Det er næsten ikke til at tro. To amerikanske byrådsmøder blev på to på hinanden følgende dage åbnet med sataniske påkaldelser. Ikke ved hemmelige sammenkomster, ikke i okkulte loger eller blandt mennesker, der skjuler deres tro, men i offentlige byrådssale, hvor folkevalgte politikere samles for at træffe beslutninger om borgernes og kommende generationers fremtid.

Tirsdag den 6. oktober 2026 blev byrådsmødet i Ottumwa, Iowa, indledt af Matthew Dalbey, et tidligere byrådsmedlem og nuværende medlem af The Satanic Temple of Iowa. Han begyndte med ordene "Lad os bede" og henvendte sig derefter til den "mørke fader". Han opfordrede de tilstedeværende til at omfavne den luciferiske impuls til at spise af kundskabens træ, frigøre sig fra gamle religiøse forestillinger og forkaste autoriteter, der begrænser individets selvbestemmelse. Bønnen sluttede med ordene "Hil Satan".

Det var ikke de siddende politikere selv, der fremsagde bønnen. Men det var under deres officielle møde, at Satan blev hyldet, og det skete under en ordning, byrådet selv havde vedtaget. En lokal præst reagerede øjeblikkeligt og krævede, at det, han kaldte en forbandelse over byen, blev tilbagekaldt¹.

Politikerne havde selv åbnet døren

Det mest opsigtsvækkende er, hvordan denne situation overhovedet kunne opstå. Den 20. januar 2026 vedtog Ottumwas byråd med fire stemmer mod én en ny ordning for åbningsbønner ved byrådsmøder. Beslutningen, resolution 18-2026, skulle anerkende mangfoldigheden af religiøse og filosofiske overbevisninger blandt byens borgere.

Enhver indbygger kunne melde sig til at fremsige en invocation, en ceremoniel åbningsbøn eller henvendelse, uanset religiøst tilhørsforhold. Ordningen skulle hverken favorisere kristendom eller nogen anden religion, og byrådet skulle ikke på forhånd godkende bønnernes indhold.

Den eneste politiker, der stemte imod ordningen, var Cara Galloway.

Det var altså ikke et tilfælde, at en satanist fik adgang til talerstolen. Det var en direkte mulighed skabt af en politisk beslutning, hvis erklærede formål var at give alle livsanskuelser lige adgang til byrådets officielle mødeåbning². Men her afsløres et alvorligt problem i den moderne forestilling om religiøs neutralitet. Byrådet ønskede at begynde sine møder med en bøn om vejledning og velsignelse, samtidig med at man besluttede, at det ikke måtte gøre nogen forskel, hvem denne vejledning blev søgt hos, eller hvad der blev påkaldt.

For en bibeltro kristen er det ikke et spørgsmål om forskellige religiøse smagsretninger. Det er et spørgsmål om, at menneskets Skaber og dets modstander ikke er to ligeværdige åndelige alternativer. Og nu havde byrådets egen ordning bragt denne konflikt direkte ind i mødesalen.

Præsten nægtede at lade forbandelsen stå

Efter Dalbeys påkaldelse fortsatte mødet med den amerikanske troskabsed, Pledge of Allegiance. Derefter rejste præsten Rick Bick fra New Life Center sig for at protestere. "Lad os få ophævet den forbandelse, der netop blev lagt over vores by", sagde han og fastslog, at en hyldest til Satan ikke var velkommen.

Byrådsmedlem Cara Galloway forsøgte at få præsten til at vente til den normale taletid for borgernes kommentarer. Hun havde selv stemt imod bønsordningen og fastholdt nu, at byrådet skulle følge de samme procedurer, uanset hvem der havde talt.

Bick insisterede imidlertid på, at situationen krævede en øjeblikkelig reaktion.

Borgmester Benjamin Foote besluttede derefter at afbryde mødet med 30 sekunders stilhed, så de tilstedeværende kunne bede eller reflektere. Galloway protesterede også imod denne afbrydelse, men borgmesteren fastholdt sin beslutning.

Byrådsmedlem Bill Hoffman fortalte efterfølgende, at han havde forladt lokalet under selve påkaldelsen, fordi han som kristen ikke ønskede at deltage. Han gik ud på gangen og bad til Gud om styrke, visdom og beskyttelse over byen. Hoffman forklarede desuden, at de folkevalgte ikke havde kendt bønneteksten på forhånd, og at han ikke mente, den repræsenterede flertallet af byens borgere³.

Det er en væsentlig forskel. Der var både folkevalgte og borgere, som modsatte sig handlingen. Men det ændrer ikke ved, at den sataniske påkaldelse var blevet en del af et officielt politisk møde.

Dagen før havde Satan fået ordet i Washington

Historien fra Iowa bliver endnu mere opsigtsvækkende, når man opdager, at noget næsten tilsvarende skete blot ét døgn tidligere. Mandag den 5. oktober 2026 holdt byrådet i Battle Ground i staten Washington sit første møde efter indførelsen af en ny ordning med offentlige åbningsbønner.

Den første, der fik lov at stå for en sådan åbning, var en repræsentant for The Satanic Temple. Også her blev traditionelle religiøse forestillinger angrebet, og de tilstedeværende blev opfordret til at afvise underkastelse under gamle religiøse autoriteter. Påkaldelsen sluttede med ordene "Hil Satan og hil dig selv". Det første møde under den nye ordning blev altså indledt med en satanisk erklæring⁴.

Flere nyheder om Kristendom, Politik og Samfund

Ida Auken angribes for sin tale om kristendommen - men kritikerne begår en historisk fejlslutning

12. juli, 2026

To byer. To byråd. To på hinanden følgende dage. Begge havde indført ordninger, der skulle give forskellige overbevisninger adgang til den offentlige mødeåbning, og begge fik kort efter en satanisk påkaldelse. Her er der et mønster, som fortjener opmærksomhed. Den religiøse handling bliver inviteret ind i det politiske rum som et udtryk for mangfoldighed, men de folkevalgte kan ikke samtidig bestemme, at kun den religiøsitet, de selv bryder sig om, må komme til orde. Det juridiske problem er til at forstå. Det åndelige problem er langt alvorligere.

De tror ikke på Satan - men hylder hans oprør

The Satanic Temple beskriver sig selv som en ikke-teistisk organisation. Medlemmerne bekender sig ikke nødvendigvis til en bogstaveligt eksisterende Satan, og Dalbey har selv forklaret, at hans påkaldelse ikke handlede om tro på en virkelig satanisk guddom.

For dem fungerer Satan snarere som et symbol på oprør imod religiøs autoritet, på personlig selvbestemmelse og på frigørelse gennem kundskab. Men bemærk, hvad der faktisk bliver hyldet. Dalbey opfordrede til at omfavne den luciferiske impuls til at spise af kundskabens træ. Det er en direkte henvisning til fristelsen i Edens Have, hvor Slangen modsagde Gud og lovede mennesket, at dets øjne ville åbnes, så det kunne blive som Gud og selv kende godt og ondt (1. Mos. 3:4-5).

Det er ikke en tilfældig bibelsk reference. Det er selve oprørets grundtanke: Mennesket skal frigøre sig fra Gud og selv være den højeste autoritet. Den sataniske fortælling gør Slangens tilbud til menneskelig frigørelse. Bibelen beskriver det samme tilbud som begyndelsen på menneskets fald. Paulus advarer om, at "Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel" (2. Kor. 11:14). Bedraget behøver ikke vise sig som et uhyre med horn. Det kan fremstå som lys, kundskab, frihed og fremskridt, mens dets indhold er et oprør imod Gud.

Når en mand derfor står i en offentlig byrådssal og hylder den luciferiske impuls, er det ikke teologisk ligegyldigt, at han måske kun betragter Satan som et symbol. Symbolikken har et indhold. Og dette indhold står i direkte modsætning til Bibelens Gud.

Når kristendommen opgives som fundament, åbnes døren for mørket

Kristendommen har gennem århundreder været med til at forme det vestlige samfunds forståelse af retfærdighed, sandhed, menneskeværd, ansvar og næstekærlighed. Det er værdier, som generationer har bygget videre på, og som har været med til at skabe de samfund, vi i dag nyder godt af. Men hvad sker der, når det kristne fundament gradvist fjernes, og politikerne i stedet beslutter, at alle religiøse og åndelige forestillinger skal have samme plads og autoritet? Så bliver spørgsmålet om sandhed erstattet af et spørgsmål om tolerance, og det, som Bibelen kalder mørke, kan pludselig få plads side om side med lyset.

Jesus sagde ikke, at han var én sandhed blandt mange, men "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig." (Joh. 14:6). Set i Bibelens lys er alle åndelige veje derfor ikke sande eller gode. Når andre religiøse forestillinger får adgang til at præge samfundets politiske og moralske grundlag, åbnes der også for lærdomme, som modsiger Guds ord - modsiger Sandheden. Det er her, løgnen kan få indflydelse, ikke nødvendigvis fordi politikerne bevidst ønsker ondskab, men fordi de ikke længere vil skelne mellem sandhed og bedrag. Esajas' advarsel bliver højaktuel: "Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke" (Es. 5:20).

Det er netop den fare, hændelserne i de amerikanske byråd illustrerer. I ønsket om at være inkluderende har politikerne skabt en ordning, hvor selv en hyldest til Satan kan indgå i den officielle indledning til arbejdet med borgernes fremtid. Det er en alvorlig åndelig modsætning. For hvis et samfund ikke længere vil fastholde et moralsk fundament, som dets institutioner kan måles imod, hvad skal så forhindre, at løgn, egoisme og magtbegær gradvist får større indflydelse på de politiske beslutninger? Når mennesket sætter sig selv i Guds sted og gør sin egen vilje til den højeste autoritet, er vi tilbage ved Slangens gamle løfte om, at mennesket kan blive som Gud (1. Mos. 3:5).

Salomon skrev, at "Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel" (Ordsp. 14:34). Det er et princip, som burde give anledning til alvorlig eftertanke i hele Vesten. Et samfund kan være rigt, teknologisk avanceret og politisk velorganiseret, men hvis dets moralske og åndelige grundlag nedbrydes, kan det samtidig begynde at ødelægge det, tidligere generationer har opbygget. Jesus sammenlignede mennesket, der hører Hans ord og handler efter dem, med en mand, der bygger sit hus på klippen. Den, der forkaster Hans ord, bygger på sand, og når stormen kommer, falder huset (Matt. 7:24-27).

Flere nyheder om Falsk religion, Kristendom og Samfund

Vestens fald begyndte, da Gud blev fordrevet

27. juni, 2026

Det er ikke blot en advarsel til det enkelte menneske. Det er også et alvorligt billede på, hvad der sker, når en civilisation mister det fundament, den er bygget på. Friheden til at tro er én ting. At gøre enhver åndelig lære til en ligeværdig kilde til politisk vejledning er noget ganske andet. Når de folkevalgte ikke længere forstår forskellen, risikerer de at lade kræfter og idéer få indflydelse på samfundets fremtid, som står i direkte modsætning til de kristne værdier, der har været med til at bære det gennem generationer.

Nu må borgmesteren genoverveje beslutningen

Efter den voldsomme reaktion har Ottumwas borgmester Benjamin Foote meddelt, at byen vil undersøge, om ordningen for åbningsbønner bør ændres. Den 9. oktober oplyste han, at byrådet diskuterede muligheder for fortsat at kunne indlede møder med bøn uden at komme i en situation som den 6. oktober. Samtidig understregede han nødvendigheden af at respektere religions- og ytringsfriheden. Medstifteren af The Satanic Temple, Lucien Greaves, svarede, at hvis politikerne ikke kunne acceptere sataniske påkaldelser, burde de helt afskaffe ordningen med religiøse mødeåbninger.

Indtil videre er reglerne ikke blevet ændret, og der er endnu ikke fastsat en dato for en politisk behandling af sagen⁵. Dermed står politikerne over for konsekvensen af deres egen beslutning. De ønskede at bevare den traditionelle religiøse mødeåbning og gøre den tilgængelig for alle. Nu må de overveje, om de fortsat ønsker en officiel bøn, når den også kan være rettet mod det, kristendommen advarer mennesket imod.

Når et samfund mister sit åndelige fundament

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan kristendom i stigende grad bliver behandlet som et mistænkeligt element i vestlige samfund. I "De frygter kristne netværk - men ser ikke Danmarks åndelige sammenbrud" beskrev jeg blandt andet, hvordan kristne samtaler og bøn i politiske miljøer kan udløse bekymring om religiøs indflydelse. Det giver en tankevækkende kontrast til det, vi nu har set i USA.

Vi har i Vesten gennem mere end hundrede år opbygget institutioner, velfærd og samfundsstrukturer, som skulle sikre, at vores børn kunne arve bedre og tryggere forhold. Alligevel ser vi i dag politiske beslutninger, der kan underminere netop de strukturer, vi har brugt generationer på at opbygge. Det rejser spørgsmålet om, hvad der egentlig ligger bag de politiske prioriteringer. Er det alene økonomiske interesser, ideologier, magtbegær og politisk kortsynethed? Eller findes der også en dybere åndelig dimension i det oprør imod Gud, som præger stadig større dele af den vestlige kultur?

Paulus giver den kristne et helt andet perspektiv på verdens magtforhold: "Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet" (Ef. 6:12). Her peger Bibelen på en åndelig virkelighed bag menneskets synlige konflikter. Det gør ikke enhver dårlig politisk beslutning til bevis på bevidst satanisme. Men det betyder, at den kristne heller ikke kan reducere al ondskab til fejlagtige budgetter, politiske programmer og menneskelig uvidenhed.

Bibelen beskriver Satan som løgnens fader (Joh. 8:44). Jesus beskriver tyven, der kommer for at stjæle, slagte og ødelægge, i modsætning til sit eget formål om at give liv (Joh. 10:10). Og her ligger den dybeste alvor i det, der nu er sket i to amerikanske byrådssale. Mens politikere skal forvalte samfundet til gavn for mennesker og kommende generationer, har de åbnet deres officielle møder for en erklæring, der hylder den skikkelse, som i Bibelen står som Guds modstander og forfører af mennesket.

Mennesker kan kalde det symbolik, oplysning eller frihed. De kan mene, at Satan slet ikke findes, og at de derfor ikke kan påkalde en virkelig åndelig magt. Men set i Bibelens lys er spørgsmålet ikke blot, om de tror på den, de hylder. Spørgsmålet er, hvorfor Vestens politiske institutioner i stigende grad kan rumme et åbent oprør imod Gud, mens forståelsen af den Gud, som har præget deres civilisation gennem århundreder, svinder bort. Det er den åndelige udvikling, der burde vække langt større bekymring end en enkelt provokerende bøn.

Referencer

¹ "Satanic invocation brings national attention to Ottumwa city government", Radio Iowa, d. 09-10-2026
² "Resolution No. 18-2026 - Invocation Policy", City of Ottumwa, d. 20-01-2026
³ "Pastor takes a stand after Iowa city council starts official business with 'hail Satan' prayer", Blaze Media, d. 08-10-2026
⁴ "Satanic Prayer Opens First Battle Ground City Council Meeting Since Adoption of Invocation Policy", Dominick Bonny Reports, d. 06-10-2026
⁵ "Ottumwa's Satanic invocation conversation continues", KCRG/KYOU, d. 09-10-2026