommet ud af kurs. Et reelt uheld og en bevidst provokation med en dækhistorie er forskellige scenarier. Begge kræver, at militæret kan identificere og håndtere faren.
Rumæniens piloter skød lørdag. De italienske piloter kunne søndag ikke identificere objektet gennem skyerne. Den forskel gør beslutningspresset håndgribeligt. De skal beskytte mennesker og samtidig undgå at handle på en forkert identifikation. Efterforskningen får tid og piloterne får den tid, flyveruten tillader.
NATO holder tærsklen hemmelig, men resultatet kan ses
Rutte blev i Tallinn spurgt, hvornår hybride angreb kan blive betragtet som et væbnet angreb under artikel 5. Han svarede, at NATO bevidst er tvetydig om grænsen, så Rusland ikke får en vejledning i, hvor langt det kan gå. Han understregede også, at alliancens svar ikke altid bliver offentlige eller svarer direkte til den handling, der udløste dem. Som et synligt eksempel nævnte han Baltic Sentry, indsatsen til beskyttelse af kritisk infrastruktur i Østersøen, og handlinger mod den russiske skyggeflåde15.Ruttes svar i Tallinn er politisk udenomssnak forklædt som strategisk overlegenhed. Efter to verdenskrige og årtiers spionagehistorie ved befolkningen godt, at hemmeligheder kan lække gennem informanter, aflytning og infiltration. At borgerne ikke får indsigt, er ingen garanti for, at modstanderen mangler den. Alligevel fremstiller Rutte uklarheden som en styrke og henviser til modtræk, vi ikke nødvendigvis får at se. Det er en bekvem måde at gøre politikken vanskelig at efterprøve. Borgerne behandles, som om de ikke kan skelne mellem nødvendige militære hemmeligheder og undvigelse af politisk ansvar. Rutte skylder ikke offentligheden NATO's operationsplaner. Han skylder en forklaring på, hvorfor de gentagne angreb fortsætter, og hvad der skal få dem til at ophøre. Afskrækkelse bliver ikke troværdig, fordi en politiker forsikrer os om, at den virker i det skjulte.
Rumænien skød dronerne ned og standsede dermed den konkrete indtrængning. Men NATO kan ikke bruge nødvendigt selvforsvar som bevis for, at afskrækkelsen virker. Kampflyene måtte netop gribe ind, fordi grænsen allerede var blevet overskredet. Spørgsmålet er fortsat, hvad der skal få den ansvarlige til at standse krænkelserne. Det er dér, spørgsmålet om konsekvenser skal stilles. Rusland kan miste droner og alligevel fastholde presset, hvis tabet er indregnet, mens NATO hver gang skal aktivere fly, radarer og luftforsvar. Et forsvar kan fungere taktisk, uden at den politiske afskrækkelse får krænkelserne til at ophøre.
Flere nyheder om Europa, Krig / Verdenskrig, NATO, Rusland og Ukraine
Rusland nærmer sig NATO's grænse - og Norden ligger i krigens skyggeRusland bygger kapacitet til flere angreb
Mens de spørgsmål står åbne, bliver Ruslands evne til at sende droner af sted udbygget. Reuters dokumenterede den 15. oktober med satellitbilleder, at en tom mark i Rostov-regionen på seks uger var blevet til en næsten færdig dronebase nær Millerovo. Billederne viste otte mulige affyringsplatforme. Analytikere vurderer, at anlægget kan bruges til jetdrevne Geran-4- og Geran-5-droner, og at den hurtige opbygning også er en udfordring for NATO-landenes droneforsvar16. Basen er ikke dokumenteret som udgangspunkt for dronerne over Rumænien. Dens betydning her er kapaciteten. De våben, NATO nu skal kunne håndtere langs grænsen, indgår i et russisk angrebsapparat, som fortsat bliver udvidet.Den voksende dronekrig går også dybt ind i Rusland. Den 18. oktober hævdede det russiske forsvarsministerium at have ødelagt 1.015 ukrainske droner17. Guvernøren i Sankt Petersborg bekræftede brande ved en olieterminal, et oliedepot og industrilagre. Ifølge lokale myndigheder blev én person dræbt og 15 såret i byen og Leningrad-regionen18.
Det er i dette stadig mere belastede luftrum, at NATO-landene skal beskytte deres grænser. Flere affyringer betyder flere situationer, hvor navigation, elektronisk krigsførelse, identifikation og menneskelige beslutninger kan få følger langt fra det tilsigtede mål.
Putin vil tale med Trump og Xi om det land, der må forsvare sig
Ukraine har brug for amerikanske efterretninger for at opdage russiske missilangreb i tide, især de hurtige ballistiske missiler. Den 18. oktober sagde Zelenskyj til NBC, at adgangen havde været afbrudt, men nu fungerede igen. Trump havde tidligere fastholdt, at USA fortsat delte efterretninger. I samme NBC-program fremhævede finansminister Scott Bessent den amerikanske støtte og behovet for en forhandlingsløsning, men svarede ikke direkte på gentagne spørgsmål om, hvorvidt Ukraine er en allieret. Zelenskyj kritiserede samtidig Trumps dieselaftale med Rusland og udsættelsen af nye sanktioner19.Den 19. oktober afviste udenrigsminister Marco Rubio udtrykkeligt, at efterretningsdelingen havde været sat på pause. Han stillede spørgsmål ved, hvor Zelenskyj havde oplysningerne fra, og hvorfor han fremsatte dem offentligt20. Der er altså uenighed om, hvorvidt afbrydelsen overhovedet fandt sted. Vi kan derfor ikke beskrive den som en fastslået amerikansk beslutning.
Zelenskyjs fremstilling skal også undersøges kritisk. En påstand om tilbageholdte missilvarsler kan lægge politisk pres på Washington, mobilisere europæisk støtte og placere ansvaret for manglende varsling hos USA.
Under telefonsamtalen med Trump den 9. oktober foreslog Putin ifølge Wall Street Journal, at de to mødes med Kinas præsident Xi Jinping for at drøfte en afslutning på Ukrainekrigen. Det var samme samtale, som førte til aftalen om russisk diesel. Det foreslåede møde kunne afholdes under APEC-topmødet i Shenzhen den 18. - 19. november, men Trump havde ifølge en højtstående amerikansk embedsmand endnu ikke accepteret. Hverken Ukraine eller de europæiske lande indgår i det foreslåede møde21.
Den 19. oktober bekræftede Peskov, at muligheden var blevet nævnt, men afviste, at der var konkrete forslag eller aftaler om mødet eller dagsordenen. Han understregede også, at en endelig løsning kræver ukrainsk deltagelse. Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha advarede derimod om, at et møde mellem Rusland, Kina og USA ville opmuntre Putin til at fortsætte krigen22.
Det afgørende spørgsmål er, hvilken rolle Ukraine får, hvis mødet bliver til noget. Skal landet være med til at udforme betingelserne, eller først tage stilling, når stormagterne har drøftet dem? Peskovs henvisning til ukrainsk deltagelse i en endelig løsning besvarer ikke det spørgsmål.
For Europa handler det også om, hvad en eventuel aftale vil kræve af de lande, der allerede opruster og beskytter deres grænser. Hvis europæiske styrker skal bidrage til sikkerhedsgarantier eller håndhævelse, får aftalens indhold direkte betydning for deres opgaver og risiko. Derfor må vi følge både forhandlingernes deltagere og de konkrete forpligtelser, der bliver foreslået. Et møde er endnu ingen fredsaftale, og hverken Washingtons eller Kyivs beskrivelse kan stå alene som målestok for, hvad der faktisk foregår.
Flere nyheder om Europa, Krig / Verdenskrig, NATO, Rusland og Ukraine
Svenske Gripen-fly møder russiske bombefly: Østersøen øves som front mod NATOProblemet bliver tydeligere, når selv forsøg på at åbne en samtale møder modstand. Da António Costas kontor i juni etablerede diplomatisk kontakt med Kreml, reagerede flere europæiske ledere med skepsis. Rusland havde ikke vist fredsvilje, lød begrundelsen. Men hvis man først vil tale med modstanderen, når denne allerede har ændret kurs, hvad skal diplomatiet så udrette? Man behøver ikke stole på Putin for at forhandle med ham. Netop mistilliden gør konkrete aftaler, kontrol og gensidige forpligtelser nødvendige.
Europas ledere kan ikke blive ved med at bruge deres erklærede ønske om fred som svar på kritikken af deres faktiske politik. De skylder en forklaring på, hvilke kompromiser de vil undersøge sammen med Ukraine, hvilke indrømmelser de vil kræve af Rusland, og hvilke diplomatiske muligheder de selv er villige til at afprøve. Ellers risikerer "en retfærdig og varig fred" at blive en formulering, der kan gentages, mens krigen fortsætter uden en troværdig vej ud. Det er ukrainere og russere, der mister livet, og europæiske befolkninger, der skal leve med regningen og risikoen for en større krig. Det forpligter politikerne til mere end støtteerklæringer og endnu en sanktionspakke.